Præcis på det rigtige tidspunkt kom en gruppe af 9. klasse elever fra Den Alternative Skole i Hilloerød til Barcelona. Jeg kendte lærerne allerede (de er rigtig søde), fordi de kom for 3 år siden og vi har allerede mødtes dengang: jeg og en veninde til mig ledte dem i en rundvisning i el Barri Gòtic og bagefter spidste vi sammen i Via Fora! i Gràcia (jeg skrev om det i det her tillæg).
Men i år er det virkelig passende at komme på besøg til Barcelona, fordi vi højtideligeholder Tricentenari (1714-2014), dvs., 300 år siden Arvefølgekrigen (i efterfølge af hvilken Catalonien mistede dets uafhængihed og blev integreret i den nyfødte Spanien). Tilfældigt er Catalonien lige nu midt i processen, som kunne føre det til løsrivelsen fra Spanien. Processen er begyndt i 2009 (når det civile samfund startede en række af folkeafstemninger om ufahængigheden i hele landet, og den blev styrket i 2010, da den spanske forfatningsdomstol skar ned på vores selvstyrelov, som førhen var blevet vedtaget af det catalanske folketing og bagefter af hele befolkningen i et referendum). Siden er processen konsolideret: der er et flertal af sæder for uafhængigheden i det catalanske folketing, og den 9. november vil der holdes et referendum for at beslutte hvis vi bliver i Spanien eller vi bliver til en ny stat i Europa.
I hvert faldt, hvis man er interesseret i den catalanske kultur og identitet er det et godt tidspunkt for at besøge Catalonien. Jeg mødtes altså med gruppen fra Den Alternative Skole i Hillerød i søndags på Plaça de Catalunya (hvilket er en af de største pladser i byen, som tilknytter den gamle by til Eixample,
„kvadratnetet" som blev planlægget af ingeniøren Ildefons Cerdà midt i den 19. århundrede). Derfra gik vi ned til La Rambla. Det har altid været et meget livligt og populært sted, hvor alle sociale klasser kommer sammen. Men i dag beklager sig mange indbyggere fordi det er blevet til et helt turistisk sted, med masser af mennesker og kitsch souvenirforretninger (som ofte sælger mærkelige ting som f. eks. mexikanske hatte eller flamenco figurer, hvilket ingen ting at gøre har med Catalonien).
Så stoppede vi foran La Boqueria, en af de populærste markeder i byen. Den har en lange historie som går tilbage til middelalderen, hvor bondene fra nærheden kom til området for at sælge deres produkter. Vi trædte på Mirós Mosaiken, som symboliserer kosmoset og den universelle perfektion. Miró har udtænkt den som en måde på at ønske velkommen til byens besøgerne som ankommer til havn.
Derfra gik vi i de små gader i det gamle jødiske kvarter (Carrer del Call, carrer dels Banys nous, osv.). Det er virkelig et charmerende kvarter, med mange små caféer og forretninger, og man kan godt forestille sig hvordan det var i middeladleren, når der var et vigtigt jødisk trossamfund i Barcelona. Der var fremragende jødiske personligheder i Catalonien, som Hasdai Cresques eller Shlomo ben Aderet. Dette jødiske samfund forsvand i 1391, da kvarteret blev angrebt og 300 mennesker var dræbt (andre jødiske kvarter i Catalonien blev voldsomt angrebt i 1391, og de kunne aldrig komme til kræfte).
Vi var også på Plaça Sant Jaume, hvor der er to vigtige byggninger: Generalitat de Catalunya (den catalanske regeringen) og Ajuntament de Barcelona (kommunen). Det er en af de gamleste pladser i byen; det er faktisk her hvor den romerske forum lå. Der var også en stor Augustus-Tempel; et par søjle har overlevet, inden i en bygging. Den er virkelig imponerende...
