Catalonien og Spanien: på randen af skilsmisse

Tweet "Et ikke velfungerende ægteskab". På den måde kan beskrives forholdet mellem Catalonien og Spanien ifølge en artikel udgivet i forgårs i én af de største catalanske aviser, El Periódico de Catalunya.

Artiklen handler om en meningsbarometer, der bliver gennemført af avisen hver vinter. Blandt mange andre spørgsmål om forholdet mellem Catalonien og Spanien (hvor catalanere generelt svarede det modsatte af hvad spaniere svarede), stillede man følgende spørgsmål: "Hvis en afstemning om Cataloniens uafhængighed ville blive holdt i morgen, ville du stemme for eller imod?" Resultaterne taler for sig selv. 39% af catalanerne ville stemme Ja til uafhængighed fra Spanien, imens 40% ville stemme Nej. Statistisk set betyder denne forskel ingenting, så det ville være stemmeligheden mellem Ja og Nej, ifølge meningsmålingen.

Stikprøven er ikke så stor - og derfor ikke så pålidelig - som ved meningsmålingen gennemført af Universitet UOC for få måneder siden (der spurgte 2.614 mennesker og forudså, at 50,3% ville stemme Ja til en officielle afstemning om uafhængighed fra Spanien). Alligevel er resultaterne lige så interessante, fordi de henviser til en holdningsændring. For det første fordi de bekræfter, at antallet af uafhængighedstilhængere væsentligt er højere end hvad gamlere meningsmålinger viste (de påstod nemlig, at den folkelige støtte til uafhængighed var omkring 20%). Og for det andet, fordi de engang til asflører (ser indlæg 50,3% ville stemmer JA til uafhængighed), at nøglen muligvis ville ligge ved de ubeslutsomme, hvis en officielle afstemning ville blive holdt i dag i Catalonien.

Men der er en tredje ting endnu, der henviser til en holdningsændring: El Periódico's mening om emnet, der viser sig på en klar, kold og direkte måde helt igennem denne artikel. Der står bl.a., at "for én af de to ægtefæller er skilsmissen efterhånden den eneste og uundgåelige løsning" og at "årsagerne, der har ført catalanerne fra utilfredsheden til uafhængighedskrav er meget varierede, men de har ingenting at gøre med alder eller køn".

Der er mange catalanske aviser (i papir eller på nettet), der ofte viser deres positive holdning over for uafhængigheden. Nyheden er, at det præcis er en avis som El Periódico, der gør det ... og der fremhæver emnet på forsiden! El Periódico er nemlig en traditionelt unionistiske avis, forbundet med PSC, de catalanske socialister (der er afhængig i de spanske socialister, PSOE).

Og dette er en virkelig god nyhed. El Periódico's tolkning om dens meningsmåling er nemlig en afspejling af, at uafhængighedstilhængere spreder inden for alle politiske partier og i hele Catalonien, uanset om man stemmer for PSC (socialisterne), for ERC (venstre-orienterede uafhængighedstilhængere), for CIU (højre-orienterede nationalisterne), osv.

I spørger jer selv måske hvorfor antallet af uafhængighedstilhængere stiger. I mine øjne er svaret klart: fordi (ligesom El Periódico påpeger) uafhængighed fra Spanien er efterhånden set som den uundgåelige løsning. Og (det tilføjer jeg) den eneste option med almindelig sund fornuft.

95% siger JA til uafhængighed fra Spanien

Tweet
Kortet af den nye Catalonien begynder at tegne sig efter den første række af lokale folkeafstemninger om uafhængighed fra Spanien, der holdtes i går i 166 byer (plus det lille sted Sant Jaume de Frontanyà, det holdt folkeafstemningen en dag før).

95% af de stemmer sagde JA til følgende spørgsmål: Mener du, at Catalonien skal blive en social, demokratisk og selvstændig stat og medlem af Den Europæiske Union?

En god del af kortet er allerede grøn - det betyder, at man indenfor dette område er for uafhængighed. Men kortet er stadigvæk meget gul og hvid, fordi folkeafstemningerne kun blev holdt i en del af landet (rundt 10% af befolkningen). Alligevel kommer der to nye række af folkeafstemninger meget snart: til februar og til April 2010 (herunder Barcelona), og sandsyndligvis endnu flere i løbet af 2010.

I spørger måske jer selv, hvorfor holder man ikke en enkelt stor folkeafstemning. Det skyldes, at den spanske regering ikke tillader en officiel folkeafstemning om emnet. Spanien tillod faktisk ikke engang, at de lokale folkeafstemninger i går blev holdt i de forskellige tilsvarende kommuner; den spanske regering mener nemlig, at dette ikke ville har været lovlig.

Derfor blev folkeafstemningerne finansierede med private donationer, og organiserede af mennesker (i alt rundt 15000 frivillige), der har arbejdet virkelig hårdt i de sidste måneder... uden at tjene en enkelt cent! Og derfor er det så en stor succes, at deltagelsen opnåede godt 30%: den samme deltagelse, som ved det sidste europæiske folketingsvalg. Og dette, uden hjælp af en institutionel reklamekampagne og uden ordentlige midler. Ved en officiel folkeafstemning (og ifølge den sidste -og til dato grundigste- meningsmåling om den folkelige støtte til uafhængighed) ville deltagelsen have været væsentlig større. Men det kommer :-)

Ellers er det vigtigt at påpege, at hele processen blev gennemført med størst mulig transparens takke været tre ting: 1) et centraliseret IT-system, det sikrede, at ingen stemte to gange og at der ingen svindel var; 2) valgprocessen blev overvåget af internationale observatører; og 3) pressen måtte blive ikke blot indtil valgkollegierne lukkede (som det står i den spanske valglov), men også ved stemmeoptællingen. Dette var fordi organisatørerne besluttede sig til at følge UNs protokollerne om emnet i stedet for den spanske lov (hvilken er mindre transparent end hvad UN anbefaler).

Folkeafstemningerne i går var et prøvevalg, og Catalonien fik uden tvivl de bedste karaktere: i viljestyrke, transparens og demokrati. Sådan vil vi fortsætte ved den nye række af lokale folkeafstemninger, og bagefter ved en officiel folkeafstemning, der Spanien ikke vil kunne stoppe. På den måde begynder at tegne sig Cataloniens nye kort.

Den internationale presse har rapporteret intensivt om emnet (her er bare nogle eksempler af det):

Danmark:

http://www.berlingske.dk/verden/catalanerne-stemmer-uafhaengighed

http://politiken.dk/udland/article859061.ece

http://jp.dk/udland/europa/article1918777.ece

http://www.nordjyske.dk/udland/forside.aspx?ctrl=10&data=3%2c3448932%2c5%2c2

http://www.horsens-folkeblad.dk/?rartikel=PCNN-7YQ352229334

http://mobil.bt.dk/article.pml;jsessionid=B7BE51FDCE9BCAAAB973FC08AC305F08.uw-portal2?guid=3409170

http://www.tv2fyn.dk/article/214561:Catalanere-stemmer-om-uafhaengighed

http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/185683:Udland--Catalanerne-stemmer-for-uafhaengighed

Sverige:

http://www.svenskamagasinet.nu/shortnews.4613.html

http://www.svd.se/nyheter/utrikes/fa-katalaner-rostar-om-oberoende_3933007.svd

http://arbetarbladet.se/nyheter/utrikes/1.1608465

http://www.dn.se/nyheter/varlden/katalaner-gar-till-valurnorna-for-sjalvstyre-1.1012581

http://sydsvenskan.se/varlden/article593852/140-samhallen-rostar-i-protest-mot-regeringen-.html

