Barcelona Decides!

Tweet


Nu er det snart Barcelonas tur. For nogle dage siden fandt der sted den første forsamling af Barcelona Decideix ("Barcelona Decides"), en forening der har som enkel formål at organisere og holde en folkeafstemning i Barcelona om følgende: skal Catalonien blive uafhængig fra Spanien?

Efter at indbyggerne i det lille catalanske sted Arenys de Munt sagde JA til uafhængighed fra Spanien den sidste September i den første (uofficielle) folkeafstemning om emnet, bredte sig initiativet rundt i landet som en steppebrand. Tre måneder efter, nemlig den 13. december, kunne rundt 700.000 catalanere i 166 byer stemmer for eller imod uafhængighed fra Spanien. Det var den såkaldte "første række af folkeafstemninger", organiseret med hjælp af omkring 15.000 frivillige, uden for de politiske partier, og med alle garantier for at undgå valgsvindel. Det var en stor succes: en fest for demokratiet, med en deltagelse af 30% (det samme som ved det sidste Europa-Parlamentsvalg) og med 95% af stemmerne for uafhængighed.

Og nu er det hovedby Barcelonas tur. I billedet ovenpå kan man se den første forsamling af Barcelona Decideix, holdt den 23. januar i UB fakultetet for økonomi og erhverv, med repræsentanter af 200 Barcelona civile selskaber og hundrede af tilstedeværende. Forsamlingen afsluttede med optimisme, lyst for at arbejde hårdt og med en plan for at sætte ting i gang på 3 forskellige niveauer: by, distriktere og kvartere. Dato for folkeafstemningen er endnu ikke blevet fastlagt, men den skal muligvis ikke være inden sommeren.

Blandt de civile selskaber, der allerede er repræsenteret i Barcelona Decideix (formålet er, at der er så mange af dem som muligt) er der fx. Cercle Català de Negocis; Associació de Botiguers i Comerciants de Catalunya ("forening af de catalanske forretningsmænd"); Plataforma Pro Seleccions Catalanes ("forening for de catalanske sportshold"); Òmnium Cultural (én af de vigtigste civile selskaber der våge over det catalanske sprog, kultur og identitet); nogle af de vigtigste politiske partier (CDC, ERC, Reagrupament); Castellers de Barcelona ("castellers" betyder "menneskeligt tårn", og det er den nationale sport... om dem vil jeg skrive et indlæg én af de nærmeste dage ;-); selskaber, der arbejder for uafhængigheden fra Spanien (Sobirania i Progrés, PDD, Deumil.cat, Sobirania i Justícia, bl. a.)... Og disse er bare nogle eksempler.

Imens Barcelona forbereder sig for deres tur, kommer der meget snart 2 nye række af folkeafstemninger: den 28. februar og den. 25 april 2009 (rundt 100 byer over hele landet). Hvem tør sige, at catalanerne ikke er interesserede i politik (dette siger man nemlig ofte)? Man skulle måske sige, at de ikke er interesserede i vores politikere, fordi de (vores politikere) ikke tør tackle det største problem i det nuværende Catalonien: hvordan at løsrive sig fra Spanien. Derfor organiserer sig det catalanske civile samfund. For at lægge pres på vores politikere og bringe dem til at forenes og demokratisk står over for Spanien.

Kloakker under den lille havfrue... eller under Sagrada Família?

Tweet "Kloakker under den lille havfrue": denne er overskriften af lederen udgivet i gårs i den catalanske avis Avui. Man kan ikke forvente noget positivt fra en sådan overskrift, og derfor var jeg meget overrasket da jeg læste den. Jeg var også lidt bange for, hvad der kunne stå i lederen. Fordi... er vi catalanere overhovedet i stand til at kritisere Danmark? Dette tvivler jeg meget på.

Min ængstelse blev bekræftet. Lederen begynder med nogle ord fra den catalanske digter Salvador Espriu, der engang beskrev (i digtet Assaig de càntic en el temple, Rehearsal for a Canticle in the Temple, på engelsk) de nordiske lander som et sted, hvor mennesker er noble, rene, kultiverede, civiliserede, frie og lykkelige. Denne er catalanernes fornemmelse af, hvad de nordiske lande er, og derfor (står det i lederen) var vi "meget overraskede over for billederne af COP15, der viste massive anholdelser og vold". Ifølge avisen var COP15 en fiasko ikke blot fra et internationalt synspunkt men også på grund af de danske værter, der ikke kunne holde styr på en international begivenhed som endte med at fremstå på de første sider i tabloidaviser fra hele verden.