 |
| 9. Klasse elever fra Den Alternative Skole beundrer Augustus-Tempels søjlene |
Så gik vi til Born-kvarteret, og vores sidste stop var Fossar de les Moreres. Det er et meget symbolsk sted for catalonierne, fordi det er her at Arvefølgekrigsofrene er begravet. Arvefølgekrigen brød ud i 1705, da kongen som herskede i alle rigene i den iberiske halvø, død uden børn. En krig brød ud i Europa, som konfronterede landene som gerne ville have at ærkehertugen Karl fra
Østrig blev til kong (England, Østrig, Holland, Catalonien, València, Aragó) og dem der støttede Filip fra Frankrig (Frankrig, Castilien). Krigen repræsenterede faktisk en konfrontation mellem to forskellige verdener i Europa: Parlamentarisme (England og Holland, som var handelslande) og Enevælde (Frankrig - og efter krigen også Filip 5. af Spanien). Catalonien var et land med store handelsforbindelser (der var mange små forretningsmænd som producerede og eksporterede likøre og tekstilprodukter), så catalanerne støttede Karl fra Østrig fordi han (som England og Holland) lagde vægt til åbne handelsforbindelser med Amerika, i modsætning til Frankrig. Desuden havde Catalonien et represæntativt politisk system lige som i England, hvor kongen lavede lov i og med folketinget (i modsætning til Frankrig, hvor kongen besluttede over alting). Det betyder at vigtige beslutninger (angående f. eks. skatter, soldatrekruttering... kort sagt, emner som var vigtigt for almindelig folk) var taget „demokratisk" (med anførelsestegn, fordi det var selvfølgelig endnu ikke en rigtig demokrati som vi kender det i dag).
 |
| En pause tæt ved Fossar de les Moreres |
På alle disse grunde har Catalonien støttet Karl fra Østrig. Men da hans bror død og han blev til Karl 6. af det tysk-romerske rig i 1711, mistede han interessen i rigene i den iberiske halvø. I Utrecht gav Frankrig afkald på handelsforbindelser med Amerika for 30 år, og så var England tilfreds. Så var freden underskrevet, og Catalonien mistede krigen...
Filip 5. har taget hævn for cataloniernes troløsheden på en grusom måde: efter en hård belejring i Barcelona i 1714 (som varede længer end et år), afskaffede han de catalanske institutioner og grundlove, og han forbød det catalanske sprog. Han tvang indbyggerne til at nedrive deres egne huse; bagefter skulle de selv bygge lige der, hvor husene havde ligget før, et stort kastell som skulle kontrollere de troløse catalonierne.
I dag, kan en del af den middelalderlige by (som ikke blev nedrivet i 1714) besøges i Born Centre Cultural, som blev åbnet i sidste september. Det er imponerende at se alle gadene og husene; man kan identificere værtshuse og huse hvor man spillede terning og andre spil; man kan vide hvor den hollandske konsul eller hvor bestemte handelsmænd boede (i nogle privathuse kan man se en destillationsapparat, som afslører at en likørproducent boede der).
I stedet for kastellet er der en park i dag: Parc de la Ciutadella. Og der i parken sluttede vi vores rundvisning i søndags. Solen skinnede og vejret var super, så vi snakkede lidt i en barterrasse. Det var en dejlig dag!
Hej Diana
SvarSletNu har jeg læst diverse artikler som du har skrevet, og jeg er glad for at se, at du nyder at skrive. Men da jeg nu er ret interesseret i den Iberiske Halvøs historie, ville jeg høfligt benytte chancen til, at bidrage med et par rettelser... eller rettere sagt stille nogle spørgsmål, med hensyn til de historiske hevendelser du bruger når du begrunder Kataloniens selvstændighedsbevægelse. Endten har jeg misforstået visse dele af historien eller måske endda gået glip af dem.
Men jeg skyder alligevel:
1. Du skriver først og fremmest, at der i år bliver holdt 300 års jubilæum for Kataloniens forening med det du kalder for et ”nyfødt” Spanien. Og det får mig til, at stille mig et spørgsmål: hvad fandtes der inden 1714 i det vi i dag kender til som Spanien? Dette spørgsmål fører mig direkte til punkt 2.
2. Jeg havde altid troet, umiddelbart med stor uvidenhed, at Spanien blev dannet som stat i 1472 da Isabella I. af Kastilien og Ferran II. af Aragonien blev gift og dannede det, der dengang blev kaldt for ”Det Spanske Monarki” (Monarquia Hispànica). Siden da kaldte resten af Habsburger kongerne i Den Iberiske Halvø sig for ”Konger af Spanien” i forhold til alle udelandske stater. Det kan du selv gå ind og undersøge i Rigsarkivet hvis du søger efter brevene Karl 5. af de Tysk-romerske rige skrev. Men du undgår at udtale dig om hvad kongen var konge af INDEN 1714, i dine ord: ”da kongen som herskede i alle rigene i den iberiske halvø, død(e) uden børn”. Du må da give mig ret i, at det er lidt mærkeligt, at der i følge dig var en konge uden et rige at herske over? Der fandtes altså ikke noget der hed ”føderalisme” eller ”forenede stater” dengang Diana. Men hvis vi ikke kan vide om Spanien fandtes, kommer mit næste spørgsmål: fandtes Katalonien så?
