torsdag den 3. juni 2010

Farvel, Spanien!

"Farvel, Spanien?": Det er titlen på en ny dokumentar (90 min) om gennemførligheden af en eventuel løsrivelsesproces af Catalonien fra Spanien. Den blev sendt i går aftes kl. 21:50 (dvs. prime time) i den største catalanske fjernsynstation: TV3.


Der er mange ting, der er interessante i den her dokumentar:


1. Den er endnu en initiativ, der normaliserer den offentlige debat om emnet. Den blev lavet og sendt præcis på et tidspunkt, hvor det civile samfund organiserer sig i hele landet for at holde symbolske folkeafstemninger for at spørge folk, om de gerne ville have, at Catalonien løsriver sig fra Spanien (der har allerede været 1, 2, 3 og 4 rækker af folkeafstemninger, men den største skal nok komme: den vil finde sted i Barcelona i april 2011). På et tidspunkt, hvor forholdene mellem Catalonien og Spanien er meget spændte (måske mere end aldrig før siden demokratiet blev genindført).

2. Videre normaliserer dokumentaren debatten, idet den sammenligner Catalonien med andre lander i verden, hvor der også er en identitetsfølelse og hvor folk også organiserer sig for at fremme en løsrivelsesproces fra staten, hvor de for tiden ikke føler sig godt tilpas. Catalonien bliver sammenlignet med Skotland, Grønland og Quebec.


3. Den fjerner fordommene, frygter og tvivl om emnet ved hjælp af interviews med 1) topeksperter i økonomi, politik og samfund fra hele verden; og 2) politikkere af hele det politiske spektrum fra Skotland, Grønland og Quebec. Én af de fordomme, dokumentaren hjælper til at fjerne er, at disse lander ikke kunne overleve økonomisk. Det land, der endnu ikke kunne overleve for tiden er Grønland. Alligevel forklarer dokumentaren, at det vil være i stand til at klare det når det kan få fat i dets naturlige resourcer (nogle siger, dette vil muligvis ske om 10-15 år). Og det mest velstående land er Catalonien. Catalonien har en lang og kraftig industriel og kommerciel tradition. For nogle årtier siden var denne industri stadig afhængig i Spanien; derimod bliver en tredje del af vores varer sendt ud i verden i dag; en tredje del bliver i Catalonien, og kun en tredje del bliver solgt i Spanien. De catalanske virksomhedsledere er ikke mere bange for, at en løsrivelsesproces ville skade dem, fordi Catalonies markedet er verdenen.

Af de 4 tilfælde analyseret i dokumentaren er Catalonien det, der yder det største bidrag til landets økonomi (Cataloniens underskud over for Spanien er 15000 milioner Euro om året). Spørgsmål er altså ikke, om Catalonien kan overleve økonomisk uden Spanien; spørgsmål er hellere, hvor fattig Spanien vil blive efter Cataloniens løsrivelse.

4. Dokumentaren giver indsigt i, hvorvidt en løsrivelsesproces er politisk eller juridisk. Konklusionen er, at de juridiske forhold ikke kan komme foran folks demokratiske vilje vedr. dets politiske status. Quebecs højesteret har fx besluttet, at hvad der står bogstaveligt i grundloven ikke kan blive brugt mod de grundliggende principper i grundloven: demokrati, føderalisme og beskyttelsen af minoriteter. Derfor vil den canadiske regering forhandle en løsrivelsesproces såfremt folk siger ja til den i en folkeafstemning. Således forklarer Professoren Enrico Spolaore fra Tufts University (Boston, USA), at forhold mellem økonomi og politik vil føre til frembringelsen af nye lander i det nære fremtid (som resultat af globalisering, økonomisk integration og forsvinden af de kommercielle grænser). I Cataloniens og Skotlands tilfælde ville de nye lande integrerer sig automatisk i EU (Antoni Abad Ninet, professor på University of Stanford, har forsket om emnet i sin studie Catalunya independent en el si de la Unió Europea - på catalansk).

5. Til sidst et par idéer, jeg fandt interessante: 1) professoren Michel Seymour (Université de Montréal) siger, at et folk ikke eksisterer, hvis det ikke bliver erkendt. Jeg synes det er en stor sandhed (som forklarer hvorfor danskerne ikke forstår mig, når jeg siger at jeg kommer fra Catalonien og ikke Spanien :-) og 2) Gilles Duceppe (Bloc Québécois) har opfundet et nyt synonym for "monarki": "det genetiske lotteri". Jeg finder det virkelig godt!



