Tweet
Her er en god reportage om Catalonien og catalanernes vilje til at løsrive sig fra Spanien (en god kontrast til manipulerende artikler som Censurens mange ansigter), af Euronews:
tirsdag den 16. februar 2010
fredag den 12. februar 2010
Globalisering og inkompetente journalister
Tweet
Globalisering skulle tillade os at være bedre forbundet med resten af verden, men nogle gange er det netop omvendt. Det er meget fristende at tro, at alle mennesker får adgang til viden og oplysning i dag ved hjælp af de nye teknologier og internet (sammen med de billige og hurtige rejsemuligheder takket været low cost flyselskaber), hvilket ofte kaldes "demokratisering af viden". Desværre er det ikke altid sådan.
Det er ikke nok, at få tusinde websider om et emne ved et klik: man skal også være i stand til at skelne mellem pålidelige og ikke så pålidelige informationskilder, og til at forske grundigt. Ikke alle mennesker har evner for det... og det er fint nok - det ville være meget naive, at blindt tro på demokratisering af viden. Problemet er, når denne inkompetence kommer fra en journalist, fordi hans/hendes job har en stor synlighed og derfor medfører et stort ansvar.
Et eksempel på denne problematiske inkompetence er journalisten H.C. Gimbel, der den sidste 31. januar skrev artiklen "Censurens mange ansigter" i Politiken. Artiklen er af meget lav journalistisk kvalitet, og den ville ikke være værdig til et svar hvis den ikke var blevet udgivet i én af de største danske aviser. Derfor besluttede jeg mig (som medlem af Col·lectiu Emma) til at sende et svar til Politiken for at vække opmærksomhed om fantasifosteret, hvor Gimbels teksten baseres på.
Artiklen, der vil være en kronik, er dette overhovedet ikke. En kronik skal fremhæve journalistens mening til højere eller mindre grad: dette er klart. Men meningen skal stamme fra noget der er sandt, noget der afspejler virkelighed og der ikke er diskutibelt, fordi ellers kaldes dette "manipulation" eller "pamflet". I sin tekst beklager sig H.C. Gimbel over for, at (hovedparten af) programmet i Barcelonas teater sommerfestival Grec er på catalansk, og at alle teaterstykker er oversat til catalansk. Dette er hans mening og det er godt nok: man kan være for eller imod det, og han er imod. Problemet er, at han tager Catalonien som et eksempel på, hvordan censuren breder sig i Europa som resultat af de "nationalsocialistiske politikeres frygt for de fremmede" (han taler endda om Hitlers "gammelkendte retorik, hvor frygten bruges som våben til at få magt"). Sådanne groteske og sanseløse sammenligninger viser, at han mangler almindelig sund fornuft og grundkendskab til de (nutidige og fortidige) politiske, sociale og historiske begivenheder i Europa og i verden. Han blander begreber, der ingen forhold har, og han perverterer ordenes mening (fx "censur") for at give dem den modsatte betydning. Og det værste er, at han ikke benytter sig af globaliserings informations- og vidensmuligheder til at korrigere sine mangler.
H.C. Gimbel siger, at spansk er undertrykt i Catalonien. Dette er nemlig, hvad de spanske reaktionære medier siger hele tiden. Men, er disse informationer rigtige? Det er netop sådanne spørgsmål, der gør en almindelig person til en forsker eller til en journalist. Hvis han ville have forsket videre (ved hjælp af bøger, videnskabelige artikler og informationer der kommer fra andre medier end spansk - alt dette kan man finde på internet i dag) ville han har set, at Spanien systematisk diskriminerer catalanerne og dets sprog og kultur. Han ville har opdaget, at de vigtigste 12 catalanske aviser udgav den samme leder for nogle måneder siden, hvor de udtrykte deres ubehag over for de spanske stadige diskrimineringer. Han kunne have også kigget på de officielle målinger om sprogforbrug i Catalonien. En god journalist (ikke blot en god journalist men bare en person som læser avis hver dag og er lidt interesseret i EU) ville vide, hvad Det Europæiske Charter om Regional- og Mindretalssprog er.
Hvis han vidste lidt om historie, ville han vide at Catalonien mistede dets konstitutioner og politiske frihed i 1714 (da Filip af Anjou vandt Arvefølgekrig og overtog rigerne, som ikke havde støttet ham: Catalonien, Aragon, Valencia og de Baleariske Øer). Han ville vide, at siden har det catalanske sprog været undertrykt, og at catalanerne er andenrangsmennesker i Spanien fra mange synsvinkel: medier (jeg har lige set i avisen hvor mange filmer man kan se på catalansk i Barcelona i dag: kun én!), administrationen (i de fleste spanske administrationer i Catalonien er det ikke muligt at tale catalansk, selv om man har ret til det ifølge funktionærloven - "Estatut bàsic de l'empleat públic", 2007, artikel 54.11), økonomi (Cataloniens skatteunderskud over for den spanske stat er over 10% af Cataloniens BNP i dag... ingen region i Europa har en så stor og urimelig skatteunderskud!), osv.
H. C. Gimbel overser både historiske baggrunden og Cataloniens nutidige omstændigheder. Og han er ikke engang nysgerrig for at forske om det. Han tror derimod, at catalanernes legitime anstrengelser for at promovere deres sprog og kultur er en forskrækkende censur, der forurener atmosfæren som en uovervindelig giftstof (!). På det tidspunkt spørger jeg mig: er han helt inkompetent eller er han én, der gerne ville have at catalanerne stadig er diskriminerede?
Uanset om hvad svaret er, skulle en avis der gerne vil være seriøst passe på, hvem den ansætter. Med journalister som H.C. Gimbel risikerer Politiken at miste deres seriøsitet, kvalitet og troværdighed.
Det er ikke nok, at få tusinde websider om et emne ved et klik: man skal også være i stand til at skelne mellem pålidelige og ikke så pålidelige informationskilder, og til at forske grundigt. Ikke alle mennesker har evner for det... og det er fint nok - det ville være meget naive, at blindt tro på demokratisering af viden. Problemet er, når denne inkompetence kommer fra en journalist, fordi hans/hendes job har en stor synlighed og derfor medfører et stort ansvar.
Et eksempel på denne problematiske inkompetence er journalisten H.C. Gimbel, der den sidste 31. januar skrev artiklen "Censurens mange ansigter" i Politiken. Artiklen er af meget lav journalistisk kvalitet, og den ville ikke være værdig til et svar hvis den ikke var blevet udgivet i én af de største danske aviser. Derfor besluttede jeg mig (som medlem af Col·lectiu Emma) til at sende et svar til Politiken for at vække opmærksomhed om fantasifosteret, hvor Gimbels teksten baseres på.