3. Du skriver, at Katalonien mistede sin selvstændighed i 1714. Jeg har ALDRIG læst i en historiebog, at Katalonien fandtes som stat inden 1714. Faktisk har det aldrig været en stat. Hej jo, minsandten, i 1934, fra den 6. oktober til den 14. december da den Katalanske ”Generalitat” ærklerede sig selv uafhængig fra Spanien. Inden 1714 fandtes Katalonien. Eller rettere sagt nej, der fandtes ”katalanske grevskaber” (”comtats catalans”). Et forenet Katalonien har aldrig fundet sted siden Karl den Store dannede den Spanske Mark (”Marca Hispànica”), altså det nuværende Katalonien (ja, det hed den Spanske Mark, ikke den katalanske). Men dette danner endnu et spørgsmål! Hvis Katalonien ikke fandtes som en forenet nation inden 1714 (man kan jo ikke snakke om nationalisme inden 18. hundrede tallet, vel?), men i stedet som en gruppe grevskaber inden i Kongeriget Aragonien (”Corona d'Aragó”), er det så korrekt at konstatere, at Katalonien mistede sin selvstændighed i 1714?
(fortsættelse)
SvarSlet4. Svaret er, i min mening, enkel. Du skriver som om hele Katalonien støttede Karl af Østrig og hele Kastilien støttetede Filip af Bourbon. Og det er en stor historisk fejltagelse, eller en bevidst undladelse. Hvis vi tager et kig på historiebøgerne, støttede diverse indre katalanske grevskaber Filip af Bourbon plus hele Aran Dalen (Val d'Aran). Men ikke nok med det, hvar der en del byer som var MEGET kastilianske, såsom Madrid, Toledo eller Alcala de Henares, som støttede Karl af Østrig, ligesom Barcelona. Og de tabte også Arvefølgekrigen, ligesom Barcelona. Men det glemte du vist at skrive i denne artikel. Det er bare flere eksempler på, at Katalonien ikke fandtes som et forenet land inden 1714. Og så nærmer vi os med hastige skridt til punkt 5. Hvornår startede den katalanske nationalisme?
5. Historikere har ikke kendskab til en moderne katalansk litteratur eller ideer om en forenet katalansk nation indtil slutningen af 18. hundrede tallet, i en bevægelse der er kendt som Renaixença. Det var først i starten af det XX århundrede, at den katalanske nationalisme blev skabt og begyndte at opfinde symboler til uafhængighedsprocessen: håndgribelige såsom et flag ”la Estelada” og uhåndgribelige; man havde brug for et nederlag i fortiden som kunne forklare Kataloniens kamp for frihed imod Spanien: 11. September 1714 var den perfekte dato. Men hvorfor skulle den 11. september 1714, dagen hvor Barcelona faldt for Bourbontropperne, ikke være et symbol på katalansk nationalisme?
6. Rafael Casanova er et godt eksempel på hvorfor det er, at historien om et nederlag IMOD Spanien kniber lidt hvis man tager et kig på historiebøgerne. Casanova i Comes er i dag det katalanske svar på skotske William Wallace. En nationalhelt der forsvarede Barcelona imod ”spanierne”, altså dem der i virkeligheden støttede Filip af Bourbon, og det omfattede både kastilianere, franskmænd og naturligvis andre katalanere. Og som en katalansk nationalhelt bliver han hyldet hver 11. September. Men hvis vi tager en historiebog frem og læser hans sidste ord fra hans tale inden Barcelonas fald, vil vi måske overraske os med et par ting eller to da han bad indbyggerne om, at ”...udgyde blod for kongen, for deres ære, for fædrelandet og for Spaniens frihed.” Meget har i hvert fald ændret sig i de moderne uafhængighedspolitikeres taler, hvis man skal tro at Rafael Casanova var deres forgænger i kampen imod spanierne og for Kataloniens løsrivelse fra den.
7. De sidste historiske fakta om at Katalonien altid har haft et parlamentarisk selvstyre og at de støttede Karl af Østrig p.ga. dette giver ikke meget mening, da selve Østrig på det tidspunkt også havde Enevælde, ligesom Frankrig.
Mange tak for din tålmodighed hvis du tappert som Rafael Casanova har gennemgået denne lange liste med spørgsmål, og lidt mere, jeg har stillet. Jeg håber at du forstår, at jeg som historieforsker føler mig pligtet til at skrive min ydmyge mening om de historiske begivenheder du henvender dig til. Hav fortsat en god dag.