Tweet
Der har været forskellige milepæle i de sidste år med hensyn til den catalanske uafhængighedsproces, som begyndte for 6 år siden med den første kæmpestore demonstration. Én af dem var Parlamentets suverænitetserklæring (23. januar 2013), eller den ikke-bindende folkeafstemning holdt i den 9. november 2014.
Men alt tyder på, at teksten vedtaget i onsdags af det catalanske Parlament virkelig markerer et vendepunkt. Vores parlament har nemlig påstået, at Catalonien er fastbesluttet på, at -altid demokratisk, fredeligt og med deltagelsen af alle de sociale aktører- løsriver sig, uanset hvad Spanien mener om det. For første gang indser pro-uafhængighedsmandaterne at der ingen mulighed er for at holde en aftalte folkeafstemning om uafhængighed. De to største spanske politiske partier (PP og PSOE) har nemlig sagt mange gange, at de aldrig vil tillade det... under ingen omstændigheder (som om demokratiet ville være noget, man skulle undgå under alle omstændigheder!). Sådan er den demokratiske kultur Spaniens...
I hvert faldt forudser teksten (som blev vedtaget med 72 stemmer vs. 11 imod) 3 faser i adskillelsesproces:
1. En deltagelsesproces, hvor en "Forfatningsgivende Sociale Forum", med repræsentanter af civilsamfundet og partierne, vil samle spørgsmål om forfatningensindhold, der vil være svaret af borgerne. Konklusionerne vil være bindende, og de skal inkluderes i den fremtidige forfatning.
2. Den "udkoblingsfase" vil begynde med vedtagelsen af såkaldte "udkoblingslovene" (lov om den juridiske overgang, lov om social sikring og lov om skatteforvaltning) og vil blive fuldstændiggjort med et "ensidigt redskab af demokratiske udøvelse", som vil tillade at aktivere en forfatningsgivende forsamling.
3. Ratificering af forfatningen via folkeafstemning.
Vigtigst er, at der i teksten står at "udkoblingslovene" må være hverken kontrollerede eller annullerede af hvilken som helst anden magt, domstol, eller retten", og at "den forfatningsgivende forsamling vil have fuldmagt. Dens beslutninger vil være bindende for resten af de offentlige institutioner. Ingen af dens beslutninger vil kunne være kontrollerede eller annullerede af hvilken som helst anden magt, domstol eller retten". Det betyder at uafhængighedsproces, som vil integrere hele samfundet og som forstås som en proces ledet af folket, er nu rent faktisk begyndt.
Hvad vil den spanske stat gøre? Hvis Spanien reagerer ved at økonomisk straffe eller endda suspendere parlamentets præsident Carme Forcadell (den spanske regering har allerede givet udtrykt til forskellige trusler), eller eventuelt mod Cataloniens præsident Carles Puigdemont; dvs. hvis Spanien reagerer mod vores repræsentanter, skal processen i Catalonien blive forstyrket.
Fordi de catalanske borgere allerede er meget vrede over Spaniens mangel på demokratiske sans, og uafhængighedsopbakning kunne definitivt eskalerer (nu har uafhængighed allerede opbakningen af 47% af befolkningen, mens 42% er i mod, ifølge den sidste meningsmåling: se sammenfatningen på engelsk her). Og hvis den spanske stat endelig accepterer, at catalanerne har ret til at selv bestemme deres politiske fremtid, så er processen officielt begyndt.
Alt tyder altså på, at Catalonien -og først og fremmest demokrati- allerede har vundet.
En catalansk pige i Danmark
En blog om de forskelle og ligheder mellem catalanerne og danskerne
torsdag den 28. juli 2016
mandag den 20. juni 2016
Min første gang på Folkemødet
Tweet
I sidste weekend var jeg på Bornholm, på Folkemødet. Det var en super berigende oplevelse, noget jeg ikke havde oplevet før. Jeg er helt vild med den festlige og på samme tid afslappede stemning der skabes i Allinge, hvor der kommer ret mange mennesker men hvor man overhovedet ikke har indtrykket at der er for mange, fordi alle er roligt involverede i en eller anden debat, samtale, lille koncert eller lignende. Og hvis vejret er godt (som heldigvis var tilfældet i lørdags, hvor solen endelig skinnede i solskinsøen), nyder mange også en snak eller drink tæt ved havnen.
Jeg kunne også godt lide at publikummet er meget forskelligt, hvilket betyder at hele det danske samfund interesserer sig for politik (det er selvfølgelig ikke noget nyt, der er nemlig forskellige studier der viser dette, som f. eks. Transparency Internationals Nationalt Integritetssystem Studie. Danmark 2011). Der var en blanding af unge, ældre mennesker, børn, business mænd/kvinder, "alternativt" udseende mennesker... Det var meget kulørt og livligt.
Ud over den gode stemning, havde jeg læst og hørt meget om Folkemødets grundlæggende principper, men jeg kunne ikke rigtig forestille mig hvordan de store, abstrakte ord ("at understøtte den demokratiske dialog", "at fremme folkets indflydelse på og forståelse af samfundets rammer", osv.) blev konkretiserede. Er der virkelig mulighed for at komme tættere på politikerne, for at snakke med dem og få nogle konkrete resultater?
Jeg kunne selv opleve, at det faktisk -delvist til mindst- er muligt! Man har mulighed for at møde ministrer og folketingsmedlemmer mange gange om dagen; man møder dem tilfældigt allerede i lufthavn, man ser dem i en debat om morgenen og igen om aftenen, man støder på dem i Allinge havn eller på Kirkepladsen, og man kan se dem snakke med den eller anden borger. I én af debatterne jeg var interesseret i ("Fremtidens foreninger – hvordan får vi flere med?"), snakkede kulturministeren Bertel Haarder og to repræsentanter af foreningerne (Marian Lundh og Lasse Petersen) om det positive og det ikke så positive om Danmarks foreningsliv. Det var meget interessant for mig som catalaner, fordi vi i Catalonien også har en meget stærk foreningstradition, med ca. 4300 kulturforeninger, og jeg deltog i debatten for at understrege hvor vigtigt foreningernes rolle er for at holde samfundet sammen og for at integrere indvandrerne, også i Catalonien. Det er især relevant i dag, med flygtningekrise, og på et tidspunkt forklarede Marian Lundh til Bertel Haarder, at asylsøgerne på Bornholm ikke kunne betale kontingentet til at blive medlem af en forening, og det er selvfølgelig et problem for deres integration. Hun påpegede, at regeringen skulle gøre noget for at løse problemet og insisterede heftigt på dette. Og så tog Bertel Haarder et kort at sin jakke: "vi vil håndtere dette, du kan være sikkert på det". Her har vi altså et eksempel på hvordan borgerne kan udøve indflydelse på politikere og beslutningstagere på Folkemødet.
Det betyder naturligvis ikke, at alle stemmer umiddelbart bliver hørt. Da Lars Løkke Rasmussen holdt sin tale i Hovedscenen var der en unge gruppe af Mellemfolkeligt Samvirke med en stor plakat: "Stop skattely nu". De har allerede fået flere end 30000 underskrivelser med formål at presse regeringen til at engagere sig i kæmpen mod de mange skattelyer der er i verden. Forhåbentligt vil opråbet virke før eller siden.
Nu hvor jeg er tilbage i Barcelona, spørger jeg mig: hvorfor organisere man ikke noget lignende i Catalonien? Ville et catalansk folkemøde have succes? Jeg tror bestemmt. Det catalanske samfund er også et engagerede, mobiliserede samfund, som man kan se ved de kæmpestore demonstrationer der finder sted hvert år på vores national dag: man kræver selvbestemmelsesret og uafhængighed som det eneste værktøj for at nå en solid velfærdstat, hvor korruption bekæmpes effektivt og staten beskytter borgerne. Lad os organisere en "Reunió del poble"! ["folkemødet" på catalansk]
SaveSaveSaveSave
Jeg kunne også godt lide at publikummet er meget forskelligt, hvilket betyder at hele det danske samfund interesserer sig for politik (det er selvfølgelig ikke noget nyt, der er nemlig forskellige studier der viser dette, som f. eks. Transparency Internationals Nationalt Integritetssystem Studie. Danmark 2011). Der var en blanding af unge, ældre mennesker, børn, business mænd/kvinder, "alternativt" udseende mennesker... Det var meget kulørt og livligt.
Ud over den gode stemning, havde jeg læst og hørt meget om Folkemødets grundlæggende principper, men jeg kunne ikke rigtig forestille mig hvordan de store, abstrakte ord ("at understøtte den demokratiske dialog", "at fremme folkets indflydelse på og forståelse af samfundets rammer", osv.) blev konkretiserede. Er der virkelig mulighed for at komme tættere på politikerne, for at snakke med dem og få nogle konkrete resultater?
Jeg kunne selv opleve, at det faktisk -delvist til mindst- er muligt! Man har mulighed for at møde ministrer og folketingsmedlemmer mange gange om dagen; man møder dem tilfældigt allerede i lufthavn, man ser dem i en debat om morgenen og igen om aftenen, man støder på dem i Allinge havn eller på Kirkepladsen, og man kan se dem snakke med den eller anden borger. I én af debatterne jeg var interesseret i ("Fremtidens foreninger – hvordan får vi flere med?"), snakkede kulturministeren Bertel Haarder og to repræsentanter af foreningerne (Marian Lundh og Lasse Petersen) om det positive og det ikke så positive om Danmarks foreningsliv. Det var meget interessant for mig som catalaner, fordi vi i Catalonien også har en meget stærk foreningstradition, med ca. 4300 kulturforeninger, og jeg deltog i debatten for at understrege hvor vigtigt foreningernes rolle er for at holde samfundet sammen og for at integrere indvandrerne, også i Catalonien. Det er især relevant i dag, med flygtningekrise, og på et tidspunkt forklarede Marian Lundh til Bertel Haarder, at asylsøgerne på Bornholm ikke kunne betale kontingentet til at blive medlem af en forening, og det er selvfølgelig et problem for deres integration. Hun påpegede, at regeringen skulle gøre noget for at løse problemet og insisterede heftigt på dette. Og så tog Bertel Haarder et kort at sin jakke: "vi vil håndtere dette, du kan være sikkert på det". Her har vi altså et eksempel på hvordan borgerne kan udøve indflydelse på politikere og beslutningstagere på Folkemødet.
Det betyder naturligvis ikke, at alle stemmer umiddelbart bliver hørt. Da Lars Løkke Rasmussen holdt sin tale i Hovedscenen var der en unge gruppe af Mellemfolkeligt Samvirke med en stor plakat: "Stop skattely nu". De har allerede fået flere end 30000 underskrivelser med formål at presse regeringen til at engagere sig i kæmpen mod de mange skattelyer der er i verden. Forhåbentligt vil opråbet virke før eller siden.
Nu hvor jeg er tilbage i Barcelona, spørger jeg mig: hvorfor organisere man ikke noget lignende i Catalonien? Ville et catalansk folkemøde have succes? Jeg tror bestemmt. Det catalanske samfund er også et engagerede, mobiliserede samfund, som man kan se ved de kæmpestore demonstrationer der finder sted hvert år på vores national dag: man kræver selvbestemmelsesret og uafhængighed som det eneste værktøj for at nå en solid velfærdstat, hvor korruption bekæmpes effektivt og staten beskytter borgerne. Lad os organisere en "Reunió del poble"! ["folkemødet" på catalansk]
SaveSaveSaveSave
Etiketter:
Bertel Haarder,
Catalonien,
Danmark,
demokrati,
Folkemødet,
Lasse Pedersen,
Leif Mikkelsen,
Marian Lundh
søndag den 15. maj 2016
Jeg er tilbage!
Tweet
Hej kære læsere! Jeg er tilbage efter et år hvor jeg havde rigtigt, rigtigt travlt. Jeg skulle stoppe op et øjeblik med nogle projekter fordi jeg ikke kunne håndtere alting. I mellemtiden har jeg stiftet et e-bog forlag, jeg har skrevet 2 bøger (én af dem om Danmark og hvordan dette land har nået at nedsætte korruptionen til næsten null) og jeg har lært at professionelt styre en drone. Lidt af hvert, som I godt kan se...
For at varme op igen, vil jeg starte med et par billeder om min sidste tale om Cataloniens uafhængighedsproces for danske elever. Den fandt sted for en måned siden i Barcelona, med Christianshavns Gymnasiums elever.
Hej kære læsere! Jeg er tilbage efter et år hvor jeg havde rigtigt, rigtigt travlt. Jeg skulle stoppe op et øjeblik med nogle projekter fordi jeg ikke kunne håndtere alting. I mellemtiden har jeg stiftet et e-bog forlag, jeg har skrevet 2 bøger (én af dem om Danmark og hvordan dette land har nået at nedsætte korruptionen til næsten null) og jeg har lært at professionelt styre en drone. Lidt af hvert, som I godt kan se...
For at varme op igen, vil jeg starte med et par billeder om min sidste tale om Cataloniens uafhængighedsproces for danske elever. Den fandt sted for en måned siden i Barcelona, med Christianshavns Gymnasiums elever.
Hvad er den første ting I kommer i tanke om, når I høre »Catalonien«? |
De fleste elever har svaret »selvstændighed« eller »uafhængighed« |
De var især interesserede i at vide hvilke sociale grupper støtter uafhængighed, og efter min tale havde vi en meget berigende snak. De var meget overraskede om, at den spanske regering ikke vil tillade catalanerne at stemme om uafhængighed i et referendum. De vidste allerede mange ting om Catalonien; om vores sprog, kultur og uafhængighedsbestræbelser. Det er virkelig utroligt, når jeg tænker på hvor lidt danskerne vidste om Catalonien for 15 år siden, da jeg først lærte mine danske venner at kende i Wien... Siden da har en del ændret sig, og det catalanske samfund er nu fuldstændigt engageret i en køreplan som skal forberede landet til uafhængighed om 15 måneder...
Flere nyheder om Catalonien om lidt :-)
Flere nyheder om Catalonien om lidt :-)
lørdag den 11. oktober 2014
Tale for danske lærere: »Catalonien, ny europæisk stat«
Tweet
Den er meget skematisk og den erstatter selvfølgelig talen ikke, men den indeholder nogle interessante oplysninger :-)
Catalonierne lever et ekstraordinært efterår, med blikket vendt mod folkeafstemningen som skulle finde sted den 9. november, og hvor man skulle stemme om man gerne vil, at Catalonien blive en ny europæisk stat.
Jeg skriver
»skulle«
og ikke »skal« fordi siden den catalonske præsident Artur Mas har underskrevet udskrivelsesdekrettet, prøver den spanske stat at forhindre folkeafstemningen ved hjælp af alle mulige redskaber. I løbet af knap 24 timer har nemlig fundet sted tre møder på det højeste niveau i Spanien: først mødtes statsrådet, så mødtes alle ministrer med sigte på at vedtage en appel til forfatningsdomstolen, og endelig mødtes forfatningsdomstolen (i et ekstra møde) for at suspendere både den nye catalonske folkeafstemningslov og udskrivelsesdekrettet. I et land hvor retfærdighed er særlig langsom, har en sådan hurtig fremgangsmåde ingen præcedens, og den viser i hvilken grad den udøvende magt og den dømmende magt arbejder i aftalt spil i Spanien. Hvor er magtadskillelsen, når Rajoy påstar, at forfatningsdomstolen vil erklære folkeafstemningsloven som forfatningstridig? Hvis magtadskillelsen ville være reel, ville han ikke kunne sige på forhånd, hvad forfatningsdomstolen vil beslutte. Især når den catalonske folkeafstemningslov handler om noget, som er grundlæggende fra et demokratisk synspunkt: stemmeret.
Hvad vil der ske nu? Vil catalonierne kunne stemme den 9. november? Med alle hindringer som de spanske institutioner lægger i vejen, er det rigtigt svært for den catalonske regering at arbejde effektivt med sigte på at holde folkeafstemningen. Der er f. eks. tekniske vanskeligheder med at færdiggøre valglisten, med at udnævne valgtilforordnede, osv.
De internationale medier har blikket vendt mod Catalonien, og interessen for hvad der sker hos os er markant stiget i de sidste 2-3 år: journalister, lærere, fagfolk og turister kommer med det formål, at få førstehåndsoplysninger om situationen.
I tørsdags holdt jeg en tale for en gruppe af danske lærere (fra Christianshavns Gymnasium). Jeg har fortalt lidt om Cataloniens historie med hensyn til at give nogle nøgler som forklarer hvorfor er vi kommet til den her situation, hvor ca. 60% af catalonierne ønsker at Catalonien bliver en selvstændig stat. Bagefter har vi debatteret om emnet, og det var meget berigende.
Jeg har uploadet power-pointen jeg brugte for min tale, hvor I vil finde nogle oplysninger om Catalonien, Cataloniens historie, cataloniernes krav om uafhængighed og, naturligvis, om folkeafstemningen:
Den er meget skematisk og den erstatter selvfølgelig talen ikke, men den indeholder nogle interessante oplysninger :-)
Etiketter:
Catalonien,
Catalonierne,
demokrati,
selvbestemmelsesret,
selvstændighed,
uafhængighed
onsdag den 23. april 2014
23. april, den skønnste dag i Catalonien
Tweet
Jeg håber I kan godt lide det :-)
Kun det nøgne ord
Kun det nøgne ord
dit ord, aldrig en andens,
det ord som spejler et liv
i en ensomhed
fuld af tilsagn,
hvor alt er muligt.
Tvivlene forsvinder
mørket bliver lys
og de skiftende, talrige sole
falder over hvert ord,
dækker dem og giver magt.
Udover denne præcise
tilstedeværelse,
som forlænger sig i indholdet
af hvert tydeligt ord.
Som poesi er
Montserrat Abelló, 2014
I ved sandsynligvis at i dag er det Verdens Bogdag. Men vidste I, at denne fantastisk fest startede i Catalonien?
Sant Jordi (Sankt Jørgen) er nemlig en stor dag i Catalonien. Selv om det er en arbejdsdag, alle stræderne er fuldt med mennesker som går tur, kigger i de tusinde bogstande som ligger overalt i byen, og parene nyder foråret. Det er nemlig "den forelskedes dag" også (23. april er vores Valentin's Day), og traditionen siger, at manden giver en rose til kvinden, og hun giver en bog til ham. Det er selvfølgelig lidt gammeldags, og i virkeligheden er det meget forskelligt; der er kvinder som giver roser til andre kvinder, og alle giver og får bøger. For at læse mere om det, kig i Catalan Day websiden.
For at fejre dagen sætter jeg her et Sant Jordi-kort med de første ord af digten
Kun det nøgne ord, af den catalanske digter Montserrat Abelló:
Jeg har oversat resten til dansk (min veninde Louise har hjulpet mig, og jeg talte også langt og dybt om det med Martin, Jürgen og Ingrid af Den Alternative Skole i Hillerød. Tusind tak for det!).
Kun det nøgne ord
Kun det nøgne ord
dit ord, aldrig en andens,
det ord som spejler et liv
i en ensomhed
fuld af tilsagn,
hvor alt er muligt.
Tvivlene forsvinder
mørket bliver lys
og de skiftende, talrige sole
falder over hvert ord,
dækker dem og giver magt.
Udover denne præcise
tilstedeværelse,
som forlænger sig i indholdet
af hvert tydeligt ord.
Som poesi er
Montserrat Abelló, 2014
mandag den 7. april 2014
„Gigafoto” of the Catalan Way
Tweet
For få dage siden blev udgivet det gigantiske billed af The Catalan Way, menneskekæden som i sidste 11. september (den catalanske nationaldag) tilknyttede hele Catalonien: fra País Valencià (Vinaròs) indtil el Pertús (Nord Catalonien, i dag Frankrig).
Her kan I se
„Gigafotoet”, og her er nogle fakta om det:
-Det har en længde af 400 km
-Det viser ca. 2 millioner mennesker, som siger til verden: vi vil blive en selvstændig stat!
-Det består af enkelne 107.038 billeder (4 millioner filer, 295 GB)
-Det blev taget af 800 frivillige fotografer og 800 hjælper
-200 frivillige behandlede billederne for at lave dem om til et eneste billed
-Behandlingen blev muligt takke været den catalanske forskningsgruppe VICOROB
Et stykke af The Catalan Way, i lille by Avinyonet |
Det er den eneste foto af den slags i hele verden, og det er virkelig imponerende!
Næste stor aktion for at internationalt vise at vi gerne vil stemme i et referendum for at blive en selvstændig stat vil finde sted den 11. September 2014, hvor vi vil fylder op hovedstræderne Barcelonas Diagonal og Gran Via de les Corts Catalanes for at symbolisere en V (Victory; „Victòria”, på catalansk).
Vi nærmer os skridt for skridt, fredeligt og glædeligt, til friheden.
søndag den 30. marts 2014
Rundvisning i Barcelona på det rigtige tidspunkt
Tweet
Præcis på det rigtige tidspunkt kom en gruppe af 9. klasse elever fra Den Alternative Skole i Hilloerød til Barcelona. Jeg kendte lærerne allerede (de er rigtig søde), fordi de kom for 3 år siden og vi har allerede mødtes dengang: jeg og en veninde til mig ledte dem i en rundvisning i el Barri Gòtic og bagefter spidste vi sammen i Via Fora! i Gràcia (jeg skrev om det i det her tillæg).
Men i år er det virkelig passende at komme på besøg til Barcelona, fordi vi højtideligeholder Tricentenari (1714-2014), dvs., 300 år siden Arvefølgekrigen (i efterfølge af hvilken Catalonien mistede dets uafhængihed og blev integreret i den nyfødte Spanien). Tilfældigt er Catalonien lige nu midt i processen, som kunne føre det til løsrivelsen fra Spanien. Processen er begyndt i 2009 (når det civile samfund startede en række af folkeafstemninger om ufahængigheden i hele landet, og den blev styrket i 2010, da den spanske forfatningsdomstol skar ned på vores selvstyrelov, som førhen var blevet vedtaget af det catalanske folketing og bagefter af hele befolkningen i et referendum). Siden er processen konsolideret: der er et flertal af sæder for uafhængigheden i det catalanske folketing, og den 9. november vil der holdes et referendum for at beslutte hvis vi bliver i Spanien eller vi bliver til en ny stat i Europa.
I hvert faldt, hvis man er interesseret i den catalanske kultur og identitet er det et godt tidspunkt for at besøge Catalonien. Jeg mødtes altså med gruppen fra Den Alternative Skole i Hillerød i søndags på Plaça de Catalunya (hvilket er en af de største pladser i byen, som tilknytter den gamle by til Eixample,
„kvadratnetet" som blev planlægget af ingeniøren Ildefons Cerdà midt i den 19. århundrede). Derfra gik vi ned til La Rambla. Det har altid været et meget livligt og populært sted, hvor alle sociale klasser kommer sammen. Men i dag beklager sig mange indbyggere fordi det er blevet til et helt turistisk sted, med masser af mennesker og kitsch souvenirforretninger (som ofte sælger mærkelige ting som f. eks. mexikanske hatte eller flamenco figurer, hvilket ingen ting at gøre har med Catalonien).
Så stoppede vi foran La Boqueria, en af de populærste markeder i byen. Den har en lange historie som går tilbage til middelalderen, hvor bondene fra nærheden kom til området for at sælge deres produkter. Vi trædte på Mirós Mosaiken, som symboliserer kosmoset og den universelle perfektion. Miró har udtænkt den som en måde på at ønske velkommen til byens besøgerne som ankommer til havn.
Derfra gik vi i de små gader i det gamle jødiske kvarter (Carrer del Call, carrer dels Banys nous, osv.). Det er virkelig et charmerende kvarter, med mange små caféer og forretninger, og man kan godt forestille sig hvordan det var i middeladleren, når der var et vigtigt jødisk trossamfund i Barcelona. Der var fremragende jødiske personligheder i Catalonien, som Hasdai Cresques eller Shlomo ben Aderet. Dette jødiske samfund forsvand i 1391, da kvarteret blev angrebt og 300 mennesker var dræbt (andre jødiske kvarter i Catalonien blev voldsomt angrebt i 1391, og de kunne aldrig komme til kræfte).
Vi var også på Plaça Sant Jaume, hvor der er to vigtige byggninger: Generalitat de Catalunya (den catalanske regeringen) og Ajuntament de Barcelona (kommunen). Det er en af de gamleste pladser i byen; det er faktisk her hvor den romerske forum lå. Der var også en stor Augustus-Tempel; et par søjle har overlevet, inden i en bygging. Den er virkelig imponerende...
9. Klasse elever fra Den Alternative Skole beundrer Augustus-Tempels søjlene |
Så gik vi til Born-kvarteret, og vores sidste stop var Fossar de les Moreres. Det er et meget symbolsk sted for catalonierne, fordi det er her at Arvefølgekrigsofrene er begravet. Arvefølgekrigen brød ud i 1705, da kongen som herskede i alle rigene i den iberiske halvø, død uden børn. En krig brød ud i Europa, som konfronterede landene som gerne ville have at ærkehertugen Karl fra
Østrig blev til kong (England, Østrig, Holland, Catalonien, València, Aragó) og dem der støttede Filip fra Frankrig (Frankrig, Castilien). Krigen repræsenterede faktisk en konfrontation mellem to forskellige verdener i Europa: Parlamentarisme (England og Holland, som var handelslande) og Enevælde (Frankrig - og efter krigen også Filip 5. af Spanien). Catalonien var et land med store handelsforbindelser (der var mange små forretningsmænd som producerede og eksporterede likøre og tekstilprodukter), så catalanerne støttede Karl fra Østrig fordi han (som England og Holland) lagde vægt til åbne handelsforbindelser med Amerika, i modsætning til Frankrig. Desuden havde Catalonien et represæntativt politisk system lige som i England, hvor kongen lavede lov i og med folketinget (i modsætning til Frankrig, hvor kongen besluttede over alting). Det betyder at vigtige beslutninger (angående f. eks. skatter, soldatrekruttering... kort sagt, emner som var vigtigt for almindelig folk) var taget „demokratisk" (med anførelsestegn, fordi det var selvfølgelig endnu ikke en rigtig demokrati som vi kender det i dag).
En pause tæt ved Fossar de les Moreres |
På alle disse grunde har Catalonien støttet Karl fra Østrig. Men da hans bror død og han blev til Karl 6. af det tysk-romerske rig i 1711, mistede han interessen i rigene i den iberiske halvø. I Utrecht gav Frankrig afkald på handelsforbindelser med Amerika for 30 år, og så var England tilfreds. Så var freden underskrevet, og Catalonien mistede krigen...
Filip 5. har taget hævn for cataloniernes troløsheden på en grusom måde: efter en hård belejring i Barcelona i 1714 (som varede længer end et år), afskaffede han de catalanske institutioner og grundlove, og han forbød det catalanske sprog. Han tvang indbyggerne til at nedrive deres egne huse; bagefter skulle de selv bygge lige der, hvor husene havde ligget før, et stort kastell som skulle kontrollere de troløse catalonierne.
I dag, kan en del af den middelalderlige by (som ikke blev nedrivet i 1714) besøges i Born Centre Cultural, som blev åbnet i sidste september. Det er imponerende at se alle gadene og husene; man kan identificere værtshuse og huse hvor man spillede terning og andre spil; man kan vide hvor den hollandske konsul eller hvor bestemte handelsmænd boede (i nogle privathuse kan man se en destillationsapparat, som afslører at en likørproducent boede der).
I stedet for kastellet er der en park i dag: Parc de la Ciutadella. Og der i parken sluttede vi vores rundvisning i søndags. Solen skinnede og vejret var super, så vi snakkede lidt i en barterrasse. Det var en dejlig dag!
Abonner på:
Opslag (Atom)