Dansk og Catalansk: truede sprog?

Tweet For nogle dage siden læste jeg et læserbrev i Politiken, som interesserede mig meget. Overskriften var "Det danske sprog", og der fortalte en læser, at han/hun var bekymret fordi engelsk truer det danske sprog.
Det er faktisk ikke første gang, jeg hører eller læser om sådanne bekymringer; emnet er vist en aktuel debat. Det minder lidt (kun lidt) om situationen i Catalonien, hvor catalansk er truet af spansk. Og så tænker jeg med det samme: ”Jeg ville meget gerne have, at spansk truer catalansk, ligesom engelsk truer dansk!".
Først og fremmest fordi dansk har en stat (nemlig Danmark), som støtter sproget. Det har vi nemlig ikke i Catalonien, for vores officielle stat (Spanien) interesserer sig kun for spansk. Catalansk er én af Spaniens 4 officielle sprog, men i Catalonien har de catalanske modersmåltalende ikke ligeberettigelse med de spanske modersmåltalende. Her er nogle eksempler på det:

1. Catalanerne må næsten aldrig bruge catalansk, når de skal have hvilke som helst juridisk forhold, selv om Cataloniens selvstyreloven ("Estatut de Catalunya", 2006, artikel 32) festsætter, at man i Catalonien har ret til det.
2. I dag er der 151 spanske love som forsikrer, at kommercielle varer bliver etiketteret på spansk; til gengæld er der kun 1 lov om etiketteringen på catalansk i Catalonien ("Llei de Política Lingüística", 1998, artikel 32). Men denne lov tvinger ikke til at etikettere på catalansk; den siger bare, at kommercielle varer "må" være etiketteret på catalansk. Resultatet af det er, at 90% af de kommercielle varer er etiketteret på spansk. Det skyldes altså faktisk ikke ene og alene, at den spanske regering diskriminerer catalansk (og resten af de officielle sprog i Spanien). Det skyldes nemlig også, at den catalanske regering endnu ikke har udviklet forbrugerloven fuldstændigt ("Estatut del Consumidor", 1993).
3. I det spanske folketing må de catalanske parlamentsmedlemmer ikke bruge catalansk, selvom: 1) det er et officielt sprog i Spanien; og 2) både spansk og catalansk er romanske sprog, og man har kun brug for et grundlæggende kendskab (og også almindelig sund fornuft eller lidt vilje) for at forstå det.
4. Den spanske regering forhindrer, at catalansk bliver et af EU's officielle sprog. Hvordan vil catalansk blive officielt i EU, hvis det ikke bliver brugt i det spanske folketing?
5. Man risikerer at blive fyret fra sit arbejde hvis man kun prøver at tale catalansk hele dagen. Nogle eksempler af det: 1, 2, 3, 4...
6. Selv om catalansk er universitets officielle sprog, undervises mange fag på spansk, og forskerne må skrive på spansk (eller engelsk) hvis de vil, at deres publikationer skal have nogen relevans på deres cv'er. Catalansk har, som forskningssprog, ingen værdi (hvad selvfølgelig ikke skyldes sprogets egenskaber men en sprogpolitik, som diskriminerer det). Det skyldes ikke ene og alene, at den spanske sprogpolitik er diskriminerende. De catalanske universiteter har så vidt mislykket med at foreslå et system som ikke vurderer forskernes cv'er efter det spanske centralistiske og monolingvale system (en imitation af amerikanernes "impact factor"). Andre sted i verden eksisterer der andre systemer for at vurdere objektivt og effektivt videnskabelig forskning, som for eksempel det israelitiske system Rambi.
7. Det spanske institut for sprog og kultur Instituto Cervantes gør ingenting for at styrke catalansk. Ifølge deres websiden er deres formål at støtte og styrke alle officielle sprog (og kulture) i Spanien. Alligevel finder man på websiden intet projekt, aktivitet eller program for at ophjælpe noget som ikke er spansk eller spansk kultur. Selve websiden er kun læsbar på spansk.
8. I mange spanske administrationer indenfor det catalanske område (for eksempel på en politistation) bliver man ikke forstået, hvis man taler catalansk, selv om man ifølge funktionærloven ("Estatut bàsic de l'empleat públic", 2007, artikel 54.11), har ret til at være betjenet på hvilket som helst officielt sprog i Catalonien.
9. I de fleste restauranter og caféer, er det et mirakel, hvis man bliver forstået af tjeneren når man taler catalansk (de fleste er spanske, sydamerikanske eller asiatiske indvandrere, og de bliver vist ikke svunget til at lære sproget), selv om catalanerne har ret til at blive forstået på catalansk i hvilken som helst forretning eller institution ("LLei de Política Lingüística", 1998, artikel 32) i Catalonien. Jeg forsikrer jer, det er virkelig irriterende.


Kort sagt der sker et domænetab for det catalanske sprog i Catalonien. Faktisk skulle man muligvis tale om "domænemangel", fordi catalansk ikke er kommet sig fuldstændigt af Francos forsøg på at udrydde catalansk. Catalansk er nemlig ikke brugtbart i alle livsdomæner, og der præcis ligger problemet. Mange mennesker tror tværimod, at det ikke er så dårligt, fordi catalansk har nu det bedre end under Franco. Nå ok: catalansk er ikke et forbudt sprog; det bliver undervist som primært sprog i skolen; mange bøger bliver udgivet på catalansk hvert år… Men de sidste målinger siger, at kun 35,64 % af befolkningen -dvs. omkring 2 af 7 millioner- taler catalansk som hyppigst sprog (til gengæld har 45,92 % af befolkningen spansk som hyppigst sprog). Som det er påpeget i Modersmålkredsen, et sprog kan forsvinde på kun en generation, og domænetabet er et alarmerende signal om, at et sprog er alvorligt truet.

Hvis vi kigger på Unescos truede sprogs landkort, er catalansk kun (alvorligt) truet i Italien, hvor omkring 10,000 mennesker taler catalansk (i Alguer). Men landkortet kan ændre sig hurtigt, og i virkeligheden er catalansk også truet i Catalonien, Andorra, País Valencià, Sydfrankrig, på de Baleariske øerne, i en del Aragon og i El Carxe.

Jeg forstår godt, at I danskerne er bekymret for engelsks indflydelse på jeres sprog. Men jeg tror, der er en lille overdrivelse her :-) I Danmark kan man jo tale dansk hele dagen, uden at være bange for, at man ikke bliver forstået... i ens eget land.