Det catalanske sprog: fremtid

Tweet I sidste uge sagde nogle af mine venner til mig at jeg havde været lidt pessimistisk i mit sidste indlæg. Og det kan ja godt være. Det sker nogle gange! Derfor vil jeg i dag kigge på emnet fra det optimistiske (og mere realistiske, måske? Forhåbentlig!) synspunkt :-)
Der er faktisk mange grunde til at tro, at catalansk har et relativ godt helbred i dag. Her er nogle af dem:

1. I dag er der 9,5 millioner mennesker i verden, der taler og forstår catalansk. Demografisk set, kan catalansk betragtes som det 8. EU-sprog, oven over dansk, finsk, norsk, slovensk eller slovakisk og tæt ved svensk, græsk eller portugisisk. Det er naturligvis et tveægget sværd, fordi ikke alle 9,5 millioner har catalansk som modersmål… Men alligevel: det er jo vigtigt, at der er så mange mennesker i verden, der forstår og bruger catalansk i højere eller mindre grad. Ifølge undersøgelsen The Rise of Catosfera: A Case Study of the Catalan Blogosphere, er der 9,368,000 mennesker, der kan læse catalansk og det betyder, at catalansk har et større potentiale i blogosfæren end andre EU-sprog.
2. Catalansk er officielt i en suveræn stat, nemlig Andorra. Sammen med spansk er catalansk også officiel i Catalonien, de Baleariske Øer og i País Valencià. Det betyder, at det har en tydelig repræsentation i den offentlige administration og i uddannelsessystemet.
3. Catalansk er et fuldstændigt standardiseret sprog. Der er et renommeret lingvistisk akademi, nemlig Institut d’Estudis Catalans, der regelmæssigt udgiver studier om grammatik, leksikografi, terminologi, dialektologi, mm., og stædigt sørger for sprogets enhed, korrekthed og opdatering. Der er en række catalanskordbøger og leksika; normative, deskriptive og flere forskellige tosproglige. Der er endda en catalansk-dansk ordbog (udgivet af Enciclopèdia Catalana og Munskgaards Ordbøger, 1996). Desuden ved jeg, at forlæggerne forbereder en dansk-catalansk ordbog… Men jeg forstår faktisk ikke, hvorfor den lader vente på sig. Herfra beder jeg om den dansk-catalansk ordbog en gang til: vi har brug for den!
4. I Catalonien er alle fag (med undtagelse af ”spansk” og ”engelsk”) i skolen undervist på catalansk. Det bliver kaldt immersió lingüística (”den lingvistiske dykning”), og det er en lov der blev indført efter Francos diktatur for at sørge for, at catalansk (efter Francos forsøg for at udrydde sproget) blev et normalt sprog igen. På den måde kompenserer man for begivenheden, at spansk dominerer i forskellige domæne, som for eksempel i biografen og i visse statsadministrationer.
5. Der er mange institutioner (i Catalonien og generelt i de Catalanske Lande) som har til formål at støtte, styrke og befordre catalansk. Her er nogle af dem:
-Institut Ramon Llull. Det er et institut, som blev oprettet i 2001 af to catalanske lande: Catalonien og de Baleariske Øer. Formålet er at befordre catalansk og den catalanske kultur i udlandet. Det har 2 hovedsæder, én i Barcelona og en i Palma, og 4 yderligere sæder, nemlig i Berlin, London, New York og Paris.
-Der er 3 vigtige civile selskaber som sørger for, at det catalanske sprog, kultur og identitet genvinder magten i alle domæne indenfor de Catalanske Lande. De er 1) Òmnium Cultural (Catalonien); 2) Obra Cultural Balear (Baleariske Øerne) og 3) Acció Cultural del País Valencià (País Valencià). De blev stiftet i begyndelsen af 60’erne for at kæmpe mod Francos diktatur, og i dag arbejder de sammen for at befordre det catalanske sprog og kultur i hvert deres land.
4. Der er 120 private catalanske foreninger rundt omkring i verden, der befordrer den catalanske kultur i udlandet og forbinder catalanerne, der bor i et bestemt fremmed land. Et godt eksempel på det er det catalanske hus i København, der er aktiv siden 1996 og organiserer mange aktiviteter. De tilbyder catalanskkurser for børn og voksne, har et godt bibliotek og fejrer flere forskellige kulturaktiviteter (Sant Jordi og den catalanske nationaldag, mm). For nogle uger siden har det for første gang organiseret den catalanske kulturuge i København, der var en stor fest. Man havde mulighed for at spise catalanske specialiteter, for at danse "sardanes" (den catalanske traditionelle dans) og for at se catalansk film. Hvis i vil se hvor ligger resten af de catalanske selskaber i verden, klik her.
6. Hvert år bliver der udgivet godt 10000 bøger på catalansk (10110 sidste år). Det er et temmelig højt antal af bøger, hvis vi sammenligner det med andre sprog som for eksempel Dansk. Hvert år bliver der udgivet ca. 13000 bøger på dansk (ifølge Forlæggerforeningen var det 13434 i 2007 -jeg kunne ikke finde 2008’s statistisk) . Forskellen mellem antallet af bøger udgivet på dansk og på catalansk er altså ikke så stor… Det betyder meget, hvis man tager i betragtning, at dansk har en stat og catalansk har dette ikke!
7. Den catalanske blogosfære er meget stor, hvis man betragter den relativt lille størrelse af det catalanske sprog. Ifølge forfatteren og forskeren Mercè Molist, vokser den catalanske blogosfære hurtigere end på andre sprog fordi der er en stor nødvendighed for at have masse medier på catalansk. En anden grund kunne være, at catalanerne faktisk har altid været Internetpionere i Spanien (som Molist påpeger i sit arbejde ”The Catalan Blogosphere”). Og en tredje grund er måske også, at catalanerne med Internetet har fundet en sted, hvor de kan udvikle sig som et fuldstændigt og uafhængigt selskab. Ifølge en nylig avisartikel fra La Vanguardia (29-09-09) er catalansk det 8. verdenssprog på Internettet! Nå ok… Det er måske en lille overdrivelse. Men i hvert faldt (og jeg har allerede fortalt lidt om det i en anden post) er catalanerne meget aktive på nettet og derfor er den catalanske Viquipèdia nummer 15 på listen af wikipedias med det største antal af artikler.

Jeg synes faktisk, at det sidste punkt (blogosfæren og internetforbruget) er særlig tydeligt.
Debatten om uafhængighed fra Spanien er meget aktiv i dag i Catalonien (den har endda tiltrukket sig stor opmærksomhed i hele verden for nylig), og det catalanske civile selskab spiller en store rolle i denne debat. Det er ikke altid vores politikkere, der tager initiativet; det er ofte det civile selskab, der sætter ting i gang. Og vi gør det ofte ved hjælp af internettet. Et eksempel på det er demonstrationen for Cataloniens uafhængighed i Brüssel (mars 2009), der blev organiseret ved hjælp af Facebook. Ifølge forskeren og universitetsprofessoren Josep Sort (The Rise of Catosfera: A Case Study of the Catalan Blogosphere), har de politiske omstændigheder i Catalonien multipliceret den catalanske tilstedeværelse på nettet i de sidste år.

Min konklusion er dobbelt: 1) internet giver os muligheden for at forsikre, at catalansk har det progressivt bedre og for at bringe os nærmere til uafhængigheden; og 2) da vi snart skal få uafhængigheden fra Spanien (på mellem/kort sigt), så skal det catalanske sprog også genvinde domænerne, hvor det ikke er dominant i dag. Det er bare et tidsspørgsmål :-)