Catalonien, den nye europæiske stat: Officiel sprog

Tweet

Der er sket en masse af ting siden jeg sidst har skrevet et indlæg, for 3 uge siden. Det er svært at sammensætte det hele i nogle linje, men de vigtigste ting er (fra mit synspunkt): 1) at den catalanske præsident Artur Mas har indkaldt til Parlamentsvalg i Catalonien (som en efterfølge af mødet mellem Artur Mas og den spanske præsident Mariano Rajoy den sidste 20. september, når Rajoy afvidste Mas' planlægning for at få mere fiskal autonomi for Catalonien); 2) den 27. september har den catalanske Parlament givet det grønne lys til en resolution som siger, at det catalanske folk er i nødt til at fredeligt og demokratisk beslutte om deres kollektiv fremtid og som tilskynder den catalanske regering til at organisere et referendum om ufhængighed inden for næsten legislaturperiode; 3) den 9. oktober har den spanske parlament afvidst et initiativ forslået af ERC (én af de vigtigste catalanske partier, som er venstreorienteret og har en lange tradition i forsvaret af Cataloniens uafhængighed) for at opnå, at Catalonien har magten til at organisere referendummer (nu er det kun den spanske parlament, som har denne magt); 4) Ifølge den sidste måling af CEO ("Centre d'Estudis d'Opinó", Centret af meningstudier af den Generalitat de Catalunya), ville 51% af catalanerne sige JA til Cataloniens løsrivelse fra Spanien ved en folkeafstemning (kun 21,1% ville stemme NEJ, og  21,1% ville ikke stemme; og 5) Catalonien viser sig næsten dagligt i de internationale medier (et godt eksempel af dette er artiklen fra Financial Times fra igår: "Spain, Britain and the forbidden fruits of independence"); vores problem er blevet synlig i Europa og i verden, og man endelig tager i betragning muligheden, at vi beslutte os til at blive uafhængige fra Spanien.

Det ser altså ud, som vi har begyndt en løsrivelsesproces fra Spanien, og alle taler om dette hele dagen; i medierne, på gaden, på arbejde, med venner og familie... Man kan se overalt i Catalonien flaget af uafhængigheden (hvis I rejser til Barcelona nu, vil I overalt se et flag med vier røde strejfe på gul med et hvidt stjerne på en blå baggrund; dette er det catalanske flag for uafhængighed (klik her for at se nogle billeder af det). 

I Catalonien har vi det altså meget travlt; der er mange ting vi skal tænke på, fordi hvis man siger JA  ved en officiel folkeafstemning (75% af den catalanske befolkning ønsker sig en folkeafstemning om uafhængighed, så vi vil have den på en eller anden måde, lige meget hvad Spanien siger), skal vi være klar til at bygge vores nye stat. Hvilket mønt vil vi have? Vil vi blive inden for EU (det ser ud, som dette er den mest mulige scenario, men denne er ikke den eneste mulighed)? 

I de næste følgende indlæg vil jeg give min mening om nogle af disse vigtige emner, og jeg vil begynde med et emne, som har bragt en stor kontrovers i de sidste dage i Catalonien. Det handler om sprog: hvilket sprog skal være det officielle sprog i den nye catalanske stat?

Jeg synes, svaret er klart: der skulle kun være et officielt sprog, nemlig catalansk. Der er mange grunde, der retfærdiggør dette. Catalansk er Cataloniens eget sprog. Det er et romansk, tusindårigt sprog, som er systematisk blevet diskrimineret i de sidste 3 århundrede. Efter catalanerne tabte i Arvefølgekrig og Filip af Anjou overtog rigerne, som ikke havde støttet ham (Catalonien, Aragon, Valencia, Mallorca, og resten af Baleariske Øer), blev de catalanske institutioner o grundlove afskaffet og dermed blev catalansk erstattet af spansk i de nye bourbonske institutioner. Siden der, er catalansk blevet diskrimineret, men med Francos diktatur er det endnu blevet værre, fordi det catalanske sprog var helt forbudt (hvis man tør tale det på gaden, risikerede man at blive afstraffet).

Disse historiske omstændigheder ―sammen med: 1. den stærke indvandring fra Spanien, som fandt sted i to bølger (mellem 1915 og 1930, og mellem 1948 og 1973) og som udgjørde ca. en tredje del af befolkningen i 60erne (mere information om emnet findes det her, på fransk); og 2. den nye indvandringsbølge, som fandt sted mellem 2000 og 2010, og som betød en befolkningens vækst af ca. 1.2 millioner mennesker, fra Afrika, Europa, Marokko, Kina... men især fra Latinamerika, som betyder at en god del af disse indvandrere taler spansk― har ført til en situation, hvor catalansk er et truet sprog.

Ifølge de sidste målinger taler kun 35,64% af befolkningen i Catalonien catalansk som hyppigst sprog (til gengæld, har 45,92% af befolkningen spansk som hyppigst sprog). Derfor er det meget vigtigt, at i en uafhængig Catalonien bliver catalansk det eneste officiel sprog; hvis spansk også ville være officiel (eller hvis det på en eller anden måde ville have et specielt status, hvilket nogle vigtige catalanske partier som CIU og ERC forslår), ville catalansk ikke have mulighed for at vinde tilbage. 

I skolen skulle man kun lære på catalansk, og man skulle give et specielt eftertryk til engelsk. Det ville også være en god idé at tilbytte, som valgfag, andre sprog (fransk, spansk, tysk eller hvilken som helst andre mulige, vigtige sprog i verden). Men kun som valgfag. Og det skulle i hvert faldt være noget, hvert centrum beslutter selv.

Danmark kunne være en god model for os. I Danmark er dansk det eneste officielle sprog, men i skolen lærer man naturligvis også engelsk. Og hvad med naboernes sprog, som svensk eller norsk? Man forstår dem uden ingen stor anstrengelse! Jeg har set det mange gange. Mine danske venner taler mest dansk med svensker eller norsker (og disse taler deres eget sprog også), fordi de alle taler nordiske sprog, og det gør det muligt for dem at forstå hinanden. Catalansk og spansk tilhører også til den samme sprogfamilie, nemlig den romanske familie, så man er i stand til at forstå hindanden uden at skifte sprog.

Kun på den måde vil catalansk have en ægt mulighed til at blive et normalt sprog igen. Efter 3 århundrede, er det på højeste tid, synes jeg.