Artiklen, der vil være en kronik, er dette overhovedet ikke. En kronik skal fremhæve journalistens mening til højere eller mindre grad: dette er klart. Men meningen skal stamme fra noget der er sandt, noget der afspejler virkelighed og der ikke er diskutibelt, fordi ellers kaldes dette "manipulation" eller "pamflet". I sin tekst beklager sig H.C. Gimbel over for, at (hovedparten af) programmet i Barcelonas teater sommerfestival Grec er på catalansk, og at alle teaterstykker er oversat til catalansk. Dette er hans mening og det er godt nok: man kan være for eller imod det, og han er imod. Problemet er, at han tager Catalonien som et eksempel på, hvordan censuren breder sig i Europa som resultat af de "nationalsocialistiske politikeres frygt for de fremmede" (han taler endda om Hitlers "gammelkendte retorik, hvor frygten bruges som våben til at få magt"). Sådanne groteske og sanseløse sammenligninger viser, at han mangler almindelig sund fornuft og grundkendskab til de (nutidige og fortidige) politiske, sociale og historiske begivenheder i Europa og i verden. Han blander begreber, der ingen forhold har, og han perverterer ordenes mening (fx "censur") for at give dem den modsatte betydning. Og det værste er, at han ikke benytter sig af globaliserings informations- og vidensmuligheder til at korrigere sine mangler.
H.C. Gimbel siger, at spansk er undertrykt i Catalonien. Dette er nemlig, hvad de spanske reaktionære medier siger hele tiden. Men, er disse informationer rigtige? Det er netop sådanne spørgsmål, der gør en almindelig person til en forsker eller til en journalist. Hvis han ville have forsket videre (ved hjælp af bøger, videnskabelige artikler og informationer der kommer fra andre medier end spansk - alt dette kan man finde på internet i dag) ville han har set, at Spanien systematisk diskriminerer catalanerne og dets sprog og kultur. Han ville har opdaget, at de vigtigste 12 catalanske aviser udgav den samme leder for nogle måneder siden, hvor de udtrykte deres ubehag over for de spanske stadige diskrimineringer. Han kunne have også kigget på de officielle målinger om sprogforbrug i Catalonien. En god journalist (ikke blot en god journalist men bare en person som læser avis hver dag og er lidt interesseret i EU) ville vide, hvad Det Europæiske Charter om Regional- og Mindretalssprog er.
Hvis han vidste lidt om historie, ville han vide at Catalonien mistede dets konstitutioner og politiske frihed i 1714 (da Filip af Anjou vandt Arvefølgekrig og overtog rigerne, som ikke havde støttet ham: Catalonien, Aragon, Valencia og de Baleariske Øer). Han ville vide, at siden har det catalanske sprog været undertrykt, og at catalanerne er andenrangsmennesker i Spanien fra mange synsvinkel: medier (jeg har lige set i avisen hvor mange filmer man kan se på catalansk i Barcelona i dag: kun én!), administrationen (i de fleste spanske administrationer i Catalonien er det ikke muligt at tale catalansk, selv om man har ret til det ifølge funktionærloven - "Estatut bàsic de l'empleat públic", 2007, artikel 54.11), økonomi (Cataloniens skatteunderskud over for den spanske stat er over 10% af Cataloniens BNP i dag... ingen region i Europa har en så stor og urimelig skatteunderskud!), osv.
H. C. Gimbel overser både historiske baggrunden og Cataloniens nutidige omstændigheder. Og han er ikke engang nysgerrig for at forske om det. Han tror derimod, at catalanernes legitime anstrengelser for at promovere deres sprog og kultur er en forskrækkende censur, der forurener atmosfæren som en uovervindelig giftstof (!). På det tidspunkt spørger jeg mig: er han helt inkompetent eller er han én, der gerne ville have at catalanerne stadig er diskriminerede?
Uanset om hvad svaret er, skulle en avis der gerne vil være seriøst passe på, hvem den ansætter. Med journalister som H.C. Gimbel risikerer Politiken at miste deres seriøsitet, kvalitet og troværdighed.
søndag den 31. januar 2010
Barcelona Decides!
Tweet
Nu er det snart Barcelonas tur. For nogle dage siden fandt der sted den første forsamling af Barcelona Decideix ("Barcelona Decides"), en forening der har som enkel formål at organisere og holde en folkeafstemning i Barcelona om følgende: skal Catalonien blive uafhængig fra Spanien?
Efter at indbyggerne i det lille catalanske sted Arenys de Munt sagde JA til uafhængighed fra Spanien den sidste September i den første (uofficielle) folkeafstemning om emnet, bredte sig initiativet rundt i landet som en steppebrand. Tre måneder efter, nemlig den 13. december, kunne rundt 700.000 catalanere i 166 byer stemmer for eller imod uafhængighed fra Spanien. Det var den såkaldte "første række af folkeafstemninger", organiseret med hjælp af omkring 15.000 frivillige, uden for de politiske partier, og med alle garantier for at undgå valgsvindel. Det var en stor succes: en fest for demokratiet, med en deltagelse af 30% (det samme som ved det sidste Europa-Parlamentsvalg) og med 95% af stemmerne for uafhængighed.
Og nu er det hovedby Barcelonas tur. I billedet ovenpå kan man se den første forsamling af Barcelona Decideix, holdt den 23. januar i UB fakultetet for økonomi og erhverv, med repræsentanter af 200 Barcelona civile selskaber og hundrede af tilstedeværende. Forsamlingen afsluttede med optimisme, lyst for at arbejde hårdt og med en plan for at sætte ting i gang på 3 forskellige niveauer: by, distriktere og kvartere. Dato for folkeafstemningen er endnu ikke blevet fastlagt, men den skal muligvis ikke være inden sommeren.
Blandt de civile selskaber, der allerede er repræsenteret i Barcelona Decideix (formålet er, at der er så mange af dem som muligt) er der fx. Cercle Català de Negocis; Associació de Botiguers i Comerciants de Catalunya ("forening af de catalanske forretningsmænd"); Plataforma Pro Seleccions Catalanes ("forening for de catalanske sportshold"); Òmnium Cultural (én af de vigtigste civile selskaber der våge over det catalanske sprog, kultur og identitet); nogle af de vigtigste politiske partier (CDC, ERC, Reagrupament); Castellers de Barcelona ("castellers" betyder "menneskeligt tårn", og det er den nationale sport... om dem vil jeg skrive et indlæg én af de nærmeste dage ;-); selskaber, der arbejder for uafhængigheden fra Spanien (Sobirania i Progrés, PDD, Deumil.cat, Sobirania i Justícia, bl. a.)... Og disse er bare nogle eksempler.
