The Catalan Way: Hånd i hånd til frihed

Tweet

Man sagde at det var for kompliceret, at vi ikke ville kunne få et tilstrækkeligt antal af mennesker til at fuldstændiggøre det... Endda Jyllandsposten sagde i går morges, at det var urealistisk.

Men vi gjorde det, og det var en absolut succes: den 11. september 2013 (catalansk national dag) 1,600,000 catalanere (tre gange mere end man havde forudset) holdt hinanden i hånden i en gigantiske menneskekæde som krydsede hele Catalonien, fra El Pertús i nordcatalonien (som er administrativt fransk men er kulturelt og identitetsmæssigt catalansk) til syd i País Valencià (Valenciansk Land), som også hører til de såkaldte „catalanske landerne". 400 km i alt. Med hvilket mål? For at kræve at Catalonien blive en selvstændig stat i Europa.

Ideen kom fra den Baltic way; man ville efterligne den menneskekæde som 1989 krydsede de baltiske lande for at kræve uafhængigheden fra sovjetunionen. Men i går i "den catalanske vej" var der nogle steder så fulde, at man skulle bygge dobbel eller tredobbel rækker!

Man havde frygtet, at der i Terres de l'Ebre (i sydcatalonien) ikke ville være tilstrækkeligt mennesker, derfor forlangte organisatorerne (ANC „Assemblea Nacional Catalana" - Catalan National Assembly) at man fra især Barcelona rejste til syd, for at fylde kæden.

Jeg var en af de 60,000 catalanere som rejste til syd, og det var simpelthen fantastisk. Jeg tog del i stykket 85, som var tæt ved lille strandby l'Ampolla. Jeg havde aldrig besøgt det, og jeg var virkelig begejstret. Det er smukt, hyggeligt, og efter kæden kunne jeg endda bade i havet. Dejligt!

De internationale Medier har vist billeder og videoer om det (se f. eks. BBC) I The Guardian kan I se en masser af billeder (samt med reportagen), og Politiken havde tilsyneladende en korrespondent som har informeret sig meget godt om emnet. Jeg spørger mig hvorfor Jyllandsposten intet har sagt, efter den der første, pessimistiske og partisk artiklen. Og hvorfor har Berlingsketidende ikke informeret om det nogensinde? Jeg kunne ikke finde noget på websiden.

Danskene har også ret at vide hvar der sker i Europa...

Her nogle billeder jeg har selv taget i stykket 85 (l'Ampolla):

 

What's up with Catalonia? "The causes which impel them to separation"

Tweet

Den er titlen af en meget interessant bog som blev udgivet for få dage siden af den amerikanske forlagsleder og forfatter Liz Castro, som arbjeder hårdt for at forfremme den catalonske kultur og identitet i udlandet.

Midt i processen hvilket Catalonien er indgået til at udøve selvbestemmelsesretten og til løsrivelsen fra Spanien, er bogen et meget nyttigt værktøj. Den indeholder forskellige studier og artikler skrevet af akademikere,  økonomer, politikere, sociologer, og forskellige repræsentanter af det catalonske civile selskab, som fortæller (på engelsk) om situationen i Catalonien.

Det kan være meget indlysende for politikere, bussiness mænd og akademikere i hele verden, men også „to anyone else who's interested in going beyond the surface”; altså, for mennesker som gerne vil få vidtgående o saglig information om emnet, en information som ofte skelner sig fra det officielle billed givet af den spanske stat og de internationale medier.

Hvis man er interesseret i hvad der sker i Sydeuropa og generalt i Europa og i verden, anbefaler jeg stærkt at man læser denne bog. Der er mange grunde til, bl.a.:

1. Den forklarer (ved hjælp af tabeller og datoer fra officielle institutioner såvel som internationale specialiserede litteratur) den økonomiske kvælning som Catalonien bliver udsat for. Cataloniens uproportionerede underskud (8 pct. af dets BNP går til Spanien hvert år og kommer ikke tilbage; der er ingen region i Europa som lider under sådan en fiskal underskud) er forklart i bogen ved hjælp af bl.a. datoer fra den spanske institut af fiskal studier selv.

2. Sammen med de økomiske grunde som fører catalonierne til at kræve uafhængigheden, findes der i bogen mange information om identitet, kultur og sprog. 

