For at begynde skal jeg fortale lidt om Catalonien, hvor jeg kommer herfra. Catalonien har et overflade af ca. 32000 kvadratmeter og ligger mellem to store stater: Frankrig og Spanien. I dette overflade bor lidt mere end 7 millioner mennesker (i sidste ti år er befolkningen steget med et million personer, især på grund af immigrationen).
Landskabet er meget forskelligt; vi har strand og bjerge, plæner og skove. Selvfølelig er vore skove alligevel ikke så store og så pragtfulde som danske skove nogensinde, fordi klimaet er varmer og det regner lidt (typisk middelhavsk: milde vinter og virkelig varme dage om sommeren). Derfor er parkerne i byerne ikke så grønne og pæne som jeres ;-) Men vi har jo grønne og meget smukke bjerge i Pyrenærne, hvor klimaet er lidt som jeres: det kan blive rigtigt kold om vinteren derover, og der sner stærkt. Det er også godt, fordi sådan kan vi køre ski (der er en række ski områder, i den catalanske Pyrenærne).
Cataloniens eget sprog er catalansk: ikke spansk. Naturligvis taler de fleste også spansk, fordi vi er en nation uden stat, og i dag er Catalonien politisk afhængig af Spanien (selv om en altid stigende antal Catalanske kræver for at have en egen stat igen.
Jeg kan forstå godt, at temaet ikke interessere resten af borgere i Europa (og i verden), fordi det er nemlig vores problem. Men det undrer mig lidt, at de fleste dansker viser skuffelse (eller bare passivitet) når jeg fortaler dem, at mit modersmål faktisk ikke er spansk men catalansk. Det er en skærende kontrast mellem begejstringen, i danskerne viser når jeg siger jeg kommer fra Barcelona (og det leder os at tænke, at jeg er spansk og taler nemlig spansk) og skuffelsen i viser, når jeg forklarer, at mit sprog er catalansk. Jeg skal indrømme, at jeg finder det lidt ærgerligt. Men ikke fordi der handles om catalansk men bare fordi det handles om et modersmål, og så en ting er ikke noget hvad vi kan vælge; der er simpelthen sådan. Og jeg tror ikke, at bestemte modersmål er bedre end andre...
Kun de færreste af jer spørger mig (stadivæk skuffet, eller med en mistænksomme blik): er catalansk meget anderledes end spansk? Svaret er meget simpelt. Begge dele er romanske sprog: her begynder og ender fælles egenskaber. Romanske sprog blev progressivt dannet af vulgære latinsk i tidlig middelalder efter sammenstyrtningen af romansk riget. Splittelsen af latinsk førte til en række nye sprog, som udviklede i forskellige rytme og på forskellige måde. Hvorfor på forskellige måde? Fordi selv om indtrængerne tilpassede sig til latinsk (dengang var latinsk kulturelle sproget og også kirkes sproget), indflydelsen af indtrængernes oprindelige sprog førte til et helt nyt sprog i hver enkelt faldt. Så har for eksempel fransk eller italiensk en større indflydelse af germansk ord end andre romansk sprog, fordi germanske bosættelser havde en større magt der. Og så har for eksempel spansk (ifølge af arabiske bosættelsen, som varede 8 århundrede i sydlig halvdel af iberisk halvøen), en større indflydelse af arabisk, mens Katalansk eller portugisisk har næsten ingen arabisk indflydelse. Udviklingen kom også an på, hvor vigtigt bestemte områder progressivt blev.
I dag eksisterer 10 romanske sprog (alfabetisk arrangeret): katalansk, franco-provençal, fransk, italiensk, occitan, portugisisk, rætoromansk, rumænsk, sardisk og spansk.
Der er rundt 6 millioner mennesker i verden som har katalansk som modersmål; lidt ligesom dansk :-) Den største antal bor i Katalonien, men katalansk er også Andorras, Baleariske øernes og País Valenciàs eget sprog. Desuden taler man ogsa katalansk i bestemte områder i sydfrankrig; i den sardinske stat Alguer; i en del Aragon og i El Carxe, en del Murcia.
Alt dette territorier er kendt som Països Catalans (Catalanske Lænderne), fordi de har mange ting i fællesskab: kultur, sprog, sindsstemning, historie... Faktisk har de mere i sammen end med staterne, de tilhøre til.
Så det var min første post. Unskyld for mit dårligt dansk... Men det bliver bedre :-) Hvis i har spørgsmål eller kommentarer... værsgo :-)
