En catalansk pige i Danmark

Nuværende catalansk litteratur: Sánchez Piñol

2011-11-17T09:58:00.000-08:00

Én af mine danske venner har bedt mig om at skrive lidt om nuværende catalansk litteratur. Der er mange gode catalanske forfattere i dag, men hvis jeg skulle anbefale én (som oven i købet kan blive læst på dansk) ville jeg uden tvivl anbefale Albert Sánchez Piñol.

Hidtil har han skrevet to romaner: "La pell freda" (2002) og "Pandora al Congo" (2005), og begge to er blevet oversat til dansk, med titlerne "Kold hud" og "Pandora i Congo". Jeg synes det er simpelthen glimrende, at én af mine fortrukne nuværende catalanske forfattere er blevet oversat til dansk. På den måde kan jeg anbefale det til mine danske venner, som vil forhåbentligt finde hans bøger i biblioteket (de er tilgængelige f. eks. i Hovedbiblioteket i København).

Hvis jeg skulle vælge mellem de to romaner, ville jeg sikkert vælge "Pandora i Congo". Jeg læste den for nogle år siden (da min far gav det til mig til jul 2005, kort efter bogensudgivelse), så jeg har glemt mange ting. Men jeg husker det vigtigste: det er en vidunderlig bog, som man ikke kan lade være indtil man har læst den færdig. Fortælleren, som hedder Tommy og er forfatter, har fået en opgave af en advokat: at skrive historien af Marcus Garvey, én mand som er blevet beskyldt for mord. Det tager læseren til Congo, hvor Marcus er gået som tjeneren til to nærige og onde brødre af adelig oprindelse, som gerne vil finde diamanter og blive rige.

Bogen er fantastisk godt skrevet. Sproget er rent og letlæseligt, og ingen ord er overflødigt. Alle eventyrer som oplever både Marcus og Tommy (den sidste identificerer sig gradvis med Marcus, efterhånden som han får at vide hans vidunderlig kærlighedshistorie) udvikler sig i stigende spænding. Og sammen med spænding er eventyrerne fuldt med humør og dejlig ironi. Jeg kan godt huske, at jeg pludseligt ikke kunne undgå at le, da jeg f.eks. læste bogen i metroen eller på gaden (ja: det gør jeg faktisk nogle gange, når jeg finder en bog rigtigt interessant).

Bogen ender med en ægte "twist" (et begreb som er ofte brugt af drejebogsforfatterne). Det betyder, den ender med en uforventet oplysning som fører læseren til at fuldstændigt se alt, som han hidtil har læst, fra et helt nyt synspunkt.

Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre, hvad denne "twist" består i :-) Jeg vil kun ender dette oplæg med én af de talrige sætninger af bogen, som virker næsten som sentenser:

"I denne moment, fra det der træ, blev det klart for Marcus at verden kunne være en stor sted, men Congo ville altid være større end verden." Slagkraftig, tankevækkende... brillant! Og muligvis endnu mere i den rigtige dansk oversættelse af Ane-Grethe Østergaard :-)

Vi er et socialt flertal

2011-11-12T08:33:00.001-08:00

Uafhængighedstilhængere er allerede et socialt flertal i Catalonien. Det er selvfølgelig ikke mig, som siger det; dette er hvad de sidste meninsgmålinger som blev gennemført i Catalonien afslører. Resultaterne er her:

-Efter meningsm å lingen gennemført af CEO ("Centre d'Estudis d'Opinió", som betyder "centrum for synspunktstudier") ville et 45,4 % af catalanerne stemme JA, hvis det ville blive holdt en folkeafstemning om Cataloniens løsrivelse fra Spanien i dag. Tværtimod ville kun et 24,7% af befolkningen stemme Nej.

-Efter meningsmålingen gennemført af ICPS ("Institut de Ciències Polítiques i Socials", som betyder "instituttet for politiske og sociale videnskaber"), ville et 43,7 % af catalanerne stemme JA, og et 25,1% Nej.

Man kan ikke sige, at målingerne blev manipuleret, på forskellige grund. For det første, de blev gennemført af eksperte og videnskabsmænd, så vi har principielt ingen grund til at tvivle om deres seriøsitet. For det andet er begge CEO og ICPS institutioner, der ingen relation har til de politiske partier som har Cataloniens løsrivelse fra Spanien i deres program, dvs. til ERC ("Esquerra republicana de Catalunya"; de venstre-orienterede uafhængighedstilhængere) eller SI ("Solidaritat catalana per la independència"; "catalansk solidaritet for løsrivelse fra Spanien"). CEO er afhængig af den catalanske regering og derfor relateret til CIU, de højre-orienterede nationalisterne, som har været Cataloniens regeringsparti mellem 1980 og 2003 (med Jordi Pujol som formand) og som er i regeringen igen siden december 2010. De forsvarer selvbestemmelsesret men de har aldrig forsvaret Cataloniens løsrivelse fra Spanien på en eksplicitte måde. ICPS er delvis afhængig af Diputació de Barcelona, som har traditionelt været relateret til PSC, de catalanske socialister, som principielt er i mod Cataloniens løsrivelse fra Spanien (selv om nogle PSC-mandater individuelt forsvarer Cataloniens uafhængighed).

De fleste catalanere vil gerne have, at Catalonien løsriver sig fra Spanien. Så spørgsmålet nu er: hvad venter vores politiker på?

Catalansk-hebraisk ordsprog

2011-10-25T06:31:00.000-07:00

I dag vil jeg tale lidt om en fantastisk bog som blev udgivet på catalansk for næsten et år siden. Den hedder "Qüestions de vida" (som kunne blive oversat som fx "Livets sag"), og den blev skrevet på hebraisk af Moixé Natan (Moshe Natan på engelsk), en catalansk jøde der boede i Tàrrega (Catalonien) i det 14. århundrede. Denne udgivelse på catalansk er meget vigtigt, fordi det er den første nummer af en hele samling af uvurderlige (og ukendte) literaturværker, der blev produceret af de catalanske jøder i middelalderen.

Det jødiske selskab i Catalonien var meget betydeligt indtil urolighederne af 1391 i Barcelona (hvor ca. 400 jøder blev dræbt; bagefter blev den "aljama" eller jødeqvarter i Barcelona fjernet). Det var ikke et stort selskab i tal, men de udøvede et stort indflydelse på hele samfundet. De var advokater, læger, filosofer, osv. og de plejede at have et godt forhold til de catalanske konge. Kort sagt bestød den kulturelle elite især af jøder. De talte catalansk men skrev på hebraisk, og de efterlod både literaturværker og en lang række essays om al mulige felter: medicin, ret, videnskab, filosofi, osv.

Der er ikke så mange catalanere i dag, der kender den jødiske fortid Cataloniens; den ligger for langt væk i tiden og den er blevet skjulet i for mange århundrede. Derfor er det så vigtigt at vi endelig forsker den grundigt. Dette er var Institut Món Juïc gør, for at få tilbage skjulte skatte som "Qüestions de vida", som tillader os ikke kun at vide flere ting om os selv men også at stille urvurderlige værker til rådighed i hele verden. Hvis forskeren Josep Xavier Muntaner ikke havde reddet manuskripterne af "Qüestions de vida", ville de måske blive forsvundet for evigt. Denne catalansk-hebraisk Version gøre lettere, at bogen kan blive oversat i andre sprog i fremtid.

Men hvad handler "Qüestions de vida" om? Det er en bog af ordsprog om forskellige livets aspekte som visdom, tro, uvidenhed, råd, ydmyghed, stolthed, osv. Det er virkelig en natbordsbog, utroligt aktuelt (hvilket er overraskende hvis man tager i betragning, bogen blev skrevet i det 14. århundrede!).

Jeg vil prøve at oversætte i dansk et par af disse ordsprog, som jeg finde især rammende og tankevækkende:

"Det er lettere at holde med dig det, hvad du har, end at finde det, som du er blevet bestjålet for".

"Afvis og undervurder den slags visdom der består af ord og sprog, og bliv vis i gerninger".

"Når du skændes, odelæg ingenting som du ikke kan reparere når du beder om tilgivelse".

De er sikkert ikke de bedste oversættelse... Man siger, man skulle aldrig oversætte i et sprog som ikke er ens modersmål, men jeg kunne ikke betvinge mig!

Hvis man gerne vil rejse til Catalonien...

2011-10-11T10:11:00.000-07:00

... Så skal man læse Vagn Frausings indledning "Catalonien kalder" før man tager afsted. Det er en kort, klar, præcis og upartisk rapport om dette lille land i sydeuropa, som man ofte og fejlagtigt med Spanien og det spanske sprog identificerer. Catalonien har sit eget sprog, kultur og historie, og ambitiøse turister (dem, der ikke bliver tilfredse kun med sol og strand) skulle ikke ignorere det. I stedet for at læse artiklerne i Den Store Danske (som er fuldt med partiske, spansk-nationalistiske informationer) og for at undgå upassende oplysninger om Catalonien, er det mere pålidelig at læse Vagn Frausing:

"Catalonien kalder" (sidste version, på pdf).

Samtale om Catalonien med danske unge

2011-03-25T08:31:00.000-07:00

Sidste fredag om aftenen lærte jeg at kende en gruppe af 40 danske unge, der var på skolerejse i nogle dage i Barcelona. Martin (én af deres lærer) havde skrevet til mig lige før rejsen, for at spørge mig, om jeg gerne ville møde dem og tale lidt om Catalonien og de catalanske unge i forhold til de danske unge. Eftersom jeg elsker den danske kultur er det altid en fornøjelse for mig at lære dansker at kende som jeg kan tale om kultur, politik, identitet osv. med, så jeg var meget glad over det.

Vi havde en rigtigt dejlig aften. For alt var jeg virkelig imponeret, hvor mange spørgsmål eleverne (som er 15-16 år) stillede, og hvor meget de havde forsket om Catalonien inden de kom til Barcelona. Det skylles sikkert, ikke kun at de er dygtige, men også at lærerne er engagerede og arbejder grundigt, og måske at det danske uddannelse system er bedre en vores. Eller er det Den alternative Skoles system? Det ville jeg gerne undersøge i fremtid, fordi Danmark er én af de mest effektive og velorganiserede lande i verden, og dets uddannelse system spiller der sikkert en vigtig rolle.

Danske unge versus catalanske unge

Efter en rundvisning i Barri Gòtic, tog vi metroen i "Jaume I" og steg af i "Joanic". Derfra gik vi ned ad "Gran de Gràcia" til restauranten Via Fora!, et lille, hyggeligt sted hvor vi spiste salater og "pa amb tomàquet" med øst, paté og skinke (en catalansk specialitet). Efter aftensmad snakkede jeg med "mentalitetsgruppe", en gruppe af elever, der gerne ville tale med mig om de danske unges vaner og mentalitet, versus de catalanske. Vi talte om tabuer og spekulerede om at de danske unge (og generalt, danskerne) taler mere frit om sex end de catalanske unge gør. Én af eleverne sagde, at det er meget normalt blandt de danske teenagers at have sex i toiletterne i en bar eller disko. Dette er måske en bevis, at danskerne taler mere frit om emnet end catalanerne gør... ;-) Hvis det er sådan, kunne man tænker, at det have noget med den sexuelle lavalder at gøre. Men den er faktisk 15 år både i Danmark og i Catalonien (i Spanien er det 16). Så jeg ved ikke, hvad det kunne skylles.

Eleverne sagde også, at de har et indtryk, at de catalanske unge røger meget mere og drikker meget mindre end de danske unge. Jeg tror det er rigtigt. Man drikker vist ikke så meget her som i Danmark, men man røger mere. Alligevel skulle antallet af catalanerne der røger mindske i fremtid, efter loven der forbyder at røge i bars og restaurants kom i kraft sidste januar. Lad os lige se...

Cataloniens identitet og løsrivelse fra Spanien

Jeg talte også med en gruppe af piger, der mente at vi catalanere er meget stolte af vores kultur, identitet, osv. Jeg sagde, at det efter min mening ikke handler om stolthed. "Hvad ville I sige, hvis jeg ville forveksle jer med en gruppe af svenske pige? I ville sikkert retter mig og siger, at I ikke er svensker, men dansker. For det er ikke det samme, vel?", spurgte jeg. "Dette er nemlig hvad mange af os gør, når man forveksler os med spaniere: vi vil bare forklare, at vi er catalanere, som ikke betyder, at vi tror vi er bedre".

De spurgte mig også, hvorfor det kunne være, at vi gerne vil løsrive os fra Spanien, hvis vi jo er en del af Spanien. Jeg svarede, at de politiske grænser nogle gang ikke passer sammen med følelser af tilhørsforhold. Så passer de sociale, kulturelle og identitetsfølelser af mange catalanere ikke sammen med Spanien men med Catalonien, en nation som er tusind år gammel.

Vi snakkede om mange andre ting, og det blev snart næsten 12. Det var virkelig en hyggelig og berigende aften :-)

Catalonien kalder!

2011-03-08T12:57:00.000-08:00

Her er en ny version af "Catalonien her og nu", den rapport jeg talte om i mit sidste indlæg. Den blev skrevet af Vagn Frausing, og den henvender sig til danskerne der gerne vil vide hvad og hvordan er Catalonien. Det betaler sig at læse den, fordi det er en flot sammenfatning om de catalanske kulturelle og identitetstræk. Den nye, reviderede version inkluderer en masser af billeder. Jeg anbefaler især billederne om "castells" (kasteller af levende mennesker, en catalansk tradition :-)

Klik her for at få den:

"Catalonien kalder! En appetitvaekker til catalansk kultur her og nu", af Vagn Frausing (pdf)

Min Phd forhindrer mig desværre at skrive oftere for øjeblikket... Men jeg vil prøve at skrive snart igen og fortale mere om Catalonien, fordi der sker politisk og socialt en masser af spænnende ting nu :-)

"Catalonien her og nu" (af Vagn Frausing)

2011-01-20T15:30:00.000-08:00

For nogle dage siden skrev til mig en dansker, der havde læst den her blog. Siden jeg oprettede bloggen for næsten et halvandet år siden, har jeg mødt mange interessante mennesker ved hjælp af den, men denne gang blev jeg virkelig begejstret, fordi... han skrev på perfekt catalansk! Han kender en masser af ting om Catalonien og catalanerne, og han sendte til mig en meget interessant rapport han har lavet om mit land. Jeg synes den kan være meget nyttig og berigende for danskerne, der gerne vil rejse til Catalonien eller for dem, der bare er nysgerrige om den catalanske kultur, historie og identitet. Derfor gengiver jeg den her. God læsefornøjelse :-)

"Catalonien her og nu", af Vagn Frausing (pdf)

Appetit på Catalonien?

Denne tekst er skrevet som en optakt til en tur til Catalonien som en gruppe af kunstinteresserede i Tornbjerg sogn i Odenses sydøst-kvarter er i gang med at planlægge i foråret 2011. Turen skal foregå til april 2012. Den vil sætte fokus på romansk kloster- og kirkearkitektur, men vi får også lejlighed til at komme ind på nutidens catalanske kultur. Undertegnede Vagn Frausing har lovet at tage sig af forberedelserne af dette aspekt.

I første række har jeg som nævnt udpønset teksten som en appetitvækker for de rejselystne sognebørn fra Tornbjerg. Men den vil også kunne gøre fyldest for alle andre der pønser på at rejse til Catalonien og i det hele taget for alle der gerne vil vide mere om dette fascinerende land og dets kultur.

Teksten kan frit citeres med angivelse af kilden.

Teksten er tænkt som en koncentreret oversigt. Den er rigeligt forsynet med links, mange af dem til Wikipedia, hvad der giver mulighed for at bevæge sig ud ad en uendelighed af tangenter og således søge uddybende oplysning. Jeg har valgt de danske artikler, med mindre de er helt utilstrækkelige - der jeg har valgt de engelske. Men Wikipedia byder jo i venstre side på en lang række af sprog som man kan klikke på. Så det kan sagtens lade sig gøre at læse det hele på catalansk, hvis nogen skulle have lyst til det.

Store Danske kommer også til orde i et par af linkene. Men lad endelig være med at læse artiklen om Catalonien. Den er nemlig fuldt og helt skåret til efter spansk nationalisme. General Franco kunne ikke have gjort det bedre! Artiklen trænger i allerhøjeste grad til at blive skrevet om. Men indtil nogen får sig taget sammen til at gennemføre et så gennemgribende skridt, er det vigtigt at vi er så mange som muligt der udtrykker vores afsky ved at vi simpelthen nægter at læse artiklen. Så ka’ de lære det, ka’ de!

Teksten er ikke færdig og bliver det nok aldrig. Forfatteren tager med kyshånd mod kommentarer fra læserne som gerne må diske op med konstruktiv og inspirerende kritik og sætte fingeren på uklarheder og mangler. Måske vil nogen opponere mod tekstens generelle tendens og finde min sympati for Catalonien overdreven og ensidig, mens man finder min holdning til den spanske stat urimeligt negativ. En sådan vrangvillig holdning til mit andet fædreland passer mig naturligvis dårligt. Men jeg bliver selvfølgelig nødt til at døje med det. Hvorom alting er, så vil det vil alt sammen blive indarbejdet i fremtidige udgaver.

Et land med identitet

Allerførst er det vigtigt at gøre sig klart hvilket land vi rejser til.

Det hedder

CATALONIEN

Når nu vi kommer derned, så lad være med at gå rundt og sige: hvor er det dog dææjligt her i Spanien.

