Interview for "La Danesa"

Tweet

For nogle uge siden havde jeg (ved hjælp af denne blog) muligheden for at lære Kasper Ellesøe at kende. Han er journalist og arbejder i La Danesa, et tidskrift på dansk lavet af og for danskerne som bor i Costa del Sol, i Spanien.

Kasper ville interviewer mig om mit forhold til Danmark og også om forholdet mellem Catalonien og Spanien og min mening om Cataloniens ufhængighedsproces. Det var rigtigt hyggeligt at tale med Kasper; vi sad næsten to timer i en café i Passeig de Gràcia og talte om lighederne og forskellerne mellem Danmark og Catalonien. Vil I gerne se resultaten af vores samtale? Den første del af interviewet hedder Catalonier: tænker tit på medister, sovs og kartofler (klik for at læse den!). 

Den anden del (om Cataloniensvilje at løsrive sig fra Spanien) vil blive udgivet i julimåned.

Nuværende catalansk litteratur: Sánchez Piñol

Tweet

Én af mine danske venner har bedt mig om at skrive lidt om nuværende catalansk litteratur. Der er mange gode catalanske forfattere i dag, men hvis jeg skulle anbefale én (som oven i købet kan blive læst på dansk) ville jeg uden tvivl anbefale Albert Sánchez Piñol.

Hidtil har han skrevet to romaner: "La pell freda" (2002) og "Pandora al Congo" (2005), og begge to er blevet oversat til dansk, med titlerne "Kold hud" og "Pandora i Congo". Jeg synes det er simpelthen glimrende, at én af mine fortrukne nuværende catalanske forfattere er blevet oversat til dansk. På den måde kan jeg anbefale det til mine danske venner, som vil forhåbentligt finde hans bøger i biblioteket (de er tilgængelige f. eks. i Hovedbiblioteket i København).

Hvis jeg skulle vælge mellem de to romaner, ville jeg sikkert vælge "Pandora i Congo". Jeg læste den for nogle år siden (da min far gav det til mig til jul 2005, kort efter bogensudgivelse), så jeg har glemt mange ting. Men jeg husker det vigtigste: det er en vidunderlig bog, som man ikke kan lade være indtil man har læst den færdig. Fortælleren, som hedder Tommy og er forfatter, har fået en opgave af en advokat: at skrive historien af Marcus Garvey, én mand som er blevet beskyldt for mord. Det tager læseren til Congo, hvor Marcus er gået som tjeneren til to nærige og onde brødre af adelig oprindelse, som gerne vil finde diamanter og blive rige.

Bogen er fantastisk godt skrevet. Sproget er rent og letlæseligt, og ingen ord er overflødigt. Alle eventyrer som oplever både Marcus og Tommy (den sidste identificerer sig gradvis med Marcus, efterhånden som han får at vide hans vidunderlig kærlighedshistorie) udvikler sig i stigende spænding. Og sammen med spænding er eventyrerne fuldt med humør og dejlig ironi. Jeg kan godt huske, at jeg pludseligt ikke kunne undgå at le, da jeg f.eks. læste bogen i metroen eller på gaden (ja: det gør jeg faktisk nogle gange, når jeg finder en bog rigtigt interessant).

Bogen ender med en ægte "twist" (et begreb som er ofte brugt af drejebogsforfatterne). Det betyder, den ender med en uforventet oplysning som fører læseren til at fuldstændigt se alt, som han hidtil har læst, fra et helt nyt synspunkt.

Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre, hvad denne "twist" består i :-) Jeg vil kun ender dette oplæg med én af de talrige sætninger af bogen, som virker næsten som sentenser:

"I denne moment, fra det der træ, blev det klart for Marcus at verden kunne være en stor sted, men Congo ville altid være større end verden." Slagkraftig, tankevækkende... brillant! Og muligvis endnu mere i den rigtige dansk oversættelse af Ane-Grethe Østergaard :-)

Danskerne og catalanerne: ironiske folk

Tweet Jeg har gode venner i Danmark, og selv om de er temmelig forskellige, har de alle noget tilfælles: de er ironiske og har en god sans for humor.

Da min PhD (der jeg skriver på CBS i København lige nu) handler om Günter Grass' ironi og dens oversættelse til forskellige sprog, er ironi noget jeg altid lægger mærke til i min hverdag: når jeg ser fjernsyn, når jeg taler med folk, når jeg køber ind. Jeg bruger selv gerne ironi i min hverdag; jeg synes livet er spænnender og nemmere hvis man bruger lidt ironi her og der.

Måske er det en tilfældighed, at alle mine danske venner er ironiske og har en god sans for humor... eller måske er det rigtigt, at danskerne er et ironisk, humoristisk folk, som man ofte påpeger. Der er mange studier og artikler som (delvist eller fuldstændigt) handler om den danske ironi. To eksempler som findes på nettet er "Ironisk nok" (af Christina Jo Larsen) og "Danske kulturbarrierers betydning for virksomhederne" (af Askegaard, Gertsen og Madsen). De sidste forfattere påpeger, at én af de tydeligste danske kulturtræk er bedreviden, som er forbundet med ironi. Og den danske Wikipedia siger faktisk, at "Ironi siges ofte at have en sådan prominent plads i den danske kultur, at den kan besværliggøre kommunikationen med folk fra andre kulturer". Jeg ved ikke, om det er rigtigt; men i min forhold til det danske selskab er den danske ironi overhovedet ikke problematisk; faktisk synes jeg, at det gør det nemmere for mig... Måske fordi catalanerne også er et ironisk folk? Det siger man nemlig ofte om catalanerne; ifølge nogle forskere er den catalanske literatur ironisk (f. eks. Paula Juanpere i Les afinitats iròniques), og man læser ofte om den catalanske ironi i avisen.

Der er sikkert nogle forskelle mellem den danske og den catalanske ironi (ironi er nemlig stærkt forbundet med kultur). Men vi har vist noget tilfælles: den ironiske holdning over for livet.

Alligevel siger man, at folk i Sydeuropa er gladere end i Norden. Og det tvivler jeg meget på! Jeg har nemlig observeret, at danskerne er en smilende folk... Måske mere end catalanerne.

I Catalonien, hvis nogen - der man ikke kender - smiler til én, vil man måske tænke, enten at denne person vil flirte, eller at han/hun er lidt mærkeligt. Men i Danmark er det ganske normalt (eller dette er mit indtryk). Jeg synes simpelthen det er dejligt, at folk smiler til hinanden nogle gange, når man er på gaden. Det overrasker mig stadigvæk, når jeg sidder i metroen eller når jeg venter ved lyskurven, og personen ovenfor eller ved siden af mig smiler til mig. Men jeg elsker det!