En catalansk pige i Danmark: juli 2010

fredag den 23. juli 2010

Den nye Barça præsident

For 3 uger siden blev Sandro Rosell den nye FC Barcelona præsident, efter at have vundet ét af de mest ophidsende præsidentvalg i Barças historie. Joan Laporta trak sig tilbage efter en ægte guldalder: i løbet af de 7 år af hans formandskab er Barça blevet til den bedste fodboldklub i verden. Laporta fjernede de voldsomme og fascistiske Barça-fans "Boixos nois" fra Camp Nou (et eksempel på hans demokratiske værdier); han ansatte den dygtigste træner nogensinde (catalaneren Pep Guardiola, en forhenværende Barça spiller), som førte Barça til det første hold i verden, der har vundet 6 store priser ("The Treble" samt med UEFA Super Cuppen, den spanske Super Cup og Verdensmesterskabet for klubhold); og han internationaliserede klubben ved at forstærke bånd til fanklubene fra hele verden. Og alt dette gjorde han fra et helt catalansk udgangspunkt.

Hvad skal der ske med alt dette nu? Det er ikke tilfældigt, at Barça er blevet til den bedste klub i verden. I mine øjne er det helt klart, at det ikke blot skyldes spillerne og træneren: uden dem ville det selvfølgelig ikke været muligt, at nå alt disse store succeser. Men (lige som ved et firma) formandskabet er helt afgørende, fordi den er personen, som har overblikket over det hele og kan sætte alle ting sammen for at nå succesen.

Er Sandro Rosell i stand til at fortsætte med dette succesfuldt projekt? Det har jeg faktisk tvivl om, eftersom hvad han har gjort i de første 3 uger af hans formandskab:

-Han har annulleret Johan Cruyffs æren-formandskab. I mine øjne er det intet godt tegn, at en præsident annullere et initiativ til at ære en fremragende forhenværende Barças træner (vi skal ikke glemme, at Cruyff var træneren af "Dream Team"). Det giver ingen mening, at investere tid på at fjerne noget der kun kan være positivt.

-Den første højtidelighed han har spillet hovedrollen i som præsident var ikke at tage på officiel rejse til et sted i verden med et interessant og produktivt mål (f.eks. til at besøge de tusinde Barça-tilhængere i hvilket som helst asiatisk land). Nej: han er rejst til Extremadura (Spanien), hvor han holdt en tale for at sige undskyld til Extremaduras Præsidenten (Fernández Vara), som havde haft et skænderi med Laporta for et stykke tid siden. Hvorfor siger han undskyld for noget, han er ikke været blandet i? Og endnu vigtigere: hvorfor har han interesse i at forstærke bånd med nogen, der er i mod Catalonien og catalanerne? Fernández Vara er en kendt forsvarer af Cataloniens underskud over for Spanien (15000 milioner Euro om året). Er sådan nogen en seriøs samtalepartner? Hvad var Rosells mål med denne besøg? Jeg kan ikke tænke på en eneste meningsfuld grund.

-Han holdt sin første tale som præsident på spansk, for at respektere klubbens medlemmerne fra Spanien (?). Hvad med respekten over for catalanerne? Barça er først og fremmest en catalansk klub! Eller har ikke alle klubber en identitet (lige meget hvor internationale de er)? Hvis man ikke ved hvad man er; hvis man glemmer sine rødder, så kan man næppe tilbyde noget til verden.

Jeg tror desværre ikke, Rosell vil være en præsident som Josep Sunyol (1935-1936), der gjorde Barça til et professionelt hold: han reddede klubbens situation både økonomisk og sportsmæssigt; sluttede vigtige kontrakter med key-spillere; og fremmede bånd mellem sport og borgerskab (han blev forresten dræbt af Franco-tropperne i 1936). Jeg frygter Rosell vil ligne mere en værdiløs præsident som Núñez (der kun var interesserede i at lave penge -han er nemlig ejeren af Nuñez y Navarro, et stort immobilfirma der har købt og ødelagt flere jugendstil villas i Barcelona for at bygge forfædelige husblokke i stedet- og der ingenting gjorde for at fjerne Boixos Nois fra Camp Nou i de 22 år af hans formandskab).

Men samtidig tror jeg, at det ikke er muligt at fjerne fuldstændigt det grundlag, som Laporta har sat. Det ville være virkelig dumt at afvise sådan en succesmønster. Dette grundlag skulle sikre, at de demokratiske og liberale værdier, arbejdsengagement og det catalanske udgangspunkt ikke forsvinde helt. Alligevel håber jeg, at Rosells bemyndigelse ikke varer længe, og at vi snart har en præsident som lægge stor vagt til de demokratiske og catalanske værdier igen, lige som Sunyol og Laporta.

En catalansk pige i Danmark

fredag den 23. juli 2010

Den nye Barça præsident

mandag den 12. juli 2010

Historisk demonstration for Cataloniens løsrivelse fra Spanien

Faste læsere