lørdag den 25. maj 2013

Uafhængighedskartografi (objektive fakta)


Marc Belzunces er forsker (inden for geologi) og er en aktiv blogger i det catalanske Internet, og han er én af de mange catalanere som arbejder intensivt for at objektivt analysere den sociale opbakning til løsrivelsen fra Spanien.

Klik her for at besøge hans blog (på catalansk).

Belzunces har for nyligt lavet en række af landkort med de offentlige dataer (taget af Idescat, det catalanske institut om statistik) om det sidste valg i det catalanske folketing (mere info om valg her). Han har krydset valgresultaterne i hver af de kommuner (og senere også i hver eneste sektion af folkeregister, som indeholder 1000 borger) med kommunegrænserne, som er udgivet af det catalanske kartografi-institut (Institut cartogràfic de Catalunya).

På den måde (med hjælp af GIS analyse) har han lavet landkortene, som viser hvordan Ja-stemmerne og Nej-stemmerne (med hensyn til løsrivelsen fra Spanien) blev fordelt i hele Catalonien den sidste 25. november (dagen, hvor det sidste catalanske folketingsvalg fandt sted). For at identificere Ja- og Nej-stemmerne har Belzunces betragtet stemmerne til partier CIU, ERC, SI og CUP som positive (fordi disse er partierne som på en tydelig måde har opbakket uafhængigheden i valgkampagnen) og stemmerne til PSC, PP og Ciutadans som negative (fordi de har udtrykket sig imod uafhængigheden). Vedrørende stemmer til ICV, de blev taget i betragtning for beregningen men de blev enten betragtet som Ja eller som Nej, fordi dette parti ikke har udtrykket tydeligt sin mening om uafhængigheden.

Disse landkort er fantastiske, fordi de viser meget tydeligt hvilket antal af landet opbakker løsrivelsen fra Spanien (meget detaileret: man kan endda se, hvis en bestemt husblok er for eller imod løsrivelsen!).

Her vil I finde en indholdsfortegnelse af alle landkort. Forklaringen er på catalansk, men I kan klikke på GoogleTranslate på højre. For at forstå det bedre, her har I farvekodet:

Mørkeblåe områder = absolute størstedel for uafhængighed (mere end 50% af stemmerne).
Lyseblåe områder = relative størstedel for uafhængighed.
Orange områder = relative størstedel imod uafhængighed.
Røde områder= absolute størstedel imod uafhængighed.

Resultaterne er klar: de mørkeblåe og lyseblåe områder er en 95,2% af hele landet, 93% af kommuner og 70% af valgfolkeregister! Derimod er kun 4,8% af landet (og 30% af valgfolkeregister) imod uafhængighed. Det er også interessant at bemærke, at Barcelona er mest (tre vierdel af byen) i fordel for  løsrivelsen fra Spanien. Derfor, hvis I rejser til Barcelona, vil I se en masse af uafhængighedsflag i altaner og vinduer.

Jeg anbefaler jer at se den her video, hvor den første digitale avis i Catalonien, Vilaweb, interviewer Marc Belzunces om landkortene (med engelske undertitler):




2 kommentarer:

  1. Altså studiet som denne mand har lavet giver jo ingen mening. For det første kan jeg ikke rigtig forstå i videoen, hvordan han kan få information om hvad man stemmer i en husblok. Så vidt jeg ved, er et demokratisk valg anonymt. Sådan er det i hvert fald i Danmark, jeg ved ikke om det også er det Katalonien. Man kan højest vide hvilket antal stemmer der har været i hver kommune, stemmedistrikt eller hvad man nu vil kalde det. Men at denne herre ved, hvad hver husblok har stemt til sidste regionalvalg, lyder altså lidt langt ude og endda lidt naivt.

    For det andet forstår jeg ikke rigtigt resultaterne. Altså hvis 95,2% af hele Katalonien har flertal af stemmer der sympatiserer med uafhængighedsprocessen, så ved jeg faktisk ikke hvor meget mere der skulle til, for at Katalonien blev selvstændigt. Men jeg har selv informeret mig og skriver endnu engang, som jeg også gjorde i en anden kommentar et par artikler inden denne, at du giver partisk information. Jeg er hverken for eller imod, hvad rager det mig. Men det er ikke korrekt at give subjektivt fakta om et emne vi danskere faktisk ved ret lidt om, og så endda kalde det for objektivt. Her er mine argumenter for, at du ikke har sat objektivt data i denne artikel:

    - "Alle dem som har stemt CIU, ERC, SI eller CUP er for uafhængigheden af Spanien". Det begreb er meget generaliserende, i hvert fald med hensyn til CIUs stemmer (som nu også var det mest stemte til sidste valg). Så vidt jeg ved, er dette parti et valgforbund mellem Convergència Democràtica de Catalunya (CDC) og Unió Democràtica de Catalunya (UDC). UDCs leder, Duran i Lleida, har flere gange udtalt sig imod Kataloniens uafhængighed fra Spanien. Det er rigtigt at Artur Mas, CDCs formand, lige nu leder et projekt om en folkeafstemning om uafhængighed i Katalonien. Men det er absolut ikke hele CIUs holdning, og du har lavet en stor generalisering når du konstaterer at "disse (dette) er partierne som på en tydelig måde har opbakket uafhængigheden". Du kan læse mere om den interne debat i CIU her http://www.publico.es/475264/duran-i-lleida-ve-muy-imposible-la-independencia-de-catalunya

    -Meget tyder på, at ICVs stemmer på forhånd er blevet betragtet som positive i forhold til selvstændighedsprocessen. Det er jo egentlig lidt vildt, som du jo egentlig prøver at få os til at se, at næsten 70% af valgfolkeregistret er for uafhængigheden og at kun 30% ikke er for det. Det er det nemlig, når man tager et kig på CEOs statistikstudier (det oficielle katalanske holdningsstatistikcenter) hvor 55,6% af katalanerne er for uafhængiheden (http://ceo.gencat.cat/ceop/AppJava/pages/estudis/categories/fitxaEstudi.html?colId=4688&lastTitle=Bar%F2metre+d%27Opini%F3+Pol%EDtica+%28BOP%29.+3a+onada+2013). Ifølge andre studier, såsom "Metroscopia"s statistikanalyse af holdningen om uafhængigheden i Katalonien, er støtten af selvstændigheden nede på 30% af befolkningen, hvorimod 40% af katalanerne sagde nej til selvstændighed men ja til en anden form for selvstyre i Spanien og til sidst 17% som svarede nej til selvstændighed og ville lade tingene være som de er i dag. (http://ccaa.elpais.com/ccaa/2013/11/02/catalunya/1383418112_808082.html). Så uanset hvad, med katalanske eller kastilianske synspunkter, kommer strømmen af mennesker som støtter selvstændighedsprocessen ikke over lidt mere end halvdelen af den katalanske befolkning, i bedste fald.

    SvarSlet
  2. (fortsættelse)

    Hr. Belzunces er måske lidt amatør i dette område, eller måske vil han bare lave reklame for Kataloniens selvstændighed med studier af tvivlsom videnskabelig begrundelse. Men det skal han da egentlig også have lov til, no doubt. Med hensyn til din artikel, synes jeg, at du burde vise danskerne et ægte upartisk synspunkt, eller vise data som ikke kun kommer fra en hvis fløj i Katalonien. Dette hvis du altså absolut skal fremhæve artiklen for dets"objektive fakta". Et objektivt synspunkt kan kun blive opnået når man viser alle parterne, sådan så læseren kan danne sin egen kritiske mening, uden nogen form for indblanding eller påvirkning af hans eller huns holdning på emnet.

    Så keep up the good work og husk nu at skrive objektivt!

    SvarSlet