Tweet
Jeg har gode venner i Danmark, og selv om de er temmelig forskellige, har de alle noget tilfælles: de er ironiske og har en god sans for humor.
Da min PhD (der jeg skriver på CBS i København lige nu) handler om Günter Grass' ironi og dens oversættelse til forskellige sprog, er ironi noget jeg altid lægger mærke til i min hverdag: når jeg ser fjernsyn, når jeg taler med folk, når jeg køber ind. Jeg bruger selv gerne ironi i min hverdag; jeg synes livet er spænnender og nemmere hvis man bruger lidt ironi her og der.
Måske er det en tilfældighed, at alle mine danske venner er ironiske og har en god sans for humor... eller måske er det rigtigt, at danskerne er et ironisk, humoristisk folk, som man ofte påpeger. Der er mange studier og artikler som (delvist eller fuldstændigt) handler om den danske ironi. To eksempler som findes på nettet er "Ironisk nok" (af Christina Jo Larsen) og "Danske kulturbarrierers betydning for virksomhederne" (af Askegaard, Gertsen og Madsen). De sidste forfattere påpeger, at én af de tydeligste danske kulturtræk er bedreviden, som er forbundet med ironi. Og den danske Wikipedia siger faktisk, at "Ironi siges ofte at have en sådan prominent plads i den danske kultur, at den kan besværliggøre kommunikationen med folk fra andre kulturer". Jeg ved ikke, om det er rigtigt; men i min forhold til det danske selskab er den danske ironi overhovedet ikke problematisk; faktisk synes jeg, at det gør det nemmere for mig... Måske fordi catalanerne også er et ironisk folk? Det siger man nemlig ofte om catalanerne; ifølge nogle forskere er den catalanske literatur ironisk (f. eks. Paula Juanpere i Les afinitats iròniques), og man læser ofte om den catalanske ironi i avisen.
Der er sikkert nogle forskelle mellem den danske og den catalanske ironi (ironi er nemlig stærkt forbundet med kultur). Men vi har vist noget tilfælles: den ironiske holdning over for livet.
Alligevel siger man, at folk i Sydeuropa er gladere end i Norden. Og det tvivler jeg meget på! Jeg har nemlig observeret, at danskerne er en smilende folk... Måske mere end catalanerne.
I Catalonien, hvis nogen - der man ikke kender - smiler til én, vil man måske tænke, enten at denne person vil flirte, eller at han/hun er lidt mærkeligt. Men i Danmark er det ganske normalt (eller dette er mit indtryk). Jeg synes simpelthen det er dejligt, at folk smiler til hinanden nogle gange, når man er på gaden. Det overrasker mig stadigvæk, når jeg sidder i metroen eller når jeg venter ved lyskurven, og personen ovenfor eller ved siden af mig smiler til mig. Men jeg elsker det!
Jeg tror du har ret.
SvarSletIroni er for mange svært at forstå, også blandt danskerne.
Jeg vil mene, at du også ville kunne mærke eller høre forskel på en københavner eller en jyde. Ironi og sarkasme bruges mere og oftere af den ene landsdel end den anden. Jeg har også hørt, at det kan være vanskeligt for ”anden etnisk herkomst end dansk” at begribe og forstå og i børneopdragelsens bøger (danske) anbefaler man ikke tale ironisk, da barnet vil have svært forstå det og blive usikkert. Men jeg tror nu ikke, at det bliver holdt i hævd. Det er jo også svært at lave sig selv om, så mange børn får ”det (nok) ind med modermælken”, selv om eksperter anbefaler det modsatte.
Et smil er den korteste vej mellem to mennesker. Det smitter og som du selv er inde på, så er det de færreste, der kan lade være med at returnere et smil, når der bliver smilet til én. Man bliver glad!
Hej Elizabeth! Ja præcis, man bliver glad... og som udlænding føler man sig lidt mere hjemme på den made. Man har indtrykket af, at mennesker i Danmark er tilfreds og lykkelige, og det smitter :-)
SvarSletJeg er meget overrasket at læse, at man nogle gange anbefaler, ikke at bruge ironi med børn! Jeg synes nemlig, at man ikke indvikler en god sans for humør og ironi hvis man ikke er opdraget med det. Desuden synes jeg også, at børn godt kan forstå ironien - hvis man ikke bruger en super intellektuel Kierkegaardsmæssigt ironi, naturligvis...:-), og det er en skam for dem, hvis man ikke giver dem mulighed for at blive vandt til at høre og bruge ironi...