Tale om Catalonien (for begyndere)

Tweet Nogle gang bliver jeg lidt frustreret her i Danmark. Hver dag lærer jeg nye mennesker at kende (på arbejde, på danskkursus, osv.) og når de spørger mig hvor jeg kommer fra, svarer jeg: fra Barcelona, Catalonien. Ofte forstår de det ikke, og så anstrenger jeg mig til at forklare kort og klart hvad det betyder. Og jeg sætter fokus på begivenheden, at jeg ikke se mig selv som spanier og at det er vigtigt for mig at folk ikke kalder mig "spanier".

Nogle gang har jeg virkelig indtrykket, at de har forstået det godt. Men når jeg ser dem igen siger de for eksempel: "Hvornår flyver du tilbage til Spanien?", eller "Hvad hedder det på spansk"? Og så bliver jeg ret chokeret og skuffet.

Så måske skal denne undervisning herunder hjælpe lidt :-) Videoen viser en catalanske fyr, der holder en tale om Catalonien. Den er på engelsk, og publikummet er tibetanske børn. De ser faktisk ikke ud til at være meget interesserede i emnet (de er temmelig unge, stakkels dem!), men jeg synes den er en meget direkte og klare undervisning om hvad er problemet mellem Catalonien og Spanien:











Cataloniens problemet kan sammenfattes med de 4 følgende udsagn (taget fra videoen):

"Spain is to Catalonia, what China is to Tibet".
"Catalonia is not Spain".
"We want a Catalan state, by peacefully voting".
"But the Spanish government does not allow us to vote".

I'm Catalan, I love freedom

Tweet "I'm Catalan, I love freedom": Denne er titlen af en kampagne, der blev afsløret i går i EU-parlamentet. Formålet er at sætte fokus på Catalonien i løbet af det spanske EU-formandskab, det vil vare fra januar til juli 2010.

Kampagnen er begyndt netop kl. 11:11 den 11. november, fordi dette er et specielt datum: den 11. november 1918 (præcis kl. 11:11) begyndte våbenstilstanden efter 2. verdenskrig. Og hvad har det med Catalonien at gøre? Efter 2. verdenskrig blev nogle nye europæiske stater født (Finland, Ungarn, Polen, Estland, Letland, Litauen, mm). Kort sagt: man vil fokusere på catalanernes ret til at beslutte selv, om de vil har deres egen stat.

For at få Catalonien til at være et centralt emne i den europæiske offentlighed, har man lavet en kort og direkte reklame:



Behøver man at sige mere...? :-)

Catalonien er et land

Tweet

For nogle dage siden var Catalonien på Politikens webside (under de internationale overskrifter): ”Første spanske provins vil droppe tyrefægtning”. Det var jeg meget glad over, på grund af to årsager:

For det første, fordi Catalonien meget sjældent optræder i de danske medier. En eksempel på det er, at de sidste politiske begivenheder omkring en catalansk by, som stemte for uafhængigheden fra Spanien, har tiltrukket sig stor opmærksomhed i hele verden... men man hørte ikke et ord om det i Danmark! Så det er godt, at man endelig hører om Catalonien i de danske medier :-)

Og for det andet, fordi der bl. a. står i artiklen, at catalanere ikke er helt det samme som spanskere; at vi taler catalansk i stedet for spansk; at vi ikke føler os knyttet til de klassiske spanske symboler (som fx tyrefægtninger).

Men der er noget i artiklen, der undrede mig meget, og som man selv kan læse i overskriften: ”Første spanske provins...”. Provins? Hvorfor bruger man dette begreb? Catalonien er ikke en provins! Catalonien er et såkaldt ”selvstændigt selskab”. I alt er der 17 ”selvstændige selskaber” i Spanien siden 1978, da det blev fastsat (i den nye forfatning efter Francos diktatur), at visse provinser, som er knyttet til hinanden med historiske, kulturelle og økonomiske forbindelser, havde ret til selvstyre og ret til at administrere sig selv ved hjælp af deres egne politiske repræsentanter. Og Catalonien er desuden et specielt "selvstændigt selskab"; det er nemlig en nation. Det betyder, at folket historisk indenfor dette område har haft (og stadigvæk har) sin egen kulturelle og politiske identitetsfølelsen.

Jeg kan godt forstå, at man ikke bruger dette begreb (”selvstaendigt selskab”) i en dansk avis, fordi det simpelthen ikke eksisterer på dansk. Men "provins" lyder lidt stødende (eller meget stødende) på catalansk. Fordi det bringer os tilbage til den gamle administrativ inddeling i provinser, som blev oprettet i det 19. århundrede fra et meget centralistisk synspunkt og uden at respektere de kulturelle, sociale og historiske forbindelser mellem visse områder.