US:

http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=121389379

http://www.upi.com/Top_News/International/2009/12/13/Catalonia-votes-in-independence-poll/UPI-55811260730773/

http://www.nytimes.com/aponline/2009/12/13/world/AP-EU-Spain-Catalonia-Referendum.html?_r=1&scp=1&sq=catalonia&st=cse

UK:

http://www.guardian.co.uk/world/2009/dec/13/catalonia-unofficial-independence-vote

http://www.ft.com/cms/s/0/bd970be6-e84f-11de-8a02-00144feab49a.html

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/spain/6806266/Catalans-back-independence-in-symbolic-vote.html

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8410730.stm

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8409767.stm

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8409454.stm (video)

Tyskland:

http://www.zeit.de/newsticker/2009/12/14/iptc-hfk-20091214-5-23281892xml

http://www.tagesschau.de/ausland/katalonien104.html

http://de.euronews.net/2009/12/14/unabhaengiges-katalonien-weniger-zustimmung-als-erwartet/

http://www.dw-world.de/dw/article/0,,5010055,00.html

http://www.merkur.de/2009_50_Ausbruch_aus_der.39013.0.html?&no_cache=1

http://www.jungewelt.de/2009/12-12/041.php

http://www.comprendes.de/nachrichten/nachrichten-einzelansicht/datum/2009/12/13/volksabstimmung-ueber-die-unabhaengigkeit-kataloniens/

http://www.saz-aktuell.com/newsdetail~key~14202.htm

Østrig

http://diepresse.com/home/politik/aussenpolitik/528021/index.do?from=gl.home_politik

http://derstandard.at/1259281805189/Katalanen-votieren-fuer-Unabhaengigkeit

http://news.orf.at/?href=http%3A%2F%2Fnews.orf.at%2Fticker%2F351242.html

Frankrig:

http://www.lemonde.fr/europe/article/2009/12/14/le-oui-informel-des-catalans-a-l-independance_1280127_3214.html

http://www.lemonde.fr/europe/article/2009/12/12/le-mal-catalan_1279769_3214.html#ens_id=1279852

http://www.liberation.fr/monde/0101608112-la-nation-catalogne-s-en-va-aux-urnes

http://www.france24.com/en/node/4947374

Italien:

http://www.rainews24.rai.it/it/news.php?newsid=135123

http://www.ansa.it/web/notizie/rubriche/mondo/2009/12/11/visualizza_new.html_1645321524.html

http://www.ilgiornale.it/esteri/catalogna_rivoluzione_colpi_pallone/12-12-2009/articolo-id=406256-page=0-comments=1

http://unionesarda.ilsole24ore.com/Articoli/News/159302

Schweiz:

http://www.nzz.ch/nachrichten/international/katalonien_unabhaengigkeit_abstimmung_1.4175472.html

http://www.bielertagblatt.ch/News/Ausland/162138

http://www.swissinfo.ch/ita/rubriche/notizie_d_agenzia/mondo_brevi/Spagna:_Catalogna_domenica_al_voto_su_indipendenza.html?cid=7885252

50,3% ville stemme JA til uafhængigheden

Tweet I sidste uge udgav den catalanske avis Avui en afslørende nyhed. En videnskabelig meningsmåling (bestilt af universitet UOC og gennemført af Institut DYM) viser, at den folkelige støtte til Cataloniens uafhængighed er vokset markant: ved en officiel folkeafstemning ville 50,3% af de adspurgte stemme JA til uafhængigheden.

Det er naturligvis ikke den første meningsmåling af den slags, men den er jo den største og grundigste: i alt 2614 mennesker blev spurgt i den 6 catalanske "vegueries" (regioner). Ved de forudgående meningsmålinger spurgte man altid omkring 1200 mennesker, og så fokuserede man for meget på byområder (hvor antallet af unionister er traditionelt højere end i resten af landet). Ved den nye meningsmåling er stikprøven større, og derfor er landområder sandsyndligvis bedre repræsenteret end før.

Derfor er de nye resultater særlig tydeligt: 1) fordi de tillader at få et bedre billed af, hvad den generelle stemning om emnet er i hele landet, og de henviser til hvad resultaterne kunne godt være, hvis en officiel folkeafstemning blev holdt i dag; og 2) fordi præcis disse resultater (fået ved hjælp af den mest grundige meningsmåling om emnet man har gennemført hidtil) viser, at den folkelige støtte til Cataloniens uafhængighed er større, end man troede.

I powerpointen herunder (oversat af originalen ved Col.lectiu Emma) kan man få alle detaljer om meningsmålingen; klik "full" for at se powerpointen i fuldstørrelse:

Catalan Independence

View more presentations from Col·lectiu Emma.

Det er selvfølgelig meget vigtigt, at man gennemfører flere og endnu bedre meningsmålinger om emnet, men endnu vigtigere end videnskabelige forudsigelser om resultatet er, at Spanien frem og fremmest bliver endelig helt demokratisk og tillader en officiel folkeafstemning om Cataloniens uafhængighed. Og om dette er næsten alle adspurgte enig: 83% påstår, at Catalonien har lov til at demokratisk selv bestemme om dets politiske fremtid.

Men dette er faktisk næsten en tautologi, som Spanien ikke meget længere vil kunne overse. Hvad er afgørende her er: 1) at 50,3% af de adspurgte påstår, at de vil stemme JA; og 2) at 7,2% er i tvivl. Man må tage i betragtning, at EU's reglerne ved folkeafstemningen om Montenegros uafhængighed i 2006 fastsatte, at man behøvede 55% af de stemmerne for at landet blev uafhængig... Derfor, hvis en officiel folkeafstemning blev holdt i dag i Catalonien, skulle man også regne med, at en del af de ubeslutsomme ville stemme JA (det er statistisk umuligt, at alle stemte Nej). Og dér, nemlig ved de ubeslutsomme, ville ligge nøglen.

I hvert fald er der noget sikkert: catalanere er på vej til at bestemme vores fremtid :-)

Catalans Decide!

Tweet
Dette kort viser, i hvilke catalanske byer der vil finde sted en folkeafstemning den 13. december 2009. Og hvad går denne folkeafstemning ud på? Uafhængighed fra Spanien.

Faktisk har en by allerede stemt. Det var den 13. september i Arenys de Munt, og medier fra hele verden rapporterede om det. Mange catalanere håber, at vi (lige som skotter, der muligvis vil stemme om deres politiske fremtid i en officielle folkeafstemning i 2010 - ifølge en oplysning, den skotske regering har bekendtgjort i dag) er parate til at holde én officielle og bindende folkeafstemning i hele landet (Catalonien) efter denne række af lokale folkeafstemninger.

Som kortet viser, er der hidtil rundt 170 catalanske byer, hvor indbyggere vil har mulighed for at stemme for eller imod uafhængighed den 13. december. Men denne er ikke den eneste termin: flere byer vil følge med i løbet af 2010. Der tales allerede om to mulige yderligere terminer; én til februar, og én til maj. Der gør 226 byer (klik her for at se listen) og mere end 700,000 indbyggere i alt, men antallet vokser hver dag og forberedelser af folkeafstemninger breder sig i hele landområdet.

