fredag den 14. december 2012

Video om Catalonien (samtale med danske studenter)

For nogle uger siden har tre danske studenter fra Kea, Københavns Erhversakademi, kontakteret mig ved hjælp af den her blog. Sebastian, Mikkel og Anton var lige ved at forberede deres sidst projekt i Media og Design uddanelsen; en kort dokumentarfilm om Catalonien og dets ufahængighedsvilije, og de ville gerne møde mig og have en samtale med mig om emnet.

Så vi mødtes et par dage efter, da de kom til Barcelona. Det var fredagen før Parlamentsvalg i Catalonien, og vi havde en kop kaffe ved Mercat de Santa Caterina, i området Born. De spurgte mig hvorfor så mange catalonierne (ifølge de sidste målinger er det allerede 51% –se f.eks. den her måling–; hværtimod ville kun  21% stemme nej ved et referendum) vil gerne have at Catalonien løsrive sig fra Spanien. Jeg fortalte lidt om Cataloniens historie, om det catalanske sprog og identitet (som strækker sig mindst tusind år tilbage); om undertrykkelser og diskriminationerne som catalonierne har været offre for siden Catalonien faldt til Spanien for 3 århundrede siden; og om de økonomiske grunde (den utålelige overskud af 8% af vores BNP hvert år) som har tvunget os at begynde løsrivelsesprocessen. Samtalen gik videre den 25. november hos mig, og til sidst folgte mig Sebastian, Mikkel og Anton til valgstedet hvor jeg stemte.

Resultaten er den her dokumentarfilm:

søndag den 9. december 2012

Spanien truer Catalonien med udemokratiske metoder

Militæriske trusler

I de sidste måneder, siden den gigantiske demonstration der fandt sted den 11. september i Barcelona (hvor mellem 1.5 og 2 millioner catalanerne gik på gaderne for at bede politikerne om løsrivelsen fra Spanien), er spændingerne mellem Spanien og Catalonien steget markant. Og de er blevet endnu stærkere med resultaterne af den catalanske parlamentsvalg (som fandt sted den 25. november), hvor partier som gerne vil, at Catalonien blive en ny stat i Europa (CIU, ERC og CUP) fik flertal med 74 sæder i folketinget.

Den 19. september har Pedro Pitarch (tidligere oberstløjtnant; nu pensionist) sagt i sin blog, at demonstrationen i Barcelona skulle ikke være ignoreret af Spanien fordi den var ubehagelig og farlig. Han sagde også, at Catalonien aldrig ville være ufahængig fra Spanien, fordi dette ikke var forudset i den spanske 1978-grundlov (en grundlov, som ikke blev vedtaget i et rent demokratisk klima; man havde ikke andre alternativer, det var enten denne grundlov eller diktaturet). Desuden sagde han, at pro-uafhængighedsstemningen i Catalonien kunne ende med et forfædeligt slutning.

Pitarch har ikke været den eneste militære stemme som har forsøgt at udbrede frygten i Catalonien. Nogle dage før parlamentsvalg har Antonio Tejero (oberstløjtnanten som spillede en vigtig rolle i det militært kup som fandt sted i 1981 i Spanien) anmeldt den catalanske præsident Artur Mas for „opstand”. Det er grotesk  at en mand som har deltaget i et militært kup anklager nogen af „opstand”; men desuden anklager han den catalanske præsident, som har altid været fuldkommen fredelig, demokratisk og dialogsøgende. I Tejeros øjne er Mas' tilsagn om et referendum for at spørge catalanerne om løsrivelsen fra Spanien (et mål som blev vedtaget i det catalanske folketing i slutningen af september med 84 stemmer for) „opstand”. Utroligt.

Men der har været endnu flere militæriske, truende udtalelser. Generalen Ángel Luis Pontijas Deus, direktøren af tidskriftet „Hær” (det officielle medie af den spanske hær), har skrevet en leder i november-nummeret, hvor han kritiserer Artur Mas for at alvorligt true den nationale (spanske) sammenhold.

Pedro Pitarch
Ángel Luis Pontijas
For et par dage siden skrev Pitarch i sin blog, at stemningen i den spanske militær ligner meget stemningen før den 23-F (det militærske kup af 1981).  Jeg ved ikke, i hvilken grad dette er sandt, men hvis man tager i betragning Tejeros, Pontijas eller Pitarchs selv udtalelser ser situationen virkelig sådan ud. Alligevel skal catalanerne ikke være bange for det: hvis den spanske hær ville prøve at angribe os, ville EU-en  ikke blive inaktiv.

En ny lov for at fjerne catalansk fra skolerne 

Dette er hvad den spanske minister for uddannelse og „kultur” (jeg skriver det mellem anførselstegn fordi det ville passe ham meget bedre at blive kaldt minister for „ukultur”), José Ignacio Wert, planlægger med en reform af udannelsesloven.  Den blev præsenteret for nogle dage siden, og dermed vil den spanske regering gerne have, at catalansk ikke længere er det første sprog i Cataloniens skolerne; de vil gerne have at catalansk blive det 4. sprog. Ifølge ministeren skulle alting være på spansk med undtagelsen at engelsktimerne og timerne tilegnet til et andet fremmedsprog. Catalansk (ligesom galicisk og baskisk) ville kun komme i den sidste plads.

Dette er det mest graverende angreb mod vores sprog siden Francos diktaturet. Hvis man ville anvende denne reform i Catalonien, ville det betyde at vores børn ikke mere rigtig ville lære deres eget sprog, og på langt sigt ville det betyde catalansk sprogs død. Det er faktisk hvad Spanien har forsøgt i de sidste 3 århundrede; efter Arvefølgekriget (1701-1714) fjernede den spanske kong Filip 5. det catalanske sprog fra det offentlige liv; under Primo de Riveras diktatur (1923-1930) blev catalansk også forbød og mishandlet; og under Francos diktatur (1939-1975) blev det fjernet igen fra alle institutioner og folk var tvunget til at tale spansk overalt. Her er en satiretegning udgivet i 1937 i tidskriftet L'Esquella de la torratxa, hvor man ser en spanske fascist der råber: „Vi vil spaniserer Catalonien!!!”. Meget aktuel...



Men den catalanske minister for uddanelse Irene Rigau har allerede sagt, at man overhovedet ikke vil anvende denne reform i Catalonien, og de to største partier i folketinget (CIU og ERC) sammen med PSC, ICV og CUP har også sagt, at de overhovedet ikke vil tillade en sådan reform.

Catalonien lytter ikke mere til hvad Spanien siger; vi vil gå vores vej, lige meget hvilke groteske, udemokratiske metoder Spanien bruger.

lørdag den 10. november 2012

Valgkampagnen begynder, murerne falder

I går var den 9. november: en special dato for to grunde. For det første, fordi præcis for 23 år siden faldt den berlinske mur. Og for det andet, fordi 23 år senere, den 9. November 2012, begynder der en valgkampagne som kunne ændre Cataloniens fremtid. Efter 3 århundrede af spanske undertrykkelser og underkastelse (som begyndte i 1714 da Catalonien tabte i den Spanske Arvefølgekrig, hvilket havde som konsekvens, at Filip 5. forbød det catalanske folketing, de catalanske grundlove og det catalanske sprog, en politisk, økonomisk og kulturel uafhængighed som aldrig blev fuldstændigt genvundet) vil catalanerne have mulighed for at stemme, ved et referendum, hvis de gerne vil være en ny europæisk stat i Europa. Dette blev vedtaget i den catalanske parlament i slutningen af sidste september (med 84 stemmer for, 21 stemmer imod og 26 stemmer hverken for eller imod), og den catalanske præsident Artur Mas har lovet at starte og lede processen for at bygge en ny stat inden for EU hvis JA vinder ved referendummet, som skal finde sted i næsten legislaturperiode.

Tilfældet med datoen er blevet taget som ledemotiv i en video som forskellige journalister har lavet for at fremme valgdeltagelsen. Den spanske valgforsamling har nemlig forbudt den officielle video præsenteret af den catalanske regering for nogle dage siden, med påskudet, at den var partisk og den fremmede valg for CIU. Dette giver virkelig ingen mening, fordi hvad blev vidst i videoen var bare nogle vigtige momenter i Cataloniens historie, bl.a. den store demonstration der fandt sted i 1977 i Barcelona (da rundt en million catalanere tog gaderne for at genvinde den catalanske selvstyrelov efter Francos diktatur) eller de 1992-olympiske lege (som blev fremmet af PSC). Mange frygter, at den egentlige årsag for dette forbud er at den spanske regering er simpelthen bange for, at valgdeltagelsen er høj og massivt for løsrivelsen fra Spanien.