Det betaler sig at se traileren (klik her for at se hele dokumentaren):






I øvrigt er titlen tvetydeligt. Den tyder til de nuværende omstændigheder i Catalonien, men den minder også om datid, fordi "Adéu, Espanya!" (Farvel, Spanien!) er en meget kendt verslinje af digtet Oda a Espanya (1898); (Ode to Spain). Den blev skrevet af den catalanske digter Joan Maragall under den Cubanske Frihedskrig (1895-1898). De fleste catalanske politikkere og intellektueller mente, at Spanien skulle lade være med den forfærdelige krig og forhandle Cubas løsrivelse. Men Spanien var besat af en gammeldags idé om "ære" og "magtfuldhed", og ville ikke overgive sig. Dette førte til en krise mellem Catalonien og Spanien, idet en vigtig del af det catalanske samfund troede, at Spanien var død og Catalonien skulle løsrive sig fra det.

Man kunne sige, at vi heller ikke vil sige farvel til Spanien denne gang. Men omstændighederne er meget forskelligt i dag end dengang der. For første gang i vores dyste, lange og forcerede forhold til Spanien, lever vi i en demokratisk kontekst, med EU som den sidste garant for dette demokrati. Hvem vil turde sige nej til catalanerne, hvis de virkelig beslutter sig til at sige "Farvel, Spanien"?

5 kommentarer:

  1. Hej Diana.

    Jeg har lige et spørgsmål angående disse afstemninger.

    Efter hvad jeg har forstået er det kun symbolske afstemninger, altså ikke noget gældende?

    Hvad hjælper det om man ved at så og så mange procent ønsker uafhængighed fra Spanien? Har det nogen betydning (andet end for jerselv, selvfølgelig)

    Hvis nu der er flertal der ønsker uafhængighed, vil det så blive en realitet?

    I alle dine indlæg synes ,jeg ikke rigtig at jeg kan finde svaret.

    Jeg kan jo næsten regne ud at disse aftemninger har betydning, men så undrer det mig bare at det kaldes symbolske aftemninger?

    Håber du kan afklare det:-)

    Hilsen Eli

    SvarSlet
  2. Hej Diana!

    Jed synes at dit blog er meget interesant men jeg har et spørgsmål.

    Jeg har fået at vide at der er en lille stykke land i Catalunya, som hedder Val d'Aran hvor man vil være afhængig af Catalonien. De siger, at de har en andet sprog og kultur. De vil ikke følge Catalanske lover og de vil ikke være catalaner.

    Det er et interesant video:

    http://www.youtube.com/watch?v=_XNZs-I8BSY&NR=1&feature=fvwp
    http://www.youtube.com/watch?v=CeDQxFNlgX8

    Den første video har undertekster på spansk.

    Diana, ifølge din personlige mening skulle di have muliheden for at bestemme om være Catalaner eller et uafhængig land?

    Tak for oplysningen!

    SvarSlet
  3. Hej,

    Selvfølgelig skulle de have mulighed for at bestemme om deres politiske fremtid. Kulturmæssigt er Val d'Aran lidt anderledes (det har været isoleret i mange århundrede fra resten af Catalonien), og de taler et andet sprog (occitansk). Hvis de ville “løsrive sig” fra Catalonien, så skulle de blive uafhængig. Men uafhængig af hvad? Skulle de integrere sig i Spanien som et andet “selvstændigt fællesskab”? Eller i Europa som et EU-land? Jeg tror ikke, de har udviklet deres identitetfølelse så vidt for at vide det. Men det komme ikke os ved. Det må de selv om... :-)

    SvarSlet
  4. Hej Diana,
    jeg ved godt at det er et lidt generelt spørgsmål, men hvorfor vil Catalonien så gerne være uafhængige af resten af Spanien, og hvor længe har I haft denne uafhængighedsfølelse og hvad afstedkommer den af?

    I har vel stort set det samme sprog og kultur som i resten af Spanien?

    Vh.
    Alexander.

    SvarSlet
  5. Til Anonym ang. Val d'Aran

    Aran-dalen har ganske rigtigt egen identitet og eget sprog som er en dialekt af occitansk. Men heri er der ikke noget som helst problematisk eller konfliktfyldt.

    Faktisk er området Cataloniens kæledække. Man lægger stor vægt på ikke at krænke deres rettigheder. Deres sprog er undervisningssprog i skolerne og det benyttes af den lokale administration. En solstrålehistorie i enhver henseende.

    Jeg har aldrig hørt om røster som beklager sig over undertrykkelse eller kræver løsrivelse fra Catalonien. Hvis jeg tager fejl, tager jeg gerne imod belæring.

    Det ville selvfølgelig være en selvmodsigelse hvis Catalonien undertrykte sit eget mindretal, samtidig at man beklager sig over selv at blive undertrykt af Spanien.

    Vagn Frausing,
    dansk catalanist

    SvarSlet