Folkeafstemningskampagnen begyndte officielt i går i Barcelona, i én stor arrangement der tiltrak sig en markante opmærksomhed. Berømte skuespillere, journalister og andre repræsentanter af det catalanske samfund holdt optimistiske og begejstrede taler, og de fremhævede, at det er enormt vigtigt, at deltagelsen i folkeafstemninger er høj. Det er fordi en store deltagelse (uanset om hvad resultatet er) er den bedste måde på at forsikre, at en officielle folkeafsteming bagefter er tilladt i hele Catalonien. Bl. a. sagde man, at lederen udgivet i torsdags i alle catalanske aviser ("Cataloniens værdighed") er et fortvivlede skrig, fordi man ved, at det ikke mere drejer sig om selvstyreloven. Cataloniens værdighed betyder bare en ting: uafhængighed. Blandt de catalanske personligheder, de tilsluttede sig manifestet for uafhængighed er nogle internationale berømtheder, som fx skuespilleren Sergi López.

Jeg synes simpelthen det er fantastisk, at vi har besluttet os til at demokratisk stemme ja eller nej (eller blank) om én af de mest relevante emner i vores nuværende samfund. Spanien vil ikke kunne forhindre det. Lige meget hvor bange det er for resultatet.

Den catalanske presse mod Spanien

Tweet I går skete der noget meget tydeligt i Catalonien: de vigtigste aviser (12 i alt) skrev den samme leder, med overskriften "Cataloniens værdighed" (på engelsk, på catalansk, på spansk). Denne leder er en fælles protest mod Spaniens forsøg på at ødelægge den nye Cataloniens selvstyrelov (Estatut de Catalunya), der blev godkendt for 3 år siden og vil højt sandsynligvis være afslået af den spanske forfatningsdomstolen i de kommende måneder.

I lederen står der følgende ideer (sammenfattet):

-Catalonien befinder sig i et meget vigtigt - måske historisk - øjeblik, som Spanien ikke skulle undervurdere. Denne vil nemlig være den første gang siden demokrati blev indført igen (1977), at den spanske forfatningsdomstol afviser en grundlæggende lov, der demokratisk blev godkendt på 3 forskellige måder: 1) af det catalanske folketing; 2) af det spanske tokammerparlament; og 3) af en folkeafstemning i Catalonien.

-Det spanske ærke-højreorienterede parti PP førte sag mod Cataloniens nye selvstyreloven (der skulle have svaret til catalanernes - et gammel europæisk folk - krav om mere selvstyre) i 2006. Siden er selvstyreloven under vurdering af den spanske forfatningsdomstol, en højt politiserede institution: medlemmerne er nemlig enten pro-PSOE (regering) eller pro-PP (opposition). Den er politiseret i så højt grad, at den har været stagneret i løbet af de sidste 3 år på grund af al slags skænderier mellem de to grupper. Det betyder, at det skal være en helt utroværdige domstol, der skal beslutte om den (allerede demokratisk godkendte) catalanske selvstyrelov er forfatningsmæssigt acceptabelt eller ej.

-Catalonien er træt. Træt af Spaniens konstant mistro og kritik imod den catalanske identitet: imod vores institutioner, vores økonomiske struktur, vores sprog og kultur. I stedet for at acceptere os som vi er, betragter os Spanien som en enorme forhindring til dets drømme om at blive et helt homogen land. Catalonien advarer Spanien om, at dette drømme er umuligt. Vi er kommet til et "turning point": hvis Spanien ikke accepterer Cataloniens demokratiske vilje (udtrykket i selvstyreloven, der Spanien er ved at afvise nu ved hjælp af en politiserede domstol), vil Catalonien ikke blive passivt: det vil reagere.


Lederen i catalanske aviser på catalansk (der mangler "Diari de Sabadell", der ikke er fukdstændgit på nettet):

El Punt
Avui
Diari de Girona
El9Nou
Regió7
El Periódico de Catalunya
Segre

Lederen i catalanske aviser på spansk (der mangler "Diari de Terrassa" og "La mañana", der ikke er fuldstændigt på nettet):

La Vanguardia
Diari de Tarragona


Alle catalanske politiske partier (CIU, ERC, PSC, ICV), med undtagelsen af PP og Ciutadans, tilsluttede sig lederen med det samme. Det gjorde næsten alle catalanske radiostationer også, og mange vigtige civile og økonomiske institutioner. Cataloniens præsident José Montilla sagde, at han fuldstændigt identificerer sig med lederen, og at den er "en afspejling af hvad stemningen er i hele landet (Catalonien)".

Den spanske presse derimod svarede til lederen med indignation, aggressivitet og stødende ord (som sædvanlig, når det drejer sig om Catalonien): "Det er umuligt at sige flere dummheder i nogle linjer", eller "Cataloniens værdighed ligger kun i begivenheden, at det er en del Spaniens", eller "Om Cataloniens uafhængighed må bestemmer hele Spanien" (no comments). Den mest utrolige udsagn hørte jeg fra ABC's direktøren (én af de største spanske aviser): "Ved folkeafstemningen om Cataloniens selvstyreloven stemte faktisk kun 49,7 % af befolkningen, og det repræsenterer ikke Cataloniens vilje". For søren!!! Det ville være simpelthen sjovt, hvis det ikke ville være i virkelighed ret trist, at høre sådanne ekstravagante begrundelser!

Heldigvis kan man i dag (og i rammen af EU) lidt gøre for at forhindre, at et folk demokratisk bestemmer om dets politiske fremtid.

Tale om Catalonien (for begyndere)

Tweet Nogle gang bliver jeg lidt frustreret her i Danmark. Hver dag lærer jeg nye mennesker at kende (på arbejde, på danskkursus, osv.) og når de spørger mig hvor jeg kommer fra, svarer jeg: fra Barcelona, Catalonien. Ofte forstår de det ikke, og så anstrenger jeg mig til at forklare kort og klart hvad det betyder. Og jeg sætter fokus på begivenheden, at jeg ikke se mig selv som spanier og at det er vigtigt for mig at folk ikke kalder mig "spanier".

Nogle gang har jeg virkelig indtrykket, at de har forstået det godt. Men når jeg ser dem igen siger de for eksempel: "Hvornår flyver du tilbage til Spanien?", eller "Hvad hedder det på spansk"? Og så bliver jeg ret chokeret og skuffet.

Så måske skal denne undervisning herunder hjælpe lidt :-) Videoen viser en catalanske fyr, der holder en tale om Catalonien. Den er på engelsk, og publikummet er tibetanske børn. De ser faktisk ikke ud til at være meget interesserede i emnet (de er temmelig unge, stakkels dem!), men jeg synes den er en meget direkte og klare undervisning om hvad er problemet mellem Catalonien og Spanien:











Cataloniens problemet kan sammenfattes med de 4 følgende udsagn (taget fra videoen):

"Spain is to Catalonia, what China is to Tibet".
"Catalonia is not Spain".
"We want a Catalan state, by peacefully voting".
"But the Spanish government does not allow us to vote".

I'm Catalan, I love freedom

Tweet "I'm Catalan, I love freedom": Denne er titlen af en kampagne, der blev afsløret i går i EU-parlamentet. Formålet er at sætte fokus på Catalonien i løbet af det spanske EU-formandskab, det vil vare fra januar til juli 2010.