Alligevel ved jeg, at nogle begreber, der forstås som stødende på et sprog, ikke behøver at være det på et andet sprog. Så da jeg læste overskriften på Politikens websiden, googlede jeg lidt for at se, hvad netop ”provins” betyder (og hvilke bibetydninger det har) på dansk. Og på den danske Wikipedia fandt jeg det følgende afsnit:

"På dansk anvendes ordet derudover ofte om områder uden for hovedstadsområdet eller uden for meget store byer. Udtrykkene provins og provinsielt anvendes i nogle tilfælde som en nedladende karakteristik om noget, som ikke er moderne, idet hovedstaden og de største byer (underforstået) er først med på moden."

Så det kan faktisk være stødende på dansk også. Hvorfor bruges det så i Politiken? Der er jo andre muligheder, som for eksempel ”region”. Det ville være mere logisk at bruge dette ord, fordi Danmark er opdelt i regioner (ikke i provinser). Og ”region” er i det mindste et bredere begreb, der nogle gange bruges til at henvise til et geografisk område, der omfatter visse dele af forskellige lande (man taler fx om Euroregioner: Euroregionen Østersøen, Euroregionen Spree-Neiß-Bober, Euroregionen Pyrenæerne-Middelhavsområdet, mm). Alligevel synes jeg personligt, at ”region” ikke er fuldstændigt passende i Cataloniens tilfælde, fordi det ikke kan bruges som en synonym for "nation", og nogle gange bruges det også til at henvise til Catalonien (og andre historiske nationer, som fx. Baskerlandet) på en nedladende måde i de spanske medier og institutioner.

Men der er endnu en anden mulighed: ”land”. ”Land” har også fordelen, at det er et bredt begreb; bredere end "region" fordi det kan betyde en masser af ting. Det kan bruges til at henvise til et geografisk område i den bredeste forstand (en ø, en statsdel med særlige træk, en gruppe af regioner med historiske, økonomiske og kulturelle forbindelser), men det kan også henvise til en stat eller en nation.

Og dette er nemlig hvad Catalonien er ifølge mange catalanere: et land i den bredeste forstand. Et geografisk område med en fælles historie, kultur og sprog (forbundet på den samme måde med andre geografiske områder eller lande, nemlig de Baleariske Øer, País Valencià og Andorra) og derfor med selvbestemmelsesret; det vil sige, med ret til at bestemme, om det vil blive uafhængig fra Spanien eller ej.

Og derfor skal man stemme i en folkeafstemning om uafhængigheden fra Spanien den 13. december 2009. Det skal man i 200 catalanske kommuner. Selv om resultatet ikke vil være bindende, vil det have en stor symbolsk betydning: det vil nok være den første skridt i vores uafhængighedsproces fra Spanien.

Danske babyer sover udendørs (… også om vinteren!)

Tweet

Min veninde Louise skal have et barn (muligvis) i næste uge. Hun er allerede lidt utålmodig, fordi lille Alexander lader vente på sig, og vi er alle (særlig hun og hendes familie, men også hendes venner) meget spændte :-)

Jeg glæder mig også enormt til at lære Alexander at kende. Ikke bare fordi det handler om en af mine veninders barn, men også fordi jeg fik en overraskende oplysning at vide for nylig. Så overraskende, at jeg endnu ikke er kommet mig over det.

En aften for nogle uger siden var jeg hjemme hos Louise; vi spiste noget frugt og slik, og talte om forskellige ting. Selvfølgelig talte vi også om lille Alexander, og om hvad hun skulle købe før han bliver født: bl. a., en stor barnevogn, „ så at han godt og hyggeligt kan sove udendørs”. Jeg kiggede fornøjet på hende og sagde „ Ja, ja, selvfølgelig. En lille baby skal altid sove udendørs”. Hun lo lidt og bagefter sagde hun: „ Nej, jeg mener det alvorligt! Danske børn sover ofte udendørs, indtil de fylder ca. 3 år”. Det kom virkelig bag på mig: „Hvad mener du?”.

Jeg er faktisk ikke den eneste, der undrer sig om det: Oprah Winfrey var også meget overrasket. I hendes program om Danmark (”The happiest people on earth”, der blev sendt for nylig), siger hun, at landet er så trygt, at man endda lader babyerne helt alene udenfor. Sikkerheden: det er jeg også meget imponeret over. Men hvad med kulden? Jeg brugte knap en halv time på at opfatte, at danske babyerne sover på altanen (eller i baggården, eller i haven) om dagen. Og hvis man ikke har en altan, så lukker man babyen ind i værelset med vinduerne åbne. Uanset om det er sommer eller ej (!). Da jeg simpelthen ikke kunne fatte det, så hentede Louise en bog, hvor man som ny mor eller far kan finde nogle gode råd.