I mine øjne er denne kritik komplett latterlig. Catalanerne har ingen moralsk autoritet for at vurdere Danmarks "kloakker". Hvis vi kortfattet sammenligner både lande vil vi se, for eksempel, at:

- Ifølge den partipolitisk uafhængige NGO Transparency International (TI), er Danmark "et af de mindst korrupte lande i verden" og det "opfattes internationalt som så lidt korrupt, at det er blevet fremhævet af nogen som en slags rollemodel for andre lande med større problemer med korruption". Man kan overhovedet ikke sige det samme om Catalonien, hvor man opdagede for nogle måneder siden, at én af de største personligheder indenfor det catalanske kulturelle miljø, Fèlix Millet (der grundlagde én af de vigtigste kulturelle institutioner i Catalonien i 1990, Orfeó Català-Palau de la Música Catalana, og var hans præsident indtil juli 2009), var også en stor svindler. Han bedragede nemlig det catalanske civilsamfund for et beløb i størrelsesordenen 10 millioner euro. Det ville naturligvis ikke have været muligt uden hjælp af mange mennesker, der selv var medskyldige i højere eller mindre grad (derunder alle bestyrelsesmedlemmer og den catalanske politiske klasse, især de to største partier, PSC og CIU).

- København er en rolig, velfungerende, ren by, hvor fodgængere, bilister og cyklister lever sammen uden problemer. Derimod er Barcelona et kaos med hensyn til trafik. Der er altid trafikpropper, og det er et eventyr at køre på cykel i byen. For det første er cykelstier (der, hvor de eksisterer) stadig invaderet af biler og mennesker, og for det andet er bilisternes, cyklisternes og fodgængeres opførsel overhovedet ikke så civiliseret som i København.

- Københavns byplanlægning er rational og fornuftig. Man investerer penge i en god vedligeholdelse af bygninger og byinfrastrukturer. Derimod genopbygger man i Barcelona stadig. Man fornyer, bygger og planlægger hele tiden. Man nedriver jugendstil-bygninger (dette er sandt, selv om det er svært at tro)... og man planlægger vanvittige ting som fx linjeføringen for det fremtidige højhastighedstog (toget vil nemlig køre lige ved den verdenskendte Gaudis kirke Sagrada Família, uden garantier, at kirkes fundamenter ikke bliver beskadiget).

- Arbejdsløshedsantallet er dobbelt så højt i Catalonien: 14,4% (i Danmark er det 7,2%).

- Danskerne er et frit folk i og med, at de har en stat. Man kan ikke sige det samme om catalanerne...

Vi kunne nævner andre ting (tusinde ting), der fungerer i Danmark og der ikke fungerer i Catalonien. Ting der viser, at Danmark overgår Catalonien i velfærd, ro, renhed, orden, livskvalitet, og derfor også i lykkelighed.

Med hensyn til debatten omkring dansk politiets fremfærd, turde jeg sige at den har været meget mere intensivt i Catalonien end i Danmark. Måske fordi de gamle ængstelser over for det frankistiske politi vedvarer i Catalonien i dag. Dette er også logisk, fordi Francos politiet vilkårligt forfulgte, slå og torturerede indtil midt i 70'erne. Alligevel skulle man ikke glemme, at vi ikke bor i et paradis. Hvis vi boede i et fantastisk, perfekt verden, ville politiet snakke altid pænt og roligt med alle demonstranter, der altid ville opfører sig ordentligt og civiliseret. Dette svarer desværre ikke til virkeligheden...

Kloakker under den lille havfrue? Måske skulle vi catalanere kigge først på vores kloakker og så prøve at rense dem ved hjælp af eksemplet fra andre lande, derunder Danmark. I stedet for at kritisere de andre, må vi hellere arbejde hårdt for at blive uafhængige fra Spanien og for at studere, hvordan vores fremtidige land og samfund skal bygges, og hvilke lande kunne virker som et forbillede for os.