Kampagnen er begyndt netop kl. 11:11 den 11. november, fordi dette er et specielt datum: den 11. november 1918 (præcis kl. 11:11) begyndte våbenstilstanden efter 2. verdenskrig. Og hvad har det med Catalonien at gøre? Efter 2. verdenskrig blev nogle nye europæiske stater født (Finland, Ungarn, Polen, Estland, Letland, Litauen, mm). Kort sagt: man vil fokusere på catalanernes ret til at beslutte selv, om de vil har deres egen stat.

For at få Catalonien til at være et centralt emne i den europæiske offentlighed, har man lavet en kort og direkte reklame:



Behøver man at sige mere...? :-)

Catalonien er et land

Tweet

For nogle dage siden var Catalonien på Politikens webside (under de internationale overskrifter): ”Første spanske provins vil droppe tyrefægtning”. Det var jeg meget glad over, på grund af to årsager:

For det første, fordi Catalonien meget sjældent optræder i de danske medier. En eksempel på det er, at de sidste politiske begivenheder omkring en catalansk by, som stemte for uafhængigheden fra Spanien, har tiltrukket sig stor opmærksomhed i hele verden... men man hørte ikke et ord om det i Danmark! Så det er godt, at man endelig hører om Catalonien i de danske medier :-)

Og for det andet, fordi der bl. a. står i artiklen, at catalanere ikke er helt det samme som spanskere; at vi taler catalansk i stedet for spansk; at vi ikke føler os knyttet til de klassiske spanske symboler (som fx tyrefægtninger).

Men der er noget i artiklen, der undrede mig meget, og som man selv kan læse i overskriften: ”Første spanske provins...”. Provins? Hvorfor bruger man dette begreb? Catalonien er ikke en provins! Catalonien er et såkaldt ”selvstændigt selskab”. I alt er der 17 ”selvstændige selskaber” i Spanien siden 1978, da det blev fastsat (i den nye forfatning efter Francos diktatur), at visse provinser, som er knyttet til hinanden med historiske, kulturelle og økonomiske forbindelser, havde ret til selvstyre og ret til at administrere sig selv ved hjælp af deres egne politiske repræsentanter. Og Catalonien er desuden et specielt "selvstændigt selskab"; det er nemlig en nation. Det betyder, at folket historisk indenfor dette område har haft (og stadigvæk har) sin egen kulturelle og politiske identitetsfølelsen.

Jeg kan godt forstå, at man ikke bruger dette begreb (”selvstaendigt selskab”) i en dansk avis, fordi det simpelthen ikke eksisterer på dansk. Men "provins" lyder lidt stødende (eller meget stødende) på catalansk. Fordi det bringer os tilbage til den gamle administrativ inddeling i provinser, som blev oprettet i det 19. århundrede fra et meget centralistisk synspunkt og uden at respektere de kulturelle, sociale og historiske forbindelser mellem visse områder.

Alligevel ved jeg, at nogle begreber, der forstås som stødende på et sprog, ikke behøver at være det på et andet sprog. Så da jeg læste overskriften på Politikens websiden, googlede jeg lidt for at se, hvad netop ”provins” betyder (og hvilke bibetydninger det har) på dansk. Og på den danske Wikipedia fandt jeg det følgende afsnit:

"På dansk anvendes ordet derudover ofte om områder uden for hovedstadsområdet eller uden for meget store byer. Udtrykkene provins og provinsielt anvendes i nogle tilfælde som en nedladende karakteristik om noget, som ikke er moderne, idet hovedstaden og de største byer (underforstået) er først med på moden."

Så det kan faktisk være stødende på dansk også. Hvorfor bruges det så i Politiken? Der er jo andre muligheder, som for eksempel ”region”. Det ville være mere logisk at bruge dette ord, fordi Danmark er opdelt i regioner (ikke i provinser). Og ”region” er i det mindste et bredere begreb, der nogle gange bruges til at henvise til et geografisk område, der omfatter visse dele af forskellige lande (man taler fx om Euroregioner: Euroregionen Østersøen, Euroregionen Spree-Neiß-Bober, Euroregionen Pyrenæerne-Middelhavsområdet, mm). Alligevel synes jeg personligt, at ”region” ikke er fuldstændigt passende i Cataloniens tilfælde, fordi det ikke kan bruges som en synonym for "nation", og nogle gange bruges det også til at henvise til Catalonien (og andre historiske nationer, som fx. Baskerlandet) på en nedladende måde i de spanske medier og institutioner.

Men der er endnu en anden mulighed: ”land”. ”Land” har også fordelen, at det er et bredt begreb; bredere end "region" fordi det kan betyde en masser af ting. Det kan bruges til at henvise til et geografisk område i den bredeste forstand (en ø, en statsdel med særlige træk, en gruppe af regioner med historiske, økonomiske og kulturelle forbindelser), men det kan også henvise til en stat eller en nation.

Og dette er nemlig hvad Catalonien er ifølge mange catalanere: et land i den bredeste forstand. Et geografisk område med en fælles historie, kultur og sprog (forbundet på den samme måde med andre geografiske områder eller lande, nemlig de Baleariske Øer, País Valencià og Andorra) og derfor med selvbestemmelsesret; det vil sige, med ret til at bestemme, om det vil blive uafhængig fra Spanien eller ej.

Og derfor skal man stemme i en folkeafstemning om uafhængigheden fra Spanien den 13. december 2009. Det skal man i 200 catalanske kommuner. Selv om resultatet ikke vil være bindende, vil det have en stor symbolsk betydning: det vil nok være den første skridt i vores uafhængighedsproces fra Spanien.

Danske babyer sover udendørs (… også om vinteren!)

Tweet

Min veninde Louise skal have et barn (muligvis) i næste uge. Hun er allerede lidt utålmodig, fordi lille Alexander lader vente på sig, og vi er alle (særlig hun og hendes familie, men også hendes venner) meget spændte :-)

Jeg glæder mig også enormt til at lære Alexander at kende. Ikke bare fordi det handler om en af mine veninders barn, men også fordi jeg fik en overraskende oplysning at vide for nylig. Så overraskende, at jeg endnu ikke er kommet mig over det.

En aften for nogle uger siden var jeg hjemme hos Louise; vi spiste noget frugt og slik, og talte om forskellige ting. Selvfølgelig talte vi også om lille Alexander, og om hvad hun skulle købe før han bliver født: bl. a., en stor barnevogn, „ så at han godt og hyggeligt kan sove udendørs”. Jeg kiggede fornøjet på hende og sagde „ Ja, ja, selvfølgelig. En lille baby skal altid sove udendørs”. Hun lo lidt og bagefter sagde hun: „ Nej, jeg mener det alvorligt! Danske børn sover ofte udendørs, indtil de fylder ca. 3 år”. Det kom virkelig bag på mig: „Hvad mener du?”.

Jeg er faktisk ikke den eneste, der undrer sig om det: Oprah Winfrey var også meget overrasket. I hendes program om Danmark (”The happiest people on earth”, der blev sendt for nylig), siger hun, at landet er så trygt, at man endda lader babyerne helt alene udenfor. Sikkerheden: det er jeg også meget imponeret over. Men hvad med kulden? Jeg brugte knap en halv time på at opfatte, at danske babyerne sover på altanen (eller i baggården, eller i haven) om dagen. Og hvis man ikke har en altan, så lukker man babyen ind i værelset med vinduerne åbne. Uanset om det er sommer eller ej (!). Da jeg simpelthen ikke kunne fatte det, så hentede Louise en bog, hvor man som ny mor eller far kan finde nogle gode råd.

