Den nye Barça præsident

Tweet For 3 uger siden blev Sandro Rosell den nye FC Barcelona præsident, efter at have vundet ét af de mest ophidsende præsidentvalg i Barças historie. Joan Laporta trak sig tilbage efter en ægte guldalder: i løbet af de 7 år af hans formandskab er Barça blevet til den bedste fodboldklub i verden. Laporta fjernede de voldsomme og fascistiske Barça-fans "Boixos nois" fra Camp Nou (et eksempel på hans demokratiske værdier); han ansatte den dygtigste træner nogensinde (catalaneren Pep Guardiola, en forhenværende Barça spiller), som førte Barça til det første hold i verden, der har vundet 6 store priser ("The Treble" samt med UEFA Super Cuppen, den spanske Super Cup og Verdensmesterskabet for klubhold); og han internationaliserede klubben ved at forstærke bånd til fanklubene fra hele verden. Og alt dette gjorde han fra et helt catalansk udgangspunkt.

Hvad skal der ske med alt dette nu? Det er ikke tilfældigt, at Barça er blevet til den bedste klub i verden. I mine øjne er det helt klart, at det ikke blot skyldes spillerne og træneren: uden dem ville det selvfølgelig ikke været muligt, at nå alt disse store succeser. Men (lige som ved et firma) formandskabet er helt afgørende, fordi den er personen, som har overblikket over det hele og kan sætte alle ting sammen for at nå succesen.

Er Sandro Rosell i stand til at fortsætte med dette succesfuldt projekt? Det har jeg faktisk tvivl om, eftersom hvad han har gjort i de første 3 uger af hans formandskab:

-Han har annulleret Johan Cruyffs æren-formandskab. I mine øjne er det intet godt tegn, at en præsident annullere et initiativ til at ære en fremragende forhenværende Barças træner (vi skal ikke glemme, at Cruyff var træneren af "Dream Team"). Det giver ingen mening, at investere tid på at fjerne noget der kun kan være positivt.

-Den første højtidelighed han har spillet hovedrollen i som præsident var ikke at tage på officiel rejse til et sted i verden med et interessant og produktivt mål (f.eks. til at besøge de tusinde Barça-tilhængere i hvilket som helst asiatisk land). Nej: han er rejst til Extremadura (Spanien), hvor han holdt en tale for at sige undskyld til Extremaduras Præsidenten (Fernández Vara), som havde haft et skænderi med Laporta for et stykke tid siden. Hvorfor siger han undskyld for noget, han er ikke været blandet i? Og endnu vigtigere: hvorfor har han interesse i at forstærke bånd med nogen, der er i mod Catalonien og catalanerne? Fernández Vara er en kendt forsvarer af Cataloniens underskud over for Spanien (15000 milioner Euro om året). Er sådan nogen en seriøs samtalepartner? Hvad var Rosells mål med denne besøg? Jeg kan ikke tænke på en eneste meningsfuld grund.

-Han holdt sin første tale som præsident på spansk, for at respektere klubbens medlemmerne fra Spanien (?). Hvad med respekten over for catalanerne? Barça er først og fremmest en catalansk klub! Eller har ikke alle klubber en identitet (lige meget hvor internationale de er)? Hvis man ikke ved hvad man er; hvis man glemmer sine rødder, så kan man næppe tilbyde noget til verden.

Jeg tror desværre ikke, Rosell vil være en præsident som Josep Sunyol (1935-1936), der gjorde Barça til et professionelt hold: han reddede klubbens situation både økonomisk og sportsmæssigt; sluttede vigtige kontrakter med key-spillere; og fremmede bånd mellem sport og borgerskab (han blev forresten dræbt af Franco-tropperne i 1936). Jeg frygter Rosell vil ligne mere en værdiløs præsident som Núñez (der kun var interesserede i at lave penge -han er nemlig ejeren af Nuñez y Navarro, et stort immobilfirma der har købt og ødelagt flere jugendstil villas i Barcelona for at bygge forfædelige husblokke i stedet- og der ingenting gjorde for at fjerne Boixos Nois fra Camp Nou i de 22 år af hans formandskab).

Men samtidig tror jeg, at det ikke er muligt at fjerne fuldstændigt det grundlag, som Laporta har sat. Det ville være virkelig dumt at afvise sådan en succesmønster. Dette grundlag skulle sikre, at de demokratiske og liberale værdier, arbejdsengagement og det catalanske udgangspunkt ikke forsvinde helt. Alligevel håber jeg, at Rosells bemyndigelse ikke varer længe, og at vi snart har en præsident som lægge stor vagt til de demokratiske og catalanske værdier igen, lige som Sunyol og Laporta.

Historisk demonstration for Cataloniens løsrivelse fra Spanien

Tweet

I går var det en historisk dag i Catalonien. Mellem 1,1 million (ifølge politiet) og 1,5 millioner catalanere (ifølge det civile selskab Òmnium Cultural, der havde organiseret det hele) koncentrerede sig på gaderne i centrum af Barcelona for at kræve en egen stat, for at råbe om uafhængigheden og for at vise Spanien at Catalonien dog er en nation, lige meget hvad den spanske regering og den spanske forfatningsdomstol siger. Den spanske forfatningsdomstol har nemlig afvist de vigtigste artikler af vores selvstyreloven (klik her for at læse mere om det: About the Spanish Constitutional Court ruling on the Catalan Statute).

Demonstrationens motto var "Vi er en nation. Vi beslutter selv", men det blev faktisk en demonstration for Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Den skulle være begyndt klokken 6 pm. Alligevel var Passeig de Gràcia (den store, charmerende allé i centrum af byen) kl. 5:30 allerede fuldt med mennesker (unge, gamle, endda små babyer) klædte med "Senyera" (det catalanske flag, ækvivalentet for det danske Dannebrog) eller med "Estelada" ("det stjernede", det catalanske flag for uafhængigheden. Det var den største demonstration man kan huske i Barcelona... og den var fuldt med stjernede flage! Det betyder sikkert, at noget sker der i Catalonien: vi befinder os i et vendepunkt.


Overalt kunne man høre folk råbe "in-inde-independència!" (som betyder "uafhængighed!"); "vi vil ingen forfantningsdomstolensafgørelse, vi vil bare gerne have uafhaengighed"; "vi er en nation og vi vil gerne have en stat", osv.

Den internationale presse har rapporteret intensivt om emnet:

(Jeg var forresten glad over Politikens artikel, som denne gang er temmelig rimeligt. Den taler ikke mere om Catalonien som "provins" -se mit indlaeg om det- og jeg glæder mig meget over, at de ikke mere lade uansvarlige og uoplyste journalister som H.C. Gimbel skrive om Catalonien).

Danmark:

http://jp.dk/udland/europa/article2122566.ece

http://politiken.dk/udland/article1014935.ece

http://www.berlingske.dk/verden/massedemonstration-catalansk-selvstyre

Sverige:

http://svenska.yle.fi/nyheter/artikel.php?id=190827

http://www.dn.se/nyheter/varlden/en-miljon-pa-gatorna-for-katalonien-1.1135968

USA:

http://edition.cnn.com/2010/WORLD/europe/07/11/spain.protests/?hpt=T2&fbid=dbytTHm8sDm

Storbritannien:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/world/europe/10588494.stm

Tyskland:

http://www.spiegel.de/politik/ausland/0,1518,705814,00.html

http://www.kleinezeitung.at/nachrichten/politik/2400297/wollen-weg-spanien.story

http://www.stern.de/politik/ausland/massenprotest-in-katalonien-tschuess-spanien-1582158.html

http://www.mz-web.de/servlet/ContentServer?pagename=ksta/page&atype=ksArtikel&aid=1278833505946

Østrig:

http://derstandard.at/1277337833282/Katalonien-will-nicht-mehr-fuer-arme-Spanier-zahlen

http://www.salzburg.com/online/nachrichten/newsletter/Katalanen-rufen-Adios-Spanien.html?article=eGMmOI8V5CIeeLYRkSbyKoo6j9LVbNs8W3MhkTU&img=&text=&mode=

http://www.orf.at/?href=http%3A%2F%2Fwww.orf.at%2Fticker%2F375321.html

Frankrig:

http://www.ladepeche.fr/article/2010/07/11/871813-Catalogne-Manifestation-monstre-a-Barcelone.html

http://www.agencebretagnepresse.com/fetch.php?id=19049&title=Manifestation%20monstre%20%C3%A0%20Barcelone%20pour%20la%20Nation%20catalane

http://www.lindependant.com/articles/2010-07-11/plus-d-un-million-dans-les-rues-de-barcelone-213026.php

Italien:

http://www.repubblica.it/esteri/2010/07/11/foto/1_milioni_di_catalani_in_piazza_per_l_autonomia-5519042/1/

http://www.ilpost.it/2010/07/11/catalogna-autonomia-manifestazione-spagna/

10,3 i Prøve i Dansk 3!

Tweet

Jeg er så glad af det, at jeg gerne vil fortælle det i den her blog: jeg fik en 10,3 i Prøve i Dansk 3 (som tilsvarer til niveau B2, Common European Framework of Reference). Jeg vil endda vise min ny bevis!

Det er særlig tilfredsstillende for mig. Først og fremmest, fordi så meget mså meget mssaaa jeg bor i Barcelona nu (jeg flyttede hjem igen i slutningen af december), så jeg kunne ikke forberede mig videre i Studieskolen, hvor jeg havde begyndt at læse dansk sidste September. Men jeg kunne heldigvis læse videre her i Barcelona, med hjælp af Bibi (fra den Skandinaviske Klub) og Bolette, en sød dansk pige jeg lærte at kende for et par uge siden, og med hvem jeg kunne snakke lidt for at genopfriske mit dansk.

Men jeg skulle rejse til København 2 gange inden for en måned kun for at tage eksamenen! Det er naturligvis i og for sig ikke slemt, for jeg elsker Danmark (især om sommeren :-) og jeg har meget gode venner der. Jeg har også udnyttet rejserne for at gøre andre ting (fx kopiere dokumenter jeg har brug for til min PhD). Men det koster penge og tid at flyve frem og tilbage to gange i træk bare for nogle dage, og det er også lidt stressende. Men det gik super godt: 10 i læseforståelse, 7 i skriftlige fremstilling og... 12 i den mundtlige del!

Censoren sagde til mig at mit dansk er meget grundigt, at jeg udtrykker mine synspunkter flydende og med korrekthed, at jeg har et bredt ordforråd og jeg er god til at tale dybt om et emne. Det kunne ikke have gået bedre :-)

Eftersom den mundtlige del tæller dobbelt så meget end de andre fik jeg en karaktergennemsnit af 10,3 (dvs. "den fortrinlige præstation"). I Catalonien er karaktereskala fra 0 til 10... Så det er den første gang i mit liv jeg får mere en 10 ;-) Det er en god følelse! Næste stop... Studieprøven?

Spanien vil dømme en catalansk uafhængighedstilhænger

Tweet Marc Belzunces, en catalansk forsker fra Barcelona der har bidraget til en lang række af sociale aktiviteter i Catalonien i mange år (klik her for at se hans cv), nægtede at arbejder som tilforordnet i et valgbord ved sidste spanske folketingsvalg, i 2007. Han anførte samvittighedsgrunde og sagde, at han som catalansk ikke kunne hjælpe ved en valgproces, der ikke tiltalte ham.

I andre lande, hvor der er en længere og større tradition for demokrati, ville dette ikke engang være en administrativ overtrædelse. Men i Spanien, hvor den folkelige vilje ofte er ringeagtet (et eksempel på det er Cataloniens nye selvstyrelov, der for tiden bliver skåret ned af den spanske forfatningsdomstol selvom den er blevet vedtaget 1) af den catalanske folketing; 2) af den spanske folketing; 3) i en folkeafstemning i Catalonien) bliver man dømt som en forbryder for sådan en ting. De 3 dømmere (én af dem en forhenværende militærperson), der vil dømme Marc, tilhører sektionen 5 af den spanske provinsdomstol i Barcelona, der ellers dømmer mordere og angreb med svære fysiske skader.

Er et land, hvor man kan gå i fængslet bare fordi man nægter at hjælpe ved en valgproces af samvittighedsgrunde et frit land? Spørgsmålet er selvfølgelig retorisk...

Retsagen vil finde sted om en uge (på mandag den 21. juni) og der er allerede en opbakningsgruppe i Facebook. Klik der hvis du gerne vil støtte Marc og dermed også frihed, demokrati og catalanernes ret til at selv bestemme deres politisk fremtid!

Farvel, Spanien!

Tweet "Farvel, Spanien?": Det er titlen på en ny dokumentar (90 min) om gennemførligheden af en eventuel løsrivelsesproces af Catalonien fra Spanien. Den blev sendt i går aftes kl. 21:50 (dvs. prime time) i den største catalanske fjernsynstation: TV3.


Der er mange ting, der er interessante i den her dokumentar:


1. Den er endnu en initiativ, der normaliserer den offentlige debat om emnet. Den blev lavet og sendt præcis på et tidspunkt, hvor det civile samfund organiserer sig i hele landet for at holde symbolske folkeafstemninger for at spørge folk, om de gerne ville have, at Catalonien løsriver sig fra Spanien (der har allerede været 1, 2, 3 og 4 rækker af folkeafstemninger, men den største skal nok komme: den vil finde sted i Barcelona i april 2011). På et tidspunkt, hvor forholdene mellem Catalonien og Spanien er meget spændte (måske mere end aldrig før siden demokratiet blev genindført).

2. Videre normaliserer dokumentaren debatten, idet den sammenligner Catalonien med andre lander i verden, hvor der også er en identitetsfølelse og hvor folk også organiserer sig for at fremme en løsrivelsesproces fra staten, hvor de for tiden ikke føler sig godt tilpas. Catalonien bliver sammenlignet med Skotland, Grønland og Quebec.


3. Den fjerner fordommene, frygter og tvivl om emnet ved hjælp af interviews med 1) topeksperter i økonomi, politik og samfund fra hele verden; og 2) politikkere af hele det politiske spektrum fra Skotland, Grønland og Quebec. Én af de fordomme, dokumentaren hjælper til at fjerne er, at disse lander ikke kunne overleve økonomisk. Det land, der endnu ikke kunne overleve for tiden er Grønland. Alligevel forklarer dokumentaren, at det vil være i stand til at klare det når det kan få fat i dets naturlige resourcer (nogle siger, dette vil muligvis ske om 10-15 år). Og det mest velstående land er Catalonien. Catalonien har en lang og kraftig industriel og kommerciel tradition. For nogle årtier siden var denne industri stadig afhængig i Spanien; derimod bliver en tredje del af vores varer sendt ud i verden i dag; en tredje del bliver i Catalonien, og kun en tredje del bliver solgt i Spanien. De catalanske virksomhedsledere er ikke mere bange for, at en løsrivelsesproces ville skade dem, fordi Catalonies markedet er verdenen.

Af de 4 tilfælde analyseret i dokumentaren er Catalonien det, der yder det største bidrag til landets økonomi (Cataloniens underskud over for Spanien er 15000 milioner Euro om året). Spørgsmål er altså ikke, om Catalonien kan overleve økonomisk uden Spanien; spørgsmål er hellere, hvor fattig Spanien vil blive efter Cataloniens løsrivelse.

4. Dokumentaren giver indsigt i, hvorvidt en løsrivelsesproces er politisk eller juridisk. Konklusionen er, at de juridiske forhold ikke kan komme foran folks demokratiske vilje vedr. dets politiske status. Quebecs højesteret har fx besluttet, at hvad der står bogstaveligt i grundloven ikke kan blive brugt mod de grundliggende principper i grundloven: demokrati, føderalisme og beskyttelsen af minoriteter. Derfor vil den canadiske regering forhandle en løsrivelsesproces såfremt folk siger ja til den i en folkeafstemning. Således forklarer Professoren Enrico Spolaore fra Tufts University (Boston, USA), at forhold mellem økonomi og politik vil føre til frembringelsen af nye lander i det nære fremtid (som resultat af globalisering, økonomisk integration og forsvinden af de kommercielle grænser). I Cataloniens og Skotlands tilfælde ville de nye lande integrerer sig automatisk i EU (Antoni Abad Ninet, professor på University of Stanford, har forsket om emnet i sin studie Catalunya independent en el si de la Unió Europea - på catalansk).

5. Til sidst et par idéer, jeg fandt interessante: 1) professoren Michel Seymour (Université de Montréal) siger, at et folk ikke eksisterer, hvis det ikke bliver erkendt. Jeg synes det er en stor sandhed (som forklarer hvorfor danskerne ikke forstår mig, når jeg siger at jeg kommer fra Catalonien og ikke Spanien :-) og 2) Gilles Duceppe (Bloc Québécois) har opfundet et nyt synonym for "monarki": "det genetiske lotteri". Jeg finder det virkelig godt!



Det betaler sig at se traileren (klik her for at se hele dokumentaren):






I øvrigt er titlen tvetydeligt. Den tyder til de nuværende omstændigheder i Catalonien, men den minder også om datid, fordi "Adéu, Espanya!" (Farvel, Spanien!) er en meget kendt verslinje af digtet Oda a Espanya (1898); (Ode to Spain). Den blev skrevet af den catalanske digter Joan Maragall under den Cubanske Frihedskrig (1895-1898). De fleste catalanske politikkere og intellektueller mente, at Spanien skulle lade være med den forfærdelige krig og forhandle Cubas løsrivelse. Men Spanien var besat af en gammeldags idé om "ære" og "magtfuldhed", og ville ikke overgive sig. Dette førte til en krise mellem Catalonien og Spanien, idet en vigtig del af det catalanske samfund troede, at Spanien var død og Catalonien skulle løsrive sig fra det.

Man kunne sige, at vi heller ikke vil sige farvel til Spanien denne gang. Men omstændighederne er meget forskelligt i dag end dengang der. For første gang i vores dyste, lange og forcerede forhold til Spanien, lever vi i en demokratisk kontekst, med EU som den sidste garant for dette demokrati. Hvem vil turde sige nej til catalanerne, hvis de virkelig beslutter sig til at sige "Farvel, Spanien"?

Barcelona er på vej til afstemningen!

Tweet Barcelona har allerede en dato for dens egen folkeafstemning om uafhængighed fra Spanien: 10. april 2011. Det blev besluttet i går i det tredje møde af Barcelona Decideix ("Barcelona beslutter"), en platform, der samler hundrede af lokale foreninger (private og offentlige), der er ansvarlige for afstemningens organisation.

Der var spænding omkring datoen. Man viste at Barcelona Decideix havde begyndt at arbejde, men man vidste ikke hvornår afstemningen ville holdes. Efter at næsten 250,000 catalanere har deltaget i 3 successive rækker af folkeafstemninger (der holdtes på den 13. september, på den 13. december og på den 28 februar), kiggede man spændt i retning af Barcelona. Der var 5 datomuligheder. Hver dato havde sine stærke og svage sider, og alle blev analyserede med detalje. Man var bevidst om, at Barcelona er et specielt tilfælde (man behøver mere tid og flere midler end ved de andre byer, fordi Barcelona er væsentligt større), og derfor skulle afstemningen ikke finde sted for tidligt. Endelig var der 2 datoer, man skulle vælge mellem: den 12. december 2010 eller den 10. april 2011. Og man stemte for den anden:





Jeg synes det er godt nok, at det holdes om et år. Forudsætninger er meget store, og de vil kræve meget af vores fritid og energi. Men Barcelona Decideix er fast organiseret nu, og det er begyndt at køre i dets 4 områder (Kampagne, Kommunikation, Udbredelse og Midler). Og med en dato på agendaen, er alt sat i gang. Barcelona er på vej til afstemningen!

Som det sidste, en hukommelse: inden Barcelonas afstemningen, kommer der to nye række af folkeafstemninger i Catalonien. Den næste række finder der sted om en uge, den 25. april. Og denne gang er der 1.5 millioner mennesker, der har stemmeret. Storbyer som Girona, Reus og Lleida er inkluderet... Det vil sikkert være spændende :-)

Interview om Barça og Catalonien i Cules.dk

Tweet Hvordan fylder FC Barcelona i din bevidsthed og hos det catalanske folk? Hvorfor kan catalanerne ikke godt lide at høre, at de er spaniere? Hvad holder det catalanske folk om det spanske kongehus? Disse og flere andre spørgsmål prøver jeg at svare i interviewet, der blev udgivet igår i det 14. nummer af on-line magasinet Cules.

Palle Madsen (ejeren af Cules) kontaktede mig for nogle uge siden ved hjælp af den her blog, og han spurgte mig, om jeg gerne ville deltage i næste nummer med et interview om Barça og Catalonien.

"Sikkert", svarede jeg... På det tidspunkt kendte jeg magasinet ikke, men jeg "bladrede" lidt i det og jeg fandt det rigtigt interessant. Det første nummer kom ud i februar 2008, og siden er det en vigtig reference til alle danskere, der vil være oplyst stadigt og grundigt om alt som er forbundet med Barça. Det inkluderer ikke blot nyheder, men også interviews og en masse af artikler hvor man analyserer både Barças spil og ydre forhold omkring klubben med kritiske øjne.

I det 14. nummer er der interviews med Jesper Gaarskjær (forfatteren af Historien om FC Barcelona), med Peter Piil og Claus Thomsen (TV-kommentatorer på kanal 5 og 6) og Peter Grønborg (medforfatter til Arvefjender), m.m. Der er også en interessant artikel om Michael Laudrup, og forskellige artikler om mange andre ting. Meget anbefalelsesværdig for alle Barça-fans i Danmark :-)