Catalonien befinder sig i et ulykkeligt ægteskab med Spanien. Det er faktisk et tvangsægteskab – argumentation finder du nedenfor.

Catalanerne har masser af forståelse for at der ude i verden findes ukultiverede mennesker som ikke har fået lært vort smukke catalanske sprog. Så man tager gerne andre sprog i brug for at kommunikere med omverdenen, heriblandt imperiets sprog, spansk. Men en udlænding der taler spansk til folk, skal ikke bilde sig ind at han taler landets sprog, for det gør han ikke.

Og husk: tyrefægtning og flamenco hører IKKE til catalansk kultur. At tage turister med til den slags svarer til at man i Danmark fremviste tyrolerbal med Lederhosen som karakteristisk dansk kultur.

Men faktisk risikerer vi slet ikke at blive fristet af tyrefægtningens flotte forestilling med dens traditionsrige opbud af glimmer, pomp og pragt. Det catalanske parlament har nemlig besluttet, at fra 1. januar 2012 er den barbariske forestilling forbudt i Catalonien.

Umiddelbart forekommer spørgsmålet om tyrefægtning at være ganske enkelt og ukompliceret. Vi har at gøre med klokke-ren dyremishandling, så selvfølgelig skal det da være forbudt i ethvert civiliseret samfund. Alligevel har sagen hvirvlet enorme mængder af støv op på den politiske arena. Det ser ligefrem ud til at sagen kan komme til at spille en vigtig rolle for spørgsmålet om Cataloniens eventuelle selvstændighed.

Lidt historie

Indtil 1479 var Catalonien en del af det decentralt organiserede kongerige som i 1164 var opstået som en dynastisk union mellem grevskabet Barcelona og kongeriget Aragonien. Catalansk var vigtigste administrations-sprog, men også spansk (= castiliansk) var officielt. I 1469 havde Isabella I af Castilien og Ferdinand II fra det catalansk/aragonske dynasti indgået ægteskab. De to, kendt som de katolske monarker, slog ti år senere kludene (herunder deres respektive kongeriger) sammen. Herved opstod der en stat hvis konturer minder meget om det der i dag kalder sig Spanien.

Sammenslutningen var en personalunion som mest eksisterede på papiret. I virkelighedens verden fortsatte de lokale områder, også Catalonien, med sine egne institutioner og sin egen lovgivning.

Men i 1714 kom der andre boller på suppen. Som afslutning på den Spanske Arvefølgekrig invaderede centralmagten Catalonien, herunder Barcelona. Al modstand blev kvalt og de catalanske institutioner blev nedlagt. Derfor anses 1714 for skæbneåret hvor Catalonien mistede sin selvstændighed.

De kvikke har nok opdaget at vi nu med raske skridt nærmer os et jubilæum. Allerede nu et par år før kan vi konstatere at det runde år sætter sig tydelige spor i Cataloniens politiske liv og den offentlige debat. Selvstændighedsbevægelsen får vind i sejlene. Er 300 års undertrykkelse ikke nok? – spørger mange. Stadig flere har lyst til at sige Adéu, Espanya! (Farvel, Spanien!). Dette slogan var et af de fremherskende da 1 million demonstrerede i Barcelonas gader den 10. juli 2010 for at protestere mod at Den spanske Forfatningsdomstol har afvist de vigtigste artikler i Cataloniens selvstyrelov.

I løbet af de seneste tre århundreder er det catalanske sprog blevet undertrykt og fortrængt i forskellig grad. Under Franco blev sproget som et led i en bevidst assimilations-politik brutalt undertrykt, især i begyndelsen af perioden. Det var ligefrem forbudt at tale catalansk i telefonen. Og forbuddet blev håndhævet, for dengang var der rigtige telefonister til. De formastelige kunne risikere at få dette ultimatum: Nu siger jeg det for sidste gang: Hvis De ikke taler kristeligt, afbryder jeg forbindelsen!

Solgt som en sæk kartofler

Forholdet mellem Catalonien og Spanien kan rammende betegnes som et tvangsægteskab. Da Spanien og mange andre stater blev dannet, faldt det ikke herskerne ind at bekymre sig om befolkningens ønsker. De sjakrede med territorier med deres befolkning lige som man sælger en sæk kartofler. Havde man ærligt og redeligt erobret et territorium, havde man selvfølgelig ret til at herske over det. Ligeledes hvis man gennem ægteskab havde fået herredømme over et territorium. Sådan var den generelle holdning, tidsånden, dengang.

Det burde ikke undre at i en tid der roser sig af at være demokratisk, dukker der blandt undertrykte befolkninger et ønske op om at revidere tingenes tilstand. Catalanerne og andre folk vil ikke for tid og evighed se sig selv som dem der er blevet solgt som en sæk kartofler. De kræver ret til skilsmisse, dvs. selvbestemmelsesret.

Bagvendte catalanere

Som så mange andre folk har catalanerne en nationaldag. Men i modsætning til de fleste fejrer man ikke nationens glamourøse højdepunkter. Derimod knytter man an til nederlagets stund, den 11. september 1714. Jeg tror det vil være en unik oplevelse at opholde sig i Catalonien den 11. september 2014.

Desværre har andre begivenheder lagt beslag på datoen i folks bevidsthed. Men det er jo ikke catalanernes skyld!!

Som andre nationer har Catalonien selvfølgelig en nationalsang: Els Segadors (Høstfolkene). Hør den her med ingen ringere end Marina Rossell (hun præsenteres nærmere nedenfor).

La Sardana

Catalanerne har noget så bizart som en nationaldans. Den hedder La sardana. Det er ikke en ældgammel tradition. Faktisk blev den først for alvor populær i det 20. århundrede, men den har selvfølgelig rødder langt tilbage i historien.

Dansen favner vidt og har appel til et bredt publikum. Der er entusiasterne som optræder i traditionelle dragter og går op i at udføre dansen korrekt. Prøv f.eks. at se denne video. Her zoomes der ind på føddernes bevægelser, så den der har antennerne ude kan faktisk få lært de grundlæggende dansetrin. Så kan man når man som turist kommer til Catalonien straks træde ind i kredsen og danse med. Det kan man sagtens finde lejlighed til, for der arrangeres tit Sardana på offentlige pladser hvor forbipasserende spontant træder ind i kredsen og danser med i den mundering de går og står i.

Musikken spilles af et cobla, hvor alle instrumenterne er specielle, selv om de på overfladen kan minde om gængse instrumenter. Sardana’en er meget langt fra at være forstenet folklore, det er sprudlende folkelig kultur når den er bedst. Jeg har læst at der hvert år komponeres 300 nye sardana’er. Den Store Danske udtrykker det således: ”I slutningen af 1900-t. danses sardana STADIG på torve og pladser både i byerne og på landet.” (min fremhævning) – Ret meget dummere kan det vist ikke siges!

Jo vist er de mærkelige, de catalanere! Det er tvivlsomt om de nogensinde når at blive optaget i kredsen af civiliserede nationer.

Luftkasteller? – Nej, kasteller af levende mennesker

Nu skal vi videre til en anden folkelig tradition som er om muligt endnu mere bizar – ja den forekommer ligefrem halsbrækkende. Castells (det betyder egentlig ’slotte’) er menneskelige tårne som kan nå op til 9 etager.

Selv om man gør sit bedste for at afmontere bygningsværket kontrolleret – de øverste kravler ned først - hænder det selvfølgelig at hele konstruktionen braser sammen. Men man hører sjældent om at nogen kommer til skade. På det seneste er de fleste af de medvirkende alligevel begyndt at bære styrthjelm.

Ak ja, pylleret har kronede dage!!

Det ville ikke få nogen ende, hvis jeg skulle beskrive alle varianter af Castells. Men lad os bare tage et enkelt eksempel. Forestil jer at man vil bygge et tårn der når op til 9ende etage og hvor de øverste 6 etager udgøres af bare én person i hver etage. Kan det overhovedet lade sig gøre?

Det kan det, for tårnbyggerne har udtænkt en genial fremgangsmåde: For hver etage kravler der ikke bare én person (som skal udgøre tårnet) op, men yderligere 4 personer kravler op og udgør en forstærkende omkransende cirkel der stabiliserer tårnet. Når konstruktionen har nået den tilstræbte niende etage, kravler de der har udgjort den forstærkende cirkel så ned igen, så kontrolleret som mulig.

Her står det så. Et imponerende menneskeligt tårn i ni etager, hver bestående af én person som har formået at narre tyngdekraften. Men hvordan kommer de så ned igen, vil nogen måske spørge.

Nu har jeg jo faktisk ikke lovet at jeg vil og kan svare på alle tænkelige spørgsmål. Der skal jo også være noget at opleve for dem der tager til Catalonien.

International anerkendelse

Castells har netop opnået flot international anerkendelse. Den 16. november 2010 vedtog UNESCO på sit møde i Nairobi at optage skikken på listen over verdens immaterielle kulturarv.

Det er ikke første gang at catalansk kultur har fundet anerkendelse hos UNESCO. Verdens Bogdag 23. april blev indstiftet af UNESCO i 1995. Denne dato, skt. Jørgens dag, blev oprindeligt fejret som den catalanske bogs dag (Skt. Jørgen som på catalansk hedder Sant Jordi er Cataloniens skytshelgen). Men UNESCO har gjort dagen universel som Bogens Dag, for bogen i det hele taget – på alverdens sprog og i alle lande.

Barça – mere end en klub!

Jeg var længe i tvivl om det betimelige at tage dette afsnit med i en præsentation af catalansk kultur. Fodbold er jo, vil nogen måske sige, nærmest det stikmodsatte af kultur. Men alligevel: Futbol Club Barcelona, eller Barça, som den kaldes i daglig tale, er noget ganske særligt. Den har været, og er stadig, en krumtap i det catalanske folks manifestation af sin identitet. Sådan var det især i Franco-tiden, da de folkelige protester ikke havde mange andre muligheder for at få luft. Alt dette udtrykkes i sloganet Més que un club (Mere end en klub).

Også de anticatalanske spanske nationalister havde øje for fodboldklubbens politisk sprængfarlige potentiale. Næppe var borgerkrigen begyndt, før Barças præsident Josep Sunyol blev likvideret af Francos tropper i nærheden af Madrid, aug. ’36.

Som i andre fodboldklubber glæder man sig naturligvis over enhver sejr. Men sejrens sødme er særlig intens når det er arvefjenden Real Madrid der er blevet sat på plads.

Den engelske artikel i Wikipedia giver masser af plads til Barças politiske og historiske betydning. Er man mere til den rent sportslige vinkling, kan man besøge en dansk hjemmeside om klubben. En dansk fanklub findes også, jovist!

Og så udkom der i 2009 en bog på dansk: Tonny Vorm og Martin Tønner: Den våbenløse hær – på sporet af FC Barcelona (People’sPress). Den lægger hovedvægten på kultur og politik. Men fodboldentusiaster kan formentlig også holde ud at læse bogen, for det fodboldtekniske bliver også behandlet. Men det overdrives ikke - ellers var bogen jo utålelig at læse for kultiverede mennesker. Publikums og spillernes opførsel bliver nådeløst stillet til skue. Og det kan faktisk godt give næring til fordommen om at fodbold ER det stikmodsatte af kultur!

Sang mod (af)magt

Lluís Llach satte magthaverne til vægs

Denne smøre skal afsluttes, måske ikke med fuld musik, men i hvert fald med musik. ’La Nova Cançó Catalana’ (den nye catalanske sang) opstod i slutningen af Franco-diktaturet. Genren er ikke længere ny. I 2009 var det netop 50 år siden at denne bevægelse opstod i protest mod general Francos diktatur og til forsvar for catalansk sprog og kultur, som blev brutalt undertrykt af diktaturet.

For mig fremstår Lluís Llach som den mest markante blandt de catalanske sangskrivere, se hans hjemmeside. Under Franco kunne han finde på at sætte sig med sin guitar på tilskuerrækkerne til en fodboldkamp. Han nåede ikke at slå mange akkorder an til ’l’Estaca’ (Pælen) før tilskuerne stemte i til den iørefaldende protestsang. Ordensmagten kunne ikke stille noget op mod den civiliserede, ikke-voldelige manifestation af et undertrykt folks dybeste længsler. På den måde kom en fodboldkamp faktisk til at artikulere noget som med fuld ret kan kaldes kultur.

Senere er ’l’Estaca’ blevet oversat til adskillige sprog. Bl.a. har Solidaritet i Polen taget den til sig som sin kampsang. Hør her Lluís Llach selv synge sin markante sang med opbakning fra et veloplagt publikum.

Man kan ikke længere opleve Lluís Llach til koncert, for han lukkede butikken med en afskedskoncert i 2007. Men man kan selvfølgelig stadig købe hans plader.

Frygtløse Marina

Et af de lidt yngre navne der fortjener at blive fremhævet er Marina Rossell, se hendes hjemmeside. Hun er født i 1954, og det er lige en postgang for sent til at komme med i gruppen af sangskrivere der bød Franco-regimet trods i den sidste fase. Men det kan man jo ikke lægge Marina til last.

Hun har optrådt i adskillige af verdens brændpunkter. Fx optrådte hun i Bagdad aftenen før at bomberegnen brød løs og den 25. september 2009 bevægede hun sig frygtløst igennem den truende kugleregn på Nørrebro i København for at give en forrygende koncert i ’Støberiet’ på Blågårds Plads. Heldigvis var der da våbenhvile, da Marina skulle passere, så hun lever i bedste velgående den dag i dag.

Et særlig markant træk ved Marina er at hun faktisk kender Frausing. Det er det jo ikke alle der gør.

Andre sangskrivere af format

Den allermest markante personlighed ved siden af Lluís Llach er utvivlsomt Raimon. I en fremskreden alder har han stadig direkte adgang til publikums hjerter. Hans første sang El Vent (Vinden) fremstår stadig som hans mest kendte og mest markante.

Mange andre sangskrivere fortjener at blive nævnt:

Maria del Mar Bonet (hun kender også lidt til Frausing) stammer fra Mallorca hvor man også taler catalansk. Ud over at hun stammer fra Mallorca, stammer hun overhovedet ikke. Hun byder på et uovertruffet musikalsk format som sagtens kan værdsættes også af dem som ikke forstår teksterne. Her er et par smagsprøver.

Man kan ikke komme uden om Joan Manuel Serrat – han er måske den mest kendte i udlandet. Jeg kan ikke lide hans holdning og hans frembringelser. Men jeg har vel ikke ret til at udradere ham af den grund. Nævnes skal også Francesc Pi de la Serra.

Josep Tero (han kender faktisk også Frausing) - smagsprøver

Blandt de nyere talenter kan nævnes Clara Andrés (hun optrådte for et par år siden i København, hvor hun fik lejlighed til at møde Frausing – smagsprøver her) og Roger Mas - smagsprøver.

En slags efterskrift

Sangere af verdensklasse?? – Vi har jo aldrig hørt om dem!

De catalanske sangskrivere er af verdensklasse og står på ingen måde tilbage for den dominerende kulturs navne, så som The Beatles, Bob Dylan, Donovan, Pete Seeger, Joan Baez, Bruce Springsteen, Johnny Cash og hvad de ellers hedder alle sammen.

Men hvorfor er de catalanske sangere så nærmest ukendte, i hvert fald i Danmark? – vil nogen måske spørge. – Det er de fordi cocacola-kulturen har lagt sin klamme hånd om Danmarks og verdens kulturliv. Derfor har vi ikke, som mange tror, at gøre med noget så smukt som internationalt samarbejde og kulturudveksling. Nej, vi ligger under for ensidig tilpasning. Kulturer der befinder sig uden for USA og den øvrige engelsksprogede verden har ikke en kinamands chance for at komme på banen.

Faktisk er cocacolismen den største bølge af kulturel dominans, vi nogensinde har set i historien. I Danmark hjælpes dominansen godt på vej af vore tv- og radio-kanaler som ikke gør sig den mindste anstrengelse for at leve op til deres public service forpligtelse til alsidighed. Skammeligt! De ansvarlige burde fyres på gråt papir!

Men er The Beatles og de andre da ikke af fremragende kvalitet? – Jo, mange af dem er. Men deres format er ikke så enestående, så de fortjener at fortrænge resten af verdens mangfoldige kultur.

Vi kan ikke komme cocacolismen til livs med et fingerknips. Men det står enhver frit for at starte med sig selv og begynde at orientere sig mere alsidigt. Her kunne catalansk kultur, og især sangskriverne være et godt sted at begynde. På en rejse til Catalonien kunne man måske få lejlighed til at opleve en koncert med disse sangere. Men ellers er der jo masser af muligheder for at tage værdifulde plader med hjem. Desuden kan en del plader købes på nettet.

Mod på mere?

Måske er du overmættet af hele denne smøre om Catalonien. Men efter at det hele har sat sig har du måske mod på at lære mere om denne fascinerende, men miskendte nation. En catalansk kvinde med det yndige navn Diana Coromines i Calders flyttede september 2009 til København i embeds medfør. Hun blev overrasket over hvor lidt danskerne ved om Catalonien og catalansk sprog og kultur. For at råde bod på det har hun oprettet en blog på dansk! Her finder man masser af nyttige links og man kan stille spørgsmål og deltage i debatten. Du behøver ikke være bange for at skrive noget dumt, for det har mange gjort før dig.