Og i bogen stod der nemlig, at det er meget sundt for barnet, at han/hun sover nogle timer udendørs alle dage (og hvis det er kold, så sover de særlig godt). Man skal klæde barnet i varmt tøj (det er vigtigt, ifølge bogen). Desuden anbefales, at man overvåger ham/hende ind i mellem. Og hvis temperaturen falder ned under minus 10 grade, så skal man helst tage barnet ind i hjemmet. For søren! Hvis jeg havde læst bogen alene, ville jeg sikkert have troet, at det drejede sig om dansk ironi...

Så nu venter jeg på Alexander, ikke blot fordi jeg meget gerne vil lære ham at kende (hvordan vil han se ud? Hvor spænnende!), men også fordi jeg gerne vil se, hvordan han sover på altanen :-) Stakkels ham! Han kommer præcis til den kolde årstid! Men hvis han på den måde vil blive en stærke og sunde dreng (dette siger nemlig eksperterne), så betaler det sig sikkert... Nu forstår jeg, hvorfor I danskerne kan køre på cykel uden frakke, når det er 5 eller 6 grade. I er nemlig vant til kulden siden barndommen! I Catalonien er babyerne pakket ind i alle slags dyner og huer, når de skal ud i 5 minutter med deres forældre (og det er bare 15 grade!). Dette er måske derfor, at vi catalanerne fryser, når temperaturen falder ned under 10 grade :-)

Danskerne og catalanerne: ironiske folk

Tweet Jeg har gode venner i Danmark, og selv om de er temmelig forskellige, har de alle noget tilfælles: de er ironiske og har en god sans for humor.

Da min PhD (der jeg skriver på CBS i København lige nu) handler om Günter Grass' ironi og dens oversættelse til forskellige sprog, er ironi noget jeg altid lægger mærke til i min hverdag: når jeg ser fjernsyn, når jeg taler med folk, når jeg køber ind. Jeg bruger selv gerne ironi i min hverdag; jeg synes livet er spænnender og nemmere hvis man bruger lidt ironi her og der.

Måske er det en tilfældighed, at alle mine danske venner er ironiske og har en god sans for humor... eller måske er det rigtigt, at danskerne er et ironisk, humoristisk folk, som man ofte påpeger. Der er mange studier og artikler som (delvist eller fuldstændigt) handler om den danske ironi. To eksempler som findes på nettet er "Ironisk nok" (af Christina Jo Larsen) og "Danske kulturbarrierers betydning for virksomhederne" (af Askegaard, Gertsen og Madsen). De sidste forfattere påpeger, at én af de tydeligste danske kulturtræk er bedreviden, som er forbundet med ironi. Og den danske Wikipedia siger faktisk, at "Ironi siges ofte at have en sådan prominent plads i den danske kultur, at den kan besværliggøre kommunikationen med folk fra andre kulturer". Jeg ved ikke, om det er rigtigt; men i min forhold til det danske selskab er den danske ironi overhovedet ikke problematisk; faktisk synes jeg, at det gør det nemmere for mig... Måske fordi catalanerne også er et ironisk folk? Det siger man nemlig ofte om catalanerne; ifølge nogle forskere er den catalanske literatur ironisk (f. eks. Paula Juanpere i Les afinitats iròniques), og man læser ofte om den catalanske ironi i avisen.

Der er sikkert nogle forskelle mellem den danske og den catalanske ironi (ironi er nemlig stærkt forbundet med kultur). Men vi har vist noget tilfælles: den ironiske holdning over for livet.

Alligevel siger man, at folk i Sydeuropa er gladere end i Norden. Og det tvivler jeg meget på! Jeg har nemlig observeret, at danskerne er en smilende folk... Måske mere end catalanerne.

I Catalonien, hvis nogen - der man ikke kender - smiler til én, vil man måske tænke, enten at denne person vil flirte, eller at han/hun er lidt mærkeligt. Men i Danmark er det ganske normalt (eller dette er mit indtryk). Jeg synes simpelthen det er dejligt, at folk smiler til hinanden nogle gange, når man er på gaden. Det overrasker mig stadigvæk, når jeg sidder i metroen eller når jeg venter ved lyskurven, og personen ovenfor eller ved siden af mig smiler til mig. Men jeg elsker det!

Viggo Mortensen taler catalansk

Tweet

Hans far er dansker; hans mor er amerikaner; han er voksen i Argentina og... han taler catalansk! Viggo Mortensen (den danske-amerikanske skuespiller som blev kendt i hele verden for sin rolle som Aragorn i Ringenes Herre-trilogi i begyndelsen af 2000'erne) overraskede i går hele publikum på Festival Internacional de Cinema Fantàstic de Catalunya, da han modtog æresprisen. Og ikke kun fordi han ser lækker ud (det er utroligt, at han er allerede 50...!), men også fordi han holdt sin tale på catalansk! I linket herunder kan I se og hør en del af den:

Desværre findes sin hele tale ikke på internet, men han sagde bl.a., at han var meget glad at være i Catalonien igen (han har boet i Barcelona i nogle måneder for nogle år siden), fordi han elsker det. Han har vist skrevet talen selv, og så har han bedt PR'erne i festivalen om at læse korrektur. Det er virkelig imponerende: hans fonetik er utroligt godt, og han holdt sin tale udenad!

Viggo Mortensen er en god eksempel på, at når man arbejder på et internationalt niveau behøver man ikke at kun tale engelsk og at glemme resten af verden. Han har nemlig både amerikansk og dansk statsborgerskab. Han taler dansk, engelsk og spansk. Og når han er i Catalonien, prøver han at tale catalansk: måske fordi han forstår, at Catalonien er ikke helt det samme som Spanien, og at catalansk er Cataloniens eget sprog.

Det catalanske sprog: fremtid

Tweet I sidste uge sagde nogle af mine venner til mig at jeg havde været lidt pessimistisk i mit sidste indlæg. Og det kan ja godt være. Det sker nogle gange! Derfor vil jeg i dag kigge på emnet fra det optimistiske (og mere realistiske, måske? Forhåbentlig!) synspunkt :-)
Der er faktisk mange grunde til at tro, at catalansk har et relativ godt helbred i dag. Her er nogle af dem:

1. I dag er der 9,5 millioner mennesker i verden, der taler og forstår catalansk. Demografisk set, kan catalansk betragtes som det 8. EU-sprog, oven over dansk, finsk, norsk, slovensk eller slovakisk og tæt ved svensk, græsk eller portugisisk. Det er naturligvis et tveægget sværd, fordi ikke alle 9,5 millioner har catalansk som modersmål… Men alligevel: det er jo vigtigt, at der er så mange mennesker i verden, der forstår og bruger catalansk i højere eller mindre grad. Ifølge undersøgelsen The Rise of Catosfera: A Case Study of the Catalan Blogosphere, er der 9,368,000 mennesker, der kan læse catalansk og det betyder, at catalansk har et større potentiale i blogosfæren end andre EU-sprog.
2. Catalansk er officielt i en suveræn stat, nemlig Andorra. Sammen med spansk er catalansk også officiel i Catalonien, de Baleariske Øer og i País Valencià. Det betyder, at det har en tydelig repræsentation i den offentlige administration og i uddannelsessystemet.
3. Catalansk er et fuldstændigt standardiseret sprog. Der er et renommeret lingvistisk akademi, nemlig Institut d’Estudis Catalans, der regelmæssigt udgiver studier om grammatik, leksikografi, terminologi, dialektologi, mm., og stædigt sørger for sprogets enhed, korrekthed og opdatering. Der er en række catalanskordbøger og leksika; normative, deskriptive og flere forskellige tosproglige. Der er endda en catalansk-dansk ordbog (udgivet af Enciclopèdia Catalana og Munskgaards Ordbøger, 1996). Desuden ved jeg, at forlæggerne forbereder en dansk-catalansk ordbog… Men jeg forstår faktisk ikke, hvorfor den lader vente på sig. Herfra beder jeg om den dansk-catalansk ordbog en gang til: vi har brug for den!
4. I Catalonien er alle fag (med undtagelse af ”spansk” og ”engelsk”) i skolen undervist på catalansk. Det bliver kaldt immersió lingüística (”den lingvistiske dykning”), og det er en lov der blev indført efter Francos diktatur for at sørge for, at catalansk (efter Francos forsøg for at udrydde sproget) blev et normalt sprog igen. På den måde kompenserer man for begivenheden, at spansk dominerer i forskellige domæne, som for eksempel i biografen og i visse statsadministrationer.
5. Der er mange institutioner (i Catalonien og generelt i de Catalanske Lande) som har til formål at støtte, styrke og befordre catalansk. Her er nogle af dem:
-Institut Ramon Llull. Det er et institut, som blev oprettet i 2001 af to catalanske lande: Catalonien og de Baleariske Øer. Formålet er at befordre catalansk og den catalanske kultur i udlandet. Det har 2 hovedsæder, én i Barcelona og en i Palma, og 4 yderligere sæder, nemlig i Berlin, London, New York og Paris.
-Der er 3 vigtige civile selskaber som sørger for, at det catalanske sprog, kultur og identitet genvinder magten i alle domæne indenfor de Catalanske Lande. De er 1) Òmnium Cultural (Catalonien); 2) Obra Cultural Balear (Baleariske Øerne) og 3) Acció Cultural del País Valencià (País Valencià). De blev stiftet i begyndelsen af 60’erne for at kæmpe mod Francos diktatur, og i dag arbejder de sammen for at befordre det catalanske sprog og kultur i hvert deres land.
4. Der er 120 private catalanske foreninger rundt omkring i verden, der befordrer den catalanske kultur i udlandet og forbinder catalanerne, der bor i et bestemt fremmed land. Et godt eksempel på det er det catalanske hus i København, der er aktiv siden 1996 og organiserer mange aktiviteter. De tilbyder catalanskkurser for børn og voksne, har et godt bibliotek og fejrer flere forskellige kulturaktiviteter (Sant Jordi og den catalanske nationaldag, mm). For nogle uger siden har det for første gang organiseret den catalanske kulturuge i København, der var en stor fest. Man havde mulighed for at spise catalanske specialiteter, for at danse "sardanes" (den catalanske traditionelle dans) og for at se catalansk film. Hvis i vil se hvor ligger resten af de catalanske selskaber i verden, klik her.
6. Hvert år bliver der udgivet godt 10000 bøger på catalansk (10110 sidste år). Det er et temmelig højt antal af bøger, hvis vi sammenligner det med andre sprog som for eksempel Dansk. Hvert år bliver der udgivet ca. 13000 bøger på dansk (ifølge Forlæggerforeningen var det 13434 i 2007 -jeg kunne ikke finde 2008’s statistisk) . Forskellen mellem antallet af bøger udgivet på dansk og på catalansk er altså ikke så stor… Det betyder meget, hvis man tager i betragtning, at dansk har en stat og catalansk har dette ikke!
7. Den catalanske blogosfære er meget stor, hvis man betragter den relativt lille størrelse af det catalanske sprog. Ifølge forfatteren og forskeren Mercè Molist, vokser den catalanske blogosfære hurtigere end på andre sprog fordi der er en stor nødvendighed for at have masse medier på catalansk. En anden grund kunne være, at catalanerne faktisk har altid været Internetpionere i Spanien (som Molist påpeger i sit arbejde ”The Catalan Blogosphere”). Og en tredje grund er måske også, at catalanerne med Internetet har fundet en sted, hvor de kan udvikle sig som et fuldstændigt og uafhængigt selskab. Ifølge en nylig avisartikel fra La Vanguardia (29-09-09) er catalansk det 8. verdenssprog på Internettet! Nå ok… Det er måske en lille overdrivelse. Men i hvert faldt (og jeg har allerede fortalt lidt om det i en anden post) er catalanerne meget aktive på nettet og derfor er den catalanske Viquipèdia nummer 15 på listen af wikipedias med det største antal af artikler.

Jeg synes faktisk, at det sidste punkt (blogosfæren og internetforbruget) er særlig tydeligt.
Debatten om uafhængighed fra Spanien er meget aktiv i dag i Catalonien (den har endda tiltrukket sig stor opmærksomhed i hele verden for nylig), og det catalanske civile selskab spiller en store rolle i denne debat. Det er ikke altid vores politikkere, der tager initiativet; det er ofte det civile selskab, der sætter ting i gang. Og vi gør det ofte ved hjælp af internettet. Et eksempel på det er demonstrationen for Cataloniens uafhængighed i Brüssel (mars 2009), der blev organiseret ved hjælp af Facebook. Ifølge forskeren og universitetsprofessoren Josep Sort (The Rise of Catosfera: A Case Study of the Catalan Blogosphere), har de politiske omstændigheder i Catalonien multipliceret den catalanske tilstedeværelse på nettet i de sidste år.

Min konklusion er dobbelt: 1) internet giver os muligheden for at forsikre, at catalansk har det progressivt bedre og for at bringe os nærmere til uafhængigheden; og 2) da vi snart skal få uafhængigheden fra Spanien (på mellem/kort sigt), så skal det catalanske sprog også genvinde domænerne, hvor det ikke er dominant i dag. Det er bare et tidsspørgsmål :-)

Dansk og Catalansk: truede sprog?

Tweet For nogle dage siden læste jeg et læserbrev i Politiken, som interesserede mig meget. Overskriften var "Det danske sprog", og der fortalte en læser, at han/hun var bekymret fordi engelsk truer det danske sprog.
Det er faktisk ikke første gang, jeg hører eller læser om sådanne bekymringer; emnet er vist en aktuel debat. Det minder lidt (kun lidt) om situationen i Catalonien, hvor catalansk er truet af spansk. Og så tænker jeg med det samme: ”Jeg ville meget gerne have, at spansk truer catalansk, ligesom engelsk truer dansk!".
Først og fremmest fordi dansk har en stat (nemlig Danmark), som støtter sproget. Det har vi nemlig ikke i Catalonien, for vores officielle stat (Spanien) interesserer sig kun for spansk. Catalansk er én af Spaniens 4 officielle sprog, men i Catalonien har de catalanske modersmåltalende ikke ligeberettigelse med de spanske modersmåltalende. Her er nogle eksempler på det:

1. Catalanerne må næsten aldrig bruge catalansk, når de skal have hvilke som helst juridisk forhold, selv om Cataloniens selvstyreloven ("Estatut de Catalunya", 2006, artikel 32) festsætter, at man i Catalonien har ret til det.
2. I dag er der 151 spanske love som forsikrer, at kommercielle varer bliver etiketteret på spansk; til gengæld er der kun 1 lov om etiketteringen på catalansk i Catalonien ("Llei de Política Lingüística", 1998, artikel 32). Men denne lov tvinger ikke til at etikettere på catalansk; den siger bare, at kommercielle varer "må" være etiketteret på catalansk. Resultatet af det er, at 90% af de kommercielle varer er etiketteret på spansk. Det skyldes altså faktisk ikke ene og alene, at den spanske regering diskriminerer catalansk (og resten af de officielle sprog i Spanien). Det skyldes nemlig også, at den catalanske regering endnu ikke har udviklet forbrugerloven fuldstændigt ("Estatut del Consumidor", 1993).
3. I det spanske folketing må de catalanske parlamentsmedlemmer ikke bruge catalansk, selvom: 1) det er et officielt sprog i Spanien; og 2) både spansk og catalansk er romanske sprog, og man har kun brug for et grundlæggende kendskab (og også almindelig sund fornuft eller lidt vilje) for at forstå det.
4. Den spanske regering forhindrer, at catalansk bliver et af EU's officielle sprog. Hvordan vil catalansk blive officielt i EU, hvis det ikke bliver brugt i det spanske folketing?
5. Man risikerer at blive fyret fra sit arbejde hvis man kun prøver at tale catalansk hele dagen. Nogle eksempler af det: 1, 2, 3, 4...
6. Selv om catalansk er universitets officielle sprog, undervises mange fag på spansk, og forskerne må skrive på spansk (eller engelsk) hvis de vil, at deres publikationer skal have nogen relevans på deres cv'er. Catalansk har, som forskningssprog, ingen værdi (hvad selvfølgelig ikke skyldes sprogets egenskaber men en sprogpolitik, som diskriminerer det). Det skyldes ikke ene og alene, at den spanske sprogpolitik er diskriminerende. De catalanske universiteter har så vidt mislykket med at foreslå et system som ikke vurderer forskernes cv'er efter det spanske centralistiske og monolingvale system (en imitation af amerikanernes "impact factor"). Andre sted i verden eksisterer der andre systemer for at vurdere objektivt og effektivt videnskabelig forskning, som for eksempel det israelitiske system Rambi.
7. Det spanske institut for sprog og kultur Instituto Cervantes gør ingenting for at styrke catalansk. Ifølge deres websiden er deres formål at støtte og styrke alle officielle sprog (og kulture) i Spanien. Alligevel finder man på websiden intet projekt, aktivitet eller program for at ophjælpe noget som ikke er spansk eller spansk kultur. Selve websiden er kun læsbar på spansk.
8. I mange spanske administrationer indenfor det catalanske område (for eksempel på en politistation) bliver man ikke forstået, hvis man taler catalansk, selv om man ifølge funktionærloven ("Estatut bàsic de l'empleat públic", 2007, artikel 54.11), har ret til at være betjenet på hvilket som helst officielt sprog i Catalonien.
9. I de fleste restauranter og caféer, er det et mirakel, hvis man bliver forstået af tjeneren når man taler catalansk (de fleste er spanske, sydamerikanske eller asiatiske indvandrere, og de bliver vist ikke svunget til at lære sproget), selv om catalanerne har ret til at blive forstået på catalansk i hvilken som helst forretning eller institution ("LLei de Política Lingüística", 1998, artikel 32) i Catalonien. Jeg forsikrer jer, det er virkelig irriterende.


Kort sagt der sker et domænetab for det catalanske sprog i Catalonien. Faktisk skulle man muligvis tale om "domænemangel", fordi catalansk ikke er kommet sig fuldstændigt af Francos forsøg på at udrydde catalansk. Catalansk er nemlig ikke brugtbart i alle livsdomæner, og der præcis ligger problemet. Mange mennesker tror tværimod, at det ikke er så dårligt, fordi catalansk har nu det bedre end under Franco. Nå ok: catalansk er ikke et forbudt sprog; det bliver undervist som primært sprog i skolen; mange bøger bliver udgivet på catalansk hvert år… Men de sidste målinger siger, at kun 35,64 % af befolkningen -dvs. omkring 2 af 7 millioner- taler catalansk som hyppigst sprog (til gengæld har 45,92 % af befolkningen spansk som hyppigst sprog). Som det er påpeget i Modersmålkredsen, et sprog kan forsvinde på kun en generation, og domænetabet er et alarmerende signal om, at et sprog er alvorligt truet.

Hvis vi kigger på Unescos truede sprogs landkort, er catalansk kun (alvorligt) truet i Italien, hvor omkring 10,000 mennesker taler catalansk (i Alguer). Men landkortet kan ændre sig hurtigt, og i virkeligheden er catalansk også truet i Catalonien, Andorra, País Valencià, Sydfrankrig, på de Baleariske øerne, i en del Aragon og i El Carxe.

Jeg forstår godt, at I danskerne er bekymret for engelsks indflydelse på jeres sprog. Men jeg tror, der er en lille overdrivelse her :-) I Danmark kan man jo tale dansk hele dagen, uden at være bange for, at man ikke bliver forstået... i ens eget land.

Danmark og Catalonien

Tweet I denne post skal jeg sammenligne Danmark og Catalonien på grundlag af nogle data jeg har samlet. Formålet er at se (meget generelt), hvad begge lænder har tilfælles.
For det første, kan vi kigge på landestørrelsen. Danmarks overflade er 43,098 km2, mens Cataloniens er 32,106 km2. Danmark er altså lidt større, men de er begge dele relativt små lænder (mindst med hensyn til overfladet :-).
Alligevel har Catalonien flere indbygger: næsten to millioner mere end Danmark, nemlig 7.364.078. Til gengæld har Danmark 5.519.441 indbygger. Det kan man også mærke i hovedstæderne. I Barcelona bor 1.616.000 mennesker; i København er de 521.000.
Danmarks Bruttonationalproduktet (BNP) udgør 342,925 (USD millioner), og Cataloniens BNP udgør 319,520 (USD millioner). BNP per indbygger udgør i Danmark 62,626 (USD) og i Catalonien 41,403 (USD).
Lad os kigge lidt på historien. Danmark har været et selvstændigt land i ca. 1050 år (siden i midten af 900-tallet, da Danmark for den første gang er nævnt indenfor landets grænser, nemlig i Den Lille Jellingsten). Catalonien var selvstændig i 726 år; siden 988(da den catalanske greve Borrell II fik fuld selvstændighed fra den franske kong) indtil 1714 (da Filip af Anjou vandt Arvefølgekrig og overtog rigerne, som ikke havde støttet ham: Catalonien, Aragon, Valencia, Mallorca (og resten af Baleariske Øer).
Med hensyn til sproget, er der i verden ca. 6 millioner mennesker som taler dansk. I Catalonien er der 5.7 millioner mennesker som taler catalansk, og i hele verden bliver det 9.5 millioner.
Og til sidst en lille oplysning om internetforbrug. Den catalanske Viquipèdia har i dag 199,144 artikler (det er nummer 15 på listen af wikipedias med den største antal af artikler), og den danske Wikipedia har 115,292 (det er nummer 23 på listen). Danskerne er vist ikke så meget interesseret i den egen Wikipedia som resten af nordiske lænder; til gengæld er catalanerne meget aktivt i det (mere end for eksempel tjekkerne, ungarerne, rumænerne eller koreanerne, mm).