Her er den forbudte video:



Og her er den anden video (med engelske undertitler) lavet bl.a. af to bekendte catalanske journalister (Vicent Partal og Miquel Calçada) og sociologen Salvador Cardús:



Hvad er videos vigtigste besked? At catalanerne bare vil demokratisk bestemme vores fremtid, og intet vil kunne forhindre det: ingen grundlov, ingen kong, ingen armé. Lige som tyskerne i den gamle DDR, vi går ikke imod lov; vi går hinsides lov. Fordi et folk eksisterer før det giver sig selv en juridisk ramme.

tirsdag den 16. oktober 2012

Catalonien, den nye europæiske stat: Officiel sprog

Der er sket en masse af ting siden jeg sidst har skrevet et indlæg, for 3 uge siden. Det er svært at sammensætte det hele i nogle linje, men de vigtigste ting er (fra mit synspunkt): 1) at den catalanske præsident Artur Mas har indkaldt til Parlamentsvalg i Catalonien (som en efterfølge af mødet mellem Artur Mas og den spanske præsident Mariano Rajoy den sidste 20. september, når Rajoy afvidste Mas' planlægning for at få mere fiskal autonomi for Catalonien); 2) den 27. september har den catalanske Parlament givet det grønne lys til en resolution som siger, at det catalanske folk er i nødt til at fredeligt og demokratisk beslutte om deres kollektiv fremtid og som tilskynder den catalanske regering til at organisere et referendum om ufhængighed inden for næsten legislaturperiode; 3) den 9. oktober har den spanske parlament afvidst et initiativ forslået af ERC (én af de vigtigste catalanske partier, som er venstreorienteret og har en lange tradition i forsvaret af Cataloniens uafhængighed) for at opnå, at Catalonien har magten til at organisere referendummer (nu er det kun den spanske parlament, som har denne magt); 4) Ifølge den sidste måling af CEO ("Centre d'Estudis d'Opinó", Centret af meningstudier af den Generalitat de Catalunya), ville 51% af catalanerne sige JA til Cataloniens løsrivelse fra Spanien ved en folkeafstemning (kun 21,1% ville stemme NEJ, og  21,1% ville ikke stemme; og 5) Catalonien viser sig næsten dagligt i de internationale medier (et godt eksempel af dette er artiklen fra Financial Times fra igår: "Spain, Britain and the forbidden fruits of independence"); vores problem er blevet synlig i Europa og i verden, og man endelig tager i betragning muligheden, at vi beslutte os til at blive uafhængige fra Spanien.

Det ser altså ud, som vi har begyndt en løsrivelsesproces fra Spanien, og alle taler om dette hele dagen; i medierne, på gaden, på arbejde, med venner og familie... Man kan se overalt i Catalonien flaget af uafhængigheden (hvis I rejser til Barcelona nu, vil I overalt se et flag med vier røde strejfe på gul med et hvidt stjerne på en blå baggrund; dette er det catalanske flag for uafhængighed (klik her for at se nogle billeder af det). 

I Catalonien har vi det altså meget travlt; der er mange ting vi skal tænke på, fordi hvis man siger JA  ved en officiel folkeafstemning (75% af den catalanske befolkning ønsker sig en folkeafstemning om uafhængighed, så vi vil have den på en eller anden måde, lige meget hvad Spanien siger), skal vi være klar til at bygge vores nye stat. Hvilket mønt vil vi have? Vil vi blive inden for EU (det ser ud, som dette er den mest mulige scenario, men denne er ikke den eneste mulighed)? 

I de næste følgende indlæg vil jeg give min mening om nogle af disse vigtige emner, og jeg vil begynde med et emne, som har bragt en stor kontrovers i de sidste dage i Catalonien. Det handler om sprog: hvilket sprog skal være det officielle sprog i den nye catalanske stat?

Jeg synes, svaret er klart: der skulle kun være et officielt sprog, nemlig catalansk. Der er mange grunde, der retfærdiggør dette. Catalansk er Cataloniens eget sprog. Det er et romansk, tusindårigt sprog, som er systematisk blevet diskrimineret i de sidste 3 århundrede. Efter catalanerne tabte i Arvefølgekrig og Filip af Anjou overtog rigerne, som ikke havde støttet ham (Catalonien, Aragon, Valencia, Mallorca, og resten af Baleariske Øer), blev de catalanske institutioner o grundlove afskaffet og dermed blev catalansk erstattet af spansk i de nye bourbonske institutioner. Siden der, er catalansk blevet diskrimineret, men med Francos diktatur er det endnu blevet værre, fordi det catalanske sprog var helt forbudt (hvis man tør tale det på gaden, risikerede man at blive afstraffet).