Vagn Frausing, 14. januar 2011

Lip dub for uafhængighed

2010-10-30T12:28:00.000-07:00

Den her lip dub (som blev optaget i den smukke catalanske by Vic den sidste 24. oktober) er blevet tildelt Verdens rekord for at have det højeste antal deltagere: 5.771. Dets mål er at lade folk vide, at Catalonien er en nation, og at den skal løsrive sig fra Spanien hvis den vil overleve i fremtiden:

Er en uafhængig Catalonien økonomisk mulig?

2010-09-29T05:55:00.000-07:00

Svaret er "Ja", men spørgsmålet er ikke helt rigtigt. Spørgsmål er mere om det er økonomisk nødvendig, at Catalonien løsriver sig fra Spanien. Og ifølge forskellige verdenskendte økonomister er svaret (igen) "Ja". En god eksempel er Xavier Sala-i-Martín, verdensekspert i økonomisk vækst (University of Columbia and UPF), som har udgivet studier og bøger om emnet.

I dag vil jeg fortale om den økonomiske forskning lavet af Cercle Català de Negocis (CCN, "den Catalanske Business Kreds"). Det er en catalansk ikke-erhvervsmæssig forening af businessmen, managers, erhvervsmænd, der påstår, at den eneste vej til at forsikre Cataloniens entreprenant struktur i fremtiden er ved hjælp af Cataloniens løsrivelse fra Spanien.

Først og fremmest, fordi Cataloniens overskud over for Spanien er helt absurd: 22,000 millioner euro i år 2010 (10,2% af vores GDP). Det er den højeste i hele verden (i de tyske "länder" er det fx aldrig højere end 4%; i Canada er det aldrig højere end 2%; og i den USA udgør det ikke mere end 2,5%, se PowerPointen, desværre kun på catalansk). Desuden stiger det år efter ar, og det skader os i mange forskellige vej: det betyder, at vi er andenrangs borgere i Spanien, fordi vores livsstandard er lavere end den, de andre har; vores infrastrukturer er forældte og utilstrækkelige, og vores sundhedsstyrelse er på randen af sammenbrud.

Det er skadende for os fordi: 1) vores livsstandard svarer ikke det utroligt højt beløb indsamlet hvert år af den Spanske regering via Catalonien; 2) på den måde kommer vi sikkert til en økonomisk stagnation, fordi antallet af udlændinge firmaer og multinationale selskaber der valger Barcelona for at lave business i, vil stærkt falde ned.

Derfor er den enkelte mulighed for, at Catalonien (catalanerne) overlever økonomisk, at vi løsriver os fra Spanien.

Der er nogle catalanere der bekymrer sig, fordi de forkert frygter, at de vil miste deres pension eller dagpenge, hvis Catalonien løsriver sig fra Spanien. Som den CCN fortæller, er det helt forkert, fordi:

1. Pensionerne bliver betalt hvert år med dette års sociale bidrag. Det spanske pensionsystem er ikke et kumulativt system, hvor man bliver betalt hvad man har indsamlet år efter år. De erhvervsaktive personer betaler for de nuværende pensionister. Når Catalonien løsriver sig fra Spanien skal man kun skabe en institution som vil indsamle de sociale bidrag svarende til år nul.

2. Dagpenge bliver finansieret hvert år direkte med dette års statslige budget. Intet problem med det heller ikke, fordi i en uafhængig Catalonien ville arbejdsløsheden ligne den i de mest avancerede europæiske lande, ifølge CCN's forskningerne. Den catalanske institution som ordner beskæftigelsepolitik i Catalonien (OTG), ville være den naturlig stedfortræder af den spanske INEM.

Dag efter dag stiger antallet af catalanere der indser, at den eneste vej for at undgå den økonomisk kollapse er Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Alle andre muligheder er lidt mere end filosofere.

Den nye Barça præsident

2010-07-23T23:34:00.000-07:00

For 3 uger siden blev Sandro Rosell den nye FC Barcelona præsident, efter at have vundet ét af de mest ophidsende præsidentvalg i Barças historie. Joan Laporta trak sig tilbage efter en ægte guldalder: i løbet af de 7 år af hans formandskab er Barça blevet til den bedste fodboldklub i verden. Laporta fjernede de voldsomme og fascistiske Barça-fans "Boixos nois" fra Camp Nou (et eksempel på hans demokratiske værdier); han ansatte den dygtigste træner nogensinde (catalaneren Pep Guardiola, en forhenværende Barça spiller), som førte Barça til det første hold i verden, der har vundet 6 store priser ("The Treble" samt med UEFA Super Cuppen, den spanske Super Cup og Verdensmesterskabet for klubhold); og han internationaliserede klubben ved at forstærke bånd til fanklubene fra hele verden. Og alt dette gjorde han fra et helt catalansk udgangspunkt.

Hvad skal der ske med alt dette nu? Det er ikke tilfældigt, at Barça er blevet til den bedste klub i verden. I mine øjne er det helt klart, at det ikke blot skyldes spillerne og træneren: uden dem ville det selvfølgelig ikke været muligt, at nå alt disse store succeser. Men (lige som ved et firma) formandskabet er helt afgørende, fordi den er personen, som har overblikket over det hele og kan sætte alle ting sammen for at nå succesen.

Er Sandro Rosell i stand til at fortsætte med dette succesfuldt projekt? Det har jeg faktisk tvivl om, eftersom hvad han har gjort i de første 3 uger af hans formandskab:

-Han har annulleret Johan Cruyffs æren-formandskab. I mine øjne er det intet godt tegn, at en præsident annullere et initiativ til at ære en fremragende forhenværende Barças træner (vi skal ikke glemme, at Cruyff var træneren af "Dream Team"). Det giver ingen mening, at investere tid på at fjerne noget der kun kan være positivt.

-Den første højtidelighed han har spillet hovedrollen i som præsident var ikke at tage på officiel rejse til et sted i verden med et interessant og produktivt mål (f.eks. til at besøge de tusinde Barça-tilhængere i hvilket som helst asiatisk land). Nej: han er rejst til Extremadura (Spanien), hvor han holdt en tale for at sige undskyld til Extremaduras Præsidenten (Fernández Vara), som havde haft et skænderi med Laporta for et stykke tid siden. Hvorfor siger han undskyld for noget, han er ikke været blandet i? Og endnu vigtigere: hvorfor har han interesse i at forstærke bånd med nogen, der er i mod Catalonien og catalanerne? Fernández Vara er en kendt forsvarer af Cataloniens underskud over for Spanien (15000 milioner Euro om året). Er sådan nogen en seriøs samtalepartner? Hvad var Rosells mål med denne besøg? Jeg kan ikke tænke på en eneste meningsfuld grund.

-Han holdt sin første tale som præsident på spansk, for at respektere klubbens medlemmerne fra Spanien (?). Hvad med respekten over for catalanerne? Barça er først og fremmest en catalansk klub! Eller har ikke alle klubber en identitet (lige meget hvor internationale de er)? Hvis man ikke ved hvad man er; hvis man glemmer sine rødder, så kan man næppe tilbyde noget til verden.

Jeg tror desværre ikke, Rosell vil være en præsident som Josep Sunyol (1935-1936), der gjorde Barça til et professionelt hold: han reddede klubbens situation både økonomisk og sportsmæssigt; sluttede vigtige kontrakter med key-spillere; og fremmede bånd mellem sport og borgerskab (han blev forresten dræbt af Franco-tropperne i 1936). Jeg frygter Rosell vil ligne mere en værdiløs præsident som Núñez (der kun var interesserede i at lave penge -han er nemlig ejeren af Nuñez y Navarro, et stort immobilfirma der har købt og ødelagt flere jugendstil villas i Barcelona for at bygge forfædelige husblokke i stedet- og der ingenting gjorde for at fjerne Boixos Nois fra Camp Nou i de 22 år af hans formandskab).

Men samtidig tror jeg, at det ikke er muligt at fjerne fuldstændigt det grundlag, som Laporta har sat. Det ville være virkelig dumt at afvise sådan en succesmønster. Dette grundlag skulle sikre, at de demokratiske og liberale værdier, arbejdsengagement og det catalanske udgangspunkt ikke forsvinde helt. Alligevel håber jeg, at Rosells bemyndigelse ikke varer længe, og at vi snart har en præsident som lægge stor vagt til de demokratiske og catalanske værdier igen, lige som Sunyol og Laporta.

Historisk demonstration for Cataloniens løsrivelse fra Spanien

2010-07-12T00:53:00.000-07:00

I går var det en historisk dag i Catalonien. Mellem 1,1 million (ifølge politiet) og 1,5 millioner catalanere (ifølge det civile selskab Òmnium Cultural, der havde organiseret det hele) koncentrerede sig på gaderne i centrum af Barcelona for at kræve en egen stat, for at råbe om uafhængigheden og for at vise Spanien at Catalonien dog er en nation, lige meget hvad den spanske regering og den spanske forfatningsdomstol siger. Den spanske forfatningsdomstol har nemlig afvist de vigtigste artikler af vores selvstyreloven (klik her for at læse mere om det: About the Spanish Constitutional Court ruling on the Catalan Statute).

Demonstrationens motto var "Vi er en nation. Vi beslutter selv", men det blev faktisk en demonstration for Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Den skulle være begyndt klokken 6 pm. Alligevel var Passeig de Gràcia (den store, charmerende allé i centrum af byen) kl. 5:30 allerede fuldt med mennesker (unge, gamle, endda små babyer) klædte med "Senyera" (det catalanske flag, ækvivalentet for det danske Dannebrog) eller med "Estelada" ("det stjernede", det catalanske flag for uafhængigheden. Det var den største demonstration man kan huske i Barcelona... og den var fuldt med stjernede flage! Det betyder sikkert, at noget sker der i Catalonien: vi befinder os i et vendepunkt.

Overalt kunne man høre folk råbe "in-inde-independència!" (som betyder "uafhængighed!"); "vi vil ingen forfantningsdomstolensafgørelse, vi vil bare gerne have uafhaengighed"; "vi er en nation og vi vil gerne have en stat", osv.

Den internationale presse har rapporteret intensivt om emnet:

(Jeg var forresten glad over Politikens artikel, som denne gang er temmelig rimeligt. Den taler ikke mere om Catalonien som "provins" -se mit indlaeg om det- og jeg glæder mig meget over, at de ikke mere lade uansvarlige og uoplyste journalister som H.C. Gimbel skrive om Catalonien).

Danmark:

http://jp.dk/udland/europa/article2122566.ece

http://politiken.dk/udland/article1014935.ece

http://www.berlingske.dk/verden/massedemonstration-catalansk-selvstyre

Sverige:

http://svenska.yle.fi/nyheter/artikel.php?id=190827

http://www.dn.se/nyheter/varlden/en-miljon-pa-gatorna-for-katalonien-1.1135968

USA:

http://edition.cnn.com/2010/WORLD/europe/07/11/spain.protests/?hpt=T2&fbid=dbytTHm8sDm

Storbritannien:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/world/europe/10588494.stm

Tyskland:

http://www.spiegel.de/politik/ausland/0,1518,705814,00.html

http://www.kleinezeitung.at/nachrichten/politik/2400297/wollen-weg-spanien.story

http://www.stern.de/politik/ausland/massenprotest-in-katalonien-tschuess-spanien-1582158.html

http://www.mz-web.de/servlet/ContentServer?pagename=ksta/page&atype=ksArtikel&aid=1278833505946

Østrig:

http://derstandard.at/1277337833282/Katalonien-will-nicht-mehr-fuer-arme-Spanier-zahlen

http://www.salzburg.com/online/nachrichten/newsletter/Katalanen-rufen-Adios-Spanien.html?article=eGMmOI8V5CIeeLYRkSbyKoo6j9LVbNs8W3MhkTU&img=&text=&mode=

http://www.orf.at/?href=http%3A%2F%2Fwww.orf.at%2Fticker%2F375321.html

Frankrig:

http://www.ladepeche.fr/article/2010/07/11/871813-Catalogne-Manifestation-monstre-a-Barcelone.html

http://www.agencebretagnepresse.com/fetch.php?id=19049&title=Manifestation%20monstre%20%C3%A0%20Barcelone%20pour%20la%20Nation%20catalane

http://www.lindependant.com/articles/2010-07-11/plus-d-un-million-dans-les-rues-de-barcelone-213026.php

Italien:

http://www.repubblica.it/esteri/2010/07/11/foto/1_milioni_di_catalani_in_piazza_per_l_autonomia-5519042/1/

http://www.ilpost.it/2010/07/11/catalogna-autonomia-manifestazione-spagna/

10,3 i Prøve i Dansk 3!

2010-06-22T12:30:00.000-07:00

Jeg er så glad af det, at jeg gerne vil fortælle det i den her blog: jeg fik en 10,3 i Prøve i Dansk 3 (som tilsvarer til niveau B2, Common European Framework of Reference). Jeg vil endda vise min ny bevis!

Det er særlig tilfredsstillende for mig. Først og fremmest, fordi jeg bor i Barcelona nu (jeg flyttede hjem igen i slutningen af december), så jeg kunne ikke forberede mig videre i Studieskolen, hvor jeg havde begyndt at læse dansk sidste September. Men jeg kunne heldigvis læse videre her i Barcelona, med hjælp af Bibi (fra den Skandinaviske Klub) og Bolette, en sød dansk pige jeg lærte at kende for et par uge siden, og med hvem jeg kunne snakke lidt for at genopfriske mit dansk.

Men jeg skulle rejse til København 2 gange inden for en måned kun for at tage eksamenen! Det er naturligvis i og for sig ikke slemt, for jeg elsker Danmark (især om sommeren :-) og jeg har meget gode venner der. Jeg har også udnyttet rejserne for at gøre andre ting (fx kopiere dokumenter jeg har brug for til min PhD). Men det koster penge og tid at flyve frem og tilbage to gange i træk bare for nogle dage, og det er også lidt stressende. Men det gik super godt: 10 i læseforståelse, 7 i skriftlige fremstilling og... 12 i den mundtlige del!

Censoren sagde til mig at mit dansk er meget grundigt, at jeg udtrykker mine synspunkter flydende og med korrekthed, at jeg har et bredt ordforråd og jeg er god til at tale dybt om et emne. Det kunne ikke have gået bedre :-)

Eftersom den mundtlige del tæller dobbelt så meget end de andre fik jeg en karaktergennemsnit af 10,3 (dvs. "den fortrinlige præstation"). I Catalonien er karaktereskala fra 0 til 10... Så det er den første gang i mit liv jeg får mere en 10 ;-) Det er en god følelse! Næste stop... Studieprøven?

Spanien vil dømme en catalansk uafhængighedstilhænger

2010-06-14T23:45:00.000-07:00

Marc Belzunces, en catalansk forsker fra Barcelona der har bidraget til en lang række af sociale aktiviteter i Catalonien i mange år (klik her for at se hans cv), nægtede at arbejder som tilforordnet i et valgbord ved sidste spanske folketingsvalg, i 2007. Han anførte samvittighedsgrunde og sagde, at han som catalansk ikke kunne hjælpe ved en valgproces, der ikke tiltalte ham.

I andre lande, hvor der er en længere og større tradition for demokrati, ville dette ikke engang være en administrativ overtrædelse. Men i Spanien, hvor den folkelige vilje ofte er ringeagtet (et eksempel på det er Cataloniens nye selvstyrelov, der for tiden bliver skåret ned af den spanske forfatningsdomstol selvom den er blevet vedtaget 1) af den catalanske folketing; 2) af den spanske folketing; 3) i en folkeafstemning i Catalonien) bliver man dømt som en forbryder for sådan en ting. De 3 dømmere (én af dem en forhenværende militærperson), der vil dømme Marc, tilhører sektionen 5 af den spanske provinsdomstol i Barcelona, der ellers dømmer mordere og angreb med svære fysiske skader.

Er et land, hvor man kan gå i fængslet bare fordi man nægter at hjælpe ved en valgproces af samvittighedsgrunde et frit land? Spørgsmålet er selvfølgelig retorisk...

Retsagen vil finde sted om en uge (på mandag den 21. juni) og der er allerede en opbakningsgruppe i Facebook. Klik der hvis du gerne vil støtte Marc og dermed også frihed, demokrati og catalanernes ret til at selv bestemme deres politisk fremtid!

Farvel, Spanien!

2010-06-03T10:53:00.000-07:00

"Farvel, Spanien?": Det er titlen på en ny dokumentar (90 min) om gennemførligheden af en eventuel løsrivelsesproces af Catalonien fra Spanien. Den blev sendt i går aftes kl. 21:50 (dvs. prime time) i den største catalanske fjernsynstation: TV3.

Der er mange ting, der er interessante i den her dokumentar:

1. Den er endnu en initiativ, der normaliserer den offentlige debat om emnet. Den blev lavet og sendt præcis på et tidspunkt, hvor det civile samfund organiserer sig i hele landet for at holde symbolske folkeafstemninger for at spørge folk, om de gerne ville have, at Catalonien løsriver sig fra Spanien (der har allerede været 1, 2, 3 og 4 rækker af folkeafstemninger, men den største skal nok komme: den vil finde sted i Barcelona i april 2011). På et tidspunkt, hvor forholdene mellem Catalonien og Spanien er meget spændte (måske mere end aldrig før siden demokratiet blev genindført).