Én af de vigtigste begreber som bliver defineret er Catalanske Landerne, som mange ikke kender eller forstår. I bogen er der en artikel som man kan lære fra, at Catalonien ikke er en region men en historisk nation, sammen med de andere lander hvor man taler catalansk (og som går tilbage til den 12. århundrede, da den catalonske middelalderlige stat begyndte at blive fastsat).

Der er forskellige artikler som handler om sprog; om de konstante angreb af Spanien på det catalanske sprog siden 1714 (da Catalonien faldt til Spanien i Arvefølgekrig) indtil i dag, og læseren har mulighed til at vide hvordan mottoen „Keep calm og speak Catalan” blev udbredt i de sidste måneder som reaktion mod det sidste angreb på det catalanske sprog af den spanske regering.

Alle disse artikler om sprog er meget interessante, med undtagelsen af Carme Junyents tekst, en universitetsprofessor som forslår en absurditet; i hendes øjne er det helt forkert at præsidenten Artur Mas og oppositionslederen Junqueras vil gerne have, at en fremtidig catalonsk stat have 2 officielle sprog (jeg tror i øvrigt også, at dette er forkert, men på helt andre grunde end Junyents: klik her for at læse mit indlæg om emnet). Junyent tror, at dette ville være diskriminerende fordi i Catalonien bliver der talt næsten 300 andre sprog. Hvad ville Fru Junyent gerne? At der er 300 oficielle sprog? Dette ville være ikke kun simpelthen dumt men også dødelig for catalansk. Hvad med vores eget sprog? Er det så svært at forstå, at det eneste sted i verden hvor catalonierne kan have ret til at normalt bruge dets eget sprog er her i Catalonien, hvilket er dets land? Indvandrerne er meget velkomne, men de skal selvfølgelig tilpasse sig landets sprog og skik.

3. Sammen med artikler af berømte catalonske personligheder, er der også nogle tekster skrevet af internationale akademikere, som f.eks. Edward Hugh (en engelsk ekspert i makroekonomi, som har bidraget til bogen med en interessant artikel hvor han sammenligner situationen i Litauen lidt før løsrivelsen fra Rusland med denne i Catalonien i dag); eller Mary Ann Newman (en amerikanske ekspertin i catalansk litteratur; hun har oversat mange catalanske klassikere i engelsk. Hun er i øvrigt Arthur Millers niecen!).

4. Bogen er skrevet i et klart og letlæserligt sprog (de catalanske tekster blev oversat af Liz Castro, og hun har givet en homogen stil i hele bogen).

5. Den kan downloades gratis her:

EPUB

Kindle/Mobi

Bogen kan også købes for 3 € (digitalversion) og for 9.88 € (papirversion) i Amazon, og pengene vil blive brugt for at udgive andre bøger om Catalonien; dets selvbestemmelsesret, identitet og kultur.

Undertitlen af bogen er „... the causes which impel them to separation”, en kendt sætning fra USA's uafhængighedserklæringen. På trods af forskellerne og århundrederne som skelner begge nationer, er Cataloniens ret til at løsrive sig fra en dominerende stat lige så retfærdig, logisk og (det ser sådan ud) uundgåelig.

Parlamentsvalg i Catalonien om uafhængighed?

Tweet

I denne moment har den catalanske Præsident Artur Mas og den spanske Præsident Mariano Rajoy et vigtigt møde i Moncloa. Emnet er fiskalpagten: Artur Mas vil prøve at få det samme gebyresystem for Catalonien som de basker har (baskerne samler alle Gebyrer og så  beslutter de hvad de giver tilbage til Spanien), men der er 2 ting, der fører til at tænke, at mødet vil blive et fiasko: 1) I går har Rajoy sagt, at han ikke er enig med fiskalpagten, som den catalanske regering vil bede om; og 2) Den sidste 11. september har mere end 1.5 millioner catalanere demonstreret i Barcelona med mottoen „Catalonien, en ny stat i Europa”, hvilket går meget videre end en fiskalpagt.

Over for denne situation, alle medierne i Catalonien hypotiserer om Præsidenten Mas' reaktion efter mødet med Rajoy. Nogle siger, at han snart kunne indkalde til Parlamentsvalg i Catalonien, som ville være en slags folkeafstemning om løsrivelsen fra Spanien.