Disse historiske omstændigheder ―sammen med: 1. den stærke indvandring fra Spanien, som fandt sted i to bølger (mellem 1915 og 1930, og mellem 1948 og 1973) og som udgjørde ca. en tredje del af befolkningen i 60erne (mere information om emnet findes det her, på fransk); og 2. den nye indvandringsbølge, som fandt sted mellem 2000 og 2010, og som betød en befolkningens vækst af ca. 1.2 millioner mennesker, fra Afrika, Europa, Marokko, Kina... men især fra Latinamerika, som betyder at en god del af disse indvandrere taler spansk― har ført til en situation, hvor catalansk er et truet sprog.

Ifølge de sidste målinger taler kun 35,64% af befolkningen i Catalonien catalansk som hyppigst sprog (til gengæld, har 45,92% af befolkningen spansk som hyppigst sprog). Derfor er det meget vigtigt, at i en uafhængig Catalonien bliver catalansk det eneste officiel sprog; hvis spansk også ville være officiel (eller hvis det på en eller anden måde ville have et specielt status, hvilket nogle vigtige catalanske partier som CIU og ERC forslår), ville catalansk ikke have mulighed for at vinde tilbage. 

I skolen skulle man kun lære på catalansk, og man skulle give et specielt eftertryk til engelsk. Det ville også være en god idé at tilbytte, som valgfag, andre sprog (fransk, spansk, tysk eller hvilken som helst andre mulige, vigtige sprog i verden). Men kun som valgfag. Og det skulle i hvert faldt være noget, hvert centrum beslutter selv.

Danmark kunne være en god model for os. I Danmark er dansk det eneste officielle sprog, men i skolen lærer man naturligvis også engelsk. Og hvad med naboernes sprog, som svensk eller norsk? Man forstår dem uden ingen stor anstrengelse! Jeg har set det mange gange. Mine danske venner taler mest dansk med svensker eller norsker (og disse taler deres eget sprog også), fordi de alle taler nordiske sprog, og det gør det muligt for dem at forstå hinanden. Catalansk og spansk tilhører også til den samme sprogfamilie, nemlig den romanske familie, så man er i stand til at forstå hindanden uden at skifte sprog.

Kun på den måde vil catalansk have en ægt mulighed til at blive et normalt sprog igen. Efter 3 århundrede, er det på højeste tid, synes jeg.

torsdag den 20. september 2012

Parlamentsvalg i Catalonien om uafhængighed?

I denne moment har den catalanske Præsident Artur Mas og den spanske Præsident Mariano Rajoy et vigtigt møde i Moncloa. Emnet er fiskalpagten: Artur Mas vil prøve at få det samme gebyresystem for Catalonien som de basker har (baskerne samler alle Gebyrer og så  beslutter de hvad de giver tilbage til Spanien), men der er 2 ting, der fører til at tænke, at mødet vil blive et fiasko: 1) I går har Rajoy sagt, at han ikke er enig med fiskalpagten, som den catalanske regering vil bede om; og 2) Den sidste 11. september har mere end 1.5 millioner catalanere demonstreret i Barcelona med mottoen „Catalonien, en ny stat i Europa”, hvilket går meget videre end en fiskalpagt.

Over for denne situation, alle medierne i Catalonien hypotiserer om Præsidenten Mas' reaktion efter mødet med Rajoy. Nogle siger, at han snart kunne indkalde til Parlamentsvalg i Catalonien, som ville være en slags folkeafstemning om løsrivelsen fra Spanien.