Imens Barcelona forbereder sig for deres tur, kommer der meget snart 2 nye række af folkeafstemninger: den 28. februar og den. 25 april 2009 (rundt 100 byer over hele landet). Hvem tør sige, at catalanerne ikke er interesserede i politik (dette siger man nemlig ofte)? Man skulle måske sige, at de ikke er interesserede i vores politikere, fordi de (vores politikere) ikke tør tackle det største problem i det nuværende Catalonien: hvordan at løsrive sig fra Spanien. Derfor organiserer sig det catalanske civile samfund. For at lægge pres på vores politikere og bringe dem til at forenes og demokratisk står over for Spanien.
Nu er det snart Barcelonas tur. For nogle dage siden fandt der sted den første forsamling af Barcelona Decideix ("Barcelona Decides"), en forening der har som enkel formål at organisere og holde en folkeafstemning i Barcelona om følgende: skal Catalonien blive uafhængig fra Spanien?
Efter at indbyggerne i det lille catalanske sted Arenys de Munt sagde JA til uafhængighed fra Spanien den sidste September i den første (uofficielle) folkeafstemning om emnet, bredte sig initiativet rundt i landet som en steppebrand. Tre måneder efter, nemlig den 13. december, kunne rundt 700.000 catalanere i 166 byer stemmer for eller imod uafhængighed fra Spanien. Det var den såkaldte "første række af folkeafstemninger", organiseret med hjælp af omkring 15.000 frivillige, uden for de politiske partier, og med alle garantier for at undgå valgsvindel. Det var en stor succes: en fest for demokratiet, med en deltagelse af 30% (det samme som ved det sidste Europa-Parlamentsvalg) og med 95% af stemmerne for uafhængighed.
Og nu er det hovedby Barcelonas tur. I billedet ovenpå kan man se den første forsamling af Barcelona Decideix, holdt den 23. januar i UB fakultetet for økonomi og erhverv, med repræsentanter af 200 Barcelona civile selskaber og hundrede af tilstedeværende. Forsamlingen afsluttede med optimisme, lyst for at arbejde hårdt og med en plan for at sætte ting i gang på 3 forskellige niveauer: by, distriktere og kvartere. Dato for folkeafstemningen er endnu ikke blevet fastlagt, men den skal muligvis ikke være inden sommeren.
Blandt de civile selskaber, der allerede er repræsenteret i Barcelona Decideix (formålet er, at der er så mange af dem som muligt) er der fx. Cercle Català de Negocis; Associació de Botiguers i Comerciants de Catalunya ("forening af de catalanske forretningsmænd"); Plataforma Pro Seleccions Catalanes ("forening for de catalanske sportshold"); Òmnium Cultural (én af de vigtigste civile selskaber der våge over det catalanske sprog, kultur og identitet); nogle af de vigtigste politiske partier (CDC, ERC, Reagrupament); Castellers de Barcelona ("castellers" betyder "menneskeligt tårn", og det er den nationale sport... om dem vil jeg skrive et indlæg én af de nærmeste dage ;-); selskaber, der arbejder for uafhængigheden fra Spanien (Sobirania i Progrés, PDD, Deumil.cat, Sobirania i Justícia, bl. a.)... Og disse er bare nogle eksempler.
Imens Barcelona forbereder sig for deres tur, kommer der meget snart 2 nye række af folkeafstemninger: den 28. februar og den. 25 april 2009 (rundt 100 byer over hele landet). Hvem tør sige, at catalanerne ikke er interesserede i politik (dette siger man nemlig ofte)? Man skulle måske sige, at de ikke er interesserede i vores politikere, fordi de (vores politikere) ikke tør tackle det største problem i det nuværende Catalonien: hvordan at løsrive sig fra Spanien. Derfor organiserer sig det catalanske civile samfund. For at lægge pres på vores politikere og bringe dem til at forenes og demokratisk står over for Spanien.
søndag den 10. januar 2010
Kloakker under den lille havfrue... eller under Sagrada Família?
Tweet
"Kloakker under den lille havfrue": denne er overskriften af lederen udgivet i gårs i den catalanske avis Avui. Man kan ikke forvente noget positivt fra en sådan overskrift, og derfor var jeg meget overrasket da jeg læste den. Jeg var også lidt bange for, hvad der kunne stå i lederen. Fordi... er vi catalanere overhovedet i stand til at kritisere Danmark? Dette tvivler jeg meget på.
Min ængstelse blev bekræftet. Lederen begynder med nogle ord fra den catalanske digter Salvador Espriu, der engang beskrev (i digtet Assaig de càntic en el temple, Rehearsal for a Canticle in the Temple, på engelsk) de nordiske lander som et sted, hvor mennesker er noble, rene, kultiverede, civiliserede, frie og lykkelige. Denne er catalanernes fornemmelse af, hvad de nordiske lande er, og derfor (står det i lederen) var vi "meget overraskede over for billederne af COP15, der viste massive anholdelser og vold". Ifølge avisen var COP15 en fiasko ikke blot fra et internationalt synspunkt men også på grund af de danske værter, der ikke kunne holde styr på en international begivenhed som endte med at fremstå på de første sider i tabloidaviser fra hele verden.
I mine øjne er denne kritik komplett latterlig. Catalanerne har ingen moralsk autoritet for at vurdere Danmarks "kloakker". Hvis vi kortfattet sammenligner både lande vil vi se, for eksempel, at:
- Ifølge den partipolitisk uafhængige NGO Transparency International (TI), er Danmark "et af de mindst korrupte lande i verden" og det "opfattes internationalt som så lidt korrupt, at det er blevet fremhævet af nogen som en slags rollemodel for andre lande med større problemer med korruption". Man kan overhovedet ikke sige det samme om Catalonien, hvor man opdagede for nogle måneder siden, at én af de største personligheder indenfor det catalanske kulturelle miljø, Fèlix Millet (der grundlagde én af de vigtigste kulturelle institutioner i Catalonien i 1990, Orfeó Català-Palau de la Música Catalana, og var hans præsident indtil juli 2009), var også en stor svindler. Han bedragede nemlig det catalanske civilsamfund for et beløb i størrelsesordenen 10 millioner euro. Det ville naturligvis ikke have været muligt uden hjælp af mange mennesker, der selv var medskyldige i højere eller mindre grad (derunder alle bestyrelsesmedlemmer og den catalanske politiske klasse, især de to største partier, PSC og CIU).
- København er en rolig, velfungerende, ren by, hvor fodgængere, bilister og cyklister lever sammen uden problemer. Derimod er Barcelona et kaos med hensyn til trafik. Der er altid trafikpropper, og det er et eventyr at køre på cykel i byen. For det første er cykelstier (der, hvor de eksisterer) stadig invaderet af biler og mennesker, og for det andet er bilisternes, cyklisternes og fodgængeres opførsel overhovedet ikke så civiliseret som i København.
- Københavns byplanlægning er rational og fornuftig. Man investerer penge i en god vedligeholdelse af bygninger og byinfrastrukturer. Derimod genopbygger man i Barcelona stadig. Man fornyer, bygger og planlægger hele tiden. Man nedriver jugendstil-bygninger (dette er sandt, selv om det er svært at tro)... og man planlægger vanvittige ting som fx linjeføringen for det fremtidige højhastighedstog (toget vil nemlig køre lige ved den verdenskendte Gaudis kirke Sagrada Família, uden garantier, at kirkes fundamenter ikke bliver beskadiget).
- Arbejdsløshedsantallet er dobbelt så højt i Catalonien: 14,4% (i Danmark er det 7,2%).
- Danskerne er et frit folk i og med, at de har en stat. Man kan ikke sige det samme om catalanerne...
Vi kunne nævner andre ting (tusinde ting), der fungerer i Danmark og der ikke fungerer i Catalonien. Ting der viser, at Danmark overgår Catalonien i velfærd, ro, renhed, orden, livskvalitet, og derfor også i lykkelighed.
Med hensyn til debatten omkring dansk politiets fremfærd, turde jeg sige at den har været meget mere intensivt i Catalonien end i Danmark. Måske fordi de gamle ængstelser over for det frankistiske politi vedvarer i Catalonien i dag. Dette er også logisk, fordi Francos politiet vilkårligt forfulgte, slå og torturerede indtil midt i 70'erne. Alligevel skulle man ikke glemme, at vi ikke bor i et paradis. Hvis vi boede i et fantastisk, perfekt verden, ville politiet snakke altid pænt og roligt med alle demonstranter, der altid ville opfører sig ordentligt og civiliseret. Dette svarer desværre ikke til virkeligheden...
Kloakker under den lille havfrue? Måske skulle vi catalanere kigge først på vores kloakker og så prøve at rense dem ved hjælp af eksemplet fra andre lande, derunder Danmark. I stedet for at kritisere de andre, må vi hellere arbejde hårdt for at blive uafhængige fra Spanien og for at studere, hvordan vores fremtidige land og samfund skal bygges, og hvilke lande kunne virker som et forbillede for os.
Min ængstelse blev bekræftet. Lederen begynder med nogle ord fra den catalanske digter Salvador Espriu, der engang beskrev (i digtet Assaig de càntic en el temple, Rehearsal for a Canticle in the Temple, på engelsk) de nordiske lander som et sted, hvor mennesker er noble, rene, kultiverede, civiliserede, frie og lykkelige. Denne er catalanernes fornemmelse af, hvad de nordiske lande er, og derfor (står det i lederen) var vi "meget overraskede over for billederne af COP15, der viste massive anholdelser og vold". Ifølge avisen var COP15 en fiasko ikke blot fra et internationalt synspunkt men også på grund af de danske værter, der ikke kunne holde styr på en international begivenhed som endte med at fremstå på de første sider i tabloidaviser fra hele verden.
I mine øjne er denne kritik komplett latterlig. Catalanerne har ingen moralsk autoritet for at vurdere Danmarks "kloakker". Hvis vi kortfattet sammenligner både lande vil vi se, for eksempel, at:
- Ifølge den partipolitisk uafhængige NGO Transparency International (TI), er Danmark "et af de mindst korrupte lande i verden" og det "opfattes internationalt som så lidt korrupt, at det er blevet fremhævet af nogen som en slags rollemodel for andre lande med større problemer med korruption". Man kan overhovedet ikke sige det samme om Catalonien, hvor man opdagede for nogle måneder siden, at én af de største personligheder indenfor det catalanske kulturelle miljø, Fèlix Millet (der grundlagde én af de vigtigste kulturelle institutioner i Catalonien i 1990, Orfeó Català-Palau de la Música Catalana, og var hans præsident indtil juli 2009), var også en stor svindler. Han bedragede nemlig det catalanske civilsamfund for et beløb i størrelsesordenen 10 millioner euro. Det ville naturligvis ikke have været muligt uden hjælp af mange mennesker, der selv var medskyldige i højere eller mindre grad (derunder alle bestyrelsesmedlemmer og den catalanske politiske klasse, især de to største partier, PSC og CIU).
- København er en rolig, velfungerende, ren by, hvor fodgængere, bilister og cyklister lever sammen uden problemer. Derimod er Barcelona et kaos med hensyn til trafik. Der er altid trafikpropper, og det er et eventyr at køre på cykel i byen. For det første er cykelstier (der, hvor de eksisterer) stadig invaderet af biler og mennesker, og for det andet er bilisternes, cyklisternes og fodgængeres opførsel overhovedet ikke så civiliseret som i København.
- Københavns byplanlægning er rational og fornuftig. Man investerer penge i en god vedligeholdelse af bygninger og byinfrastrukturer. Derimod genopbygger man i Barcelona stadig. Man fornyer, bygger og planlægger hele tiden. Man nedriver jugendstil-bygninger (dette er sandt, selv om det er svært at tro)... og man planlægger vanvittige ting som fx linjeføringen for det fremtidige højhastighedstog (toget vil nemlig køre lige ved den verdenskendte Gaudis kirke Sagrada Família, uden garantier, at kirkes fundamenter ikke bliver beskadiget).
- Arbejdsløshedsantallet er dobbelt så højt i Catalonien: 14,4% (i Danmark er det 7,2%).
- Danskerne er et frit folk i og med, at de har en stat. Man kan ikke sige det samme om catalanerne...
Vi kunne nævner andre ting (tusinde ting), der fungerer i Danmark og der ikke fungerer i Catalonien. Ting der viser, at Danmark overgår Catalonien i velfærd, ro, renhed, orden, livskvalitet, og derfor også i lykkelighed.
Med hensyn til debatten omkring dansk politiets fremfærd, turde jeg sige at den har været meget mere intensivt i Catalonien end i Danmark. Måske fordi de gamle ængstelser over for det frankistiske politi vedvarer i Catalonien i dag. Dette er også logisk, fordi Francos politiet vilkårligt forfulgte, slå og torturerede indtil midt i 70'erne. Alligevel skulle man ikke glemme, at vi ikke bor i et paradis. Hvis vi boede i et fantastisk, perfekt verden, ville politiet snakke altid pænt og roligt med alle demonstranter, der altid ville opfører sig ordentligt og civiliseret. Dette svarer desværre ikke til virkeligheden...
Kloakker under den lille havfrue? Måske skulle vi catalanere kigge først på vores kloakker og så prøve at rense dem ved hjælp af eksemplet fra andre lande, derunder Danmark. I stedet for at kritisere de andre, må vi hellere arbejde hårdt for at blive uafhængige fra Spanien og for at studere, hvordan vores fremtidige land og samfund skal bygges, og hvilke lande kunne virker som et forbillede for os.
torsdag den 24. december 2009
Catalonien og Spanien: på randen af skilsmisse
Tweet
"Et ikke velfungerende ægteskab". På den måde kan beskrives forholdet mellem Catalonien og Spanien ifølge en artikel udgivet i forgårs i én af de største catalanske aviser, El Periódico de Catalunya.
Artiklen handler om en meningsbarometer, der bliver gennemført af avisen hver vinter. Blandt mange andre spørgsmål om forholdet mellem Catalonien og Spanien (hvor catalanere generelt svarede det modsatte af hvad spaniere svarede), stillede man følgende spørgsmål: "Hvis en afstemning om Cataloniens uafhængighed ville blive holdt i morgen, ville du stemme for eller imod?" Resultaterne taler for sig selv. 39% af catalanerne ville stemme Ja til uafhængighed fra Spanien, imens 40% ville stemme Nej. Statistisk set betyder denne forskel ingenting, så det ville være stemmeligheden mellem Ja og Nej, ifølge meningsmålingen.
Stikprøven er ikke så stor - og derfor ikke så pålidelig - som ved meningsmålingen gennemført af Universitet UOC for få måneder siden (der spurgte 2.614 mennesker og forudså, at 50,3% ville stemme Ja til en officielle afstemning om uafhængighed fra Spanien). Alligevel er resultaterne lige så interessante, fordi de henviser til en holdningsændring. For det første fordi de bekræfter, at antallet af uafhængighedstilhængere væsentligt er højere end hvad gamlere meningsmålinger viste (de påstod nemlig, at den folkelige støtte til uafhængighed var omkring 20%). Og for det andet, fordi de engang til asflører (ser indlæg 50,3% ville stemmer JA til uafhængighed), at nøglen muligvis ville ligge ved de ubeslutsomme, hvis en officielle afstemning ville blive holdt i dag i Catalonien.
Men der er en tredje ting endnu, der henviser til en holdningsændring: El Periódico's mening om emnet, der viser sig på en klar, kold og direkte måde helt igennem denne artikel. Der står bl.a., at "for én af de to ægtefæller er skilsmissen efterhånden den eneste og uundgåelige løsning" og at "årsagerne, der har ført catalanerne fra utilfredsheden til uafhængighedskrav er meget varierede, men de har ingenting at gøre med alder eller køn".
Der er mange catalanske aviser (i papir eller på nettet), der ofte viser deres positive holdning over for uafhængigheden. Nyheden er, at det præcis er en avis som El Periódico, der gør det ... og der fremhæver emnet på forsiden! El Periódico er nemlig en traditionelt unionistiske avis, forbundet med PSC, de catalanske socialister (der er afhængig i de spanske socialister, PSOE).
Og dette er en virkelig god nyhed. El Periódico's tolkning om dens meningsmåling er nemlig en afspejling af, at uafhængighedstilhængere spreder inden for alle politiske partier og i hele Catalonien, uanset om man stemmer for PSC (socialisterne), for ERC (venstre-orienterede uafhængighedstilhængere), for CIU (højre-orienterede nationalisterne), osv.
I spørger jer selv måske hvorfor antallet af uafhængighedstilhængere stiger. I mine øjne er svaret klart: fordi (ligesom El Periódico påpeger) uafhængighed fra Spanien er efterhånden set som den uundgåelige løsning. Og (det tilføjer jeg) den eneste option med almindelig sund fornuft.
Artiklen handler om en meningsbarometer, der bliver gennemført af avisen hver vinter. Blandt mange andre spørgsmål om forholdet mellem Catalonien og Spanien (hvor catalanere generelt svarede det modsatte af hvad spaniere svarede), stillede man følgende spørgsmål: "Hvis en afstemning om Cataloniens uafhængighed ville blive holdt i morgen, ville du stemme for eller imod?" Resultaterne taler for sig selv. 39% af catalanerne ville stemme Ja til uafhængighed fra Spanien, imens 40% ville stemme Nej. Statistisk set betyder denne forskel ingenting, så det ville være stemmeligheden mellem Ja og Nej, ifølge meningsmålingen.
Stikprøven er ikke så stor - og derfor ikke så pålidelig - som ved meningsmålingen gennemført af Universitet UOC for få måneder siden (der spurgte 2.614 mennesker og forudså, at 50,3% ville stemme Ja til en officielle afstemning om uafhængighed fra Spanien). Alligevel er resultaterne lige så interessante, fordi de henviser til en holdningsændring. For det første fordi de bekræfter, at antallet af uafhængighedstilhængere væsentligt er højere end hvad gamlere meningsmålinger viste (de påstod nemlig, at den folkelige støtte til uafhængighed var omkring 20%). Og for det andet, fordi de engang til asflører (ser indlæg 50,3% ville stemmer JA til uafhængighed), at nøglen muligvis ville ligge ved de ubeslutsomme, hvis en officielle afstemning ville blive holdt i dag i Catalonien.
Men der er en tredje ting endnu, der henviser til en holdningsændring: El Periódico's mening om emnet, der viser sig på en klar, kold og direkte måde helt igennem denne artikel. Der står bl.a., at "for én af de to ægtefæller er skilsmissen efterhånden den eneste og uundgåelige løsning" og at "årsagerne, der har ført catalanerne fra utilfredsheden til uafhængighedskrav er meget varierede, men de har ingenting at gøre med alder eller køn".
Der er mange catalanske aviser (i papir eller på nettet), der ofte viser deres positive holdning over for uafhængigheden. Nyheden er, at det præcis er en avis som El Periódico, der gør det ... og der fremhæver emnet på forsiden! El Periódico er nemlig en traditionelt unionistiske avis, forbundet med PSC, de catalanske socialister (der er afhængig i de spanske socialister, PSOE).
Og dette er en virkelig god nyhed. El Periódico's tolkning om dens meningsmåling er nemlig en afspejling af, at uafhængighedstilhængere spreder inden for alle politiske partier og i hele Catalonien, uanset om man stemmer for PSC (socialisterne), for ERC (venstre-orienterede uafhængighedstilhængere), for CIU (højre-orienterede nationalisterne), osv.
I spørger jer selv måske hvorfor antallet af uafhængighedstilhængere stiger. I mine øjne er svaret klart: fordi (ligesom El Periódico påpeger) uafhængighed fra Spanien er efterhånden set som den uundgåelige løsning. Og (det tilføjer jeg) den eneste option med almindelig sund fornuft.
søndag den 13. december 2009
95% siger JA til uafhængighed fra Spanien
Tweet
Kortet af den nye Catalonien begynder at tegne sig efter den første række af lokale folkeafstemninger om uafhængighed fra Spanien, der holdtes i går i 166 byer (plus det lille sted Sant Jaume de Frontanyà, det holdt folkeafstemningen en dag før).
95% af de stemmer sagde JA til følgende spørgsmål: Mener du, at Catalonien skal blive en social, demokratisk og selvstændig stat og medlem af Den Europæiske Union?
En god del af kortet er allerede grøn - det betyder, at man indenfor dette område er for uafhængighed. Men kortet er stadigvæk meget gul og hvid, fordi folkeafstemningerne kun blev holdt i en del af landet (rundt 10% af befolkningen). Alligevel kommer der to nye række af folkeafstemninger meget snart: til februar og til April 2010 (herunder Barcelona), og sandsyndligvis endnu flere i løbet af 2010.
I spørger måske jer selv, hvorfor holder man ikke en enkelt stor folkeafstemning. Det skyldes, at den spanske regering ikke tillader en officiel folkeafstemning om emnet. Spanien tillod faktisk ikke engang, at de lokale folkeafstemninger i går blev holdt i de forskellige tilsvarende kommuner; den spanske regering mener nemlig, at dette ikke ville har været lovlig.
Derfor blev folkeafstemningerne finansierede med private donationer, og organiserede af mennesker (i alt rundt 15000 frivillige), der har arbejdet virkelig hårdt i de sidste måneder... uden at tjene en enkelt cent! Og derfor er det så en stor succes, at deltagelsen opnåede godt 30%: den samme deltagelse, som ved det sidste europæiske folketingsvalg. Og dette, uden hjælp af en institutionel reklamekampagne og uden ordentlige midler. Ved en officiel folkeafstemning (og ifølge den sidste -og til dato grundigste- meningsmåling om den folkelige støtte til uafhængighed) ville deltagelsen have været væsentlig større. Men det kommer :-)
Ellers er det vigtigt at påpege, at hele processen blev gennemført med størst mulig transparens takke været tre ting: 1) et centraliseret IT-system, det sikrede, at ingen stemte to gange og at der ingen svindel var; 2) valgprocessen blev overvåget af internationale observatører; og 3) pressen måtte blive ikke blot indtil valgkollegierne lukkede (som det står i den spanske valglov), men også ved stemmeoptællingen. Dette var fordi organisatørerne besluttede sig til at følge UNs protokollerne om emnet i stedet for den spanske lov (hvilken er mindre transparent end hvad UN anbefaler).
Folkeafstemningerne i går var et prøvevalg, og Catalonien fik uden tvivl de bedste karaktere: i viljestyrke, transparens og demokrati. Sådan vil vi fortsætte ved den nye række af lokale folkeafstemninger, og bagefter ved en officiel folkeafstemning, der Spanien ikke vil kunne stoppe. På den måde begynder at tegne sig Cataloniens nye kort.
Den internationale presse har rapporteret intensivt om emnet (her er bare nogle eksempler af det):
Danmark:
http://www.berlingske.dk/verden/catalanerne-stemmer-uafhaengighed
http://politiken.dk/udland/article859061.ece
http://jp.dk/udland/europa/article1918777.ece
http://www.nordjyske.dk/udland/forside.aspx?ctrl=10&data=3%2c3448932%2c5%2c2
http://www.horsens-folkeblad.dk/?rartikel=PCNN-7YQ352229334
http://mobil.bt.dk/article.pml;jsessionid=B7BE51FDCE9BCAAAB973FC08AC305F08.uw-portal2?guid=3409170
http://www.tv2fyn.dk/article/214561:Catalanere-stemmer-om-uafhaengighed
http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/185683:Udland--Catalanerne-stemmer-for-uafhaengighed
Sverige:
http://www.svenskamagasinet.nu/shortnews.4613.html
http://www.svd.se/nyheter/utrikes/fa-katalaner-rostar-om-oberoende_3933007.svd
http://arbetarbladet.se/nyheter/utrikes/1.1608465
http://www.dn.se/nyheter/varlden/katalaner-gar-till-valurnorna-for-sjalvstyre-1.1012581
http://sydsvenskan.se/varlden/article593852/140-samhallen-rostar-i-protest-mot-regeringen-.html
US:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=121389379
http://www.upi.com/Top_News/International/2009/12/13/Catalonia-votes-in-independence-poll/UPI-55811260730773/
http://www.nytimes.com/aponline/2009/12/13/world/AP-EU-Spain-Catalonia-Referendum.html?_r=1&scp=1&sq=catalonia&st=cse
UK:
http://www.guardian.co.uk/world/2009/dec/13/catalonia-unofficial-independence-vote
http://www.ft.com/cms/s/0/bd970be6-e84f-11de-8a02-00144feab49a.html
http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/spain/6806266/Catalans-back-independence-in-symbolic-vote.html
http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8410730.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8409767.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8409454.stm (video)
Tyskland:
http://www.zeit.de/newsticker/2009/12/14/iptc-hfk-20091214-5-23281892xml
http://www.tagesschau.de/ausland/katalonien104.html
http://de.euronews.net/2009/12/14/unabhaengiges-katalonien-weniger-zustimmung-als-erwartet/
http://www.dw-world.de/dw/article/0,,5010055,00.html
http://www.merkur.de/2009_50_Ausbruch_aus_der.39013.0.html?&no_cache=1
http://www.jungewelt.de/2009/12-12/041.php
http://www.comprendes.de/nachrichten/nachrichten-einzelansicht/datum/2009/12/13/volksabstimmung-ueber-die-unabhaengigkeit-kataloniens/
http://www.saz-aktuell.com/newsdetail~key~14202.htm
Østrig
http://diepresse.com/home/politik/aussenpolitik/528021/index.do?from=gl.home_politik
http://derstandard.at/1259281805189/Katalanen-votieren-fuer-Unabhaengigkeit
http://news.orf.at/?href=http%3A%2F%2Fnews.orf.at%2Fticker%2F351242.html
Frankrig:
http://www.lemonde.fr/europe/article/2009/12/14/le-oui-informel-des-catalans-a-l-independance_1280127_3214.html
http://www.lemonde.fr/europe/article/2009/12/12/le-mal-catalan_1279769_3214.html#ens_id=1279852
http://www.liberation.fr/monde/0101608112-la-nation-catalogne-s-en-va-aux-urnes
http://www.france24.com/en/node/4947374
Italien:
http://www.rainews24.rai.it/it/news.php?newsid=135123
http://www.ansa.it/web/notizie/rubriche/mondo/2009/12/11/visualizza_new.html_1645321524.html
http://www.ilgiornale.it/esteri/catalogna_rivoluzione_colpi_pallone/12-12-2009/articolo-id=406256-page=0-comments=1
http://unionesarda.ilsole24ore.com/Articoli/News/159302
Schweiz:
http://www.nzz.ch/nachrichten/international/katalonien_unabhaengigkeit_abstimmung_1.4175472.html
http://www.bielertagblatt.ch/News/Ausland/162138
http://www.swissinfo.ch/ita/rubriche/notizie_d_agenzia/mondo_brevi/Spagna:_Catalogna_domenica_al_voto_su_indipendenza.html?cid=7885252
Kortet af den nye Catalonien begynder at tegne sig efter den første række af lokale folkeafstemninger om uafhængighed fra Spanien, der holdtes i går i 166 byer (plus det lille sted Sant Jaume de Frontanyà, det holdt folkeafstemningen en dag før).
95% af de stemmer sagde JA til følgende spørgsmål: Mener du, at Catalonien skal blive en social, demokratisk og selvstændig stat og medlem af Den Europæiske Union?
En god del af kortet er allerede grøn - det betyder, at man indenfor dette område er for uafhængighed. Men kortet er stadigvæk meget gul og hvid, fordi folkeafstemningerne kun blev holdt i en del af landet (rundt 10% af befolkningen). Alligevel kommer der to nye række af folkeafstemninger meget snart: til februar og til April 2010 (herunder Barcelona), og sandsyndligvis endnu flere i løbet af 2010.
I spørger måske jer selv, hvorfor holder man ikke en enkelt stor folkeafstemning. Det skyldes, at den spanske regering ikke tillader en officiel folkeafstemning om emnet. Spanien tillod faktisk ikke engang, at de lokale folkeafstemninger i går blev holdt i de forskellige tilsvarende kommuner; den spanske regering mener nemlig, at dette ikke ville har været lovlig.
Derfor blev folkeafstemningerne finansierede med private donationer, og organiserede af mennesker (i alt rundt 15000 frivillige), der har arbejdet virkelig hårdt i de sidste måneder... uden at tjene en enkelt cent! Og derfor er det så en stor succes, at deltagelsen opnåede godt 30%: den samme deltagelse, som ved det sidste europæiske folketingsvalg. Og dette, uden hjælp af en institutionel reklamekampagne og uden ordentlige midler. Ved en officiel folkeafstemning (og ifølge den sidste -og til dato grundigste- meningsmåling om den folkelige støtte til uafhængighed) ville deltagelsen have været væsentlig større. Men det kommer :-)
Ellers er det vigtigt at påpege, at hele processen blev gennemført med størst mulig transparens takke været tre ting: 1) et centraliseret IT-system, det sikrede, at ingen stemte to gange og at der ingen svindel var; 2) valgprocessen blev overvåget af internationale observatører; og 3) pressen måtte blive ikke blot indtil valgkollegierne lukkede (som det står i den spanske valglov), men også ved stemmeoptællingen. Dette var fordi organisatørerne besluttede sig til at følge UNs protokollerne om emnet i stedet for den spanske lov (hvilken er mindre transparent end hvad UN anbefaler).
Folkeafstemningerne i går var et prøvevalg, og Catalonien fik uden tvivl de bedste karaktere: i viljestyrke, transparens og demokrati. Sådan vil vi fortsætte ved den nye række af lokale folkeafstemninger, og bagefter ved en officiel folkeafstemning, der Spanien ikke vil kunne stoppe. På den måde begynder at tegne sig Cataloniens nye kort.
Den internationale presse har rapporteret intensivt om emnet (her er bare nogle eksempler af det):
Danmark:
http://www.berlingske.dk/verden/catalanerne-stemmer-uafhaengighed
http://politiken.dk/udland/article859061.ece
http://jp.dk/udland/europa/article1918777.ece
http://www.nordjyske.dk/udland/forside.aspx?ctrl=10&data=3%2c3448932%2c5%2c2
http://www.horsens-folkeblad.dk/?rartikel=PCNN-7YQ352229334
http://mobil.bt.dk/article.pml;jsessionid=B7BE51FDCE9BCAAAB973FC08AC305F08.uw-portal2?guid=3409170
http://www.tv2fyn.dk/article/214561:Catalanere-stemmer-om-uafhaengighed
http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/185683:Udland--Catalanerne-stemmer-for-uafhaengighed
Sverige:
http://www.svenskamagasinet.nu/shortnews.4613.html
http://www.svd.se/nyheter/utrikes/fa-katalaner-rostar-om-oberoende_3933007.svd
http://arbetarbladet.se/nyheter/utrikes/1.1608465
http://www.dn.se/nyheter/varlden/katalaner-gar-till-valurnorna-for-sjalvstyre-1.1012581
http://sydsvenskan.se/varlden/article593852/140-samhallen-rostar-i-protest-mot-regeringen-.html
US:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=121389379
http://www.upi.com/Top_News/International/2009/12/13/Catalonia-votes-in-independence-poll/UPI-55811260730773/
http://www.nytimes.com/aponline/2009/12/13/world/AP-EU-Spain-Catalonia-Referendum.html?_r=1&scp=1&sq=catalonia&st=cse
UK:
http://www.guardian.co.uk/world/2009/dec/13/catalonia-unofficial-independence-vote
http://www.ft.com/cms/s/0/bd970be6-e84f-11de-8a02-00144feab49a.html
http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/spain/6806266/Catalans-back-independence-in-symbolic-vote.html
http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8410730.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8409767.stm
http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8409454.stm (video)
Tyskland:
http://www.zeit.de/newsticker/2009/12/14/iptc-hfk-20091214-5-23281892xml
http://www.tagesschau.de/ausland/katalonien104.html
http://de.euronews.net/2009/12/14/unabhaengiges-katalonien-weniger-zustimmung-als-erwartet/
http://www.dw-world.de/dw/article/0,,5010055,00.html
http://www.merkur.de/2009_50_Ausbruch_aus_der.39013.0.html?&no_cache=1
http://www.jungewelt.de/2009/12-12/041.php
http://www.comprendes.de/nachrichten/nachrichten-einzelansicht/datum/2009/12/13/volksabstimmung-ueber-die-unabhaengigkeit-kataloniens/
http://www.saz-aktuell.com/newsdetail~key~14202.htm
Østrig
http://diepresse.com/home/politik/aussenpolitik/528021/index.do?from=gl.home_politik
http://derstandard.at/1259281805189/Katalanen-votieren-fuer-Unabhaengigkeit
http://news.orf.at/?href=http%3A%2F%2Fnews.orf.at%2Fticker%2F351242.html
Frankrig:
http://www.lemonde.fr/europe/article/2009/12/14/le-oui-informel-des-catalans-a-l-independance_1280127_3214.html
http://www.lemonde.fr/europe/article/2009/12/12/le-mal-catalan_1279769_3214.html#ens_id=1279852
http://www.liberation.fr/monde/0101608112-la-nation-catalogne-s-en-va-aux-urnes
http://www.france24.com/en/node/4947374
Italien:
http://www.rainews24.rai.it/it/news.php?newsid=135123
http://www.ansa.it/web/notizie/rubriche/mondo/2009/12/11/visualizza_new.html_1645321524.html
http://www.ilgiornale.it/esteri/catalogna_rivoluzione_colpi_pallone/12-12-2009/articolo-id=406256-page=0-comments=1
http://unionesarda.ilsole24ore.com/Articoli/News/159302
Schweiz:
http://www.nzz.ch/nachrichten/international/katalonien_unabhaengigkeit_abstimmung_1.4175472.html
http://www.bielertagblatt.ch/News/Ausland/162138
http://www.swissinfo.ch/ita/rubriche/notizie_d_agenzia/mondo_brevi/Spagna:_Catalogna_domenica_al_voto_su_indipendenza.html?cid=7885252
tirsdag den 8. december 2009
50,3% ville stemme JA til uafhængigheden
Tweet
I sidste uge udgav den catalanske avis Avui en afslørende nyhed. En videnskabelig meningsmåling (bestilt af universitet UOC og gennemført af Institut DYM) viser, at den folkelige støtte til Cataloniens uafhængighed er vokset markant: ved en officiel folkeafstemning ville 50,3% af de adspurgte stemme JA til uafhængigheden.
Det er naturligvis ikke den første meningsmåling af den slags, men den er jo den største og grundigste: i alt 2614 mennesker blev spurgt i den 6 catalanske "vegueries" (regioner). Ved de forudgående meningsmålinger spurgte man altid omkring 1200 mennesker, og så fokuserede man for meget på byområder (hvor antallet af unionister er traditionelt højere end i resten af landet). Ved den nye meningsmåling er stikprøven større, og derfor er landområder sandsyndligvis bedre repræsenteret end før.
Derfor er de nye resultater særlig tydeligt: 1) fordi de tillader at få et bedre billed af, hvad den generelle stemning om emnet er i hele landet, og de henviser til hvad resultaterne kunne godt være, hvis en officiel folkeafstemning blev holdt i dag; og 2) fordi præcis disse resultater (fået ved hjælp af den mest grundige meningsmåling om emnet man har gennemført hidtil) viser, at den folkelige støtte til Cataloniens uafhængighed er større, end man troede.
I powerpointen herunder (oversat af originalen ved Col.lectiu Emma) kan man få alle detaljer om meningsmålingen; klik "full" for at se powerpointen i fuldstørrelse:
Det er selvfølgelig meget vigtigt, at man gennemfører flere og endnu bedre meningsmålinger om emnet, men endnu vigtigere end videnskabelige forudsigelser om resultatet er, at Spanien frem og fremmest bliver endelig helt demokratisk og tillader en officiel folkeafstemning om Cataloniens uafhængighed. Og om dette er næsten alle adspurgte enig: 83% påstår, at Catalonien har lov til at demokratisk selv bestemme om dets politiske fremtid.
Men dette er faktisk næsten en tautologi, som Spanien ikke meget længere vil kunne overse. Hvad er afgørende her er: 1) at 50,3% af de adspurgte påstår, at de vil stemme JA; og 2) at 7,2% er i tvivl. Man må tage i betragtning, at EU's reglerne ved folkeafstemningen om Montenegros uafhængighed i 2006 fastsatte, at man behøvede 55% af de stemmerne for at landet blev uafhængig... Derfor, hvis en officiel folkeafstemning blev holdt i dag i Catalonien, skulle man også regne med, at en del af de ubeslutsomme ville stemme JA (det er statistisk umuligt, at alle stemte Nej). Og dér, nemlig ved de ubeslutsomme, ville ligge nøglen.
I hvert fald er der noget sikkert: catalanere er på vej til at bestemme vores fremtid :-)
Det er naturligvis ikke den første meningsmåling af den slags, men den er jo den største og grundigste: i alt 2614 mennesker blev spurgt i den 6 catalanske "vegueries" (regioner). Ved de forudgående meningsmålinger spurgte man altid omkring 1200 mennesker, og så fokuserede man for meget på byområder (hvor antallet af unionister er traditionelt højere end i resten af landet). Ved den nye meningsmåling er stikprøven større, og derfor er landområder sandsyndligvis bedre repræsenteret end før.
Derfor er de nye resultater særlig tydeligt: 1) fordi de tillader at få et bedre billed af, hvad den generelle stemning om emnet er i hele landet, og de henviser til hvad resultaterne kunne godt være, hvis en officiel folkeafstemning blev holdt i dag; og 2) fordi præcis disse resultater (fået ved hjælp af den mest grundige meningsmåling om emnet man har gennemført hidtil) viser, at den folkelige støtte til Cataloniens uafhængighed er større, end man troede.
I powerpointen herunder (oversat af originalen ved Col.lectiu Emma) kan man få alle detaljer om meningsmålingen; klik "full" for at se powerpointen i fuldstørrelse:
Catalan Independence
View more presentations from Col·lectiu Emma.
Det er selvfølgelig meget vigtigt, at man gennemfører flere og endnu bedre meningsmålinger om emnet, men endnu vigtigere end videnskabelige forudsigelser om resultatet er, at Spanien frem og fremmest bliver endelig helt demokratisk og tillader en officiel folkeafstemning om Cataloniens uafhængighed. Og om dette er næsten alle adspurgte enig: 83% påstår, at Catalonien har lov til at demokratisk selv bestemme om dets politiske fremtid.
Men dette er faktisk næsten en tautologi, som Spanien ikke meget længere vil kunne overse. Hvad er afgørende her er: 1) at 50,3% af de adspurgte påstår, at de vil stemme JA; og 2) at 7,2% er i tvivl. Man må tage i betragtning, at EU's reglerne ved folkeafstemningen om Montenegros uafhængighed i 2006 fastsatte, at man behøvede 55% af de stemmerne for at landet blev uafhængig... Derfor, hvis en officiel folkeafstemning blev holdt i dag i Catalonien, skulle man også regne med, at en del af de ubeslutsomme ville stemme JA (det er statistisk umuligt, at alle stemte Nej). Og dér, nemlig ved de ubeslutsomme, ville ligge nøglen.
I hvert fald er der noget sikkert: catalanere er på vej til at bestemme vores fremtid :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)