mandag den 8. marts 2010

Sne (og tordener) i Barcelona!

Utroligt men sandt: det sneer (og rigtig stærkt) i Barcelona! Efter cirka 9 timer af sne, er Cataloniens hovedstaden helt hvidt. Der er snedybder af 20-40 cm! Det er ikke usædvanligt, at der falder nogle små sneflager engang om året i Barcelona. Men sådanne snedybder kan jeg kun huske i forhold med skolen, i 1985. Det var den eneste gang jeg har set gaderne helt tildækket af sne. Derfor var alle rigtig spændte i dag på gaderne. Sådan så Plaça Lesseps ud kl.18:




En anden udsigt af pladsen:



Selvom mange mennesker har glædet sig over sneen (især små børn og de unge), har andre haft store problemer. Catalonien er ikke beredt til sne, og derfor er det blevet et stort kaos i hele landet: tusinde af mennesker venter nu i stoppede toger og biler. I Barcelona skulle den offentlige transport standse (med undtagelsen af Metro) og man må bruge snekæder for at køre i bil. Midt i byen skulle politiet mægle mellem billister, fodgængere og cyklister:




Noget at gøre med København! Når det sner, er København en snestille by. Når det sner i Barcelona, kunne det ligne en by i nordeuropa... Men kaoset og tordener røber det hele: det er en middelhavsby, og derfor er snestorme der også middelhavsk!

Mere info finder I her:

Barcelona hit with heaviest snowfall in 25 years

Schools closed as snow blankets Barcelona

Barcelona drukner i sne

Kraftig snøvær i Barcelona


Barcelona von Schneesturm lahmgelegt

Neige: fortes perturbations en Catalogne, frontière fermée au Perthus



For det sidste, en video af den største snefald man kan huske i Barcelona (1962):


mandag den 1. marts 2010

JA til uafhængighed! (tredje omgang)

Cirka 60.000 catalanere sagde Ja til uafhængighed i går i 80 byer, i en ny række af folkeafstemninger (den tredje) om Cataloniens uafhængighed fra Spanien. 92,3% stemte Ja, 4,8% stemte Nej. Det var en sejr for demokratiet engang til. Selv om disse folkeafstemninger ikke er forbindende (endnu ikke... men det kommer nok) er de et signal af Cataloniens viljestyrke, demokratiske modenhed og sans for ansvarlighed.

Deltagelsen var på 21% (60.000 indbyggere af 300.000), altså lidt lavere end ved den sidste række af folkeafstemninger (der holdtes den 13. december), hvor deltagelsen var godt på 30%. Nogle - især i Spanien - mener, at det ikke er nok. De siger, at en lav deltagelse betyder, at man ikke er interesserede i emnet. Når jeg læser/hører det, spørger jeg mig: er det ikke netop omvendt? Jeg frygter, det er det. Det er Spanien (ikke catalanerne), der ikke er interesserede i emnet. En deltagelse af 21%, i vores tilfælde, er ret høj fordi:

1. Disse folkeafstemningerne er organiserede af det civile samfund, dvs. af frivillige, der ikke tjener en eneste cent for at gøre det. De har brugt meget af deres fritid på det, med professionel indstilling og glæde. Men det er ikke deres arbejde.
2. Disse folkeafstemningerne er blevet organiserede næsten uden økonomiske midler, uden hjælp af politikkerne, uden en officiel, effektiv valgkampagne, der forfremmer deltagelsen - tænk bare på de midler man har, når man organiserer et valg eller en officielle folkeafstemning!
3. Mange indbyggere har ikke stemt bare fordi de vidste, disse folkeafstemninger ingen juridisk værdi har.

I sådanne forhold er en deltagelse af 21% altså virkelig høj. Og når der holdes en officielle, bindende afstemning i fremtiden, vil den være væsentlig højere.

En anden ting, der er interessant ved den tredje række af folkeafstemninger: den har vist, at adspurgterne fra Baix Llobregat (en region, der man traditionelt identificerer med en stærk unionistisk følelse fordi det koncentrerer sig mange spanske indvandrere der siden 50'erne) ikke er imod uafhængighed. Med en deltagelsen på 21% sagde indbyggerne af Molins de Rei, Begues og Torrelles de Llobregat (i alt næsten 30.000 mennesker) Ja til uafhængighed, med godt 93% af stemmerne. Mange af dem er spansk modersmåltalende, og nogle af de adspurgte fortæller i denne video (de fleste udtalelser er på spansk) hvorfor de gerne ville have, at Catalonien bliver uafhængig. De nævner mange forskellige grunder, men de fleste er økonomiske: "Catalonien er solvent. Hvorfor må vi altid betale for deres (Spaniens) uendelige fejl?".

Først var det Arenys de Munt (en lille by 50 km nord fra Barcelona), hvor man besluttede sig til at holde en afstemning for at spørge indbyggerne, om de ville gerne have at Catalonien løsriver sig fra Spanien. Det skete den 13. September 2009, og på trods af truslen fra den spanske regering (de ville nemlig forbyde afstemningen) var det en stor succes. Siden har fænomen bredt sig i hele Catalonien, og den 13. december stemte godt 200.000 indbyggerne i 166 byer Ja, hvilket tiltrak sig stor opmaerksomhed i hele verden. Nu kommer der endnu flere ture: den 25. april, den 20. juni (klik her for at se listen af 229 byerne, hvor man vil kunne stemme), og i Barcelona til efteråret. Det er ikke til at standse!

Her finder I, hvad de internationale medier siger om emnet: