mandag den 16. november 2009

Tale om Catalonien (for begyndere)

Nogle gang bliver jeg lidt frustreret her i Danmark. Hver dag lærer jeg nye mennesker at kende (på arbejde, på danskkursus, osv.) og når de spørger mig hvor jeg kommer fra, svarer jeg: fra Barcelona, Catalonien. Ofte forstår de det ikke, og så anstrenger jeg mig til at forklare kort og klart hvad det betyder. Og jeg sætter fokus på begivenheden, at jeg ikke se mig selv som spanier og at det er vigtigt for mig at folk ikke kalder mig "spanier".

Nogle gang har jeg virkelig indtrykket, at de har forstået det godt. Men når jeg ser dem igen siger de for eksempel: "Hvornår flyver du tilbage til Spanien?", eller "Hvad hedder det på spansk"? Og så bliver jeg ret chokeret og skuffet.

Så måske skal denne undervisning herunder hjælpe lidt :-) Videoen viser en catalanske fyr, der holder en tale om Catalonien. Den er på engelsk, og publikummet er tibetanske børn. De ser faktisk ikke ud til at være meget interesserede i emnet (de er temmelig unge, stakkels dem!), men jeg synes den er en meget direkte og klare undervisning om hvad er problemet mellem Catalonien og Spanien:











Cataloniens problemet kan sammenfattes med de 4 følgende udsagn (taget fra videoen):

"Spain is to Catalonia, what China is to Tibet".
"Catalonia is not Spain".
"We want a Catalan state, by peacefully voting".
"But the Spanish government does not allow us to vote".

8 kommentarer:

  1. Vi danskere har nok svært ved at forstå problematikken rigtigt. Jeg må indrømme, at jeg selv kan have nogle vanskeligheder ved det.

    Jeg tænker om jeg kan forenkle det med, hvis f.eks. en bornholmer præsenterede sig med: ”Jeg hedder Søren, jeg kommer fra Rønne, Bornholm og er derfor bornholmer og ikke dansker”.. Hm?

    Jeg forstår godt, hvad du formulerer, men for os danskere er logikken ikke så simpelt, som du så glimrende fremlægger den.

    Rigsdanmark (aka Spanien) ville aldrig tillade, at Bornholm (aka Catalonien) pludselig vil være en selvstændig stat, selv om mange danskere måske mener, at de lige så godt kan høre til Sverige, da vi alligevel har vanskeligheder ved at forstå bornholmerne, når de taler. Men i vores verden er bornholmerne danske.

    Det er måske det, der er så svært, når du og andre fra Catalonien fastholder jeres identitet som ”ikke-spanier”, når det nu er en del af Spanien, stadigvæk.

    Det er mit forsigtige bud på din undren. :-)

    SvarSlet
  2. Undskyld... men så længe at Catalonien, eller Baskerlandet ikke er registret som LANDE... så er Catalonien altså stadig spansk... og en del af Spanien.

    Jeg forstår meget fint at i har stærk følelse af at være og ville være selvstændige... der er endda dele af den følelse jeg forstår efter jeg af mine katalanske venner har fået forklaret hvordan tingene hænger sammen, dog er der ingeen af dem der maler det så stærkt op som du...

    Barcelona er den anden største by i SPANIEN og Kataloniens hovedstad... Indtil Katalonien er blevet selvstændig... så er et spansk... uanset hvordan katalaners følelser er... Katalonien er ikke et Land men en region af Spanien. Omend en stærk region...

    Du kan ikke bebrejde danskerne at de ikke forstår jeres følelser... for det er ikke let. Det kræver en del forklaring og en del oplevelse af regionen Katalonien for at man kan begynde at forstå... jeg forstår lidt, men men langt fra nok til at jeg ville sige... selvfølgelig skal Katalonien være selvstændigt.

    SvarSlet
  3. Mange tak for jeres kommentarer, Elizabeth og Annette. Jeg ville gerne har svaret før, men jeg holdt ferie i Barcelona i sidste dage, og jeg har koblet lidt fra nettet.

    Jeg ved, at det hele er svært at forstå, og derfor prøver jeg at forklare det på forskellige måder. Og jeres kommentarer hjælper mig til at gå videre med mine forklaringer om, hvad mange catalanere tænker om deres land:

    1. Naturligvis ved jeg, at Catalonien er en del af Spanien. Men det forhindrer ikke, at vi er en nation; at vi har en anden kultur; at vi tale et andet sprog; at vi (mange af os) vil være uafhængig igen (det er nemlig siden 1714, at vi er en del af Spanien: vi var selv et land før). Selv om det lyder lidt paradoksalt, både 1) at være officiel en del af Spanien; og 2) at være en nation med selvbestemmelsesret, er desværre ikke ukompatibelt: dette er fordi de nuværende grænser er ofte resultatet af gamle krige, og der er mange eksempler af det i hele verden. Eksempler af nationer, der ikke føler sig tilpas i deres nuværende stat fordi de ikke har mistet deres kultur, sprog osv. selv om de tabte én (eller flere) krige i datid. Men i dag er Europa voksen enormt med hensyn til demokratie, og selvbestemmelsesret er vigtiger end gamle krige. Hvis et bestemt selskab ikke føler sig tilpas i dens nuværende stat, har det lov til at bestemme selv, hvis det vil blive uafhængig af den. Dette er en fundamental ret, genkendt af FN og EU. Selvbestemmelsesret er én af FN's Menneskerettighederne: http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf/0/f3c99406d528f37fc12563ed004960b4?Opendocument.

    2. En eksempel af en nation uden stat er Skotland. Selv om det er en del af Storbritannien, ved de fleste mennesker (også danskere), at det er en nation: de har deres regering (lige som Catalonien), deres kultur (selv om deres sprog er desværre næsten forsvundet), og mange skotter vil gerne have at Skotland bliver uafhængig af Storbritannien (Skotlands første ministeren Alex Salmond er nemlig for uafhængighed).

    Skotlands situationen ligner meget denne i Catalonien. Alligevel har jeg observeret, at danskere taler om "Skotland", "skotter" og "skosk" (selv om de er officielt en del af Storbritannien). Men derimod ser I danskere ikke ud til at være parat til at tale om "Catalonien", "catalanere" og "catalansk". Hvorfor?

    Min konklusion er, at der er kun én grund, der kan forklare det. Og denne er selvfølgelig ikke, at danskere ikke er i stand til at forstå det. Hvis danskere kan acceptere at Skotland er en nation, men de kan vist ikke acceptere at Catalonien er dette også, er fordi Storbritannien præsentere sig i verden som et land af forskellige nationer; derimod sender Spanien et ekstrem centralistisk billed om sig selv ud i verden. Den spanske regering ville gerne have, at hele Spanien er ens, og derfor præsenterer sig som et kompakt, homogænisk land, hvor alle er spanier, alle tale spansk, og alle har de samme traditioner.

    I min blog prøver jeg at forklare, at dette billed ikke svare til virkeligheden, og at mange catalanere vil bliver kaldt hvad de er, lige som skotter er kaldt nemlig skotter.

    SvarSlet
  4. Kære Diana,

    som dansker bliver man ofte, når man møder udlændinge, mødt med undren og mærkelige spørgsmål. Hvad er det lige Danmark er - et land, en hovedstad? Det er altså ikke så mærkeligt - og ikke synderligt forfærdeligt heller, det er små misforståelser man kan grine ad. At hænge sig i den slags - hvilket også er hvad du gør når du tillægger det så stor vigtighed at folk husker at kalde dig katalansk og ikke spansk, forekommer mig ærligt talt at være spild af tid.
    At det er så vigtigt for dig og en del andre katalanere at hævde og promovere jeres katalanske særegenhed og identitet er helt fint, men bliver absurd når det sker med det ordvalg og de paralleler du for eksempel bruger. At sammenligne Katalonien med Tibet og dermed Spanien med Kina er rent ud sagt dumt, det hører ingen steder hjemme, og at postulere at det er den spanske regerings mål at sikre at alle holder de samme traditioner i hævd er fjollet.
    Såvel Kataloniens som Baskerlandets kamp for selvbestemmelse gav mening i 70erne og før, før Francos død, hvor en decideret undertrykkelse fandt sted, men gør det altså ikke længere. Se dig omkring i resten af Europa - grænserne ophæves mellem de enkelte lande, samarbjedet i EU strækker sig ind i alle vigtige dele af vores samfund - og så vil du trække en grænse mellem Katalonien og resten af Spanien? Helt ærligt, brug dog dine kræfter på at opbygge omverdenens kendskab til den kultur du finder så enestående ud fra et positivt perspektiv. Gør en indsats for at den katalanske litteratur bliver mere kendt i Danmark eller lignende.
    Set udefra, af mig som dansk (men med et grundigt kendskab til både Spanien og den del af landet der er Katalonien, jeg har blandt andet boet 3 år i Barcelona) er parallelerne mellem katalansk og spansk kultur iøvrigt altså en hel del lettere at få øje på end forskellene. Ikke at der ikke er forskelle, og det er kun godt det samme, men det er altså ikke en afgrund, en mur af modsætninger der skiller jer.
    Som du sikkert har kunnet fornemme bliver jeg lidt provokeret og irriteret over dine udsagn. Det skyldes at jeg opfatter nationalisme generelt og Katalansk nationalisme i særdeleshed som et træls fænomen. Det er en forkælet frihedskamp, der bunder i stolthed og nedarvet stædighed og ikke særligt meget andet.
    Spansk nationalisme er ikke meget bedre, og hvor er det dog belejligt at den har både jer katalanske og de baskiske nationalister at øse sine dumheder ud over. Se det fra den positive side - der er ikke noget der er så gennemskueligt i sin forstokkethed og idioti som den spanske nationalistiske og ærkekonservative højrefløj. Den er ikke værd at kæmpe mod, ihvertfald ikke fra den front, den skal grines ihjel.

    Saludos,

    Henrik

    SvarSlet
  5. Hej Henrik! Jeg respekterer (selvfølgelig) din mening. Jeg glæder mig, når folk svarer til mine indlægger; uanset om de er enige med mig eller ej. Alligevel synes jeg, at det ikke er nødvendig at være krænkende og bruge stødende ord ("dumt", "dumheder", osv.).

    Jeg har stor respekt over for mennesker, som ikke vil gerne have, at Catalonien ikke bliver uafhængig fra Spanien. Jeg har stor respekt også over for den spanske radikale højrefløj (selv om jeg overhovedet ikke er enig med dem), ligesom jeg respekterer de spanske socialister (selv om jeg heller ikke er enig med dem). Jeg ville aldrig siger, at de er idioter. Det ødelægger nemlig debatten...

    Et par kommentarer:

    -Jeg finder ikke, at den catalanske kultur er enestående: jeg har aldrig sagt det. Den er ikke bedre, ikke værre end andre kulturer. Jeg siger bare, at jeg er catalansk, og at det er noget anderledes end at være spansk. Ikke bedre, ikke værre: bare anderledes.

    -Forskellene mellem den spanske kultur og den catalanske kultur er præcis så store eller så lille end forskellene mellem den danske kultur og den norske (eller svenske) kultur.

    -Jeg er ikke nationalistisk men pro-uafhængighed. Jeg lovpriser slet ikke min kultur og sprog; jeg vil bare gerne have, at Catalonien bliver uafhængig fra Spanien.

    -Du taler om Europa. I EU-folketinget talte EU-folketingsmedlem Jill Evans om Catalonien i dag som et eksempel på, at Europa er ved at ændre sig:

    http://www.youtube.com/watch?v=6_PvXhMouI8

    Dette er nemlig, hvad mange catalanere vil: at være fri til a selv bestemmer, om vi vil gerne blive uafhængig fra Spanien eller ej. Det har ingen ting at gøre med nationalisme; det er simpelthen demokrati.

    SvarSlet
  6. Hej Diana,

    Spændende blog du har kørende.

    Jeg er spansklærer på et gymnasium i København, og vi har i øjeblikket et forløb om regionalisme/nationalisme i Katalonien kørende, som skal afsluttes med et studieophold i Barcelona i april.

    Jeg ved ikke, om det er noget du gør, men det kunne være super interessant, hvis jeg/mine elever kunne få lov til at stille dig nogle spørgsmål eller hvis du ville have lyst til at fortælle lidt om den katalanske nationalisme. Evt. kunne vi arrangere et oplæg?

    Eleverne skal interviewe folk i Barcelona, så de vil virkelig have stor fordel af at have snakket med en katalaner om lige netop dit emne, inden de tager af sted.

    Hvis dette har vakt din interesse vil jeg rigtig gerne fortælle dig mere, og du kan kontakte mig på følgende adresse:

    posttilmaria@yahoo.dk

    Mvh. Maria

    SvarSlet
  7. Hola Diana yo soy danes y vivo en valencia , Yo te voya hacer una pregunta un poco ingenua pero que es lo que no os gusta de españa? por ejemplo valencia no se quiere separar? Porque vosotros si?
    Espero una respuesta :P Hilsner!

    SvarSlet
  8. Hej, jeg er dansker (bor i Sverige) og har planer om at måske flytte til Barcelona permanent, derfor har jeg læst indtil flere bøger om emnet, og faktisk synes jeg, at det burde være ganske enkelt for danskere at forstå, at Catalunya gerne vil være uafhængigt. Sig bare til dem, hvad de ville have gjort, hvis det var lykkedes at sælge Danmark til Tyskland! Hvis vi idag havde været en tysk "region", ville vi nok ikke være begejstrede heller! Synes i øvrigt, at de Cataloniens og Danmarks historier er ret ens, altså op til, at Catalunya blev overtaget af Spanien.

    I øvrigt bor jeg i Skåne, hvor ca. 50% hellere ville vende tilbage til at være under Danmark, og det er også 400 år siden, at Skåne, Halland og Blekinge blev erobret af Sverige.

    Kan med andre ord godt forstå, at du bliver overrasket over folks ignorance, Skotland er også et godt eksempel, men tænk på, at de fleste mennesker idag stort set ikke har historisk bevidsthed og at danskere er enormt anglofile! Så alt britisk/amerikansk/australsk er meget mere spændende og velkendt end baskerne eller catalanerne eller mange andre.

    God blog i øvrigt!

    SvarSlet