Kloakker under den lille havfrue... eller under Sagrada Família?

Tweet "Kloakker under den lille havfrue": denne er overskriften af lederen udgivet i gårs i den catalanske avis Avui. Man kan ikke forvente noget positivt fra en sådan overskrift, og derfor var jeg meget overrasket da jeg læste den. Jeg var også lidt bange for, hvad der kunne stå i lederen. Fordi... er vi catalanere overhovedet i stand til at kritisere Danmark? Dette tvivler jeg meget på.

Min ængstelse blev bekræftet. Lederen begynder med nogle ord fra den catalanske digter Salvador Espriu, der engang beskrev (i digtet Assaig de càntic en el temple, Rehearsal for a Canticle in the Temple, på engelsk) de nordiske lander som et sted, hvor mennesker er noble, rene, kultiverede, civiliserede, frie og lykkelige. Denne er catalanernes fornemmelse af, hvad de nordiske lande er, og derfor (står det i lederen) var vi "meget overraskede over for billederne af COP15, der viste massive anholdelser og vold". Ifølge avisen var COP15 en fiasko ikke blot fra et internationalt synspunkt men også på grund af de danske værter, der ikke kunne holde styr på en international begivenhed som endte med at fremstå på de første sider i tabloidaviser fra hele verden.

I mine øjne er denne kritik komplett latterlig. Catalanerne har ingen moralsk autoritet for at vurdere Danmarks "kloakker". Hvis vi kortfattet sammenligner både lande vil vi se, for eksempel, at:

- Ifølge den partipolitisk uafhængige NGO Transparency International (TI), er Danmark "et af de mindst korrupte lande i verden" og det "opfattes internationalt som så lidt korrupt, at det er blevet fremhævet af nogen som en slags rollemodel for andre lande med større problemer med korruption". Man kan overhovedet ikke sige det samme om Catalonien, hvor man opdagede for nogle måneder siden, at én af de største personligheder indenfor det catalanske kulturelle miljø, Fèlix Millet (der grundlagde én af de vigtigste kulturelle institutioner i Catalonien i 1990, Orfeó Català-Palau de la Música Catalana, og var hans præsident indtil juli 2009), var også en stor svindler. Han bedragede nemlig det catalanske civilsamfund for et beløb i størrelsesordenen 10 millioner euro. Det ville naturligvis ikke have været muligt uden hjælp af mange mennesker, der selv var medskyldige i højere eller mindre grad (derunder alle bestyrelsesmedlemmer og den catalanske politiske klasse, især de to største partier, PSC og CIU).

- København er en rolig, velfungerende, ren by, hvor fodgængere, bilister og cyklister lever sammen uden problemer. Derimod er Barcelona et kaos med hensyn til trafik. Der er altid trafikpropper, og det er et eventyr at køre på cykel i byen. For det første er cykelstier (der, hvor de eksisterer) stadig invaderet af biler og mennesker, og for det andet er bilisternes, cyklisternes og fodgængeres opførsel overhovedet ikke så civiliseret som i København.

- Københavns byplanlægning er rational og fornuftig. Man investerer penge i en god vedligeholdelse af bygninger og byinfrastrukturer. Derimod genopbygger man i Barcelona stadig. Man fornyer, bygger og planlægger hele tiden. Man nedriver jugendstil-bygninger (dette er sandt, selv om det er svært at tro)... og man planlægger vanvittige ting som fx linjeføringen for det fremtidige højhastighedstog (toget vil nemlig køre lige ved den verdenskendte Gaudis kirke Sagrada Família, uden garantier, at kirkes fundamenter ikke bliver beskadiget).

- Arbejdsløshedsantallet er dobbelt så højt i Catalonien: 14,4% (i Danmark er det 7,2%).

- Danskerne er et frit folk i og med, at de har en stat. Man kan ikke sige det samme om catalanerne...

Vi kunne nævner andre ting (tusinde ting), der fungerer i Danmark og der ikke fungerer i Catalonien. Ting der viser, at Danmark overgår Catalonien i velfærd, ro, renhed, orden, livskvalitet, og derfor også i lykkelighed.

Med hensyn til debatten omkring dansk politiets fremfærd, turde jeg sige at den har været meget mere intensivt i Catalonien end i Danmark. Måske fordi de gamle ængstelser over for det frankistiske politi vedvarer i Catalonien i dag. Dette er også logisk, fordi Francos politiet vilkårligt forfulgte, slå og torturerede indtil midt i 70'erne. Alligevel skulle man ikke glemme, at vi ikke bor i et paradis. Hvis vi boede i et fantastisk, perfekt verden, ville politiet snakke altid pænt og roligt med alle demonstranter, der altid ville opfører sig ordentligt og civiliseret. Dette svarer desværre ikke til virkeligheden...

Kloakker under den lille havfrue? Måske skulle vi catalanere kigge først på vores kloakker og så prøve at rense dem ved hjælp af eksemplet fra andre lande, derunder Danmark. I stedet for at kritisere de andre, må vi hellere arbejde hårdt for at blive uafhængige fra Spanien og for at studere, hvordan vores fremtidige land og samfund skal bygges, og hvilke lande kunne virker som et forbillede for os.