Én af mine danske venner har bedt mig om at skrive lidt om nuværende catalansk litteratur. Der er mange gode catalanske forfattere i dag, men hvis jeg skulle anbefale én (som oven i købet kan blive læst på dansk) ville jeg uden tvivl anbefale
Albert Sánchez Piñol.
Hidtil har han skrevet to romaner: "La pell freda" (2002) og "Pandora al Congo" (2005), og begge to er blevet oversat til dansk, med titlerne "Kold hud" og "Pandora i Congo". Jeg synes det er simpelthen glimrende, at én af mine fortrukne nuværende catalanske forfattere er blevet oversat til dansk. På den måde kan jeg anbefale det til mine danske venner, som vil forhåbentligt finde hans bøger i biblioteket (de er tilgængelige f. eks. i
Hovedbiblioteket i København).
Hvis jeg skulle vælge mellem de to romaner, ville jeg sikkert vælge "Pandora i Congo". Jeg læste den for nogle år siden (da min far gav det til mig til jul 2005, kort efter bogensudgivelse), så jeg har glemt mange ting. Men jeg husker det vigtigste: det er en vidunderlig bog, som man ikke kan lade være indtil man har læst den færdig. Fortælleren, som hedder Tommy og er forfatter, har fået en opgave af en advokat: at skrive historien af Marcus Garvey, én mand som er blevet beskyldt for mord. Det tager læseren til Congo, hvor Marcus er gået som tjeneren til to nærige og onde brødre af adelig oprindelse, som gerne vil finde diamanter og blive rige.
Bogen er fantastisk godt skrevet. Sproget er rent og letlæseligt, og ingen ord er overflødigt. Alle eventyrer som oplever både Marcus og Tommy (den sidste identificerer sig gradvis med Marcus, efterhånden som han får at vide hans vidunderlig kærlighedshistorie) udvikler sig i stigende spænding. Og sammen med spænding er eventyrerne fuldt med humør og dejlig ironi. Jeg kan godt huske, at jeg pludseligt ikke kunne undgå at le, da jeg f.eks. læste bogen i metroen eller på gaden (ja: det gør jeg faktisk nogle gange, når jeg finder en bog rigtigt interessant).
Bogen ender med en ægte "twist" (et begreb som er ofte brugt af drejebogsforfatterne). Det betyder, den ender med en uforventet oplysning som fører læseren til at fuldstændigt se alt, som han hidtil har læst, fra et helt nyt synspunkt.
Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre, hvad denne "twist" består i :-) Jeg vil kun ender dette oplæg med én af de talrige sætninger af bogen, som virker næsten som sentenser:
"I denne moment, fra det der træ, blev det klart for Marcus at verden kunne være en stor sted, men Congo ville altid være større end verden." Slagkraftig, tankevækkende... brillant! Og muligvis endnu mere i den rigtige dansk oversættelse af Ane-Grethe
Østergaard :-)