2. Videre normaliserer dokumentaren debatten, idet den sammenligner Catalonien med andre lander i verden, hvor der også er en identitetsfølelse og hvor folk også organiserer sig for at fremme en løsrivelsesproces fra staten, hvor de for tiden ikke føler sig godt tilpas. Catalonien bliver sammenlignet med Skotland, Grønland og Quebec.

3. Den fjerner fordommene, frygter og tvivl om emnet ved hjælp af interviews med 1) topeksperter i økonomi, politik og samfund fra hele verden; og 2) politikkere af hele det politiske spektrum fra Skotland, Grønland og Quebec. Én af de fordomme, dokumentaren hjælper til at fjerne er, at disse lander ikke kunne overleve økonomisk. Det land, der endnu ikke kunne overleve for tiden er Grønland. Alligevel forklarer dokumentaren, at det vil være i stand til at klare det når det kan få fat i dets naturlige resourcer (nogle siger, dette vil muligvis ske om 10-15 år). Og det mest velstående land er Catalonien. Catalonien har en lang og kraftig industriel og kommerciel tradition. For nogle årtier siden var denne industri stadig afhængig i Spanien; derimod bliver en tredje del af vores varer sendt ud i verden i dag; en tredje del bliver i Catalonien, og kun en tredje del bliver solgt i Spanien. De catalanske virksomhedsledere er ikke mere bange for, at en løsrivelsesproces ville skade dem, fordi Catalonies markedet er verdenen.

Af de 4 tilfælde analyseret i dokumentaren er Catalonien det, der yder det største bidrag til landets økonomi (Cataloniens underskud over for Spanien er 15000 milioner Euro om året). Spørgsmål er altså ikke, om Catalonien kan overleve økonomisk uden Spanien; spørgsmål er hellere, hvor fattig Spanien vil blive efter Cataloniens løsrivelse.

4. Dokumentaren giver indsigt i, hvorvidt en løsrivelsesproces er politisk eller juridisk. Konklusionen er, at de juridiske forhold ikke kan komme foran folks demokratiske vilje vedr. dets politiske status. Quebecs højesteret har fx besluttet, at hvad der står bogstaveligt i grundloven ikke kan blive brugt mod de grundliggende principper i grundloven: demokrati, føderalisme og beskyttelsen af minoriteter. Derfor vil den canadiske regering forhandle en løsrivelsesproces såfremt folk siger ja til den i en folkeafstemning. Således forklarer Professoren Enrico Spolaore fra Tufts University (Boston, USA), at forhold mellem økonomi og politik vil føre til frembringelsen af nye lander i det nære fremtid (som resultat af globalisering, økonomisk integration og forsvinden af de kommercielle grænser). I Cataloniens og Skotlands tilfælde ville de nye lande integrerer sig automatisk i EU (Antoni Abad Ninet, professor på University of Stanford, har forsket om emnet i sin studie Catalunya independent en el si de la Unió Europea - på catalansk).

5. Til sidst et par idéer, jeg fandt interessante: 1) professoren Michel Seymour (Université de Montréal) siger, at et folk ikke eksisterer, hvis det ikke bliver erkendt. Jeg synes det er en stor sandhed (som forklarer hvorfor danskerne ikke forstår mig, når jeg siger at jeg kommer fra Catalonien og ikke Spanien :-) og 2) Gilles Duceppe (Bloc Québécois) har opfundet et nyt synonym for "monarki": "det genetiske lotteri". Jeg finder det virkelig godt!

Det betaler sig at se traileren (klik her for at se hele dokumentaren):

I øvrigt er titlen tvetydeligt. Den tyder til de nuværende omstændigheder i Catalonien, men den minder også om datid, fordi "Adéu, Espanya!" (Farvel, Spanien!) er en meget kendt verslinje af digtet Oda a Espanya (1898); (Ode to Spain). Den blev skrevet af den catalanske digter Joan Maragall under den Cubanske Frihedskrig (1895-1898). De fleste catalanske politikkere og intellektueller mente, at Spanien skulle lade være med den forfærdelige krig og forhandle Cubas løsrivelse. Men Spanien var besat af en gammeldags idé om "ære" og "magtfuldhed", og ville ikke overgive sig. Dette førte til en krise mellem Catalonien og Spanien, idet en vigtig del af det catalanske samfund troede, at Spanien var død og Catalonien skulle løsrive sig fra det.

Man kunne sige, at vi heller ikke vil sige farvel til Spanien denne gang. Men omstændighederne er meget forskelligt i dag end dengang der. For første gang i vores dyste, lange og forcerede forhold til Spanien, lever vi i en demokratisk kontekst, med EU som den sidste garant for dette demokrati. Hvem vil turde sige nej til catalanerne, hvis de virkelig beslutter sig til at sige "Farvel, Spanien"?

Barcelona er på vej til afstemningen!

2010-04-18T08:51:00.000-07:00

Barcelona har allerede en dato for dens egen folkeafstemning om uafhængighed fra Spanien: 10. april 2011. Det blev besluttet i går i det tredje møde af Barcelona Decideix ("Barcelona beslutter"), en platform, der samler hundrede af lokale foreninger (private og offentlige), der er ansvarlige for afstemningens organisation.

Der var spænding omkring datoen. Man viste at Barcelona Decideix havde begyndt at arbejde, men man vidste ikke hvornår afstemningen ville holdes. Efter at næsten 250,000 catalanere har deltaget i 3 successive rækker af folkeafstemninger (der holdtes på den 13. september, på den 13. december og på den 28 februar), kiggede man spændt i retning af Barcelona. Der var 5 datomuligheder. Hver dato havde sine stærke og svage sider, og alle blev analyserede med detalje. Man var bevidst om, at Barcelona er et specielt tilfælde (man behøver mere tid og flere midler end ved de andre byer, fordi Barcelona er væsentligt større), og derfor skulle afstemningen ikke finde sted for tidligt. Endelig var der 2 datoer, man skulle vælge mellem: den 12. december 2010 eller den 10. april 2011. Og man stemte for den anden:

Jeg synes det er godt nok, at det holdes om et år. Forudsætninger er meget store, og de vil kræve meget af vores fritid og energi. Men Barcelona Decideix er fast organiseret nu, og det er begyndt at køre i dets 4 områder (Kampagne, Kommunikation, Udbredelse og Midler). Og med en dato på agendaen, er alt sat i gang. Barcelona er på vej til afstemningen!

Som det sidste, en hukommelse: inden Barcelonas afstemningen, kommer der to nye række af folkeafstemninger i Catalonien. Den næste række finder der sted om en uge, den 25. april. Og denne gang er der 1.5 millioner mennesker, der har stemmeret. Storbyer som Girona, Reus og Lleida er inkluderet... Det vil sikkert være spændende :-)

Interview om Barça og Catalonien i Cules.dk

2010-04-12T22:47:00.000-07:00

Hvordan fylder FC Barcelona i din bevidsthed og hos det catalanske folk? Hvorfor kan catalanerne ikke godt lide at høre, at de er spaniere? Hvad holder det catalanske folk om det spanske kongehus? Disse og flere andre spørgsmål prøver jeg at svare i interviewet, der blev udgivet igår i det 14. nummer af on-line magasinet Cules.

Palle Madsen (ejeren af Cules) kontaktede mig for nogle uge siden ved hjælp af den her blog, og han spurgte mig, om jeg gerne ville deltage i næste nummer med et interview om Barça og Catalonien.

"Sikkert", svarede jeg... På det tidspunkt kendte jeg magasinet ikke, men jeg "bladrede" lidt i det og jeg fandt det rigtigt interessant. Det første nummer kom ud i februar 2008, og siden er det en vigtig reference til alle danskere, der vil være oplyst stadigt og grundigt om alt som er forbundet med Barça. Det inkluderer ikke blot nyheder, men også interviews og en masse af artikler hvor man analyserer både Barças spil og ydre forhold omkring klubben med kritiske øjne.

I det 14. nummer er der interviews med Jesper Gaarskjær (forfatteren af Historien om FC Barcelona), med Peter Piil og Claus Thomsen (TV-kommentatorer på kanal 5 og 6) og Peter Grønborg (medforfatter til Arvefjender), m.m. Der er også en interessant artikel om Michael Laudrup, og forskellige artikler om mange andre ting. Meget anbefalelsesværdig for alle Barça-fans i Danmark :-)

Sne (og tordener) i Barcelona!

2010-03-08T09:22:00.000-08:00

Utroligt men sandt: det sneer (og rigtig stærkt) i Barcelona! Efter cirka 9 timer af sne, er Cataloniens hovedstaden helt hvidt. Der er snedybder af 20-40 cm! Det er ikke usædvanligt, at der falder nogle små sneflager engang om året i Barcelona. Men sådanne snedybder kan jeg kun huske i forhold med skolen, i 1985. Det var den eneste gang jeg har set gaderne helt tildækket af sne. Derfor var alle rigtig spændte i dag på gaderne. Sådan så Plaça Lesseps ud kl.18:

En anden udsigt af pladsen:

Selvom mange mennesker har glædet sig over sneen (især små børn og de unge), har andre haft store problemer. Catalonien er ikke beredt til sne, og derfor er det blevet et stort kaos i hele landet: tusinde af mennesker venter nu i stoppede toger og biler. I Barcelona skulle den offentlige transport standse (med undtagelsen af Metro) og man må bruge snekæder for at køre i bil. Midt i byen skulle politiet mægle mellem billister, fodgængere og cyklister:

Noget at gøre med København! Når det sner, er København en snestille by. Når det sner i Barcelona, kunne det ligne en by i nordeuropa... Men kaoset og tordener røber det hele: det er en middelhavsby, og derfor er snestorme der også middelhavsk!

Mere info finder I her:

Barcelona hit with heaviest snowfall in 25 years

Schools closed as snow blankets Barcelona

Barcelona drukner i sne

Kraftig snøvær i Barcelona

Barcelona von Schneesturm lahmgelegt

Neige: fortes perturbations en Catalogne, frontière fermée au Perthus

For det sidste, en video af den største snefald man kan huske i Barcelona (1962):

JA til uafhængighed! (tredje omgang)

2010-03-01T07:14:00.000-08:00

Cirka 60.000 catalanere sagde Ja til uafhængighed i går i 80 byer, i en ny række af folkeafstemninger (den tredje) om Cataloniens uafhængighed fra Spanien. 92,3% stemte Ja, 4,8% stemte Nej. Det var en sejr for demokratiet engang til. Selv om disse folkeafstemninger ikke er forbindende (endnu ikke... men det kommer nok) er de et signal af Cataloniens viljestyrke, demokratiske modenhed og sans for ansvarlighed.

Deltagelsen var på 21% (60.000 indbyggere af 300.000), altså lidt lavere end ved den sidste række af folkeafstemninger (der holdtes den 13. december), hvor deltagelsen var godt på 30%. Nogle - især i Spanien - mener, at det ikke er nok. De siger, at en lav deltagelse betyder, at man ikke er interesserede i emnet. Når jeg læser/hører det, spørger jeg mig: er det ikke netop omvendt? Jeg frygter, det er det. Det er Spanien (ikke catalanerne), der ikke er interesserede i emnet. En deltagelse af 21%, i vores tilfælde, er ret høj fordi:

1. Disse folkeafstemningerne er organiserede af det civile samfund, dvs. af frivillige, der ikke tjener en eneste cent for at gøre det. De har brugt meget af deres fritid på det, med professionel indstilling og glæde. Men det er ikke deres arbejde.
2. Disse folkeafstemningerne er blevet organiserede næsten uden økonomiske midler, uden hjælp af politikkerne, uden en officiel, effektiv valgkampagne, der forfremmer deltagelsen - tænk bare på de midler man har, når man organiserer et valg eller en officielle folkeafstemning!
3. Mange indbyggere har ikke stemt bare fordi de vidste, disse folkeafstemninger ingen juridisk værdi har.

I sådanne forhold er en deltagelse af 21% altså virkelig høj. Og når der holdes en officielle, bindende afstemning i fremtiden, vil den være væsentlig højere.

En anden ting, der er interessant ved den tredje række af folkeafstemninger: den har vist, at adspurgterne fra Baix Llobregat (en region, der man traditionelt identificerer med en stærk unionistisk følelse fordi det koncentrerer sig mange spanske indvandrere der siden 50'erne) ikke er imod uafhængighed. Med en deltagelsen på 21% sagde indbyggerne af Molins de Rei, Begues og Torrelles de Llobregat (i alt næsten 30.000 mennesker) Ja til uafhængighed, med godt 93% af stemmerne. Mange af dem er spansk modersmåltalende, og nogle af de adspurgte fortæller i denne video (de fleste udtalelser er på spansk) hvorfor de gerne ville have, at Catalonien bliver uafhængig. De nævner mange forskellige grunder, men de fleste er økonomiske: "Catalonien er solvent. Hvorfor må vi altid betale for deres (Spaniens) uendelige fejl?".

Først var det Arenys de Munt (en lille by 50 km nord fra Barcelona), hvor man besluttede sig til at holde en afstemning for at spørge indbyggerne, om de ville gerne have at Catalonien løsriver sig fra Spanien. Det skete den 13. September 2009, og på trods af truslen fra den spanske regering (de ville nemlig forbyde afstemningen) var det en stor succes. Siden har fænomen bredt sig i hele Catalonien, og den 13. december stemte godt 200.000 indbyggerne i 166 byer Ja, hvilket tiltrak sig stor opmaerksomhed i hele verden. Nu kommer der endnu flere ture: den 25. april, den 20. juni (klik her for at se listen af 229 byerne, hvor man vil kunne stemme), og i Barcelona til efteråret. Det er ikke til at standse!

Her finder I, hvad de internationale medier siger om emnet:

Catalonia continues calls for independence

Most Catalans want independence, poll shows

Indépendence en Catalogne: 80 communes votent à leur tour

Katalanen stimmen erneut symbolisch über Unabhängigkeit ab

Symbolische Unabhängigkeit von Spanien

60.000 Bürger gingen gestern in Katalonien wählen

Euronews: Catalonia, a futur independent state?

2010-02-16T14:43:00.000-08:00

Her er en god reportage om Catalonien og catalanernes vilje til at løsrive sig fra Spanien (en god kontrast til manipulerende artikler som Censurens mange ansigter), af Euronews:

Globalisering og inkompetente journalister

2010-02-12T11:10:00.001-08:00

Globalisering skulle tillade os at være bedre forbundet med resten af verden, men nogle gange er det netop omvendt. Det er meget fristende at tro, at alle mennesker får adgang til viden og oplysning i dag ved hjælp af de nye teknologier og internet (sammen med de billige og hurtige rejsemuligheder takket været low cost flyselskaber), hvilket ofte kaldes "demokratisering af viden". Desværre er det ikke altid sådan.

Det er ikke nok, at få tusinde websider om et emne ved et klik: man skal også være i stand til at skelne mellem pålidelige og ikke så pålidelige informationskilder, og til at forske grundigt. Ikke alle mennesker har evner for det... og det er fint nok - det ville være meget naive, at blindt tro på demokratisering af viden. Problemet er, når denne inkompetence kommer fra en journalist, fordi hans/hendes job har en stor synlighed og derfor medfører et stort ansvar.

Et eksempel på denne problematiske inkompetence er journalisten H.C. Gimbel, der den sidste 31. januar skrev artiklen "Censurens mange ansigter" i Politiken. Artiklen er af meget lav journalistisk kvalitet, og den ville ikke være værdig til et svar hvis den ikke var blevet udgivet i én af de største danske aviser. Derfor besluttede jeg mig (som medlem af Col·lectiu Emma) til at sende et svar til Politiken for at vække opmærksomhed om fantasifosteret, hvor Gimbels teksten baseres på.

Artiklen, der vil være en kronik, er dette overhovedet ikke. En kronik skal fremhæve journalistens mening til højere eller mindre grad: dette er klart. Men meningen skal stamme fra noget der er sandt, noget der afspejler virkelighed og der ikke er diskutibelt, fordi ellers kaldes dette "manipulation" eller "pamflet". I sin tekst beklager sig H.C. Gimbel over for, at (hovedparten af) programmet i Barcelonas teater sommerfestival Grec er på catalansk, og at alle teaterstykker er oversat til catalansk. Dette er hans mening og det er godt nok: man kan være for eller imod det, og han er imod. Problemet er, at han tager Catalonien som et eksempel på, hvordan censuren breder sig i Europa som resultat af de "nationalsocialistiske politikeres frygt for de fremmede" (han taler endda om Hitlers "gammelkendte retorik, hvor frygten bruges som våben til at få magt"). Sådanne groteske og sanseløse sammenligninger viser, at han mangler almindelig sund fornuft og grundkendskab til de (nutidige og fortidige) politiske, sociale og historiske begivenheder i Europa og i verden. Han blander begreber, der ingen forhold har, og han perverterer ordenes mening (fx "censur") for at give dem den modsatte betydning. Og det værste er, at han ikke benytter sig af globaliserings informations- og vidensmuligheder til at korrigere sine mangler.

H.C. Gimbel siger, at spansk er undertrykt i Catalonien. Dette er nemlig, hvad de spanske reaktionære medier siger hele tiden. Men, er disse informationer rigtige? Det er netop sådanne spørgsmål, der gør en almindelig person til en forsker eller til en journalist. Hvis han ville have forsket videre (ved hjælp af bøger, videnskabelige artikler og informationer der kommer fra andre medier end spansk - alt dette kan man finde på internet i dag) ville han har set, at Spanien systematisk diskriminerer catalanerne og dets sprog og kultur. Han ville har opdaget, at de vigtigste 12 catalanske aviser udgav den samme leder for nogle måneder siden, hvor de udtrykte deres ubehag over for de spanske stadige diskrimineringer. Han kunne have også kigget på de officielle målinger om sprogforbrug i Catalonien. En god journalist (ikke blot en god journalist men bare en person som læser avis hver dag og er lidt interesseret i EU) ville vide, hvad Det Europæiske Charter om Regional- og Mindretalssprog er.

Hvis han vidste lidt om historie, ville han vide at Catalonien mistede dets konstitutioner og politiske frihed i 1714 (da Filip af Anjou vandt Arvefølgekrig og overtog rigerne, som ikke havde støttet ham: Catalonien, Aragon, Valencia og de Baleariske Øer). Han ville vide, at siden har det catalanske sprog været undertrykt, og at catalanerne er andenrangsmennesker i Spanien fra mange synsvinkel: medier (jeg har lige set i avisen hvor mange filmer man kan se på catalansk i Barcelona i dag: kun én!), administrationen (i de fleste spanske administrationer i Catalonien er det ikke muligt at tale catalansk, selv om man har ret til det ifølge funktionærloven - "Estatut bàsic de l'empleat públic", 2007, artikel 54.11), økonomi (Cataloniens skatteunderskud over for den spanske stat er over 10% af Cataloniens BNP i dag... ingen region i Europa har en så stor og urimelig skatteunderskud!), osv.

H. C. Gimbel overser både historiske baggrunden og Cataloniens nutidige omstændigheder. Og han er ikke engang nysgerrig for at forske om det. Han tror derimod, at catalanernes legitime anstrengelser for at promovere deres sprog og kultur er en forskrækkende censur, der forurener atmosfæren som en uovervindelig giftstof (!). På det tidspunkt spørger jeg mig: er han helt inkompetent eller er han én, der gerne ville have at catalanerne stadig er diskriminerede?

Uanset om hvad svaret er, skulle en avis der gerne vil være seriøst passe på, hvem den ansætter. Med journalister som H.C. Gimbel risikerer Politiken at miste deres seriøsitet, kvalitet og troværdighed.

Barcelona Decides!

2010-01-31T10:08:00.000-08:00

Nu er det snart Barcelonas tur. For nogle dage siden fandt der sted den første forsamling af Barcelona Decideix ("Barcelona Decides"), en forening der har som enkel formål at organisere og holde en folkeafstemning i Barcelona om følgende: skal Catalonien blive uafhængig fra Spanien?

Efter at indbyggerne i det lille catalanske sted Arenys de Munt sagde JA til uafhængighed fra Spanien den sidste September i den første (uofficielle) folkeafstemning om emnet, bredte sig initiativet rundt i landet som en steppebrand. Tre måneder efter, nemlig den 13. december, kunne rundt 700.000 catalanere i 166 byer stemmer for eller imod uafhængighed fra Spanien. Det var den såkaldte "første række af folkeafstemninger", organiseret med hjælp af omkring 15.000 frivillige, uden for de politiske partier, og med alle garantier for at undgå valgsvindel. Det var en stor succes: en fest for demokratiet, med en deltagelse af 30% (det samme som ved det sidste Europa-Parlamentsvalg) og med 95% af stemmerne for uafhængighed.

Og nu er det hovedby Barcelonas tur. I billedet ovenpå kan man se den første forsamling af Barcelona Decideix, holdt den 23. januar i UB fakultetet for økonomi og erhverv, med repræsentanter af 200 Barcelona civile selskaber og hundrede af tilstedeværende. Forsamlingen afsluttede med optimisme, lyst for at arbejde hårdt og med en plan for at sætte ting i gang på 3 forskellige niveauer: by, distriktere og kvartere. Dato for folkeafstemningen er endnu ikke blevet fastlagt, men den skal muligvis ikke være inden sommeren.

Blandt de civile selskaber, der allerede er repræsenteret i Barcelona Decideix (formålet er, at der er så mange af dem som muligt) er der fx. Cercle Català de Negocis; Associació de Botiguers i Comerciants de Catalunya ("forening af de catalanske forretningsmænd"); Plataforma Pro Seleccions Catalanes ("forening for de catalanske sportshold"); Òmnium Cultural (én af de vigtigste civile selskaber der våge over det catalanske sprog, kultur og identitet); nogle af de vigtigste politiske partier (CDC, ERC, Reagrupament); Castellers de Barcelona ("castellers" betyder "menneskeligt tårn", og det er den nationale sport... om dem vil jeg skrive et indlæg én af de nærmeste dage ;-); selskaber, der arbejder for uafhængigheden fra Spanien (Sobirania i Progrés, PDD, Deumil.cat, Sobirania i Justícia, bl. a.)... Og disse er bare nogle eksempler.

Imens Barcelona forbereder sig for deres tur, kommer der meget snart 2 nye række af folkeafstemninger: den 28. februar og den. 25 april 2009 (rundt 100 byer over hele landet). Hvem tør sige, at catalanerne ikke er interesserede i politik (dette siger man nemlig ofte)? Man skulle måske sige, at de ikke er interesserede i vores politikere, fordi de (vores politikere) ikke tør tackle det største problem i det nuværende Catalonien: hvordan at løsrive sig fra Spanien. Derfor organiserer sig det catalanske civile samfund. For at lægge pres på vores politikere og bringe dem til at forenes og demokratisk står over for Spanien.

Kloakker under den lille havfrue... eller under Sagrada Família?

2010-01-10T06:06:00.000-08:00

"Kloakker under den lille havfrue": denne er overskriften af lederen udgivet i gårs i den catalanske avis Avui. Man kan ikke forvente noget positivt fra en sådan overskrift, og derfor var jeg meget overrasket da jeg læste den. Jeg var også lidt bange for, hvad der kunne stå i lederen. Fordi... er vi catalanere overhovedet i stand til at kritisere Danmark? Dette tvivler jeg meget på.

Min ængstelse blev bekræftet. Lederen begynder med nogle ord fra den catalanske digter Salvador Espriu, der engang beskrev (i digtet Assaig de càntic en el temple, Rehearsal for a Canticle in the Temple, på engelsk) de nordiske lander som et sted, hvor mennesker er noble, rene, kultiverede, civiliserede, frie og lykkelige. Denne er catalanernes fornemmelse af, hvad de nordiske lande er, og derfor (står det i lederen) var vi "meget overraskede over for billederne af COP15, der viste massive anholdelser og vold". Ifølge avisen var COP15 en fiasko ikke blot fra et internationalt synspunkt men også på grund af de danske værter, der ikke kunne holde styr på en international begivenhed som endte med at fremstå på de første sider i tabloidaviser fra hele verden.

I mine øjne er denne kritik komplett latterlig. Catalanerne har ingen moralsk autoritet for at vurdere Danmarks "kloakker". Hvis vi kortfattet sammenligner både lande vil vi se, for eksempel, at:

- Ifølge den partipolitisk uafhængige NGO Transparency International (TI), er Danmark "et af de mindst korrupte lande i verden" og det "opfattes internationalt som så lidt korrupt, at det er blevet fremhævet af nogen som en slags rollemodel for andre lande med større problemer med korruption". Man kan overhovedet ikke sige det samme om Catalonien, hvor man opdagede for nogle måneder siden, at én af de største personligheder indenfor det catalanske kulturelle miljø, Fèlix Millet (der grundlagde én af de vigtigste kulturelle institutioner i Catalonien i 1990, Orfeó Català-Palau de la Música Catalana, og var hans præsident indtil juli 2009), var også en stor svindler. Han bedragede nemlig det catalanske civilsamfund for et beløb i størrelsesordenen 10 millioner euro. Det ville naturligvis ikke have været muligt uden hjælp af mange mennesker, der selv var medskyldige i højere eller mindre grad (derunder alle bestyrelsesmedlemmer og den catalanske politiske klasse, især de to største partier, PSC og CIU).

- København er en rolig, velfungerende, ren by, hvor fodgængere, bilister og cyklister lever sammen uden problemer. Derimod er Barcelona et kaos med hensyn til trafik. Der er altid trafikpropper, og det er et eventyr at køre på cykel i byen. For det første er cykelstier (der, hvor de eksisterer) stadig invaderet af biler og mennesker, og for det andet er bilisternes, cyklisternes og fodgængeres opførsel overhovedet ikke så civiliseret som i København.

- Københavns byplanlægning er rational og fornuftig. Man investerer penge i en god vedligeholdelse af bygninger og byinfrastrukturer. Derimod genopbygger man i Barcelona stadig. Man fornyer, bygger og planlægger hele tiden. Man nedriver jugendstil-bygninger (dette er sandt, selv om det er svært at tro)... og man planlægger vanvittige ting som fx linjeføringen for det fremtidige højhastighedstog (toget vil nemlig køre lige ved den verdenskendte Gaudis kirke Sagrada Família, uden garantier, at kirkes fundamenter ikke bliver beskadiget).

- Arbejdsløshedsantallet er dobbelt så højt i Catalonien: 14,4% (i Danmark er det 7,2%).

- Danskerne er et frit folk i og med, at de har en stat. Man kan ikke sige det samme om catalanerne...

Vi kunne nævner andre ting (tusinde ting), der fungerer i Danmark og der ikke fungerer i Catalonien. Ting der viser, at Danmark overgår Catalonien i velfærd, ro, renhed, orden, livskvalitet, og derfor også i lykkelighed.

Med hensyn til debatten omkring dansk politiets fremfærd, turde jeg sige at den har været meget mere intensivt i Catalonien end i Danmark. Måske fordi de gamle ængstelser over for det frankistiske politi vedvarer i Catalonien i dag. Dette er også logisk, fordi Francos politiet vilkårligt forfulgte, slå og torturerede indtil midt i 70'erne. Alligevel skulle man ikke glemme, at vi ikke bor i et paradis. Hvis vi boede i et fantastisk, perfekt verden, ville politiet snakke altid pænt og roligt med alle demonstranter, der altid ville opfører sig ordentligt og civiliseret. Dette svarer desværre ikke til virkeligheden...

Kloakker under den lille havfrue? Måske skulle vi catalanere kigge først på vores kloakker og så prøve at rense dem ved hjælp af eksemplet fra andre lande, derunder Danmark. I stedet for at kritisere de andre, må vi hellere arbejde hårdt for at blive uafhængige fra Spanien og for at studere, hvordan vores fremtidige land og samfund skal bygges, og hvilke lande kunne virker som et forbillede for os.

Catalonien og Spanien: på randen af skilsmisse

2009-12-24T00:11:00.000-08:00

"Et ikke velfungerende ægteskab". På den måde kan beskrives forholdet mellem Catalonien og Spanien ifølge en artikel udgivet i forgårs i én af de største catalanske aviser, El Periódico de Catalunya.

Artiklen handler om en meningsbarometer, der bliver gennemført af avisen hver vinter. Blandt mange andre spørgsmål om forholdet mellem Catalonien og Spanien (hvor catalanere generelt svarede det modsatte af hvad spaniere svarede), stillede man følgende spørgsmål: "Hvis en afstemning om Cataloniens uafhængighed ville blive holdt i morgen, ville du stemme for eller imod?" Resultaterne taler for sig selv. 39% af catalanerne ville stemme Ja til uafhængighed fra Spanien, imens 40% ville stemme Nej. Statistisk set betyder denne forskel ingenting, så det ville være stemmeligheden mellem Ja og Nej, ifølge meningsmålingen.

Stikprøven er ikke så stor - og derfor ikke så pålidelig - som ved meningsmålingen gennemført af Universitet UOC for få måneder siden (der spurgte 2.614 mennesker og forudså, at 50,3% ville stemme Ja til en officielle afstemning om uafhængighed fra Spanien). Alligevel er resultaterne lige så interessante, fordi de henviser til en holdningsændring. For det første fordi de bekræfter, at antallet af uafhængighedstilhængere væsentligt er højere end hvad gamlere meningsmålinger viste (de påstod nemlig, at den folkelige støtte til uafhængighed var omkring 20%). Og for det andet, fordi de engang til asflører (ser indlæg 50,3% ville stemmer JA til uaf hængighed), at nøglen muligvis ville ligge ved de ubeslutsomme, hvis en officielle afstemning ville blive holdt i dag i Catalonien.

Men der er en tredje ting endnu, der henviser til en holdningsændring: El Periódico's mening om emnet, der viser sig på en klar, kold og direkte måde helt igennem denne artikel. Der står bl.a., at "for én af de to ægtefæller er skilsmissen efterhånden den eneste og uundgåelige løsning" og at "årsagerne, der har ført catalanerne fra utilfredsheden til uafhængighedskrav er meget varierede, men de har ingenting at gøre med alder eller køn".

Der er mange catalanske aviser (i papir eller på nettet), der ofte viser deres positive holdning over for uafhængigheden. Nyheden er, at det præcis er en avis som El Periódico, der gør det ... og der fremhæver emnet på forsiden! El Periódico er nemlig en traditionelt unionistiske avis, forbundet med PSC, de catalanske socialister (der er afhængig i de spanske socialister, PSOE).

Og dette er en virkelig god nyhed. El Periódico's tolkning om dens meningsmåling er nemlig en afspejling af, at uafhængighedstilhængere spreder inden for alle politiske partier og i hele Catalonien, uanset om man stemmer for PSC (socialisterne), for ERC (venstre-orienterede uafhængighedstilhængere), for CIU (højre-orienterede nationalisterne), osv.

I spørger jer selv måske hvorfor antallet af uafhængighedstilhængere stiger. I mine øjne er svaret klart: fordi (ligesom El Periódico påpeger) uafhængighed fra Spanien er efterhånden set som den uundgåelige løsning. Og (det tilføjer jeg) den eneste option med almindelig sund fornuft.

95% siger JA til uafhængighed fra Spanien

2009-12-13T02:20:00.000-08:00

Kortet af den nye Catalonien begynder at tegne sig efter den første række af lokale folkeafstemninger om uafhængighed fra Spanien, der holdtes i går i 166 byer (plus det lille sted Sant Jaume de Frontanyà, det holdt folkeafstemningen en dag før).

95% af de stemmer sagde JA til følgende spørgsmål: Mener du, at Catalonien skal blive en social, demokratisk og selvstændig stat og medlem af Den Europæiske Union?

En god del af kortet er allerede grøn - det betyder, at man indenfor dette område er for uafhængighed. Men kortet er stadigvæk meget gul og hvid, fordi folkeafstemningerne kun blev holdt i en del af landet (rundt 10% af befolkningen). Alligevel kommer der to nye række af folkeafstemninger meget snart: til februar og til April 2010 (herunder Barcelona), og sandsyndligvis endnu flere i løbet af 2010.

I spørger måske jer selv, hvorfor holder man ikke en enkelt stor folkeafstemning. Det skyldes, at den spanske regering ikke tillader en officiel folkeafstemning om emnet. Spanien tillod faktisk ikke engang, at de lokale folkeafstemninger i går blev holdt i de forskellige tilsvarende kommuner; den spanske regering mener nemlig, at dette ikke ville har været lovlig.

Derfor blev folkeafstemningerne finansierede med private donationer, og organiserede af mennesker (i alt rundt 15000 frivillige), der har arbejdet virkelig hårdt i de sidste måneder... uden at tjene en enkelt cent! Og derfor er det så en stor succes, at deltagelsen opnåede godt 30%: den samme deltagelse, som ved det sidste europæiske folketingsvalg. Og dette, uden hjælp af en institutionel reklamekampagne og uden ordentlige midler. Ved en officiel folkeafstemning (og ifølge den sidste -og til dato grundigste- meningsmåling om den folkelige støtte til uafhængighed) ville deltagelsen have været væsentlig større. Men det kommer :-)

Ellers er det vigtigt at påpege, at hele processen blev gennemført med størst mulig transparens takke været tre ting: 1) et centraliseret IT-system, det sikrede, at ingen stemte to gange og at der ingen svindel var; 2) valgprocessen blev overvåget af internationale observatører; og 3) pressen måtte blive ikke blot indtil valgkollegierne lukkede (som det står i den spanske valglov), men også ved stemmeoptællingen. Dette var fordi organisatørerne besluttede sig til at følge UNs protokollerne om emnet i stedet for den spanske lov (hvilken er mindre transparent end hvad UN anbefaler).

Folkeafstemningerne i går var et prøvevalg, og Catalonien fik uden tvivl de bedste karaktere: i viljestyrke, transparens og demokrati. Sådan vil vi fortsætte ved den nye række af lokale folkeafstemninger, og bagefter ved en officiel folkeafstemning, der Spanien ikke vil kunne stoppe. På den måde begynder at tegne sig Cataloniens nye kort.

Den internationale presse har rapporteret intensivt om emnet (her er bare nogle eksempler af det):

Danmark:

http://www.berlingske.dk/verden/catalanerne-stemmer-uafhaengighed

http://politiken.dk/udland/article859061.ece

http://jp.dk/udland/europa/article1918777.ece

http://www.nordjyske.dk/udland/forside.aspx?ctrl=10&data=3%2c3448932%2c5%2c2

http://www.horsens-folkeblad.dk/?rartikel=PCNN-7YQ352229334

http://mobil.bt.dk/article.pml;jsessionid=B7BE51FDCE9BCAAAB973FC08AC305F08.uw-portal2?guid=3409170

http://www.tv2fyn.dk/article/214561:Catalanere-stemmer-om-uafhaengighed

http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/185683:Udland--Catalanerne-stemmer-for-uafhaengighed

Sverige:

http://www.svenskamagasinet.nu/shortnews.4613.html

http://www.svd.se/nyheter/utrikes/fa-katalaner-rostar-om-oberoende_3933007.svd

http://arbetarbladet.se/nyheter/utrikes/1.1608465

http://www.dn.se/nyheter/varlden/katalaner-gar-till-valurnorna-for-sjalvstyre-1.1012581

http://sydsvenskan.se/varlden/article593852/140-samhallen-rostar-i-protest-mot-regeringen-.html

US:

http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=121389379

http://www.upi.com/Top_News/International/2009/12/13/Catalonia-votes-in-independence-poll/UPI-55811260730773/

http://www.nytimes.com/aponline/2009/12/13/world/AP-EU-Spain-Catalonia-Referendum.html?_r=1&scp=1&sq=catalonia&st=cse

UK:

http://www.guardian.co.uk/world/2009/dec/13/catalonia-unofficial-independence-vote

http://www.ft.com/cms/s/0/bd970be6-e84f-11de-8a02-00144feab49a.ht ml

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/spain/6806266/Catalans-back-independence-in-symbolic-vote.html

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8410730.stm

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8409767.stm

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/8409454.stm (video)

Tyskland:

http://www.zeit.de/newsticker/2009/12/14/iptc-hfk-20091214-5-23281892xml

http://www.tagesschau.de/ausland/katalonien104.html

http://de.euronews.net/2009/12/14/unabhaengiges-katalonien-weniger-zustimmung-als-erwartet/

http://www.dw-world.de/dw/article/0,,5010055,00.html

http://www.merkur.de/2009_50_Ausbruch_aus_der.39013.0.html?&no_cache=1

http://www.jungewelt.de/2009/12-12/041.php

http://www.comprendes.de/nachrichten/nachrichten-einzelansicht/datum/2009/12/13/volksabstimmung-ueber-die-unabhaengigkeit-kataloniens/

http://www.saz-aktuell.com/newsdetail~key~14202.htm

Østrig

http://diepresse.com/home/politik/aussenpolitik/528021/index.do?from=gl.home_politik

http://derstandard.at/1259281805189/Katalanen-votieren-fuer-Unabhaengigkeit

http://news.orf.at/?href=http%3A%2F%2Fnews.orf.at%2Fticker%2F351242.html

Frankrig:

http://www.lemonde.fr/europe/article/2009/12/14/le-oui-informel-des-catalans-a-l-independance_1280127_3214.html

http://www.lemonde.fr/europe/article/2009/12/12/le-mal-catalan_1279769_3214.html#ens_id=1279852

http://www.liberation.fr/monde/0101608112-la-nation-catalogne-s-en-va-aux-urnes

http://www.france24.com/en/node/4947374

Italien:

http://www.rainews24.rai.it/it/news.php?newsid=135123

http://www.ansa.it/web/notizie/rubriche/mondo/2009/12/11/visualizza_new.html_1645321524.html

http://www.ilgiornale.it/esteri/catalogna_rivoluzione_colpi_pallone/12-12-2009/articolo-id=406256-page=0-comments=1

http://unionesarda.ilsole24ore.com/Articoli/News/159302

Schweiz:

http://www.nzz.ch/nachrichten/international/katalonien_unabhaengigkeit_abstimmung_1.4175472.html

http://www.bielertagblatt.ch/News/Ausland/162138

http://www.swissinfo.ch/ita/rubriche/notizie_d_agenzia/mondo_brevi/Spagna:_Catalogna_domenica_al_voto_su_indipendenza.html?cid=7885252

50,3% ville stemme JA til uafhængigheden

2009-12-08T14:28:00.000-08:00

I sidste uge udgav den catalanske avis Avui en afslørende nyhed. En videnskabelig meningsmåling (bestilt af universitet UOC og gennemført af Institut DYM) viser, at den folkelige støtte til Cataloniens uafhængighed er vokset markant: ved en officiel folkeafstemning ville 50,3% af de adspurgte stemme JA til uafhængigheden.

Det er naturligvis ikke den første meningsmåling af den slags, men den er jo den største og grundigste: i alt 2614 mennesker blev spurgt i den 6 catalanske "vegueries" (regioner). Ved de forudgående meningsmålinger spurgte man altid omkring 1200 mennesker, og så fokuserede man for meget på byområder (hvor antallet af unionister er traditionelt højere end i resten af landet). Ved den nye meningsmåling er stikprøven større, og derfor er landområder sandsyndligvis bedre repræsenteret end før.

Derfor er de nye resultater særlig tydeligt: 1) fordi de tillader at få et bedre billed af, hvad den generelle stemning om emnet er i hele landet, og de henviser til hvad resultaterne kunne godt være, hvis en officiel folkeafstemning blev holdt i dag; og 2) fordi præcis disse resultater (fået ved hjælp af den mest grundige meningsmåling om emnet man har gennemført hidtil) viser, at den folkelige støtte til Cataloniens uafhængighed er større, end man troede.

I powerpointen herunder (oversat af originalen ved Col.lectiu Emma) kan man få alle detaljer om meningsmålingen; klik "full" for at se powerpointen i fuldstørrelse:

Catalan Independence

View more presentations from Col·lectiu Emma.

Det er selvfølgelig meget vigtigt, at man gennemfører flere og endnu bedre meningsmålinger om emnet, men endnu vigtigere end videnskabelige forudsigelser om resultatet er, at Spanien frem og fremmest bliver endelig helt demokratisk og tillader en officiel folkeafstemning om Cataloniens uafhængighed. Og om dette er næsten alle adspurgte enig: 83% påstår, at Catalonien har lov til at demokratisk selv bestemme om dets politiske fremtid.

Men dette er faktisk næsten en tautologi, som Spanien ikke meget længere vil kunne overse. Hvad er afgørende her er: 1) at 50,3% af de adspurgte påstår, at de vil stemme JA; og 2) at 7,2% er i tvivl. Man må tage i betragtning, at EU's reglerne ved folkeafstemningen om Montenegros uafhængighed i 2006 fastsatte, at man behøvede 55% af de stemmerne for at landet blev uafhængig... Derfor, hvis en officiel folkeafstemning blev holdt i dag i Catalonien, skulle man også regne med, at en del af de ubeslutsomme ville stemme JA (det er statistisk umuligt, at alle stemte Nej). Og dér, nemlig ved de ubeslutsomme, ville ligge nøglen.

I hvert fald er der noget sikkert: catalanere er på vej til at bestemme vores fremtid :-)

Catalans Decide!

2009-11-30T05:06:00.000-08:00

Dette kort viser, i hvilke catalanske byer der vil finde sted en folkeafstemning den 13. december 2009. Og hvad går denne folkeafstemning ud på? Uafhængighed fra Spanien.

Faktisk har en by allerede stemt. Det var den 13. september i Arenys de Munt, og medier fra hele verden rapporterede om det. Mange catalanere håber, at vi (lige som skotter, der muligvis vil stemme om deres politiske fremtid i en officielle folkeafstemning i 2010 - ifølge en oplysning, den skotske regering har bekendtgjort i dag) er parate til at holde én officielle og bindende folkeafstemning i hele landet (Catalonien) efter denne række af lokale folkeafstemninger.

Som kortet viser, er der hidtil rundt 170 catalanske byer, hvor indbyggere vil har mulighed for at stemme for eller imod uafhængighed den 13. december. Men denne er ikke den eneste termin: flere byer vil følge med i løbet af 2010. Der tales allerede om to mulige yderligere terminer; én til februar, og én til maj. Der gør 226 byer (klik her for at se listen) og mere end 700,000 indbyggere i alt, men antallet vokser hver dag og forberedelser af folkeafstemninger breder sig i hele landområdet.

Folkeafstemningskampagnen begyndte officielt i går i Barcelona, i én stor arrangement der tiltrak sig en markante opmærksomhed. Berømte skuespillere, journalister og andre repræsentanter af det catalanske samfund holdt optimistiske og begejstrede taler, og de fremhævede, at det er enormt vigtigt, at deltagelsen i folkeafstemninger er høj. Det er fordi en store deltagelse (uanset om hvad resultatet er) er den bedste måde på at forsikre, at en officielle folkeafsteming bagefter er tilladt i hele Catalonien. Bl. a. sagde man, at lederen udgivet i torsdags i alle catalanske aviser ("Cataloniens værdighed") er et fortvivlede skrig, fordi man ved, at det ikke mere drejer sig om selvstyreloven. Cataloniens værdighed betyder bare en ting: uafhængighed. Blandt de catalanske personligheder, de tilsluttede sig manifestet for uafhængighed er nogle internationale berømtheder, som fx skuespilleren Sergi López.

Jeg synes simpelthen det er fantastisk, at vi har besluttet os til at demokratisk stemme ja eller nej (eller blank) om én af de mest relevante emner i vores nuværende samfund. Spanien vil ikke kunne forhindre det. Lige meget hvor bange det er for resultatet.

Den catalanske presse mod Spanien

2009-11-26T13:11:00.000-08:00

I går skete der noget meget tydeligt i Catalonien: de vigtigste aviser (12 i alt) skrev den samme leder, med overskriften "Cataloniens værdighed" (på engelsk, på catalansk, på spansk). Denne leder er en fælles protest mod Spaniens forsøg på at ødelægge den nye Cataloniens selvstyrelov (Estatut de Catalunya), der blev godkendt for 3 år siden og vil højt sandsynligvis være afslået af den spanske forfatningsdomstolen i de kommende måneder.

I lederen står der følgende ideer (sammenfattet):

-Catalonien befinder sig i et meget vigtigt - måske historisk - øjeblik, som Spanien ikke skulle undervurdere. Denne vil nemlig være den første gang siden demokrati blev indført igen (1977), at den spanske forfatningsdomstol afviser en grundlæggende lov, der demokratisk blev godkendt på 3 forskellige måder: 1) af det catalanske folketing; 2) af det spanske tokammerparlament; og 3) af en folkeafstemning i Catalonien.

-Det spanske ærke-højreorienterede parti PP førte sag mod Cataloniens nye selvstyreloven (der skulle have svaret til catalanernes - et gammel europæisk folk - krav om mere selvstyre) i 2006. Siden er selvstyreloven under vurdering af den spanske forfatningsdomstol, en højt politiserede institution: medlemmerne er nemlig enten pro-PSOE (regering) eller pro-PP (opposition). Den er politiseret i så højt grad, at den har været stagneret i løbet af de sidste 3 år på grund af al slags skænderier mellem de to grupper. Det betyder, at det skal være en helt utroværdige domstol, der skal beslutte om den (allerede demokratisk godkendte) catalanske selvstyrelov er forfatningsmæssigt acceptabelt eller ej.

-Catalonien er træt. Træt af Spaniens konstant mistro og kritik imod den catalanske identitet: imod vores institutioner, vores økonomiske struktur, vores sprog og kultur. I stedet for at acceptere os som vi er, betragter os Spanien som en enorme forhindring til dets drømme om at blive et helt homogen land. Catalonien advarer Spanien om, at dette drømme er umuligt. Vi er kommet til et "turning point": hvis Spanien ikke accepterer Cataloniens demokratiske vilje (udtrykket i selvstyreloven, der Spanien er ved at afvise nu ved hjælp af en politiserede domstol), vil Catalonien ikke blive passivt: det vil reagere.

Lederen i catalanske aviser på catalansk (der mangler "Diari de Sabadell", der ikke er fukdstændgit på nettet):

El Punt
Avui
Diari de Girona
El9Nou
Regió7
El Periódico de Catalunya
Segre

Lederen i catalanske aviser på spansk (der mangler "Diari de Terrassa" og "La mañana", der ikke er fuldstændigt på nettet):

La Vanguardia
Diari de Tarragona

Alle catalanske politiske partier (CIU, ERC, PSC, ICV), med undtagelsen af PP og Ciutadans, tilsluttede sig lederen med det samme. Det gjorde næsten alle catalanske radiostationer også, og mange vigtige civile og økonomiske institutioner. Cataloniens præsident José Montilla sagde, at han fuldstændigt identificerer sig med lederen, og at den er "en afspejling af hvad stemningen er i hele landet (Catalonien)".

Den spanske presse derimod svarede til lederen med indignation, aggressivitet og stødende ord (som sædvanlig, når det drejer sig om Catalonien): "Det er umuligt at sige flere dummheder i nogle linjer", eller "Cataloniens værdighed ligger kun i begivenheden, at det er en del Spaniens", eller "Om Cataloniens uafhængighed må bestemmer hele Spanien" (no comments). Den mest utrolige udsagn hørte jeg fra ABC's direktøren (én af de største spanske aviser): "Ved folkeafstemningen om Cataloniens selvstyreloven stemte faktisk kun 49,7 % af befolkningen, og det repræsenterer ikke Cataloniens vilje". For søren!!! Det ville være simpelthen sjovt, hvis det ikke ville være i virkelighed ret trist, at høre sådanne ekstravagante begrundelser!

Heldigvis kan man i dag (og i rammen af EU) lidt gøre for at forhindre, at et folk demokratisk bestemmer om dets politiske fremtid.

Tale om Catalonien (for begyndere)

2009-11-16T11:21:00.000-08:00

Nogle gang bliver jeg lidt frustreret her i Danmark. Hver dag lærer jeg nye mennesker at kende (på arbejde, på danskkursus, osv.) og når de spørger mig hvor jeg kommer fra, svarer jeg: fra Barcelona, Catalonien. Ofte forstår de det ikke, og så anstrenger jeg mig til at forklare kort og klart hvad det betyder. Og jeg sætter fokus på begivenheden, at jeg ikke se mig selv som spanier og at det er vigtigt for mig at folk ikke kalder mig "spanier".

Nogle gang har jeg virkelig indtrykket, at de har forstået det godt. Men når jeg ser dem igen siger de for eksempel: "Hvornår flyver du tilbage til Spanien?", eller "Hvad hedder det på spansk"? Og så bliver jeg ret chokeret og skuffet.

Så måske skal denne undervisning herunder hjælpe lidt :-) Videoen viser en catalanske fyr, der holder en tale om Catalonien. Den er på engelsk, og publikummet er tibetanske børn. De ser faktisk ikke ud til at være meget interesserede i emnet (de er temmelig unge, stakkels dem!), men jeg synes den er en meget direkte og klare undervisning om hvad er problemet mellem Catalonien og Spanien:

Cataloniens problemet kan sammenfattes med de 4 følgende udsagn (taget fra videoen):

"Spain is to Catalonia, what China is to Tibet".
"Catalonia is not Spain".
"We want a Catalan state, by peacefully voting".
"But the Spanish government does not allow us to vote".

I'm Catalan, I love freedom

2009-11-11T12:16:00.000-08:00

"I'm Catalan, I love freedom": Denne er titlen af en kampagne, der blev afsløret i går i EU-parlamentet. Formålet er at sætte fokus på Catalonien i løbet af det spanske EU-formandskab, det vil vare fra januar til juli 2010.

Kampagnen er begyndt netop kl. 11:11 den 11. november, fordi dette er et specielt datum: den 11. november 1918 (præcis kl. 11:11) begyndte våbenstilstanden efter 2. verdenskrig. Og hvad har det med Catalonien at gøre? Efter 2. verdenskrig blev nogle nye europæiske stater født (Finland, Ungarn, Polen, Estland, Letland, Litauen, mm). Kort sagt: man vil fokusere på catalanernes ret til at beslutte selv, om de vil har deres egen stat.

For at få Catalonien til at være et centralt emne i den europæiske offentlighed, har man lavet en kort og direkte reklame:

Behøver man at sige mere...? :-)

Catalonien er et land

2009-11-05T15:17:00.000-08:00

For nogle dage siden var Catalonien på Politikens webside (under de internationale overskrifter): ”Første spanske provins vil droppe tyrefægtning”. Det var jeg meget glad over, på grund af to årsager:

For det første, fordi Catalonien meget sjældent optræder i de danske medier. En eksempel på det er, at de sidste politiske begivenheder omkring en catalansk by, som stemte for uafhængigheden fra Spanien, har tiltrukket sig stor opmærksomhed i hele verden... men man hørte ikke et ord om det i Danmark! Så det er godt, at man endelig hører om Catalonien i de danske medier :-)

Og for det andet, fordi der bl. a. står i artiklen, at catalanere ikke er helt det samme som spanskere; at vi taler catalansk i stedet for spansk; at vi ikke føler os knyttet til de klassiske spanske symboler (som fx tyrefægtninger).

Men der er noget i artiklen, der undrede mig meget, og som man selv kan læse i overskriften: ”Første spanske provins...”. Provins? Hvorfor bruger man dette begreb? Catalonien er ikke en provins! Catalonien er et såkaldt ”selvstændigt selskab”. I alt er der 17 ”selvstændige selskaber” i Spanien siden 1978, da det blev fastsat (i den nye forfatning efter Francos diktatur), at visse provinser, som er knyttet til hinanden med historiske, kulturelle og økonomiske forbindelser, havde ret til selvstyre og ret til at administrere sig selv ved hjælp af deres egne politiske repræsentanter. Og Catalonien er desuden et specielt "selvstændigt selskab"; det er nemlig en nation. Det betyder, at folket historisk indenfor dette område har haft (og stadigvæk har) sin egen kulturelle og politiske identitetsfølelsen.

Jeg kan godt forstå, at man ikke bruger dette begreb (”selvstaendigt selskab”) i en dansk avis, fordi det simpelthen ikke eksisterer på dansk. Men "provins" lyder lidt stødende (eller meget stødende) på catalansk. Fordi det bringer os tilbage til den gamle administrativ inddeling i provinser, som blev oprettet i det 19. århundrede fra et meget centralistisk synspunkt og uden at respektere de kulturelle, sociale og historiske forbindelser mellem visse områder.

Alligevel ved jeg, at nogle begreber, der forstås som stødende på et sprog, ikke behøver at være det på et andet sprog. Så da jeg læste overskriften på Politikens websiden, googlede jeg lidt for at se, hvad netop ”provins” betyder (og hvilke bibetydninger det har) på dansk. Og på den danske Wikipedia fandt jeg det følgende afsnit:

"På dansk anvendes ordet derudover ofte om områder uden for hovedstadsområdet eller uden for meget store byer. Udtrykkene provins og provinsielt anvendes i nogle tilfælde som en nedladende karakteristik om noget, som ikke er moderne, idet hovedstaden og de største byer (underforstået) er først med på moden."

Så det kan faktisk være stødende på dansk også. Hvorfor bruges det så i Politiken? Der er jo andre muligheder, som for eksempel ”region”. Det ville være mere logisk at bruge dette ord, fordi Danmark er opdelt i regioner (ikke i provinser). Og ”region” er i det mindste et bredere begreb, der nogle gange bruges til at henvise til et geografisk område, der omfatter visse dele af forskellige lande (man taler fx om Euroregioner: Euroregionen Østersøen, Euroregionen Spree-Neiß-Bober, Euroregionen Pyrenæerne-Middelhavsområdet, mm). Alligevel synes jeg personligt, at ”region” ikke er fuldstændigt passende i Cataloniens tilfælde, fordi det ikke kan bruges som en synonym for "nation", og nogle gange bruges det også til at henvise til Catalonien (og andre historiske nationer, som fx. Baskerlandet) på en nedladende måde i de spanske medier og institutioner.

Men der er endnu en anden mulighed: ”land”. ”Land” har også fordelen, at det er et bredt begreb; bredere end "region" fordi det kan betyde en masser af ting. Det kan bruges til at henvise til et geografisk område i den bredeste forstand (en ø, en statsdel med særlige træk, en gruppe af regioner med historiske, økonomiske og kulturelle forbindelser), men det kan også henvise til en stat eller en nation.

Og dette er nemlig hvad Catalonien er ifølge mange catalanere: et land i den bredeste forstand. Et geografisk område med en fælles historie, kultur og sprog (forbundet på den samme måde med andre geografiske områder eller lande, nemlig de Baleariske Øer, País Valencià og Andorra) og derfor med selvbestemmelsesret; det vil sige, med ret til at bestemme, om det vil blive uafhængig fra Spanien eller ej.

Og derfor skal man stemme i en folkeafstemning om uafhængigheden fra Spanien den 13. december 2009. Det skal man i 200 catalanske kommuner. Selv om resultatet ikke vil være bindende, vil det have en stor symbolsk betydning: det vil nok være den første skridt i vores uafhængighedsproces fra Spanien.

Danske babyer sover udendørs (… også om vinteren!)

2009-10-25T15:23:00.000-07:00

Min veninde Louise skal have et barn (muligvis) i næste uge. Hun er allerede lidt utålmodig, fordi lille Alexander lader vente på sig, og vi er alle (særlig hun og hendes familie, men også hendes venner) meget spændte :-)

Jeg glæder mig også enormt til at lære Alexander at kende. Ikke bare fordi det handler om en af mine veninders barn, men også fordi jeg fik en overraskende oplysning at vide for nylig. Så overraskende, at jeg endnu ikke er kommet mig over det.

En aften for nogle uger siden var jeg hjemme hos Louise; vi spiste noget frugt og slik, og talte om forskellige ting. Selvfølgelig talte vi også om lille Alexander, og om hvad hun skulle købe før han bliver født: bl. a., en stor barnevogn, „ så at han godt og hyggeligt kan sove udendørs”. Jeg kiggede fornøjet på hende og sagde „ Ja, ja, selvfølgelig. En lille baby skal altid sove udendørs”. Hun lo lidt og bagefter sagde hun: „ Nej, jeg mener det alvorligt! Danske børn sover ofte udendørs, indtil de fylder ca. 3 år”. Det kom virkelig bag på mig: „Hvad mener du?”.

Jeg er faktisk ikke den eneste, der undrer sig om det: Oprah Winfrey var også meget overrasket. I hendes program om Danmark (”The happiest people on earth”, der blev sendt for nylig), siger hun, at landet er så trygt, at man endda lader babyerne helt alene udenfor. Sikkerheden: det er jeg også meget imponeret over. Men hvad med kulden? Jeg brugte knap en halv time på at opfatte, at danske babyerne sover på altanen (eller i baggården, eller i haven) om dagen. Og hvis man ikke har en altan, så lukker man babyen ind i værelset med vinduerne åbne. Uanset om det er sommer eller ej (!). Da jeg simpelthen ikke kunne fatte det, så hentede Louise en bog, hvor man som ny mor eller far kan finde nogle gode råd.

Og i bogen stod der nemlig, at det er meget sundt for barnet, at han/hun sover nogle timer udendørs alle dage (og hvis det er kold, så sover de særlig godt). Man skal klæde barnet i varmt tøj (det er vigtigt, ifølge bogen). Desuden anbefales, at man overvåger ham/hende ind i mellem. Og hvis temperaturen falder ned under minus 10 grade, så skal man helst tage barnet ind i hjemmet. For søren! Hvis jeg havde læst bogen alene, ville jeg sikkert have troet, at det drejede sig om dansk ironi...

Så nu venter jeg på Alexander, ikke blot fordi jeg meget gerne vil lære ham at kende (hvordan vil han se ud? Hvor spænnende!), men også fordi jeg gerne vil se, hvordan han sover på altanen :-) Stakkels ham! Han kommer præcis til den kolde årstid! Men hvis han på den måde vil blive en stærke og sunde dreng (dette siger nemlig eksperterne), så betaler det sig sikkert... Nu forstår jeg, hvorfor I danskerne kan køre på cykel uden frakke, når det er 5 eller 6 grade. I er nemlig vant til kulden siden barndommen! I Catalonien er babyerne pakket ind i alle slags dyner og huer, når de skal ud i 5 minutter med deres forældre (og det er bare 15 grade!). Dette er måske derfor, at vi catalanerne fryser, når temperaturen falder ned under 10 grade :-)

Danskerne og catalanerne: ironiske folk

2009-10-15T13:49:00.000-07:00

Jeg har gode venner i Danmark, og selv om de er temmelig forskellige, har de alle noget tilfælles: de er ironiske og har en god sans for humor.

Da min PhD (der jeg skriver på CBS i København lige nu) handler om Günter Grass' ironi og dens oversættelse til forskellige sprog, er ironi noget jeg altid lægger mærke til i min hverdag: når jeg ser fjernsyn, når jeg taler med folk, når jeg køber ind. Jeg bruger selv gerne ironi i min hverdag; jeg synes livet er spænnender og nemmere hvis man bruger lidt ironi her og der.

Måske er det en tilfældighed, at alle mine danske venner er ironiske og har en god sans for humor... eller måske er det rigtigt, at danskerne er et ironisk, humoristisk folk, som man ofte påpeger. Der er mange studier og artikler som (delvist eller fuldstændigt) handler om den danske ironi. To eksempler som findes på nettet er "Ironisk nok" (af Christina Jo Larsen) og "Danske kulturbarrierers betydning for virksomhederne" (af Askegaard, Gertsen og Madsen). De sidste forfattere påpeger, at én af de tydeligste danske kulturtræk er bedreviden, som er forbundet med ironi. Og den danske Wikipedia siger faktisk, at "Ironi siges ofte at have en sådan prominent plads i den danske kultur, at den kan besværliggøre kommunikationen med folk fra andre kulturer". Jeg ved ikke, om det er rigtigt; men i min forhold til det danske selskab er den danske ironi overhovedet ikke problematisk; faktisk synes jeg, at det gør det nemmere for mig... Måske fordi catalanerne også er et ironisk folk? Det siger man nemlig ofte om catalanerne; ifølge nogle forskere er den catalanske literatur ironisk (f. eks. Paula Juanpere i Les afinitats iròniques), og man læser ofte om den catalanske ironi i avisen.

Der er sikkert nogle forskelle mellem den danske og den catalanske ironi (ironi er nemlig stærkt forbundet med kultur). Men vi har vist noget tilfælles: den ironiske holdning over for livet.

Alligevel siger man, at folk i Sydeuropa er gladere end i Norden. Og det tvivler jeg meget på! Jeg har nemlig observeret, at danskerne er en smilende folk... Måske mere end catalanerne.

I Catalonien, hvis nogen - der man ikke kender - smiler til én, vil man måske tænke, enten at denne person vil flirte, eller at han/hun er lidt mærkeligt. Men i Danmark er det ganske normalt (eller dette er mit indtryk). Jeg synes simpelthen det er dejligt, at folk smiler til hinanden nogle gange, når man er på gaden. Det overrasker mig stadigvæk, når jeg sidder i metroen eller når jeg venter ved lyskurven, og personen ovenfor eller ved siden af mig smiler til mig. Men jeg elsker det!

Viggo Mortensen taler catalansk

2009-10-12T13:45:00.000-07:00

Hans far er dansker; hans mor er amerikaner; han er voksen i Argentina og... han taler catalansk! Viggo Mortensen (den danske-amerikanske skuespiller som blev kendt i hele verden for sin rolle som Aragorn i Ringenes Herre-trilogi i begyndelsen af 2000'erne) overraskede i går hele publikum på Festival Internacional de Cinema Fantàstic de Catalunya, da han modtog æresprisen. Og ikke kun fordi han ser lækker ud (det er utroligt, at han er allerede 50...!), men også fordi han holdt sin tale på catalansk! I linket herunder kan I se og hør en del af den:

Desværre findes sin hele tale ikke på internet, men han sagde bl.a., at han var meget glad at være i Catalonien igen (han har boet i Barcelona i nogle måneder for nogle år siden), fordi han elsker det. Han har vist skrevet talen selv, og så har han bedt PR'erne i festivalen om at læse korrektur. Det er virkelig imponerende: hans fonetik er utroligt godt, og han holdt sin tale udenad!

Viggo Mortensen er en god eksempel på, at når man arbejder på et internationalt niveau behøver man ikke at kun tale engelsk og at glemme resten af verden. Han har nemlig både amerikansk og dansk statsborgerskab. Han taler dansk, engelsk og spansk. Og når han er i Catalonien, prøver han at tale catalansk: måske fordi han forstår, at Catalonien er ikke helt det samme som Spanien, og at catalansk er Cataloniens eget sprog.

Det catalanske sprog: fremtid

2009-10-05T05:49:00.000-07:00

I sidste uge sagde nogle af mine venner til mig at jeg havde været lidt pessimistisk i mit sidste indlæg. Og det kan ja godt være. Det sker nogle gange! Derfor vil jeg i dag kigge på emnet fra det optimistiske (og mere realistiske, måske? Forhåbentlig!) synspunkt :-)
Der er faktisk mange grunde til at tro, at catalansk har et relativ godt helbred i dag. Her er nogle af dem:

1. I dag er der 9,5 millioner mennesker i verden, der taler og forstår catalansk. Demografisk set, kan catalansk betragtes som det 8. EU-sprog, oven over dansk, finsk, norsk, slovensk eller slovakisk og tæt ved svensk, græsk eller portugisisk. Det er naturligvis et tveægget sværd, fordi ikke alle 9,5 millioner har catalansk som modersmål… Men alligevel: det er jo vigtigt, at der er så mange mennesker i verden, der forstår og bruger catalansk i højere eller mindre grad. Ifølge undersøgelsen The Rise of Catosfera: A Case Study of the Catalan Blogosphere, er der 9,368,000 mennesker, der kan læse catalansk og det betyder, at catalansk har et større potentiale i blogosfæren end andre EU-sprog.
2. Catalansk er officielt i en suveræn stat, nemlig Andorra. Sammen med spansk er catalansk også officiel i Catalonien, de Baleariske Øer og i País Valencià. Det betyder, at det har en tydelig repræsentation i den offentlige administration og i uddannelsessystemet.
3. Catalansk er et fuldstændigt standardiseret sprog. Der er et renommeret lingvistisk akademi, nemlig Institut d’Estudis Catalans, der regelmæssigt udgiver studier om grammatik, leksikografi, terminologi, dialektologi, mm., og stædigt sørger for sprogets enhed, korrekthed og opdatering. Der er en række catalanskordbøger og leksika; normative, deskriptive og flere forskellige tosproglige. Der er endda en catalansk-dansk ordbog (udgivet af Enciclopèdia Catalana og Munskgaards Ordbøger, 1996). Desuden ved jeg, at forlæggerne forbereder en dansk-catalansk ordbog… Men jeg forstår faktisk ikke, hvorfor den lader vente på sig. Herfra beder jeg om den dansk-catalansk ordbog en gang til: vi har brug for den!
4. I Catalonien er alle fag (med undtagelse af ”spansk” og ”engelsk”) i skolen undervist på catalansk. Det bliver kaldt immersió lingüística (”den lingvistiske dykning”), og det er en lov der blev indført efter Francos diktatur for at sørge for, at catalansk (efter Francos forsøg for at udrydde sproget) blev et normalt sprog igen. På den måde kompenserer man for begivenheden, at spansk dominerer i forskellige domæne, som for eksempel i biografen og i visse statsadministrationer.
5. Der er mange institutioner (i Catalonien og generelt i de Catalanske Lande) som har til formål at støtte, styrke og befordre catalansk. Her er nogle af dem:
-Institut Ramon Llull. Det er et institut, som blev oprettet i 2001 af to catalanske lande: Catalonien og de Baleariske Øer. Formålet er at befordre catalansk og den catalanske kultur i udlandet. Det har 2 hovedsæder, én i Barcelona og en i Palma, og 4 yderligere sæder, nemlig i Berlin, London, New York og Paris.
-Der er 3 vigtige civile selskaber som sørger for, at det catalanske sprog, kultur og identitet genvinder magten i alle domæne indenfor de Catalanske Lande. De er 1) Òmnium Cultural (Catalonien); 2) Obra Cultural Balear (Baleariske Øerne) og 3) Acció Cultural del País Valencià (País Valencià). De blev stiftet i begyndelsen af 60’erne for at kæmpe mod Francos diktatur, og i dag arbejder de sammen for at befordre det catalanske sprog og kultur i hvert deres land.
4. Der er 120 private catalanske foreninger rundt omkring i verden, der befordrer den catalanske kultur i udlandet og forbinder catalanerne, der bor i et bestemt fremmed land. Et godt eksempel på det er det catalanske hus i København, der er aktiv siden 1996 og organiserer mange aktiviteter. De tilbyder catalanskkurser for børn og voksne, har et godt bibliotek og fejrer flere forskellige kulturaktiviteter (Sant Jordi og den catalanske nationaldag, mm). For nogle uger siden har det for første gang organiseret den catalanske kulturuge i København, der var en stor fest. Man havde mulighed for at spise catalanske specialiteter, for at danse "sardanes" (den catalanske traditionelle dans) og for at se catalansk film. Hvis i vil se hvor ligger resten af de catalanske selskaber i verden, klik her.
6. Hvert år bliver der udgivet godt 10000 bøger på catalansk (10110 sidste år). Det er et temmelig højt antal af bøger, hvis vi sammenligner det med andre sprog som for eksempel Dansk. Hvert år bliver der udgivet ca. 13000 bøger på dansk (ifølge Forlæggerforeningen var det 13434 i 2007 -jeg kunne ikke finde 2008’s statistisk) . Forskellen mellem antallet af bøger udgivet på dansk og på catalansk er altså ikke så stor… Det betyder meget, hvis man tager i betragtning, at dansk har en stat og catalansk har dette ikke!
7. Den catalanske blogosfære er meget stor, hvis man betragter den relativt lille størrelse af det catalanske sprog. Ifølge forfatteren og forskeren Mercè Molist, vokser den catalanske blogosfære hurtigere end på andre sprog fordi der er en stor nødvendighed for at have masse medier på catalansk. En anden grund kunne være, at catalanerne faktisk har altid været Internetpionere i Spanien (som Molist påpeger i sit arbejde ”The Catalan Blogosphere”). Og en tredje grund er måske også, at catalanerne med Internetet har fundet en sted, hvor de kan udvikle sig som et fuldstændigt og uafhængigt selskab. Ifølge en nylig avisartikel fra La Vanguardia (29-09-09) er catalansk det 8. verdenssprog på Internettet! Nå ok… Det er måske en lille overdrivelse. Men i hvert faldt (og jeg har allerede fortalt lidt om det i en anden post) er catalanerne meget aktive på nettet og derfor er den catalanske Viquipèdia nummer 15 på listen af wikipedias med det største antal af artikler.

Jeg synes faktisk, at det sidste punkt (blogosfæren og internetforbruget) er særlig tydeligt.
Debatten om uafhængighed fra Spanien er meget aktiv i dag i Catalonien (den har endda tiltrukket sig stor opmærksomhed i hele verden for nylig), og det catalanske civile selskab spiller en store rolle i denne debat. Det er ikke altid vores politikkere, der tager initiativet; det er ofte det civile selskab, der sætter ting i gang. Og vi gør det ofte ved hjælp af internettet. Et eksempel på det er demonstrationen for Cataloniens uafhængighed i Brüssel (mars 2009), der blev organiseret ved hjælp af Facebook. Ifølge forskeren og universitetsprofessoren Josep Sort (The Rise of Catosfera: A Case Study of the Catalan Blogosphere), har de politiske omstændigheder i Catalonien multipliceret den catalanske tilstedeværelse på nettet i de sidste år.

Min konklusion er dobbelt: 1) internet giver os muligheden for at forsikre, at catalansk har det progressivt bedre og for at bringe os nærmere til uafhængigheden; og 2) da vi snart skal få uafhængigheden fra Spanien (på mellem/kort sigt), så skal det catalanske sprog også genvinde domænerne, hvor det ikke er dominant i dag. Det er bare et tidsspørgsmål :-)

Dansk og Catalansk: truede sprog?

2009-09-24T12:59:00.000-07:00

For nogle dage siden læste jeg et læserbrev i Politiken, som interesserede mig meget. Overskriften var "Det danske sprog", og der fortalte en læser, at han/hun var bekymret fordi engelsk truer det danske sprog.
Det er faktisk ikke første gang, jeg hører eller læser om sådanne bekymringer; emnet er vist en aktuel debat. Det minder lidt (kun lidt) om situationen i Catalonien, hvor catalansk er truet af spansk. Og så tænker jeg med det samme: ”Jeg ville meget gerne have, at spansk truer catalansk, ligesom engelsk truer dansk!".
Først og fremmest fordi dansk har en stat (nemlig Danmark), som støtter sproget. Det har vi nemlig ikke i Catalonien, for vores officielle stat (Spanien) interesserer sig kun for spansk. Catalansk er én af Spaniens 4 officielle sprog, men i Catalonien har de catalanske modersmåltalende ikke ligeberettigelse med de spanske modersmåltalende. Her er nogle eksempler på det:

1. Catalanerne må næsten aldrig bruge catalansk, når de skal have hvilke som helst juridisk forhold, selv om Cataloniens selvstyreloven ("Estatut de Catalunya", 2006, artikel 32) festsætter, at man i Catalonien har ret til det.
2. I dag er der 151 spanske love som forsikrer, at kommercielle varer bliver etiketteret på spansk; til gengæld er der kun 1 lov om etiketteringen på catalansk i Catalonien ("Llei de Política Lingüística", 1998, artikel 32). Men denne lov tvinger ikke til at etikettere på catalansk; den siger bare, at kommercielle varer "må" være etiketteret på catalansk. Resultatet af det er, at 90% af de kommercielle varer er etiketteret på spansk. Det skyldes altså faktisk ikke ene og alene, at den spanske regering diskriminerer catalansk (og resten af de officielle sprog i Spanien). Det skyldes nemlig også, at den catalanske regering endnu ikke har udviklet forbrugerloven fuldstændigt ("Estatut del Consumidor", 1993).
3. I det spanske folketing må de catalanske parlamentsmedlemmer ikke bruge catalansk, selvom: 1) det er et officielt sprog i Spanien; og 2) både spansk og catalansk er romanske sprog, og man har kun brug for et grundlæggende kendskab (og også almindelig sund fornuft eller lidt vilje) for at forstå det.
4. Den spanske regering forhindrer, at catalansk bliver et af EU's officielle sprog. Hvordan vil catalansk blive officielt i EU, hvis det ikke bliver brugt i det spanske folketing?
5. Man risikerer at blive fyret fra sit arbejde hvis man kun prøver at tale catalansk hele dagen. Nogle eksempler af det: 1, 2, 3, 4...
6. Selv om catalansk er universitets officielle sprog, undervises mange fag på spansk, og forskerne må skrive på spansk (eller engelsk) hvis de vil, at deres publikationer skal have nogen relevans på deres cv'er. Catalansk har, som forskningssprog, ingen værdi (hvad selvfølgelig ikke skyldes sprogets egenskaber men en sprogpolitik, som diskriminerer det). Det skyldes ikke ene og alene, at den spanske sprogpolitik er diskriminerende. De catalanske universiteter har så vidt mislykket med at foreslå et system som ikke vurderer forskernes cv'er efter det spanske centralistiske og monolingvale system (en imitation af amerikanernes "impact factor"). Andre sted i verden eksisterer der andre systemer for at vurdere objektivt og effektivt videnskabelig forskning, som for eksempel det israelitiske system Rambi.
7. Det spanske institut for sprog og kultur Instituto Cervantes gør ingenting for at styrke catalansk. Ifølge deres websiden er deres formål at støtte og styrke alle officielle sprog (og kulture) i Spanien. Alligevel finder man på websiden intet projekt, aktivitet eller program for at ophjælpe noget som ikke er spansk eller spansk kultur. Selve websiden er kun læsbar på spansk.
8. I mange spanske administrationer indenfor det catalanske område (for eksempel på en politistation) bliver man ikke forstået, hvis man taler catalansk, selv om man ifølge funktionærloven ("Estatut bàsic de l'empleat públic", 2007, artikel 54.11), har ret til at være betjenet på hvilket som helst officielt sprog i Catalonien.
9. I de fleste restauranter og caféer, er det et mirakel, hvis man bliver forstået af tjeneren når man taler catalansk (de fleste er spanske, sydamerikanske eller asiatiske indvandrere, og de bliver vist ikke svunget til at lære sproget), selv om catalanerne har ret til at blive forstået på catalansk i hvilken som helst forretning eller institution ("LLei de Política Lingüística", 1998, artikel 32) i Catalonien. Jeg forsikrer jer, det er virkelig irriterende.

Kort sagt der sker et domænetab for det catalanske sprog i Catalonien. Faktisk skulle man muligvis tale om "domænemangel", fordi catalansk ikke er kommet sig fuldstændigt af Francos forsøg på at udrydde catalansk. Catalansk er nemlig ikke brugtbart i alle livsdomæner, og der præcis ligger problemet. Mange mennesker tror tværimod, at det ikke er så dårligt, fordi catalansk har nu det bedre end under Franco. Nå ok: catalansk er ikke et forbudt sprog; det bliver undervist som primært sprog i skolen; mange bøger bliver udgivet på catalansk hvert år… Men de sidste målinger siger, at kun 35,64 % af befolkningen -dvs. omkring 2 af 7 millioner- taler catalansk som hyppigst sprog (til gengæld har 45,92 % af befolkningen spansk som hyppigst sprog). Som det er påpeget i Modersmålkredsen, et sprog kan forsvinde på kun en generation, og domænetabet er et alarmerende signal om, at et sprog er alvorligt truet.

Hvis vi kigger på Unescos truede sprogs landkort, er catalansk kun (alvorligt) truet i Italien, hvor omkring 10,000 mennesker taler catalansk (i Alguer). Men landkortet kan ændre sig hurtigt, og i virkeligheden er catalansk også truet i Catalonien, Andorra, País Valencià, Sydfrankrig, på de Baleariske øerne, i en del Aragon og i El Carxe.

Jeg forstår godt, at I danskerne er bekymret for engelsks indflydelse på jeres sprog. Men jeg tror, der er en lille overdrivelse her :-) I Danmark kan man jo tale dansk hele dagen, uden at være bange for, at man ikke bliver forstået... i ens eget land.

Danmark og Catalonien

2009-09-18T06:15:00.000-07:00

I denne post skal jeg sammenligne Danmark og Catalonien på grundlag af nogle data jeg har samlet. Formålet er at se (meget generelt), hvad begge lænder har tilfælles.
For det første, kan vi kigge på landestørrelsen. Danmarks overflade er 43,098 km2, mens Cataloniens er 32,106 km2. Danmark er altså lidt større, men de er begge dele relativt små lænder (mindst med hensyn til overfladet :-).
Alligevel har Catalonien flere indbygger: næsten to millioner mere end Danmark, nemlig 7.364.078. Til gengæld har Danmark 5.519.441 indbygger. Det kan man også mærke i hovedstæderne. I Barcelona bor 1.616.000 mennesker; i København er de 521.000.
Danmarks Bruttonationalproduktet (BNP) udgør 342,925 (USD millioner), og Cataloniens BNP udgør 319,520 (USD millioner). BNP per indbygger udgør i Danmark 62,626 (USD) og i Catalonien 41,403 (USD).
Lad os kigge lidt på historien. Danmark har været et selvstændigt land i ca. 1050 år (siden i midten af 900-tallet, da Danmark for den første gang er nævnt indenfor landets grænser, nemlig i Den Lille Jellingsten). Catalonien var selvstændig i 726 år; siden 988(da den catalanske greve Borrell II fik fuld selvstændighed fra den franske kong) indtil 1714 (da Filip af Anjou vandt Arvefølgekrig og overtog rigerne, som ikke havde støttet ham: Catalonien, Aragon, Valencia, Mallorca (og resten af Baleariske Øer).
Med hensyn til sproget, er der i verden ca. 6 millioner mennesker som taler dansk. I Catalonien er der 5.7 millioner mennesker som taler catalansk, og i hele verden bliver det 9.5 millioner.
Og til sidst en lille oplysning om internetforbrug. Den catalanske Viquipèdia har i dag 199,144 artikler (det er nummer 15 på listen af wikipedias med den største antal af artikler), og den danske Wikipedia har 115,292 (det er nummer 23 på listen). Danskerne er vist ikke så meget interesseret i den egen Wikipedia som resten af nordiske lænder; til gengæld er catalanerne meget aktivt i det (mere end for eksempel tjekkerne, ungarerne, rumænerne eller koreanerne, mm).

Kort sagt, og selv om det kun var en kort forestilling ved hjælp af nogle data, kan man sige at Catalonien og Danmark har en lignende landestørrelse og befolkningsstørrelse; de ligner hinanden også med hensyn til BNP og til antallet af mennesker som taler landets eget sprog. Alligevel er der naturligvis også mange forskelle mellem dem… men jeg skal forsætter med det i den næste post :-)

En catalansk by stemmer for uafhængighed fra Spanien

2009-09-14T02:11:00.000-07:00

I går var en historisk dag i Catalonien: Selv om Arenys de Munt er et lille sted, har det tiltrukket sig stor opmærksomhed i hele Catalonien, Spanien og endda i hele verden. I går kunne Arenys de Munts indbyggere stemme om uafhængigheden fra Spanien, og 96,2 % sagde ja til uafhængigheden.
Afstemningen kunne ikke finde sted på rådhuset, fordi den spanske regering forbød dette for nogle dage siden. Den spanske regering sagde, at kommunerne kun kan organisere afstemninger om lokale temaer. Ifølge nogle internationale medier er Spanien bare bange for, at sådanne afstemninger spreder sig i andre catalanske kommuner.
Den spanske regerings forbud har skabt stor kontrovers og har vækket debat i internationale medier. Dette skyldes, at den spanske regering ikke forbød en fascistisk demonstration, som truede med at forstyrre afstemningen. Der endte dog ikke med at være mange demonstranter (mellem 60 og 100 mennesker ifølge forskellige medier), og takket være politiet var der ingen konflikter. Forskellige europaparlamentets partier har fordømt den spanske regering tolerance over for fascistiske demonstrationen.
Næste folkeafstemningen finder muligvis sted den 6. december, og det bliver en fælles afstemning om uafhængigheden fra Spanien i forskellige catalanske kommuner.
For mange catalaner var dagen i går en skelsættende dag. En demokratiets fest, hvor vi forhåbentlig tog et første skridt i vores uafhængighedsproces.

Mere info:

http://www.nytimes.com/reuters/2009/09/13/world/international-uk-spain-catalonia.html?_r=1

http://in.reuters.com/article/worldNews/idINIndia-42429120090914

http://derstandard.at/fs/1250691934700/Katalanische-Gemeinde-stimmte-ueber-Unabhaengigkeit-ab?sap=2&_pid=13995622

http://www.orf.at/?href=http%3A%2F%2Fwww.orf.at%2Fticker%2F341133.html

http://www.sz-online.de/Nachrichten/Politik/Raus_aus_Spanien_Katalanisches_Dorf_stimmt_ueber_Unabhaengigkeit_ab/articleid-2260823

http://www.lemonde.fr/web/depeches/0,14-0,39-40339844@7-89,0.html

http://www.lexpress.fr/actualites/1/espagne-vote-massif-pour-l-independance-catalane-lors-d-un-referendum-symbolique_786519.html

http://www.france24.com/fr/20090913-espagne-vote-massif-lindependance-catalane-lors-dun-referendum-symbolique

http://www.vilaweb.cat/www/noticia?p_idcmp=3630871&p_edi=General

http://www.avui.cat/

http://www.swissinfo.ch/eng/news/international/Catalan_town_votes_for_independence_from_Spain.html?siteSect=143&sid=11208437&ty=ti

http://www.elperiodico.com/default.asp?idpublicacio_PK=46&idioma=CAS&idtipusrecurs_PK=7&idnoticia_PK=644843

Catalonien og det catalansk sprog

2009-09-10T11:17:00.000-07:00

For at begynde skal jeg fortale lidt om Catalonien, hvor jeg kommer herfra. Catalonien har et overflade af ca. 32000 kvadratmeter og ligger mellem to store stater: Frankrig og Spanien. I dette overflade bor lidt mere end 7 millioner mennesker (i sidste ti år er befolkningen steget med et million personer, især på grund af immigrationen).

Landskabet er meget forskelligt; vi har strand og bjerge, plæner og skove. Selvfølelig er vore skove alligevel ikke så store og så pragtfulde som danske skove nogensinde, fordi klimaet er varmer og det regner lidt (typisk middelhavsk: milde vinter og virkelig varme dage om sommeren). Derfor er parkerne i byerne ikke så grønne og pæne som jeres ;-) Men vi har jo grønne og meget smukke bjerge i Pyrenærne, hvor klimaet er lidt som jeres: det kan blive rigtigt kold om vinteren derover, og der sner stærkt. Det er også godt, fordi sådan kan vi køre ski (der er en række ski områder, i den catalanske Pyrenærne).

Cataloniens eget sprog er catalansk: ikke spansk. Naturligvis taler de fleste også spansk, fordi vi er en nation uden stat, og i dag er Catalonien politisk afhængig af Spanien (selv om en altid stigende antal Catalanske kræver for at have en egen stat igen.

Jeg kan forstå godt, at temaet ikke interessere resten af borgere i Europa (og i verden), fordi det er nemlig vores problem. Men det undrer mig lidt, at de fleste dansker viser skuffelse (eller bare passivitet) når jeg fortaler dem, at mit modersmål faktisk ikke er spansk men catalansk. Det er en skærende kontrast mellem begejstringen, i danskerne viser når jeg siger jeg kommer fra Barcelona (og det leder os at tænke, at jeg er spansk og taler nemlig spansk) og skuffelsen i viser, når jeg forklarer, at mit sprog er catalansk. Jeg skal indrømme, at jeg finder det lidt ærgerligt. Men ikke fordi der handles om catalansk men bare fordi det handles om et modersmål, og så en ting er ikke noget hvad vi kan vælge; der er simpelthen sådan. Og jeg tror ikke, at bestemte modersmål er bedre end andre...

Kun de færreste af jer spørger mig (stadivæk skuffet, eller med en mistænksomme blik): er catalansk meget anderledes end spansk? Svaret er meget simpelt. Begge dele er romanske sprog: her begynder og ender fælles egenskaber. Romanske sprog blev progressivt dannet af vulgære latinsk i tidlig middelalder efter sammenstyrtningen af romansk riget. Splittelsen af latinsk førte til en række nye sprog, som udviklede i forskellige rytme og på forskellige måde. Hvorfor på forskellige måde? Fordi selv om indtrængerne tilpassede sig til latinsk (dengang var latinsk kulturelle sproget og også kirkes sproget), indflydelsen af indtrængernes oprindelige sprog førte til et helt nyt sprog i hver enkelt faldt. Så har for eksempel fransk eller italiensk en større indflydelse af germansk ord end andre romansk sprog, fordi germanske bosættelser havde en større magt der. Og så har for eksempel spansk (ifølge af arabiske bosættelsen, som varede 8 århundrede i sydlig halvdel af iberisk halvøen), en større indflydelse af arabisk, mens Katalansk eller portugisisk har næsten ingen arabisk indflydelse. Udviklingen kom også an på, hvor vigtigt bestemte områder progressivt blev.

I dag eksisterer 10 romanske sprog (alfabetisk arrangeret): katalansk, franco-provençal, fransk, italiensk, occitan, portugisisk, rætoromansk, rumænsk, sardisk og spansk.

Der er rundt 6 millioner mennesker i verden som har katalansk som modersmål; lidt ligesom dansk :-) Den største antal bor i Katalonien, men katalansk er også Andorras, Baleariske øernes og País Valenciàs eget sprog. Desuden taler man ogsa katalansk i bestemte områder i sydfrankrig; i den sardinske stat Alguer; i en del Aragon og i El Carxe, en del Murcia.

Alt dette territorier er kendt som Països Catalans (Catalanske Lænderne), fordi de har mange ting i fællesskab: kultur, sprog, sindsstemning, historie... Faktisk har de mere i sammen end med staterne, de tilhøre til.

Så det var min første post. Unskyld for mit dårligt dansk... Men det bliver bedre :-) Hvis i har spørgsmål eller kommentarer... værsgo :-)