Og i bogen stod der nemlig, at det er meget sundt for barnet, at han/hun sover nogle timer udendørs alle dage (og hvis det er kold, så sover de særlig godt). Man skal klæde barnet i varmt tøj (det er vigtigt, ifølge bogen). Desuden anbefales, at man overvåger ham/hende ind i mellem. Og hvis temperaturen falder ned under minus 10 grade, så skal man helst tage barnet ind i hjemmet. For søren! Hvis jeg havde læst bogen alene, ville jeg sikkert have troet, at det drejede sig om dansk ironi...

Så nu venter jeg på Alexander, ikke blot fordi jeg meget gerne vil lære ham at kende (hvordan vil han se ud? Hvor spænnende!), men også fordi jeg gerne vil se, hvordan han sover på altanen :-) Stakkels ham! Han kommer præcis til den kolde årstid! Men hvis han på den måde vil blive en stærke og sunde dreng (dette siger nemlig eksperterne), så betaler det sig sikkert... Nu forstår jeg, hvorfor I danskerne kan køre på cykel uden frakke, når det er 5 eller 6 grade. I er nemlig vant til kulden siden barndommen! I Catalonien er babyerne pakket ind i alle slags dyner og huer, når de skal ud i 5 minutter med deres forældre (og det er bare 15 grade!). Dette er måske derfor, at vi catalanerne fryser, når temperaturen falder ned under 10 grade :-)

Danskerne og catalanerne: ironiske folk

Tweet Jeg har gode venner i Danmark, og selv om de er temmelig forskellige, har de alle noget tilfælles: de er ironiske og har en god sans for humor.

Da min PhD (der jeg skriver på CBS i København lige nu) handler om Günter Grass' ironi og dens oversættelse til forskellige sprog, er ironi noget jeg altid lægger mærke til i min hverdag: når jeg ser fjernsyn, når jeg taler med folk, når jeg køber ind. Jeg bruger selv gerne ironi i min hverdag; jeg synes livet er spænnender og nemmere hvis man bruger lidt ironi her og der.

Måske er det en tilfældighed, at alle mine danske venner er ironiske og har en god sans for humor... eller måske er det rigtigt, at danskerne er et ironisk, humoristisk folk, som man ofte påpeger. Der er mange studier og artikler som (delvist eller fuldstændigt) handler om den danske ironi. To eksempler som findes på nettet er "Ironisk nok" (af Christina Jo Larsen) og "Danske kulturbarrierers betydning for virksomhederne" (af Askegaard, Gertsen og Madsen). De sidste forfattere påpeger, at én af de tydeligste danske kulturtræk er bedreviden, som er forbundet med ironi. Og den danske Wikipedia siger faktisk, at "Ironi siges ofte at have en sådan prominent plads i den danske kultur, at den kan besværliggøre kommunikationen med folk fra andre kulturer". Jeg ved ikke, om det er rigtigt; men i min forhold til det danske selskab er den danske ironi overhovedet ikke problematisk; faktisk synes jeg, at det gør det nemmere for mig... Måske fordi catalanerne også er et ironisk folk? Det siger man nemlig ofte om catalanerne; ifølge nogle forskere er den catalanske literatur ironisk (f. eks. Paula Juanpere i Les afinitats iròniques), og man læser ofte om den catalanske ironi i avisen.

Der er sikkert nogle forskelle mellem den danske og den catalanske ironi (ironi er nemlig stærkt forbundet med kultur). Men vi har vist noget tilfælles: den ironiske holdning over for livet.

Alligevel siger man, at folk i Sydeuropa er gladere end i Norden. Og det tvivler jeg meget på! Jeg har nemlig observeret, at danskerne er en smilende folk... Måske mere end catalanerne.

I Catalonien, hvis nogen - der man ikke kender - smiler til én, vil man måske tænke, enten at denne person vil flirte, eller at han/hun er lidt mærkeligt. Men i Danmark er det ganske normalt (eller dette er mit indtryk). Jeg synes simpelthen det er dejligt, at folk smiler til hinanden nogle gange, når man er på gaden. Det overrasker mig stadigvæk, når jeg sidder i metroen eller når jeg venter ved lyskurven, og personen ovenfor eller ved siden af mig smiler til mig. Men jeg elsker det!