Kort sagt, og selv om det kun var en kort forestilling ved hjælp af nogle data, kan man sige at Catalonien og Danmark har en lignende landestørrelse og befolkningsstørrelse; de ligner hinanden også med hensyn til BNP og til antallet af mennesker som taler landets eget sprog. Alligevel er der naturligvis også mange forskelle mellem dem… men jeg skal forsætter med det i den næste post :-)

En catalansk by stemmer for uafhængighed fra Spanien

Tweet I går var en historisk dag i Catalonien: Selv om Arenys de Munt er et lille sted, har det tiltrukket sig stor opmærksomhed i hele Catalonien, Spanien og endda i hele verden. I går kunne Arenys de Munts indbyggere stemme om uafhængigheden fra Spanien, og 96,2 % sagde ja til uafhængigheden.
Afstemningen kunne ikke finde sted på rådhuset, fordi den spanske regering forbød dette for nogle dage siden. Den spanske regering sagde, at kommunerne kun kan organisere afstemninger om lokale temaer. Ifølge nogle internationale medier er Spanien bare bange for, at sådanne afstemninger spreder sig i andre catalanske kommuner.
Den spanske regerings forbud har skabt stor kontrovers og har vækket debat i internationale medier. Dette skyldes, at den spanske regering ikke forbød en fascistisk demonstration, som truede med at forstyrre afstemningen. Der endte dog ikke med at være mange demonstranter (mellem 60 og 100 mennesker ifølge forskellige medier), og takket være politiet var der ingen konflikter. Forskellige europaparlamentets partier har fordømt den spanske regering tolerance over for fascistiske demonstrationen.
Næste folkeafstemningen finder muligvis sted den 6. december, og det bliver en fælles afstemning om uafhængigheden fra Spanien i forskellige catalanske kommuner.
For mange catalaner var dagen i går en skelsættende dag. En demokratiets fest, hvor vi forhåbentlig tog et første skridt i vores uafhængighedsproces.

Mere info:

http://www.nytimes.com/reuters/2009/09/13/world/international-uk-spain-catalonia.html?_r=1

http://in.reuters.com/article/worldNews/idINIndia-42429120090914

http://derstandard.at/fs/1250691934700/Katalanische-Gemeinde-stimmte-ueber-Unabhaengigkeit-ab?sap=2&_pid=13995622

http://www.orf.at/?href=http%3A%2F%2Fwww.orf.at%2Fticker%2F341133.html

http://www.sz-online.de/Nachrichten/Politik/Raus_aus_Spanien_Katalanisches_Dorf_stimmt_ueber_Unabhaengigkeit_ab/articleid-2260823

http://www.lemonde.fr/web/depeches/0,14-0,39-40339844@7-89,0.html

http://www.lexpress.fr/actualites/1/espagne-vote-massif-pour-l-independance-catalane-lors-d-un-referendum-symbolique_786519.html

http://www.france24.com/fr/20090913-espagne-vote-massif-lindependance-catalane-lors-dun-referendum-symbolique

http://www.vilaweb.cat/www/noticia?p_idcmp=3630871&p_edi=General

http://www.avui.cat/

http://www.swissinfo.ch/eng/news/international/Catalan_town_votes_for_independence_from_Spain.html?siteSect=143&sid=11208437&ty=ti

http://www.elperiodico.com/default.asp?idpublicacio_PK=46&idioma=CAS&idtipusrecurs_PK=7&idnoticia_PK=644843

Catalonien og det catalansk sprog

Tweet

For at begynde skal jeg fortale lidt om Catalonien, hvor jeg kommer herfra. Catalonien har et overflade af ca. 32000 kvadratmeter og ligger mellem to store stater: Frankrig og Spanien. I dette overflade bor lidt mere end 7 millioner mennesker (i sidste ti år er befolkningen steget med et million personer, især på grund af immigrationen).

Landskabet er meget forskelligt; vi har strand og bjerge, plæner og skove. Selvfølelig er vore skove alligevel ikke så store og så pragtfulde som danske skove nogensinde, fordi klimaet er varmer og det regner lidt (typisk middelhavsk: milde vinter og virkelig varme dage om sommeren). Derfor er parkerne i byerne ikke så grønne og pæne som jeres ;-) Men vi har jo grønne og meget smukke bjerge i Pyrenærne, hvor klimaet er lidt som jeres: det kan blive rigtigt kold om vinteren derover, og der sner stærkt. Det er også godt, fordi sådan kan vi køre ski (der er en række ski områder, i den catalanske Pyrenærne).

Cataloniens eget sprog er catalansk: ikke spansk. Naturligvis taler de fleste også spansk, fordi vi er en nation uden stat, og i dag er Catalonien politisk afhængig af Spanien (selv om en altid stigende antal Catalanske kræver for at have en egen stat igen.

Jeg kan forstå godt, at temaet ikke interessere resten af borgere i Europa (og i verden), fordi det er nemlig vores problem. Men det undrer mig lidt, at de fleste dansker viser skuffelse (eller bare passivitet) når jeg fortaler dem, at mit modersmål faktisk ikke er spansk men catalansk. Det er en skærende kontrast mellem begejstringen, i danskerne viser når jeg siger jeg kommer fra Barcelona (og det leder os at tænke, at jeg er spansk og taler nemlig spansk) og skuffelsen i viser, når jeg forklarer, at mit sprog er catalansk. Jeg skal indrømme, at jeg finder det lidt ærgerligt. Men ikke fordi der handles om catalansk men bare fordi det handles om et modersmål, og så en ting er ikke noget hvad vi kan vælge; der er simpelthen sådan. Og jeg tror ikke, at bestemte modersmål er bedre end andre...

Kun de færreste af jer spørger mig (stadivæk skuffet, eller med en mistænksomme blik): er catalansk meget anderledes end spansk? Svaret er meget simpelt. Begge dele er romanske sprog: her begynder og ender fælles egenskaber. Romanske sprog blev progressivt dannet af vulgære latinsk i tidlig middelalder efter sammenstyrtningen af romansk riget. Splittelsen af latinsk førte til en række nye sprog, som udviklede i forskellige rytme og på forskellige måde. Hvorfor på forskellige måde? Fordi selv om indtrængerne tilpassede sig til latinsk (dengang var latinsk kulturelle sproget og også kirkes sproget), indflydelsen af indtrængernes oprindelige sprog førte til et helt nyt sprog i hver enkelt faldt. Så har for eksempel fransk eller italiensk en større indflydelse af germansk ord end andre romansk sprog, fordi germanske bosættelser havde en større magt der. Og så har for eksempel spansk (ifølge af arabiske bosættelsen, som varede 8 århundrede i sydlig halvdel af iberisk halvøen), en større indflydelse af arabisk, mens Katalansk eller portugisisk har næsten ingen arabisk indflydelse. Udviklingen kom også an på, hvor vigtigt bestemte områder progressivt blev.

I dag eksisterer 10 romanske sprog (alfabetisk arrangeret): katalansk, franco-provençal, fransk, italiensk, occitan, portugisisk, rætoromansk, rumænsk, sardisk og spansk.

Der er rundt 6 millioner mennesker i verden som har katalansk som modersmål; lidt ligesom dansk :-) Den største antal bor i Katalonien, men katalansk er også Andorras, Baleariske øernes og País Valenciàs eget sprog. Desuden taler man ogsa katalansk i bestemte områder i sydfrankrig; i den sardinske stat Alguer; i en del Aragon og i El Carxe, en del Murcia.

Alt dette territorier er kendt som Països Catalans (Catalanske Lænderne), fordi de har mange ting i fællesskab: kultur, sprog, sindsstemning, historie... Faktisk har de mere i sammen end med staterne, de tilhøre til.

Så det var min første post. Unskyld for mit dårligt dansk... Men det bliver bedre :-) Hvis i har spørgsmål eller kommentarer... værsgo :-)