Det er virkelig spænnende at opleve det hele. Det kunne godt vaere, at Catalonien snart får dets eget farve i verdenskort :-)

Mens vi venter til resultatet af mødet, anbefaler jeg denne video herunder: en debat der fandt sted for få dage siden om Cataloniens uafhængighedsvilje i Aljazeera (på engelsk):

Den catalanske præsident: „Catalonien har brug for sin egen stat”

Tweet

Igår, to dage efter den gigantiske demonstration der fandt sted i Barcelona med mottoen „Catalonien, ny stat i Europa”, har den catalanske præsident Artur Mas holdt en tale i Madrid om emnet. Det var i konteksten af Nueva Economía Forum, en organisation der samler vigtige repræsenterender af den spanske økonomiske og politiske verden. Denne gang var der alligevel ingen repræsenterende af de vigtigste partier, PP (partiet af den spanske præsident Mariano Rajoy) og PSOE, hvilket er i samklang med regeringens holdningen hidtil: at ignorere, hvad der sker i Catalonien. Men der var jo journalister fra hele verden og repræsenterender af det internationale samfund. Og Præsidenten Mas har sagt til dem at „Catalonien har brug for sin egen stat”. Herunder oversætter jeg nogle relevante stykker af sin tale:

 „Mellem Catalonien og Spanien er der en følgelse af træthed, og jeg tror det er gensidig. Catalonien er træt af ikke kunne gå frem inden for den spanske stat og Spanien er træt af Cataloniens egenart. I Catalonien føler vi, at vi for meget giver og hjælper til Spanien, og at man ikke er respekteret som man er. Og i Spanien føler man at Catalonien altid beder om mere og beklager sig.”

„Hvordan kan det være, at Cataloniens (som har en overskud over for Spanien af 16,000 millioner euro hvert år [ca. 8% af vores GDP] fordi vi tilbringer meget mere end vi får tilbage) skal bede om pengene? (...) Det giver ingen mening.”  

„Jeg beder Madrid om, at de ikke laver det største fejl man kunne lave, som er at ignorere, hvad der sker i Catalonien. Tænke ikke, at det er en „sommerfever” og at temperaturen hurtigt vil falde ned igen fordi det ikke er betydeligt.”

 „Der er en folksbefaling som ikke kan blive ignoreret. I hvertimod: man skal forstå den, lytte til den, fordi det værste en præsident kunne gøre er at skære ned i folkets begejstring. Jeg har sagt det i Catalonien og siger det her: jeg identificerer mig med folkets råben”.

„Vores objektiv for årtierne har været at transformere den spanske stat for at vi kunne føle os tilpas på den ene eller anden måde. Og det er ikke muligt, måske fordi Catalonien ikke er stærke nok til at nå det. Hvis det virkelig er sådan, Catalonien har brug for en stat, Catalonien har brug for dette redskab som er en stat og som hver nation kan opnå. Catalonien har brug for dette redskab, og det er præcis det hvad folket på gaden beder om på en fredelig, demokratisk og opmuntrende måde.”

Denne tale har vækket opmærksomhed i den internationale presse (ikke som de spanske medier, som næsten ikke siger om emnet). Den brittiske avis The Guardian fremhæver at „Catalonia warns EU that million-strong march cannot be ignored”, og den østrige avis Der Standard konkluderer at „Nach der größten Kundgebung für die Unabhängigkeit in der Geschichte Kataloniens will die Regierung in Barcelona die Trennung von Spanien vorantreiben.” (altså „Efter den største demonstration for ufafhængighed i Catalonienshistorie vil regeringen i Barcelona fremskynde løsrivelsen fra Spanien”).
 

Imens Rajoy ingen ord siger om emnet, har man i Catalonia mere og mere følelsen, at man ikke mere henvender sig til Spanien; catalanere henvender sig nu til dem selv og til Europa.

Catalonien, en ny stat i Europa (3): billederne

Tweet

Endnu flere billeder af den gigantiske march for uafhængighed fra Spanien. Disse herunder viser en del af demonstrationen selv, i Passeig de Gràcia. Vi kunne faktisk ikke nå demonstrationens begyndelsested, fordi der var så mange mennesker at man ikke kunne bevægge sig! Billederne viser unge, børn, aeldre mennesker, ganske familier... Atmosfæren var festlig og fredelig, og der var en stor følelse af harmoni overalt.