Viggo Mortensen taler catalansk

Tweet

Hans far er dansker; hans mor er amerikaner; han er voksen i Argentina og... han taler catalansk! Viggo Mortensen (den danske-amerikanske skuespiller som blev kendt i hele verden for sin rolle som Aragorn i Ringenes Herre-trilogi i begyndelsen af 2000'erne) overraskede i går hele publikum på Festival Internacional de Cinema Fantàstic de Catalunya, da han modtog æresprisen. Og ikke kun fordi han ser lækker ud (det er utroligt, at han er allerede 50...!), men også fordi han holdt sin tale på catalansk! I linket herunder kan I se og hør en del af den:

Desværre findes sin hele tale ikke på internet, men han sagde bl.a., at han var meget glad at være i Catalonien igen (han har boet i Barcelona i nogle måneder for nogle år siden), fordi han elsker det. Han har vist skrevet talen selv, og så har han bedt PR'erne i festivalen om at læse korrektur. Det er virkelig imponerende: hans fonetik er utroligt godt, og han holdt sin tale udenad!

Viggo Mortensen er en god eksempel på, at når man arbejder på et internationalt niveau behøver man ikke at kun tale engelsk og at glemme resten af verden. Han har nemlig både amerikansk og dansk statsborgerskab. Han taler dansk, engelsk og spansk. Og når han er i Catalonien, prøver han at tale catalansk: måske fordi han forstår, at Catalonien er ikke helt det samme som Spanien, og at catalansk er Cataloniens eget sprog.

Det catalanske sprog: fremtid

Tweet I sidste uge sagde nogle af mine venner til mig at jeg havde været lidt pessimistisk i mit sidste indlæg. Og det kan ja godt være. Det sker nogle gange! Derfor vil jeg i dag kigge på emnet fra det optimistiske (og mere realistiske, måske? Forhåbentlig!) synspunkt :-)
Der er faktisk mange grunde til at tro, at catalansk har et relativ godt helbred i dag. Her er nogle af dem:

1. I dag er der 9,5 millioner mennesker i verden, der taler og forstår catalansk. Demografisk set, kan catalansk betragtes som det 8. EU-sprog, oven over dansk, finsk, norsk, slovensk eller slovakisk og tæt ved svensk, græsk eller portugisisk. Det er naturligvis et tveægget sværd, fordi ikke alle 9,5 millioner har catalansk som modersmål… Men alligevel: det er jo vigtigt, at der er så mange mennesker i verden, der forstår og bruger catalansk i højere eller mindre grad. Ifølge undersøgelsen The Rise of Catosfera: A Case Study of the Catalan Blogosphere, er der 9,368,000 mennesker, der kan læse catalansk og det betyder, at catalansk har et større potentiale i blogosfæren end andre EU-sprog.
2. Catalansk er officielt i en suveræn stat, nemlig Andorra. Sammen med spansk er catalansk også officiel i Catalonien, de Baleariske Øer og i País Valencià. Det betyder, at det har en tydelig repræsentation i den offentlige administration og i uddannelsessystemet.
3. Catalansk er et fuldstændigt standardiseret sprog. Der er et renommeret lingvistisk akademi, nemlig Institut d’Estudis Catalans, der regelmæssigt udgiver studier om grammatik, leksikografi, terminologi, dialektologi, mm., og stædigt sørger for sprogets enhed, korrekthed og opdatering. Der er en række catalanskordbøger og leksika; normative, deskriptive og flere forskellige tosproglige. Der er endda en catalansk-dansk ordbog (udgivet af Enciclopèdia Catalana og Munskgaards Ordbøger, 1996). Desuden ved jeg, at forlæggerne forbereder en dansk-catalansk ordbog… Men jeg forstår faktisk ikke, hvorfor den lader vente på sig. Herfra beder jeg om den dansk-catalansk ordbog en gang til: vi har brug for den!
4. I Catalonien er alle fag (med undtagelse af ”spansk” og ”engelsk”) i skolen undervist på catalansk. Det bliver kaldt immersió lingüística (”den lingvistiske dykning”), og det er en lov der blev indført efter Francos diktatur for at sørge for, at catalansk (efter Francos forsøg for at udrydde sproget) blev et normalt sprog igen. På den måde kompenserer man for begivenheden, at spansk dominerer i forskellige domæne, som for eksempel i biografen og i visse statsadministrationer.
5. Der er mange institutioner (i Catalonien og generelt i de Catalanske Lande) som har til formål at støtte, styrke og befordre catalansk. Her er nogle af dem:
-Institut Ramon Llull. Det er et institut, som blev oprettet i 2001 af to catalanske lande: Catalonien og de Baleariske Øer. Formålet er at befordre catalansk og den catalanske kultur i udlandet. Det har 2 hovedsæder, én i Barcelona og en i Palma, og 4 yderligere sæder, nemlig i Berlin, London, New York og Paris.
-Der er 3 vigtige civile selskaber som sørger for, at det catalanske sprog, kultur og identitet genvinder magten i alle domæne indenfor de Catalanske Lande. De er 1) Òmnium Cultural (Catalonien); 2) Obra Cultural Balear (Baleariske Øerne) og 3) Acció Cultural del País Valencià (País Valencià). De blev stiftet i begyndelsen af 60’erne for at kæmpe mod Francos diktatur, og i dag arbejder de sammen for at befordre det catalanske sprog og kultur i hvert deres land.
4. Der er 120 private catalanske foreninger rundt omkring i verden, der befordrer den catalanske kultur i udlandet og forbinder catalanerne, der bor i et bestemt fremmed land. Et godt eksempel på det er det catalanske hus i København, der er aktiv siden 1996 og organiserer mange aktiviteter. De tilbyder catalanskkurser for børn og voksne, har et godt bibliotek og fejrer flere forskellige kulturaktiviteter (Sant Jordi og den catalanske nationaldag, mm). For nogle uger siden har det for første gang organiseret den catalanske kulturuge i København, der var en stor fest. Man havde mulighed for at spise catalanske specialiteter, for at danse "sardanes" (den catalanske traditionelle dans) og for at se catalansk film. Hvis i vil se hvor ligger resten af de catalanske selskaber i verden, klik her.
6. Hvert år bliver der udgivet godt 10000 bøger på catalansk (10110 sidste år). Det er et temmelig højt antal af bøger, hvis vi sammenligner det med andre sprog som for eksempel Dansk. Hvert år bliver der udgivet ca. 13000 bøger på dansk (ifølge Forlæggerforeningen var det 13434 i 2007 -jeg kunne ikke finde 2008’s statistisk) . Forskellen mellem antallet af bøger udgivet på dansk og på catalansk er altså ikke så stor… Det betyder meget, hvis man tager i betragtning, at dansk har en stat og catalansk har dette ikke!
7. Den catalanske blogosfære er meget stor, hvis man betragter den relativt lille størrelse af det catalanske sprog. Ifølge forfatteren og forskeren Mercè Molist, vokser den catalanske blogosfære hurtigere end på andre sprog fordi der er en stor nødvendighed for at have masse medier på catalansk. En anden grund kunne være, at catalanerne faktisk har altid været Internetpionere i Spanien (som Molist påpeger i sit arbejde ”The Catalan Blogosphere”). Og en tredje grund er måske også, at catalanerne med Internetet har fundet en sted, hvor de kan udvikle sig som et fuldstændigt og uafhængigt selskab. Ifølge en nylig avisartikel fra La Vanguardia (29-09-09) er catalansk det 8. verdenssprog på Internettet! Nå ok… Det er måske en lille overdrivelse. Men i hvert faldt (og jeg har allerede fortalt lidt om det i en anden post) er catalanerne meget aktive på nettet og derfor er den catalanske Viquipèdia nummer 15 på listen af wikipedias med det største antal af artikler.

Jeg synes faktisk, at det sidste punkt (blogosfæren og internetforbruget) er særlig tydeligt.
Debatten om uafhængighed fra Spanien er meget aktiv i dag i Catalonien (den har endda tiltrukket sig stor opmærksomhed i hele verden for nylig), og det catalanske civile selskab spiller en store rolle i denne debat. Det er ikke altid vores politikkere, der tager initiativet; det er ofte det civile selskab, der sætter ting i gang. Og vi gør det ofte ved hjælp af internettet. Et eksempel på det er demonstrationen for Cataloniens uafhængighed i Brüssel (mars 2009), der blev organiseret ved hjælp af Facebook. Ifølge forskeren og universitetsprofessoren Josep Sort (The Rise of Catosfera: A Case Study of the Catalan Blogosphere), har de politiske omstændigheder i Catalonien multipliceret den catalanske tilstedeværelse på nettet i de sidste år.

Min konklusion er dobbelt: 1) internet giver os muligheden for at forsikre, at catalansk har det progressivt bedre og for at bringe os nærmere til uafhængigheden; og 2) da vi snart skal få uafhængigheden fra Spanien (på mellem/kort sigt), så skal det catalanske sprog også genvinde domænerne, hvor det ikke er dominant i dag. Det er bare et tidsspørgsmål :-)