Det er virkelig spænnende at opleve det hele. Det kunne godt vaere, at Catalonien snart får dets eget farve i verdenskort :-)

Mens vi venter til resultatet af mødet, anbefaler jeg denne video herunder: en debat der fandt sted for få dage siden om Cataloniens uafhængighedsvilje i Aljazeera (på engelsk):

fredag den 14. september 2012

Den catalanske præsident: „Catalonien har brug for sin egen stat”

Igår, to dage efter den gigantiske demonstration der fandt sted i Barcelona med mottoen „Catalonien, ny stat i Europa”, har den catalanske præsident Artur Mas holdt en tale i Madrid om emnet. Det var i konteksten af Nueva Economía Forum, en organisation der samler vigtige repræsenterender af den spanske økonomiske og politiske verden. Denne gang var der alligevel ingen repræsenterende af de vigtigste partier, PP (partiet af den spanske præsident Mariano Rajoy) og PSOE, hvilket er i samklang med regeringens holdningen hidtil: at ignorere, hvad der sker i Catalonien. Men der var jo journalister fra hele verden og repræsenterender af det internationale samfund. Og Præsidenten Mas har sagt til dem at „Catalonien har brug for sin egen stat”. Herunder oversætter jeg nogle relevante stykker af sin tale:

 „Mellem Catalonien og Spanien er der en følgelse af træthed, og jeg tror det er gensidig. Catalonien er træt af ikke kunne gå frem inden for den spanske stat og Spanien er træt af Cataloniens egenart. I Catalonien føler vi, at vi for meget giver og hjælper til Spanien, og at man ikke er respekteret som man er. Og i Spanien føler man at Catalonien altid beder om mere og beklager sig.”

Hvordan kan det være, at Cataloniens (som har en overskud over for Spanien af 16,000 millioner euro hvert år [ca. 8% af vores GDP] fordi vi tilbringer meget mere end vi får tilbage) skal bede om pengene? (...) Det giver ingen mening.”  

Jeg beder Madrid om, at de ikke laver det største fejl man kunne lave, som er at ignorere, hvad der sker i Catalonien. Tænke ikke, at det er en „sommerfever” og at temperaturen hurtigt vil falde ned igen fordi det ikke er betydeligt.”

 „Der er en folksbefaling som ikke kan blive ignoreret. I hvertimod: man skal forstå den, lytte til den, fordi det værste en præsident kunne gøre er at skære ned i folkets begejstring. Jeg har sagt det i Catalonien og siger det her: jeg identificerer mig med folkets råben”.

„Vores objektiv for årtierne har været at transformere den spanske stat for at vi kunne føle os tilpas på den ene eller anden måde. Og det er ikke muligt, måske fordi Catalonien ikke er stærke nok til at nå det. Hvis det virkelig er sådan, Catalonien har brug for en stat, Catalonien har brug for dette redskab som er en stat og som hver nation kan opnå. Catalonien har brug for dette redskab, og det er præcis det hvad folket på gaden beder om på en fredelig, demokratisk og opmuntrende måde.”

Denne tale har vækket opmærksomhed i den internationale presse (ikke som de spanske medier, som næsten ikke siger om emnet). Den brittiske avis The Guardian fremhæver at „Catalonia warns EU that million-strong march cannot be ignored”, og den østrige avis Der Standard konkluderer at „Nach der größten Kundgebung für die Unabhängigkeit in der Geschichte Kataloniens will die Regierung in Barcelona die Trennung von Spanien vorantreiben.” (altsåEfter den største demonstration for ufafhængighed i Catalonienshistorie vil regeringen i Barcelona fremskynde løsrivelsen fra Spanien”).
 
Imens Rajoy ingen ord siger om emnet, har man i Catalonia mere og mere følelsen, at man ikke mere henvender sig til Spanien; catalanere henvender sig nu til dem selv og til Europa.

onsdag den 12. september 2012

Catalonien, en ny stat i Europa (3): billederne

Endnu flere billeder af den gigantiske march for uafhængighed fra Spanien. Disse herunder viser en del af demonstrationen selv, i Passeig de Gràcia. Vi kunne faktisk ikke nå demonstrationens begyndelsested, fordi der var så mange mennesker at man ikke kunne bevægge sig! Billederne viser unge, børn, aeldre mennesker, ganske familier... Atmosfæren var festlig og fredelig, og der var en stor følelse af harmoni overalt.












































Catalonien, en ny stat i Europa (2): billederne

Her er nogle billeder af foreberedelserne før den historiske march for uafhængighed fra Spanien (mere end 1,5 million mennesker!), der fandt sted i går i Barcelona.

Det var ca. 2 timer før demonstrationens oficielle begyndelse. Klædt med uafhængighedsflage, nogle mennesker venter, andre prøve til at telefonere og mange andre er allerede på vej til Passeig de Gràcia: