Video om Catalonien (samtale med danske studenter)

Tweet

For nogle uger siden har tre danske studenter fra Kea, Københavns Erhversakademi, kontakteret mig ved hjælp af den her blog. Sebastian, Mikkel og Anton var lige ved at forberede deres sidst projekt i Media og Design uddanelsen; en kort dokumentarfilm om Catalonien og dets ufahængighedsvilije, og de ville gerne møde mig og have en samtale med mig om emnet.

Så vi mødtes et par dage efter, da de kom til Barcelona. Det var fredagen før Parlamentsvalg i Catalonien, og vi havde en kop kaffe ved Mercat de Santa Caterina, i området Born. De spurgte mig hvorfor så mange catalonierne (ifølge de sidste målinger er det allerede 51% –se f.eks. den her måling–; hværtimod ville kun  21% stemme nej ved et referendum) vil gerne have at Catalonien løsrive sig fra Spanien. Jeg fortalte lidt om Cataloniens historie, om det catalanske sprog og identitet (som strækker sig mindst tusind år tilbage); om undertrykkelser og diskriminationerne som catalonierne har været offre for siden Catalonien faldt til Spanien for 3 århundrede siden; og om de økonomiske grunde (den utålelige overskud af 8% af vores BNP hvert år) som har tvunget os at begynde løsrivelsesprocessen. Samtalen gik videre den 25. november hos mig, og til sidst folgte mig Sebastian, Mikkel og Anton til valgstedet hvor jeg stemte.

Resultaten er den her dokumentarfilm:

Spanien truer Catalonien med udemokratiske metoder

Tweet

Militæriske trusler

I de sidste måneder, siden den gigantiske demonstration der fandt sted den 11. september i Barcelona (hvor mellem 1.5 og 2 millioner catalanerne gik på gaderne for at bede politikerne om løsrivelsen fra Spanien), er spændingerne mellem Spanien og Catalonien steget markant. Og de er blevet endnu stærkere med resultaterne af den catalanske parlamentsvalg (som fandt sted den 25. november), hvor partier som gerne vil, at Catalonien blive en ny stat i Europa (CIU, ERC og CUP) fik flertal med 74 sæder i folketinget.

Den 19. september har Pedro Pitarch (tidligere oberstløjtnant; nu pensionist) sagt i sin blog, at demonstrationen i Barcelona skulle ikke være ignoreret af Spanien fordi den var ubehagelig og farlig. Han sagde også, at Catalonien aldrig ville være ufahængig fra Spanien, fordi dette ikke var forudset i den spanske 1978-grundlov (en grundlov, som ikke blev vedtaget i et rent demokratisk klima; man havde ikke andre alternativer, det var enten denne grundlov eller diktaturet). Desuden sagde han, at pro-uafhængighedsstemningen i Catalonien kunne ende med et forfædeligt slutning.

Pitarch har ikke været den eneste militære stemme som har forsøgt at udbrede frygten i Catalonien. Nogle dage før parlamentsvalg har Antonio Tejero (oberstløjtnanten som spillede en vigtig rolle i det militært kup som fandt sted i 1981 i Spanien) anmeldt den catalanske præsident Artur Mas for „opstand”. Det er grotesk  at en mand som har deltaget i et militært kup anklager nogen af „opstand”; men desuden anklager han den catalanske præsident, som har altid været fuldkommen fredelig, demokratisk og dialogsøgende. I Tejeros øjne er Mas' tilsagn om et referendum for at spørge catalanerne om løsrivelsen fra Spanien (et mål som blev vedtaget i det catalanske folketing i slutningen af september med 84 stemmer for) „opstand”. Utroligt.

Men der har været endnu flere militæriske, truende udtalelser. Generalen Ángel Luis Pontijas Deus, direktøren af tidskriftet „Hær” (det officielle medie af den spanske hær), har skrevet en leder i november-nummeret, hvor han kritiserer Artur Mas for at alvorligt true den nationale (spanske) sammenhold.

Pedro Pitarch

Ángel Luis Pontijas

For et par dage siden skrev Pitarch i sin blog, at stemningen i den spanske militær ligner meget stemningen før den 23-F (det militærske kup af 1981).  Jeg ved ikke, i hvilken grad dette er sandt, men hvis man tager i betragning Tejeros, Pontijas eller Pitarchs selv udtalelser ser situationen virkelig sådan ud. Alligevel skal catalanerne ikke være bange for det: hvis den spanske hær ville prøve at angribe os, ville EU-en  ikke blive inaktiv.

En ny lov for at fjerne catalansk fra skolerne 

Dette er hvad den spanske minister for uddannelse og „kultur” (jeg skriver det mellem anførselstegn fordi det ville passe ham meget bedre at blive kaldt minister for „ukultur”), José Ignacio Wert, planlægger med en reform af udannelsesloven.  Den blev præsenteret for nogle dage siden, og dermed vil den spanske regering gerne have, at catalansk ikke længere er det første sprog i Cataloniens skolerne; de vil gerne have at catalansk blive det 4. sprog. Ifølge ministeren skulle alting være på spansk med undtagelsen at engelsktimerne og timerne tilegnet til et andet fremmedsprog. Catalansk (ligesom galicisk og baskisk) ville kun komme i den sidste plads.

Dette er det mest graverende angreb mod vores sprog siden Francos diktaturet. Hvis man ville anvende denne reform i Catalonien, ville det betyde at vores børn ikke mere rigtig ville lære deres eget sprog, og på langt sigt ville det betyde catalansk sprogs død. Det er faktisk hvad Spanien har forsøgt i de sidste 3 århundrede; efter Arvefølgekriget (1701-1714) fjernede den spanske kong Filip 5. det catalanske sprog fra det offentlige liv; under Primo de Riveras diktatur (1923-1930) blev catalansk også forbød og mishandlet; og under Francos diktatur (1939-1975) blev det fjernet igen fra alle institutioner og folk var tvunget til at tale spansk overalt. Her er en satiretegning udgivet i 1937 i tidskriftet L'Esquella de la torratxa, hvor man ser en spanske fascist der råber: „Vi vil spaniserer Catalonien!!!”. Meget aktuel...

Men den catalanske minister for uddanelse Irene Rigau har allerede sagt, at man overhovedet ikke vil anvende denne reform i Catalonien, og de to største partier i folketinget (CIU og ERC) sammen med PSC, ICV og CUP har også sagt, at de overhovedet ikke vil tillade en sådan reform.

Catalonien lytter ikke mere til hvad Spanien siger; vi vil gå vores vej, lige meget hvilke groteske, udemokratiske metoder Spanien bruger.